Selv om historien foregår i 2040′erne, er det ren nostalgi med utallige referencer til amerikansk popkultur i firserne – og som sådan genfundenes Fressen for Stephen Spielberg, hvis filmatisering havde premiere i marts 2018 i en noget nedkogt udgave. Spørgsmålet er også, om der er andre end firserfilm- og computerspilsnørder, som kan få fuld fornøjelse af bogens mange referencer. Det meste af historien foregår i et virtuelt multibruger-univers kaldet Oasis, som den afdøde skaber, James Halliday, har testamenteret til den spiller, der kan finde det “påskeæg”, han har skjult et sted i spillet. Gevinsten er en ukristelig mængde penge samt kontrol over Oasis, og kampen går i gang, både i spillet og i virkeligheden, hvor en kæmpekoncern ved navn “IOI” satser milliarder på at vinde ved hjælp af snyd og beskidte kneb. Det er en vildt underholdende bog, men som sagt: For at få det fulde udbytte skal man så at sige være vokset op med firsernes computer- og arkadespil og have set alverdens kultfilm et hav af gange.

Anmeldelse: Ready Player One

4½ ud af 5 jernkæmper. Hvis man som jeg har læst bogen, kan man nemt blive skuffet over, at der mangler ufattelig meget i filmen, men på den anden side ville Ernest Clines roman blive til en tv-serie på 117 sæsoner, hvis det hele skulle med. Spielberg og...