The Creator (2023)

Niels Søndergaards billede
©/Af Niels Søndergaard den 29. september 2023 - 9:46 [0]
3½ ud af 5 oprørske AI'er
Hvem streamer den: 

🪙 🪙 🪙 🪙

Spørg Streamingmuligheder leveret af JustWatch og PlayPilot


Set den: 
28. sep 2023
Udgivet: 
29. sep 2023
Genre: 
Instruktør: 
Varighed: 
133 min
Ikon: 
År: 
2023

Jeg har været fan af Gareth Edwards, lige siden jeg så "Monsters" og især "Rogue One", der efter min mening er den bedste Star Wars-film siden 1983. Han begyndte som effektmager og lavede selv effekterne til "Monsters" på en laptop. Filmen, der var lavet på et budget på 500.000 dollars, endte med at indtjene 5 millioner dollars, og da også "Rogue One" blev en kæmpesucces, er det klart,, at der var store forventninger til "The Creator", som da også er blevet positivt modtaget af både publikum og kritikere. 

Selv var jeg også godt underholdt. Man taber som forventet kæben over effekterne og den flotte world building, og plottet er i sin helhed interessant: En fremtidig konflikt mellem mennesker og AI'er et sted i Sydøstasien. Men dykker man ned i detaljerne, dukker der hele tiden huller op ... troværdighedskameler, som er særdeles svære at sluge, i hvert fald for mig, der gerne vil have tingene til at hænge lydefrit sammen, før jeg udnævner en film til et mesterværk. De fleste bemærker nok ikke den slags, når musikken (her af Hans Zimmer) spiller, men lad mig give et enkelt af mange eksempler: Vores helt (John David Washington, som jeg i øvrigt ikke bryder mig om), soldat på flugt i fjendeland, stopper en lokal bil og beder om et lift. Klip til en kontrolpost, hvor han ligger gemt bag i bilen, mens føreren, der oven i købet har fem børn med, gør sit bedste for at lyve om den skjulte fjende. Hvorfor? Det er muligt, der er en mellemliggende historie, som er blevet klippet ud, men så skulle man jo nok også have droppet kontrolposten, ikke? Den slags goofs er der mange af, inklusive mysteriet om, hvordan Washington og et barn uden større problemer kan overliste og besejre hele U.S. Army. Jeg undrer mig også over, at mine følelser overhovedet ikke blev vakt, for det lægger filmen ellers klart op til som beskytter/barn-historie. Men jeg var besynderligt ligeglad med personernes skæbne, fordi der blev fokuseret mere på action og effekter end personudvikling. Så jeg måtte nøjes med at fryde mig over de smukke billeder. Dem er Gareth Edwards til gengæld rigtig god til.

Prikken over irritations-i'et (som ikke har noget med Edwards' film at gøre) var en dansk undertekst, der postulerer, at "hverve" skal staves "værge".

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Linksorter faldende Kommentar Tid
Barbie "Jeg syntes, de begejstrede

"Jeg syntes, de begejstrede anmeldelser skreg efter modspil."

Ja.

Da jeg først...

7 måneder 3 uger siden
The Lost Daughter 194 timer i Ledas liv

Vi er ikke i tvivl om når en historie fører nogen vegne og ikke fiser ud til sidst.

Hvis...

6 måneder 1 uge siden
3 Body Problem (første årgang) 3 body og uforudsigeligheden

the 3 body problem beskriver en konstellation af himmel legemer hvis bevægelser er...

1 måned 2 uger siden
Sound of Freedom Både Ballard og de andre bag

Både Ballard og de andre bag filmen kan kritiseres på alle leder og kanter privat, og jeg havde...

6 måneder 2 uger siden
The Way Back Baseret på virkeligt opspind

Baseret på virkelige hændelser. Måske. En del tyder dog på, at turen mestendels er opspind....

6 måneder 2 uger siden
Renegade Nell Billy Blink

Aha. Lyskuglen er en alf. Jamen så bliver det hele jo pludselig ganske troværdigt. ;-) Tak for...

1 måned 1 uge siden