Alone (2020)

Vi kender genren "Katten efter musen" til bevidstløshed, og jeg taler ikke om Tom & Jerry, men den variant, hvor en mandlig psykopat jagter et skrækslagent kvindeligt offer i øde omgivelser.

Jessica, en kvinde midt i trediverne, som netop har mistet sin ægtemand, vender sit gamle liv ryggen og begiver sig ud på en lang biltur til et nyt hjem. Fra Portland i Oregon kører hun nordpå gennem øde skove og opdager snart, at hun har en stalker, der følger efter hende i en sort SUV og til sidst bortfører hende og spærrer hende ind i en hytte, som det lykkes hende at flygte fra, men dermed er hendes kvaler ikke forbi. 

Mere siger jeg ikke, men bare vent.

Åh ja, vi har set det hele mange gange før, men jeg blev i hvert fald suget ind i historien af stemningen, fotograferingen, klipningen, spillet, intensiteten ... kort sagt det hele. Det er svært at sætte fingeren på, hvad der gør denne indie-film af den stort set ukendte instruktør John Hyams bedre end de fleste andre i genren, men det er den, nok fordi den fokuserer mere på skuespilpræstationerne end jumpscares og splateffekter. Manden (Marc Menchacha) og kvinden (Jules Willcox) er perfekt castet, og i en mindre rolle ser vi Anthony Heald, der huskes som den ven, Hannibal Lecter skulle have til middag i "Silence of the Lambs".

"Alone" er en af de bedste thrillere, jeg længe har set. Den ligger på HBOMax.