Se det på nettet

Artekino præsenterer gamle, fine film

The Death of the Horse (stream) (8,6 IMDB ). Albaniens diktator Enver Hoxha var, som det er typisk for succesfulde diktatorer, paranoid, morderisk og svær at forudse. Under hans styre blev over 600 oppositionspolitikere henrettet. I denne post-kommunistiske film ser vi på et enkelt drama. Henrettelsen af en hest og hvordan et anti-humanistisk samfund behandler manden, der går i forbøn for hesten. Albanien var i mange år en elendig, blodig fangelejr med dødsstraf for udrejse .

La strada (stream/optag) (8,0 IMDB ). Lidt højspændt, snart 70 år gammelt drama til Fellini-elskerne.

Do You Remember Dolly Bell? (stream) (7,6 IMDB ). Ung mand i tressernes Sarajevo er mere interesseret i hypnose, musik og allemandspigen oppe på loftet end i kommunisme.

Something Different (stream) (7.0 IMDB ). Det er hårdt at være kvinde. Det er hårdt at være bag jerntæppet i et kvælende samfund i tressernes Tjekkoslovakiet.

Ung flukt (stream) (6,6 IMDB ). Sverige 1959. Smukke mennesker i forglemmelig historie.

NB: Filmene kan ikke engang optages med ffmpeg .

31. mar 2022
Anmeldelse!
Weekendens film på DR, uge 12-2022

Parasite DR2 Live 25.3.2022 20.00 (stream/optag) (8,5 IMDB). Sort, sort komedie. Ganske velskrevet (med en noget tung hånd) og velinstrueret. Klasser bedre end Snowpiercer. Skifter fra Hitchcock-spor til noget mere manieret undervejs. Men det kan tilgives. Også tilgivet af Nordkorea og Sydkorea. Parasit er et godt ord.

Det er aldrig for sent DR1 Live 25.3.2022 21.30 (stream/optag) (5,8 IMDB). Forglemmelig romantisk komedie med pensionister.

I Give it a Year DR1 Live 25.3.2022 23.00 (stream/optag) (5,7 IMDB). Forglemmelig romantisk komedie med kynisme.

Hævn for dollars DR2 Live 26.3.2022 17.40 (stream/optag) (8,3 IMDB). Absolut mesterværk. En af verdens tre bedste spaghetti-westerns! Blev ikke så vel modtaget af samtiden.

Filmperler: Memories of Murder DR2 Live 26.3.2022 23.05 (stream/optag) (8,1 IMDB). Sort og sorthumoristisk mordudredning i Korea. Vandt 33 filmpriser.

24. mar 2022
Anmeldelse!
Manden Putin ikke kunne dræbe

Manden Putin ikke kunne dræbe (stream/optag) (7,5 IMDB ). Den uhyggelige historie om et af den dybt kriminelle og korrupte kleptokrats og krigsforbryders mordforsøg på antikorruptionshelten. Fru Navalny (15 fantastiske minutters læsning i Vanity Fair) er også med (for Alexei er i fængsel).

I går fik Navalny (Navalnyj på dansk ) så yderligere 9 år i straffekoloni. Nominelt for økonomisk kriminalitet og foragt for retten. Reelt for at fortælle om de korrupte, kriminelle og morderiske dele af det russiske statsapparat. Alle detaljer kan findes med engelske undertekster på FBKs Youtube-kanal , der i skrivende stund har vist videoer 1,35 milliarder gange. Start med de populæreste videoer .

23. mar 2022
Anmeldelse!
Klitschko

Klitschko (stream/optag) (7,7 IMDB). De fænomenalt store og dygtige boksere får hele to timer. Lidt irriterende tysk eftersynkronisering og nok mest for boksefans.

Men Klitschko-brødrene er virkelig misundelsesværdigt modige og sympatiske.

Med smukke, sympatiske familier, millioner af dollars og en egen godgørende organisation, vælger de alligevel at blive i Ukraine og kæmpe.

Klitschko på Twitter elskes behørigt af Arnold Schwarzenegger. Den Arnold Schwarzenegger, der netop holdt en fænomenal 9-minutter lang tale om den frygtelige invasion.

19. mar 2022
Anmeldelse!
Weekendens film på DR, uge 11-2022

The Manchurian Candidate DR1 Live 18.3.2022 21.30 (stream/optag) (6,6IMDB). GOdt at Trump er ude af Det Hvide Hus.

Det kringlede hus DR1 Live 18.3.2022 23.35 (stream/optag) (6,3 IMDB). Fine skuespillere i gangbar Agatha Christie-krimi.

En nævefuld dollars DR2 Live 19.3.2022 18.15 (stream/optag) (8,0 IMDB). Det er den første, korteste og svageste af de tre Leone/Eastwood-film. Men stadig fornøjelig og en god ting at have i 1080p.

Filmperler: Silkevejen DR2 Live 19.3.2022 23.00 (stream/optag) (5,7 IMDB). En meditation over døden.

Et smukt sind DR2 Live 20.3.2022 16.50 (stream/optag) (8,2 IMDB). En hjertevarm delvis biografisk film om en gal og genial matematiker.

18. mar 2022
Anmeldelse!
Weekendens film på DR, uge 10-2022

No Country for Old Men DR2 Live 11.3.2022 20.00 (stream/optag) (8,2 IMDB). En fantastisk krimi. En flot tragedie. En ihukommelse af dødens uafvendelighed.

Cast Away DR1 Live 11.3.2022 21.30 (stream/optag) (7,8 IMDB). Sympatiske Tom Hanks lider skibbrud og minder os om livets uovervindelighed.

What Happened to Monday DR1 Live 12.3.2022 23.45 (stream/optag) (6,9 IMDB). Forvrøvlet sci-fi film om 7 udgaver af nydelige Noomi Rapace. Meget sex og vold.

Filmperler: Vagabond DR2 Live 12.3.2022 23.05 (stream/optag) (7,7 IMDB). Agnès Varda-film fra 1985. En kuldslået film om en ung kvindes endeligt i en grøft.

Æblemostreglementet DR2 Live 13.3.2022 17.00 (stream/optag) (7,4 IMDB). Dobbelt-Oscar-vinder der især handler om abort (spoilers).

11. mar 2022
Anmeldelse!
Nazisternes penge
10. mar 2022
Anmeldelse!
Horisont: Fra komiker til krigshelt

Horisont: Fra komiker til krigshelt (stream/optag). Hvad kan man sige i disse for verdens så skrækkelige tider?

Et citat fra Brødrene Løvehjerte, måske.  "Nogle gange må man gøre ting, også selv om det er farligt. Ellers er man ikke et menneske, men bare en lille lort!"

Braveheart har også et udmærket et  "There's a difference between us. You think the people of this country exist to provide you with position. I think your position exists to provide those people with freedom. And I go to make sure that they have it."

4. mar 2022
Anmeldelse!
Fannys rejse

Fannys rejse (stream/optag) (7,0 IMDB). For 75 år siden var der nogle europæere, der gerne ville proppe børn i gaskamre - og så heldigvis også nogen, der ville redde dem. Denne 90 minutters film handler om nogle jødiske børn, der smugles ud af det besatte Frankrig. Dansk skiløbere vil genkende området omkring Isère og apologeter vil genkende politisk tunge beslutninger.

Vi er ved at genopføre 2. verdenskrig. Folk flygter. Der er fascisme, mindreværdskomplekser, narcissisme, invasioner af fredelige stater, en masse død og sorg. I stedet for konstruktivt samarbejde og samhandel.

Statsministeren taler i dag og du kan måske møde op. Du bliver ret sikkert ikke arresteret og fyret, som det sker for den stakkelse russiske befolkning.

 

24. feb 2022
Anmeldelse!
Sherlock sæson 1+2+3+4

Sherlock sæson 1+2+3+4 (stream/optag) (9,1 IMDB). Åh, jeg husker endnu sommeren 2010. En aften, efter bettebørnene var blevet puttet, satte jeg det nyoptagne første afsnit af den ny BBC Sherlock-serie på. Med gode forfattere, gode skuespillere og et godt forlæg, burde det faktisk være tidsinvesteringen værd.

Og - du fredsens! Efter 20 minutter var jeg/vi kongeligt underholdt. Serien var ekstremt fornøjelig; oppe på tæerne med tungen i kinden. Meget kvikkere end gennemsnittet.

Siden er det blevet til ialt 13 afsnit BBC Sherlock af varierende kvalitet. Kun "A Scandal in Belgravia" kommer op på "A Study in Pink".

Pas på med at bevæge dig videre end sæson 3, episode 2. Selvom det ikke kan ses af karaktergivningen på IMDB, er de sidste 5 afsnit faktisk noget manieret, usammenhængende bras (hvorimod Unaired Pilot er ret god).

Men de første sæsoner er den rene guld og har en af de bedste Sherlock'er nogensinde.

Læs evt. manuskripterne.

11. feb 2022
Anmeldelse!
Flugt
9. feb 2022
Anmeldelse!
Kandis for livet

Kandis for livet (stream/optag) (7,8 IMDB). Så er der mesterværk!

At være fan af Kandis og Johnny Hansen lyder måske simpelt. Men det kan være et livsdrama af de største. Der er smerte, fortryllelse, frelse og forbedring i de simple tekster og melodier. Forsangeren har også, som hans fans, lidt al verdens smerte og bærer den til stadighed.

Kandis for livet er ikke en udlevering af stakkels fans, men en dybt sympatisk, humanistisk portræt i stil med Kim Kanonarm og rejsen mod verdensrekorden, Mig og Jesper og De vilde hjerter.

Dokumentaren er dybt alvorligt ment og formentlig et af dit års bedste film. Man skal være værre stedt end den gennemsnitlige Johnny Hansen-følger, for ikke at elske Kandis for livet.

Anmelderne (Movin, Carlsen, og Schmidt) er alle ved at gå til af velfunderet begejstring.

Opdatering 10.02.2022: "Når alle felter er ramt, er diskussion tilfredsstillende og færdig" er den kyniske tolkning af Tom's diskussionsoversigt.

4. feb 2022
Anmeldelse!
Horisont: Operation lejemord i svensk provinsby

Horisont: Operation lejemord i svensk provinsby (stream/optag) (m. engelske tekster). Her er der true crime, lejemordere og storpolitik i massevis.

Tjetjeniens Putin-tro diktator Ramzan Kadyrov og hans slæng af torturbødler havde set sig sur på en tjetjensk blogger i Sverige.

De sendte en lejmorder fra Moskva over København til Gävle. Lejemorderen fik lydløst adgang til både opgang og lejlighed, kom hen til sengen og fik tildelt den lille menneskerettighedsfortaler adskillige slag med en hammer.

Men ved et lykketræf smuttede den blodige hammer ud af hans behandskede hænder. Bloggerne fik fat i hammeren, nedkæmpede lejemorderen og tilkaldte politiet.

Ruslands og Tjetjeniens kleptokratiske diktatorer myrder journalister, bloggere, konkurrenter rundt omkring i Europa og har som regel held med det.

I samme åndedrag: Navalnys dokumentar om Putins Palads har her, et år efter hans fængsling, fået 121 mio. visninger på Youtube og opfølgeren har netop fået engelske undertekster på.

26. jan 2022
Anmeldelse!
Hvidsten Gruppen

Hvidsten Gruppen (6,6 IMDB). Det er den rene idyl. Så ruller de tyske tropper ind i Danmark. Nogle, fx. de brave mennesker fra Hvidsten, kæmper imod besættelsesmagten. Desværre bliver størstedelen af dem henrettet. Filmen er ikke et mesterværk, men med Ukraines formentlig kommende besættelse (dagens gætværk peger nu på Kiev, nordlig rute) en stadig aktuel historie. Således angiver 25% af Ukrainerne i øst (der formentlig tromles først) og 40% af Ukrainerne i nord (der måske også tromles), at de vil yde væbnet modstand.

Det russiske styre har pt. travlt i Hviderusland, Kazakkhstan og mange andre steder, men vi på flødeskumsfronten ikke helt ved hvilket ben, vi skal stå på. Danske borgerlige i KGB-officerens blindgyde vs. Der findes kun en diplomatisk løsning på Ukraine-konflikten trækker grundholdningerne godt op. DR har lidt flere historier om Rusland.

I koret af elendighed er der dog også mere håbefulde stemmer. Mafiabossen lever ikke evigt.

 

19. jan 2022
Anmeldelse!
Pippi Langstrømpe - Balletten

Pippi Langstrømpe - Balletten (stream/optag) (en publikumsfavorit). Hvad er det, du går glip af, nu du ikke bor i en storby og lige har 1-2.000 kroner til en børneballet-aften med familien?

  • Perfekt skabte (og trænede) unge mennesker
  • Der hopper ekspressivt rundt i 7 kvarter til tomgangsmusik
  • Hvert ca. 5 minut ender de alle med at posere. Så klapper man.
  • Til sidst poseres der rigtig meget og musikken ender i et triumferende trut. Så klappes der ekstra meget.

De fleste, der har læst de fremragende bøger, eller set den fine tv-serie, vil sagtens kunne følge med i optrinnene på scenen og nogenlunde gætte sig til, hvad de relaterer sig til i bøgerne..

Se det som en lyn-uddannelse i den øvre middelklasses vaner. Senere vil du kunne opgradere til Nøddeknækkeren og Svanesøen. Handlingen er der mindre gennemskuelig (og langt mindre interessant). Men musikken er trods alt bedre.

Vil man have Pippi på bog, kan man bruge biblioteket, der har den på papir, e-bog og mp3. TV-serien ligger det lidt sværere med.

DR har et rærligt udvalg af Pippi (evigt ejes kun det optagne). Det går bedre på SVT (men her fejler TV4ever, og skuespillerne taler fremmedsprog).

Vil du videre i øvre middelklasse-sporet, kan du se efter flere balletter, operaer og klassiske koncerter på Arte.

17. jan 2022
Anmeldelse!

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.