Hit Man (2023)

College-læreren Gary Johnson (som var en virkelig person, der døde i 2022) havde i 80'erne et ekstrajob i Houstons politikorps, hvor hans opgave var at udgive sig for professionel lejemorder og lokke potentielle kunder i fælden og få dem anholdt. Det gjorde han over tres gange, og det er naturligvis en god historie, som nogen burde lave en film over, og det har Richard Linklater så gjort. 

I første akt præsenteres vi for Johnson (Glen Powell) og historien om, hvordan politiet opdager hans talent og forsyner ham med en skjult mikrofon, og i filmens yderst underholdende anden akt ser vi ham så i aktion ude i felten. 

Han får anholdt en stribe potentielle mordere og møder så den smukke Madison Masters (Adria Arjona), der lever i et utåleligt ægteskab og vil have sin mand ryddet af vejen. Gary brænder varm på den sexede kvinde, og i stedet for at lokke hende i fælden overtaler han hende til at opgive mordplanen og i stedet bruge pengene til at flytte fra manden og blive skilt. Derefter indleder den falske lejemorder en hed romance med Madison. 

De to skuespillere har en rigtig god kemi, og det er yderst stimulerende at følge deres forhold, indtil det naturligvis ender galt, for en dag får Gary en ny potentiel kunde, nemlig Madisons eksmand, der vil have hende ekspederet. 

Det er et fint plottwist, men Linklater taber desværre det hele på gulvet i tredje og sidste akt. Jeg kan ikke røbe detaljerne her, men på trods af den kiksede slutning er filmen bestemt værd at se alene for de hotte scener mellem Powell og Arjona. Min oprindelige bedømmelse ryger dog fra fire stjerner ned på tre. Hvorfor kan du se i spøjlerfeltet.