Bedste film på streaming lige nu: HBO Max

Mens vi venter på den sjette og forhåbentlig omsider vellykkede filmatisering af Scott Fitzgeralds udødelige klassiker, kan vi slå tiden ihjel med denne 2½ time lange og flotte musikvideo, som tydeligvis har kostet en herregård.

Tarantino er altid interessant, men sjældent virtuos. Selv når han er bedst, skal han absolut kaste grus i sit eget maskineri med mystiske verfremdungseffekter. Således også her, hvor han blandt andet lader en overflødig fortæller blande sig i historien, der begynder som western, fortsætter som krimi og ender som grand guignol. Underholdende? Ja, her og dér. Men der er for meget snak og for lidt kameraarbejde. Filmen foregår stort set i ét lokale, hvilket er meget mystisk, når man nu har...Læs hele anmeldelsen

'The Housemaid' er en filmatiseret bestseller, der forsøger at forene psykologisk thriller med social kommentar om klasse, køn og magt, men resultatet er fladt. Præmissen er velkendt og potent: en outsider, der træder ind i et velhavende hjem, hvor intet er, som det ser ud på overfladen. Men udførelsen mangler præcision.

Historien følger Millie (Sydney Sweeney), prøveløsladt og uden fodfæste, som får arbejde som husmorafløser hos en rig familie på Long Island. Hun ansættes af Nina (...Læs hele anmeldelsen

"The Running Man" for teenagere. Udmærket lavet, men den svage slutning trækker ned i karakterbogen.

Det allerbedste ved slutningen på serien er, at det er slutningen. Der er et par gode actionscener undervejs, hvorimod det emotionelle personfnidder aldrig bliver overbevisende. Det er sørgeligt, at man lod sig lokke af håbet om ussel mammon og lavede to halvdårlige film på fire timer i stedet for én god på to.

Joaquin Phoenix viste i The Master (2012) at han kunne være exceptionelt tynd, sølle, ulækker, ond og farlig. Her får han en chance til. I klovnesko endda.

I Joker spiller han meget overbevisende en fattig, sindssyg, ydmyget klovn, der får nok og begynder at skyde.

Det hele foregår, meget veldesignet, i et mystisk sluthalvfjerdser-startfirser New York mash-...Læs hele anmeldelsen

Gumpetungt og kikset forsøg på at lave en ny “All the President's Men” gennem skildring af de angiveligt tunge sjælekvaler, der lå bag Washington Posts beslutning om at trodse Nixon og trykke The Pentagon Papers. Selv om alle spiller pænt og nydeligt, mærker man klart manglen på dramatisk sprængstof, og det er uforståeligt, hvorfor den spinkle historie skal trækkes ud til to timers længde. Den første fjerdedel er gabende kedelig og resten lala. Spielberg er helt klart bedst, når han laver...Læs hele anmeldelsen

Optrinene er ikke særlig sjove. Replikkerne er ikke særlig sjove. CGI-tissemændene er ikke særlig sjove.

Men skuespillerne er sjove og giver sig 100%. De kan vælte vulgariteter og skæve, klæge kærlighedserklæringer af sig med en imponerende overbevisning.

Danny McBrides bløde baryton er, som...Læs hele anmeldelsen

Martin McDonaghs mesterværk “In Bruges” har vist sig at være et one hit wonder. Hans anden film, “Seven Psychopaths”, levede slet ikke op til forventningerne, og det gør den her bestemt heller ikke. En mors protest mod det lokale politis manglende evne til at finde den mand, der myrdede hendes datter, er den mcguffin, der sætter gang i en kaotisk historie, som ikke fører nogen som helst vegne – et antiplot med urealistiske situationer og fortænkte dialoger, som de normalt glimrende...Læs hele anmeldelsen

Jeg skulle lige til at råbe at jeg er ligeglad med de skide panseres alkohol- og familieproblemer.

Men så kom jeg i tanke om at det vist var 20-30% af handlingen i True Detective sæson 1. Som jeg var ret glad for.

Men så slem er sæson 2 ikke.

Der holdes ofte længere taler og udføres grov vold, så der er dog nogen afveksling fra dagligdagslivet.

Vince Vaughn er sej og Rachel McAdams er smuk. Colin Farrell har overskæg.

Den er dog ikke så...Læs hele anmeldelsen

Det bedste ved sæson 3 er multitalentet Mahershala Ali, som ene mand redder dette års ørkenvanding fra HBO fra at løbe helt ud i sandet. De otte afsnit er mindst fire for meget, og selv om historien denne gang viser sig at hænge sammen, og de fleste løse ender samles, er den igen præget af forvirrende og  unødvendige spring i tiden og overflødige sidehistorier, der kun tjener til at trække tiden og tålmodigheden ud. Det, der gjorde den første sæson så fascinerende, var ikke den utilgiveligt...Læs hele anmeldelsen

Det er sgu' lidt som Barnaby eller Morse. Bare med uophørlig bøh-musik i baggrunden og en indie-sang til at starte på.

Og ja, efter en sæson 2 med masser af Store Taler og indviklede plots er de gået helt til sæsons 1 skabelon. Et pansermakkerpar. En mordgåde. Forsøg på at løse den i to-tre tidsaldre (her 1980, 1990 og 2015).

Der er gode skuespillere og en laber babe. Men spring sæsonen over. De otte timer burde kunne bruges bedre.

Velproduceret, lallende idioti, der er tæt på at blive reddet af Tom Hardy og Michelle Williams, men også kun tæt på. Pop noget majs og slå hjernen fra, hvis du vil have den til at glide ned.

Optrinene er ikke særlig sjove. Replikkerne er ikke særlig sjove. tissemandtegningerne er ikke særlig sjove.

Men skuespillerne er sjove og giver sig 100%. De kan vælte vulgariteter og skæve, klæge kærlighedserklæringer af sig med en imponerende overbevisning.

Walton Goggins overbevisning, betoninger og timing er perfekt. Der er stor væmmelsesfryd i at se...Læs hele anmeldelsen

Denne svære toer er en meget tynd kop te, som fuldstændig mangler den originalitet, magi og charme, som den første Wonder Woman-film med Gal Gadot kunne bryste sig af. Man har tyvstjålet W. W. Jacobs' grumme gysernovelle “Abehånden”, som handler om, at man skal tage sig i agt for, hvad man ønsker sig, fordi det kan gå i opfyldelse, forvandlet den til tegneserielystspil og skrevet et elendigt manuskript med håbløse dialoger til de stakkels skuespillere, som tydeligvis har haft store problemer...Læs hele anmeldelsen

CinemaxX ligger stadig på Fisketorvet, men er blevet omdøbt til det mærkeligt underspillede og lettere forvirrende navn "Vue". Man kan ikke længere gå ind gennem de mange døre mod gaden, men ledes i stedet med pengestrømmen – ind gennem indkøbscenterets butikker og nye spiseområde. Omsider støder man ind i menneskemængden af børn og voksne, som ikke...Læs hele anmeldelsen

Jeg fatter ikke, hvorfor denne film overhovedet skulle laves, når Cecil B. DeMille skabte den ultimative version tilbage i 50'erne. Jo, den er da flot lavet, men så kedelig, at jeg måtte se den i tre hapser, og især fejlcastingen af Joel Edgerton irriterer mig. Hvad en småfed australier, som ikke når Yul Brynner til sokkeholderne, laver i den film, er og bliver en gåde. Hvis du vil se en moderne version af historien om Moses og Ramses, så se "Prince of Egypt".

En afroamerikansk dokumentarist vil have mig til at føle mig snavset, beskidt og arveligt belastet, fordi jeg deler forfædre og kontinent med Columbus, kong Leopold, Hitler, Stalin og Milosevic. Som bevismateriale bruger han i fire udsendelser klip fra en stribe ugerninger begået af europæere og hvide amerikanere, men glemmer de osmanner, persere, mongoler, kinesere, japanere, cambodianere, arabere, azteker, mayaer, israelere og talrige andre folkeslag, der har gjort og gør præcis det samme...Læs hele anmeldelsen

Robert Langdon har det med at møde smukke kvinder uden nogensinde at få noget på den dumme, og selv om det på sæt og vis gør historien mere realistisk end en Bond-film, er det jo ikke derfor, vi går i biffen, vel?

Den tredje Dan Brown-filmatisering er lige så dum, usandsynlig og dårligt plottet som de to andre. Læs bøgerne i stedet. Der får man da i det mindste det vanvittige sludder forklaret, så man kan forstå det.

Journalisten Fred Flarsky genforenes med sin barndoms babysitter, Charlotte Field, som nu er en af verdens mest indflydelsesrige kvinder. Da hun forbereder sig på at stille op til præsidentvalget, hyrer hun Fred som sin taleskriver, og parret tiltrækkes uventet af hinanden.

Det hele begynder egentlig meget godt, men historien klasker fuldstændig sammen, da hovedpersonerne mødes. Seth Rogen er overspillende pinlig, og der er nul kemi mellem ham og Theron. Resultatet er en dum, plat og...Læs hele anmeldelsen

Gerard Butler som Bruce Willis og Det Hvide Hus som Nakatomi Tower. Der er masser af ramasjang og dyre skuespillere, men fundamentet mangler. Filmen var helt klart blevet bedre, hvis man havde taget et par dollars fra cgi- og casting-budgettet og spenderet dem på en script doctor. Men måske havde man meget travlt med at få filmen i biograferne før "White House Down", der er stort set magen til og havde premiere tre måneder efter.

Pierre Morel, som gav os "Banlieue 13" og "Taken", leverer endnu et voldsorgie med denne film om en mor, der går på hævntogt i L.A. efter at have fået sin mand og datter myrdet af mexicanske narkohandlere. Jennifer Garner uddeler håndmadder og især kugler, så det sprøjter, og hvis man er til idiotiske klicheer og vild og tegneserieagtig action, bliver man næppe skuffet. Men realistisk er det sgu ikke, og manuskriptforfatteren burde have sine skolepenge retur.

Stephen Kings popularitet er ikke ufortjent. Hans person- og miljøskildringer er uforlignelige, og det er altid en stor fornøjelse at læse hans romaner og noveller. Til gengæld er han ikke særlig god til at komponere et plot, formentlig fordi han bare betragter det som et skelet, der skal bære alt det andet. Skidt med, hvordan historien ender; det er rejsen, ikke målet, der tæller. 

Af samme grund er hans historier svære at filmatisere, og derfor mislykkes det tit. Således også med...Læs hele anmeldelsen

Filmen følger den aldrende newzealandske dommer Stefan Mortensen (Geoffrey Rush), der rammes af et slagtilfælde under arbejdet og indlægges på et plejehjem. Han klamrer sig til forestillingen om, at opholdet er midlertidigt, men erkendelsen indfinder sig langsomt og brutalt: kroppen svigter, magten er væk, og han kommer ikke tilbage til sit gamle liv.

Det er her, filmen er stærkest. Rædslen ved at miste kontrol – over...Læs hele anmeldelsen

Filmen er helt klart bedre end sin forgænger, som jeg ikke gad se færdig og derfor aldrig anmeldte. Den er velproduceret, altså pæn at se på med flotte effekter, men så er rosen også opbrugt. Problemet er, at historien er latterlig, personerne ligegyldige og inferiøre, humoren infantil og underholdningsniveauet på præpubertetsplanet. De medvirkende hovedkræfter (Idris Elba, Joel Kinnaman og Margot Robbie) skulle simpelthen skamme sig, men penge lugter som bekendt ikke.

Et investeringsråd: hvis nogen anbefaler dig at se The Wizard of lies, så sig nej. Invester ikke så meget som en time i den. Selvom de viser dig et glittet prospekt med både Oscar-vinderne Barry Levinson og Robert de Niro. Selvom de lover jødiske svindlere i New York. Sig nej. Beskyt dine timer.

The Wizard of lies er makværk og venstrehåndsarbejde lavet til tv.

Bernie Madoff...Læs hele anmeldelsen

Filmen er tænkt som en selvstændig efterfølger til kassesuccesen 'Twister' (1996), Jan de Bonts glimrende forgænger med Bill Paxton og Helen Hunt i hovedrollerne.

Den begynder rigtig godt, men går over til to timers fremvisning af computergenererede tornadoer krydret med en (u)romantisk sidehandling, der løber ud i sandet.. Den kvindelige hovedperson, tornadojægeren Kate (Daisy Edgar-Jones) har nul karisma, og den mandlige (Glen Powell) strutter af overspillet machismo, og man tror...Læs hele anmeldelsen

Nok en manieret omgang fra Jim Carrey, der ikke er sjov længere. Ke-de-lig.

Den of Thieves er en tro kopi af mesterværket Heat og genopfører mindst 10-15 scener fra Heat i løbet sine 2 timer og 20 minutter. Der er bare skruet op for musklerne, skuddrabene og... idiotien.

Alle figurer ser ud og taler som en meget usikker 13-årig dreng kunne ønske sig det. Med Hr. Chens (noget mere begejstrede) ord:

Jeg elsker denne film, der stiller spørgsmålet

...Læs hele anmeldelsen

Ulideligt navlepilleri fra Christensen og Hvam uden hverken historie eller humor. Den serie har for længst overlevet sig selv. Trist, at den skulle dø med et klynk.

Worst heroes ever, indeed.

Efter de amerikanske anmeldere at dømme er dette en film, der vil give Grand/Gloria-segmentet serieorgasmer, og god fornøjelse med det. Men det er godt nok den værste gang artsy-fartsy bullshit, jeg længe har set. Når den alligevel får 1.5 point, er det på grund af skuespillerne og de smukke billeder af den irske natur. Historien er desværre en gabefest uden hoved, hale og mening.

Det er ellers de to hovedroller fra mesterværket “In Bruges”, der atter mødes her, igen under ledelse af...Læs hele anmeldelsen

Totalt overflødig optakt til "Mockingjay Part 2", hvis eneste funktion er at lokke endnu flere penge ud af de dumme teenagere, der gider se lortet.

“Narreskibet” møder “Fluernes herre” i en kaotisk og usammenhængede gang artsy-fartsy bullshit maskeret som social farce, der ufatteligt nok slog benene væk under snobberne i Cannes og nu gudhjælpemig er nomineret til en Oscar. You gotta be fucking kidding me.

Et krydstogtskib med et mikrokosmos af stenrige oligark-, våbenhandler- og influencer-røvhuller, der opvartes af tjenstvillige proletarer, går ned, og de overlevende lander på en øde ø, hvor rollerne vendes på hovedet. Det...Læs hele anmeldelsen

Den film er det rene bæ. Klichéfyldt manuskript med læssevis af plothuller, slap teknik, latterlig slutning, utroværdige figurer, elendigt skuespil. Selv Roland Møller, der ellers har fået en storslået international karriere, trisser rundt som en  uvirksom skygge af sig selv. Filmen er produceret, skrevet og instrueret af Julie Ølgaard, der også selv spiller hovedrollen som cybereksperten Laura, der jagter en brutal seriemorder, som går efter kvinder, der har fået en abort. 

Kan...Læs hele anmeldelsen

Totalt kikset genfilmatisering af Ray Bradburys geniale roman. Det er klart, at plottet har krævet en vis justering efter internettets fremkomst, men behøvede tilpasningen virkelig bestå af vrøvl og plothuller? Det håbløse projekt forplumres yderligere af, at de to heltemodige hovedpersoner, Michael B. Jordan og Sofia Boutella, ikke har nogen som helst gensidig kemi eller karisma, og selv om Michael Shannon altid er god til at spille dybt ubehageligt røvhul, blegner han i sammenligning med...Læs hele anmeldelsen

Total skuffelse. Glem den.

I et usandsynligt, uinteressant, farvetømt univers er der skarpe regler for især pardannelse. Men hvad skal det nytte? Spildtid.

Performativt (?) elsket af folk, der ikke vil skille sig ud i croissant-køen ⟲.

Arthouse-gylle. Halvanden time jeg aldrig får igen.

Kaldes også True Detective: Night Country.

Starter ok. Mystiske dødsfald på isoleret forskningsstation i det øde ishelvede. Vækker glade minder om Det grusomme udefra, The Terror og The Dyatlov Pass Incident.

Overpanser og -detektiv er denne gang lille, sure Jodie Foster. Hendes makker er større, men mindst...Læs hele anmeldelsen