Jeg havde set frem til denne serie både på grund af Charlie Cox, som var fremragende som Daredevil, og den smukke Olga Kurylenko, som altid leverer varen. Og så er den skrevet af Matt Charman, som skrev manus til Spielbergs “Bridge of Spies”. Hurra, tænkte jeg.

Men jeg havde allerede i første afsnit svært ved at forstå, hvordan en russisk spion kunne begå et attentat mod lederen af MI6 ved upåagtet at gå ind i hans klub forklædt som servitrice og give ham en forgiftet whisky … endda uden at dræbe ham, men bare for at gøre ham syg, så hans næstkommanderende, som hun kunne manipulere, kunne overtage hans job, men altså kun midlertidigt, så han kunne vende tilbage og lave ballade. Og det er bare begyndelsen på denne kulørte og stort set uspiselige discount-thriller, som indeholder flere huller end en schweizisk emmentaler.

Jeg har set masser af spionfilm i tidens løb, og det her er nok den hidtil dummeste. Selv om den kun er på fem afsnit, er den stadig monumentalt spild af tid.