Saltburn (2023)
Den britiske auteur Emerald Fennell, der sidste år fik en Oscar for manuskriptet til "Promising Young Woman" med Carey Mulligan i hovedrollen, har også denne gang lavet en kulsort komedie grænsende til horror om Oliver Quick, en ung socialt hæmmet studerende fra arbejderklassen (Barry Keoghan), der føler sig uden for den kreds af sammenspiste overklasseløg, han møder på universitetet i Oxford. Oliver bliver dog på et tidspunkt gode venner med den sympatiske og flotte aristokrat Felix (Jacob Elordi), der inviterer ham med hjem til godset Saltburn, hvor han møder den excentriske og dysfunktionelle Catton-familie, der består af Sir James (Richard E. Grant), dennes hustru Elspeth (Rosamund Pike), Felix' nymfomane lillesøster Venetia (Alison Oliver) og deres vrantne skabsbøssefætter Farleigh (Archie Madekwe).
Som dagene går, afsløres flere og flere overraskelser, for alle, også (eller rettere især) Oliver, render rundt med skeletter i skabet. Akavede situationer veksler i stigende grad med klamme og groteske scener, der til sidst glider over i egentlig horror, men det er en typisk og forventelig del af Fennells grænseoverskridende stil, og det generede mig ikke det fjerneste. Tværtimod. Jeg siger det kun for at advare sarte sjæle, for filmen har vakt opsigt (for ikke at sige postyr) i England.
Jeg var hurtigt fanget og godt underholdt af den skæve historie, der vækker mindelser om Dickens, "Gensyn med Brideshead" og ikke mindst "The Talented Mr Ripley". Det er afgjort en film, man husker længe efter rulleteksterne.. Skal jeg klage over noget, er det, at filmen er lovlig længe om at komme i gang, og at Carey Mulligans medvirken er begrænset til et par scener denne gang.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetfobrugeren ved vi præcis, hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også præcis hvilke film, der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang, du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar | Tid |
---|---|---|---|
Døden på Nilen | Latterligt overskæg |
Enig! Det er også en latterlig... |
8 måneder 2 uger siden |
Kom og se / Gå og se | Enig! Et mesterværk! | 8 måneder 1 uge siden | |
Kom og se / Gå og se | Dens rigtige navn er "Gå og |
Dens rigtige navn er "Gå og se". Sådan er den listet på Filmstriben, Wikipedia og de fleste... |
8 måneder 1 uge siden |
Kom og se / Gå og se | Gå/kom og se |
Jeg er enig, men titler ændres også nu og da, og da det er og bliver et citat fra Johannes-... |
8 måneder 1 uge siden |
Kom og se / Gå og se | Fint. Jeg lavede kommentaren |
Fint. Jeg lavede kommentaren fordi jeg ikke kunne finde den på Filmstriben. Indtil jeg opdagede... |
8 måneder 1 uge siden |
Moonfall | Jeg er enig. Den er bedre end |
Jeg er enig. Den er bedre end sit rygte. Hvis man bare lægger hjernen på sofabordet, bliver man... |
8 måneder 1 uge siden |
Tilføj kommentar