Ready Player One (2018)

Hvis man som jeg har læst bogen, kan man nemt blive skuffet over, at der mangler ufattelig meget i filmen, men på den anden side ville Ernest Clines roman blive til en tv-serie på 117 sæsoner, hvis det hele skulle med. Spielberg og Cline (for han har har været med på manuskriptet) har valgt en smart løsning: Behold skroget, skrab indmaden ud og erstat den med nye godter, der ikke kræver en firseropvækst med film og computerspil for at blive fattet og værdsat. Bogen er nemlig for de indviede nørder som dig og mig, mens filmen jo gerne skulle kunne ses af alt og alle. Og det kan den, tror jeg. Skroget (eller rammen, om man vil), er Columbus, Ohio, om cirka tredive år, hvor verden er på sammenbruddets rand på grund af overbefolkning og klimaforværringer, og folk søger tilflugt i virtuelle verdener. En af disse verdener, Oasis, er af sin afdøde skaber blevet testamenteret til den, der kan finde tre godt gemte nøgler, som tilsammen fører til et “Easter Egg”. Historiens protagonist er en teenager, Wade Watts, som er godt og grundigt hjemme i den firser-popkultur, hele det kunstige univers er bygget op om. Han er den Klodshans, der ender med at slå alle de andre bejlere til tronen, specielt overskurken Nolan Sorrento, der har investeret en formue i en hær af skattejægere, som skal vinde pokalen til hans firma, IOI, som ikke skyr nogen midler, heller ikke drab, for at erobre Oasis, som skal gøres til betalingsplatform og plastres til med reklamer. Men naturligvis vinder Askeladen/Klodshans over mørkets kræfter og får prinsessen og (her) det hele kongerige. Ja, trods al staffagen er det i bund og grund et klassisk eventyr, vi har her.

De tre udfordringer er meget komplicerede i bogen, og det er her, kniven har skåret dybest. Den første nøgle erhverves i filmen ved at vinde et klassisk race game, og den tredje ved at finde en usynlig prik i en labyrint i Atari-spillet “Adventure” fra 1979. Den anden nøgle er den sjoveste. Den er gemt i en VR-udgave af Kubricks film “The Shining”, og lige den sekvens er kræs for movie buffs.

Legebarnet Spielberg har ikke sparet på effekterne, og filmen er en fryd for øjet. Persontegningen er nærmest ikke eksisterende, men pyt. Bogens fuldfede kærlighedshistorie er kogt ned til tynd vælling, men pyt. Det er en plotdrevet film, og den er dæleme godt lavet.

Anmeldelse: Ready Player One. Roman af Ernest Cline

4 ud af 5 påskeæg. Selv om historien foregår i 2040′erne, er det ren nostalgi med utallige referencer til amerikansk popkultur i firserne – og som sådan genfundenes Fressen for Stephen Spielberg, hvis filmatisering havde premiere i marts 2018 i en noget...