Den skyldige (2018)

“Den film har jeg sgu da set før,” tænkte jeg, da jeg var kommet et kvarter ind i “Den skyldige”. “Det er jo The Call med Halle Berry”, en krimi der også foregår på en alarmcentral med fokus på en telefonist, som forsøger at redde en bortført kvinde, der ringer fra en bil. Men de to historier går senere hver sin vej, og Gustav Möllers danske film, der i øvrigt fik publikumsprisen på Sundance-festivalen, er på én gang mere afdæmpet og intens end den kulørte amerikanske thriller. Jakob Cedergren spiller betjenten, som er sat på græs på alarmcentralen, mens han afventer resultatet af en tjenestesag, og som bliver ringet op af en nødstedt kvinde i en bil. Mere skal ikke røbes her. Jeg bryder mig egentlig ikke om historier, der ikke respekterer “show, dont tell”-princippet, og her er det lige modsat ─ “Tell, don't show”. Handlingen afvikles i det samme rum via telefonsamtaler, og man må selv danne billederne. Historien kunne sagtens opføres på en intimscene med et bord, en stol og en mand. Det hele afhænger med andre ord af skuespilleren og så naturligvis manuskriptet, og begge ting er til UG med kryds og slange. Jeg blev mod min vilje og lettere irriteret over formen (”Hvis de ikke har råd til at lave en rigtig film, så lad da for helvede være!”) suget ind i den veldrejede og afsindigt spændende handling. Mere er der sådan set ikke at sige ud over “God fornøjelse!”

Anmeldelse: The Call

3½ ud af 5 mobiltelefoner. Forbavsende effektiv thriller med Halle Berry som en ansat på alarmcentralen, der bliver ringet op af en pige, som ligger i bagagerummet i en bil. Mange gode twists og jump scares. Også et par plothuller, men pyt. God underholdning....