One Life (2023)

Børsmægleren Nicholas Winton reddede kort før Anden Verdenskrig 669 jødiske børn ud af Tjekkoslovakiet, før nazisterne kunne slå kløerne i dem, og dette er hans historie, som absolut er værd at mindes, men desværre falder tungt til jorden i denne BBC-producerede version.

"One Life" er et dårligt skrevet dokudrama, der er mere doku end drama. Dialogen er rutinepræget og personskildringerne mangelfulde, og det er kun Anthony Hopkins i rollen som den aldrende Winton, der hiver et par stik i land. Hopkins, der formentlig kunne levere mesterlige præstationer i søvne, virker dog en kende sløv og uengageret her, hvor han det meste af tiden trisser rundt uden mål og med, og det er naturligvis den debuterende instruktør James Hawes' og (især) manuskriptets skyld. Som Roger Ebert engang sagde, er det vigtige ved en film ikke, hvad den handler om, men hvordan den handler om det, og denne film er uinspireret klamphuggeri. Der kunne uden problemer klippes mindst en halv time ud af sekvenserne fra 1988, men det ville dog ikke redde scenerne fra 1938, der mangler al den dramatik og stemning, som Spielberg tryllede så fantastisk frem i  "Schindlers Liste".

Mange vil formentlig blive rørt til tårer over tredje akt, hvor Winton i et tv-show møder de mennesker, han reddede fra den visse død halvtreds år tidligere, men i mine øjne ligner det dårligt iscenesat følelsesporno.