QEDA (2017)

Niels Søndergaards billede
©/Af Niels Søndergaard den 11. april 2018 - 3:22 [0]
1 ud af 5 oversvømmede storbyer
IMDB-brugerne bør pudse deres briller!

Hvem streamer den: 

LEJ LEJ LEJ

Spørg Streamingmuligheder leveret af JustWatch og PlayPilot


Set den: 
10. apr 2018
Udgivet: 
16. nov 2017
Genre: 
Instruktør: 
Varighed: 
87 min
Ikon: 
År: 
2017

De mange gode anmeldelser af denne film viser præcis, hvor vi har de danske anmeldere, og hvorfor jeg ikke kan tage dem alvorligt. De falder på røven, bare det er dansk og ligner noget fra det store udland, og kommer i bukserne, bare det lugter en smule af arthouse. Begge kriterier er opfyldt her, og så skide være med, at historien er det reneste, skæreste vrøvl. Det skal forestille science fiction, men som fiktion er det ualmindelig dårligt fortalt, og science er det dæleme ikke. QEDA er et akronym, der står for Quantum Entangled Divided Agent. Quantum entanglement er et begreb, der handler om subatomare partikler, ikke mennesker, og som i øvrigt hedder kvantesammenfiltring på dansk, ikke entanglement udtalt på valbyfransk som i filmen. At filmskabernes viden også halter på det lokalgeografiske område finder man hurtigt ud af, da de udnævner Kronprinsessegade til Gothersgade og prøver at bilde os ind, at Ørstedsparken er en del af Kongens Have. En agent tager fra 2095 tilbage i tiden til 2017 for at forhindre en klimakatastrofe og redde sin syge datter og møder dennes tipoldemor som ung (Det er altså lykkedes den familie at fremavle fem generationer i løbet af 78 år. Godt gået). Han bliver hængende og glemmer ganske uforklarligt alt om sin døende datter (måske fordi han skal koncentrere sig om at levere pseudointellektuel voice-over på ruc-dansk), og hans anden kvantesammenfiltrede halvdel tager tilbage for at hente ham …

Historien, logikken og videnskaben halter noget så grusomt, og selvhøjtideligheden er så tæt, at man kan skære i den (når man er færdig med at brække sig), men cgi-billederne af det fremtidige, oversvømmede København er flotte; derfor 1 i stedet for 0 point. Skal jeg sammenfatte det hele i én sætning, bliver det endnu en gang “Arthouse-bullshit maskeret som science fiction”. Gid folk med kunstneriske ambitioner dog ville holde snitterne fra mine yndlingsgenrer, som de i den grad er med til at give et dårligt ry.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm.sorter faldende Link Kommentar Tid
3 Body Problem (første årgang) 3 body og uforudsigeligheden

the 3 body problem beskriver en konstellation af himmel legemer hvis bevægelser er...

1 måned 2 uger siden
Alien Code Mere billig tidsrejse

Primer...

7 måneder 3 uger siden
Amsterdam Den må være skrevet på kokain

Usammenhængende, grandios, plaprende, prædikende. Fotograferet flot, men for flot og...

8 måneder 3 dage siden
Baby Driver Til de overflødige livstimer

Helt enig. Helt tom, men utrolig pæn og velfabrikeret. Edgar Wright har som instruktør visuel...

7 måneder 2 uger siden
Barbie Men 2001-parafrasen i starten

Men 2001-parafrasen i starten var nu ret sjov. Resten af filmen var so-so, men ikke 0/5 efter...

7 måneder 4 uger siden
Barbie Jeg syntes, de begejstrede

Jeg syntes, de begejstrede anmeldelser skreg efter modspil. Filmen er finansieret af Mattel (...

7 måneder 4 uger siden