Bedste film på streaming lige nu: Netflix

Dramadokumentar, der på trods af stjernevrimlen ikke rigtig får liv i kludene og er mindst en halv time for lang.

Okay thriller, men saa heller ikke mere. Olga Kurylenko er med i diminutiv rolle uden at smide klunset. De skulle skamme sig, skulle de.

Filmen, der har et meget mudret plot, selv om den et stykke hen ad vejen forsøger at genbruge strukturen fra 1′eren, kan slet ikke leve op til sine to forgængere og tilfører ikke sagaen noget som helst nyt. En skuffelse af dimensioner.

"The Running Man" for teenagere. Udmærket lavet, men den svage slutning trækker ned i karakterbogen.

Det allerbedste ved slutningen på serien er, at det er slutningen. Der er et par gode actionscener undervejs, hvorimod det emotionelle personfnidder aldrig bliver overbevisende. Det er sørgeligt, at man lod sig lokke af håbet om ussel mammon og lavede to halvdårlige film på fire timer i stedet for én god på to.

Når ingen andre tør sige det, bliver jeg jo nødt til det. Scorseses opreklamerede Netflixfilm, som har taget fusen på alverdens krititikere, er langtrukken, kedelig og skuffende. Se eller gense "Goodfellas" i stedet.

Joaquin Phoenix viste i The Master (2012) at han kunne være exceptionelt tynd, sølle, ulækker, ond og farlig. Her får han en chance til. I klovnesko endda.

I Joker spiller han meget overbevisende en fattig, sindssyg, ydmyget klovn, der får nok og begynder at skyde.

Det hele foregår, meget veldesignet, i et mystisk sluthalvfjerdser-startfirser New York mash-...Læs hele anmeldelsen

Liam (Daryl McCormack),  er en ung forfatter in spe, der accepterer et job som tutor for Bertie (Stephen McMillan), søn af en verdensberømt forfatter, J.M. Sinclair (Richard E. Grant). Han flytter ind i deres hjem, underskriver en hemmeligholdelsesaftale og flirter med Sinclairs kone, Hélène (Julie Delpy), som synes at mistrives i sit ægteskab, måske fordi deres anden søn tidligere begik selvmord.

Selv om vi her har er en film om en stor forfatter, døjer "The Lesson" ironisk nok med...Læs hele anmeldelsen

Alle tre hovedpersoner er uoplagte, ukarismatiske og uinteressante, og filmen, der er mere stil end substans, falder tungt til jorden. Se den oprindelige serie i stedet ⟲. Den er stadig lysår bedre.

Efter at have afværget et bombeattentat i Washington DC's metro får en ung FBI-agent tilbudt verdens kedeligste job, der består i sidde i en kælder og tage en telefon, der aldrig ringer. Men hey ... det er i Det Hvide Hus, og det er et pænt skridt op ad karrierestigen. Og naturligvis ringer telefonen, hvorefter vor helt kommer på sporet af en morderisk sammensværgelse, der kan spores til ... du gættede det: Det Hvide Hus.

Selv om det er en flot produceret serie, er...Læs hele anmeldelsen

I den første The Old Guard-film fra 2020 blev vi introduceret til en lille gruppe udødelige anført af "Andy" Andromache (Charlize Theron), som anonymt rejser rundt i verden og redder uskyldige, nakker våbensmuglere osv. for at gøre verden til et bedre sted. Undervejs i historien mister Andy uforklarligt sin udødelighed, sådan som det åbenbart nogle gange sker for hendes slags. Temaet med udødelige krigere i nutiden er set før, mest kendt i ...Læs hele anmeldelsen

Gumpetungt og kikset forsøg på at lave en ny “All the President's Men” gennem skildring af de angiveligt tunge sjælekvaler, der lå bag Washington Posts beslutning om at trodse Nixon og trykke The Pentagon Papers. Selv om alle spiller pænt og nydeligt, mærker man klart manglen på dramatisk sprængstof, og det er uforståeligt, hvorfor den spinkle historie skal trækkes ud til to timers længde. Den første fjerdedel er gabende kedelig og resten lala. Spielberg er helt klart bedst, når han laver...Læs hele anmeldelsen

Tre unge med henholdsvis OCD, Tourettes og anoreksi stikker af fra anstalten, og det kunne være blevet en god farce, men historien forbliver pæn, velfriseret og uinteressant.

Jeg begynder at få en mistanke om, at instruktøren Kitty Green ikke kan lide mænd. Det kunne hun heller ikke i sin forrige film, "The Assistent", også med Julia Garner, men den handlede om et seksuelt rovdyr a la Harvey Weinstein, og ham er der jo ingen, der kan lide. 

Men i "The Royal Hotel" er det alle mænd, der må stå for skud. Der er mange mænd her, men ikke en eneste sympatisk person imellem dem. Vi befinder os i en mineby i den australske outback,...Læs hele anmeldelsen

Langtrukken ørkenvandring frem mod pænt flot slutning i en historie, der kunne have været fortalt på ti minutter

I et overvejende sort kvarter i en amerikansk storby bliver narkohandleren Fontaine (John Boyega) myrdet af konkurrenter, og hans venner er derfor pænt overraskede over at møde ham i live den følgende dag. Sammen med alfonsen Slick Charles (Jamie Foxx) og en af dennes ludere (Teyonah Parris) prøver Fontaine at finde ud af, hvad der foregår. Snart opdager de, at deres nabolag er udsat for et djævelsk socialt eksperiment, som involverer kloning, tankekontrol og adfærdsmodifikation ─ et...Læs hele anmeldelsen

Adam Sandler, der normalt ses som forvirret, gemytlig vatnissetumling, har åbenbart lært noget af Al Pacino, som var med i hans film “Jack and Jill” fra 2011, for nu prøver han at spille højtråbende, bandende, svovlende tough guy, og det gør han sådan set udmærket. Problemet er bare, at filmen, der handler om en juvelér (Sandler), som er forfulgt af lånehajer og forsøger at løse problemet ved at indgå tvivlsomme væddemål og pante lånte genstande, er en total rodebutik, hvor alle skriger ad...Læs hele anmeldelsen

Det her var en af min barndoms yndlingsfilm, men tiden har ikke været god ved den.

Den 81-årige Robert De Niro er på tv for første gang som ekspræsident George Mullen, der skal lede en kulegravningskommission, efter at et cyberangreb har ramt og slukket for al strøm og kommunikation. Det varede kun et minut, men det var længe nok til at skabe et kaotisk blodbad, hvor fly faldt ned fra himlen, og tog tørnede sammen. Og angrebet blev ledsaget af en trussel om, at det ville ske igen. 

Den siddende præsident Evelyn Mitchell (Angela Bassett) er enig med sine rådgivere i...Læs hele anmeldelsen

Endnu en tynd historie om syntetiske mennesker kontra den ægte vare. Kan robotter have et følelelsesliv? Ja, hvis man giver dem et, men det kan man jo bare lade være med. Hvis jeg havde en robotledsager, ville jeg sætte stor pris på at kunne lukke den inde i et skab, når jeg ikke brugte den. Gid man dog kunne gøre det samme med de levende.

Skønne spildte kræfter. Se "Blade Runner" eller "Westworld" i stedet. De er i det mindste underholdende.

I det ultimative overvågningssamfund vil vi naturligvis også finde den ultimative hacker. Clive Owen spiller en politimand, der skal finde frem til en seriemorder, som formår at slette både sig selv og sine digitale fodspor. Det lyder umiddelbart spændende, men filmen, der oven i købet er instrueret af manden, som iscenesatte "Gattaca", "S1m0ne" og "In Time" og skrev "The Truman Show", er desværre ualmindelig sløv i optrækket. Owen bevæger sig som en søvngænger gennem de futuristiske...Læs hele anmeldelsen

Jeg er til fals for Skotland og smukke kvinder. Så de aspekter kunne jeg godt lide.

Jeg har dog lille tålmodighed med horror eller historier med for meget mekanik (se spøjler) og for lidt hjerte.

Så jeg kom ikke mange scener ind i Apostlen før jeg mistede tålmodigheden.

Jeg sprang derefter 20 minutter engang i mellem, og fik dermed kogt 130 minutters eskapaden ned til ca. det halve.

Selv der var filmen spild af tid.

Se hellere et af Apostlens forlæg, den...Læs hele anmeldelsen

Nu er de gudhjælpeme begyndt at lave Michael Bay-pasticher, og det lykkes desværre alt, alt for godt i den forkerte retning. Denne omgang cinematisk fastfood var temmelig svær at sluge oven på Avengers' gourmetmenu, men ned kom den da. Tro det eller ej, men Liam Neeson mangler åbenbart penge. Han skulle skamme sig, skulle han.

Flot produktion med gådefuldt udgangspunkt: Det nøjagtig samme nøgne lig dukker op i fire forskellige tidsaldre (1890, 1941, 2023 og 2053). Vi følger derefter fire lokale politifolks forsøg på at løse mysteriet. "Det lyder originalt," sagde jeg til mig selv. "Hvis de kan få det til at hænge logisk sammen, bliver jeg imponeret."

Nej, det kunne de ikke, og nej, det blev jeg ikke.

Men selv om et hav af plothuller langsomt tårner sig op, og hovedhistorien er det rene nonsens, var...Læs hele anmeldelsen

En idiotisk og inderligt overflødig gang ruskomsnusk. Den sorte politimand får en ork som makker, og så kan vi ellers køre løs med alle raceklicheerne uden at fornærme nogen. Se “Alien Nation” i stedet. Den er meget, meget bedre.

Jeffrey Dahmer var en amerikansk seriemorder, nekrofil og kannibal, der dræbte sytten mænd mellem 1978 og 1991. I hans lejlighed fandt man i køleskabet et menneskehoved, og i en fryser lå der plasticposer med yderligere tre menneskehoveder og et blodigt menneskehjerte. I alt blev der fundet kranier, knogler og afskårne lemmer fra elleve ofre. Der er altså stof nok til en blodig gyser her, men filmen er ikke den slasher, man kunne forvente ─ snarere et forsøg på en psykologisk studie af en...Læs hele anmeldelsen

NYPD vs. Evil. Jeg ved ikke, hvad der er foregået i hovedet på gode skuespillere som Eric Bana, Olivia Munn og Sean Harris, da de sagde ja til at medvirke i dette latterlige opkog af "Eksorcisten", som oven i købet påstår at bygge på en virkelig historie. Vorherre til hest, siger jeg bare.

Ulideligt overgearet fransk spionfarce med aldrende Jean-Claude van Damme. Absolut ikke min kop thé de pissenlit.

Filmatiseret triviallitteratur præsenteret som science fiction. Dårlig kopi af "Hunger Games", som er en dårlig kopi af "The Running Man". Meget godt lavet, men totalt ligegyldig. Glem den.

Filmen præsenteres som en thriller, og det er falsk reklame, for den er langsom og søvndyssende med en påklistret mordgåde, der viser sig at være ren narrefisse, men har dog en afrundet slutning i modsætning til det opreklamerede makværk “Lost in Translation”, der også foregår i Japan og ligeledes handler om en vesterlænding på glatis i solopgangens land. Her er hovedpersonen den svenskfødte Lucy (Alicia Vikander), som har søgt tilflugt i Japan, fordi hun synes at være fulgt af død og ulykke...Læs hele anmeldelsen

Fungerer fint som stramt fortalt thriller indtil en gennemført kikset og utroværdig feelgood-slutning ødelægger det hele. Øv, siger jeg bare.

Et hold af trætte skuespillere fra B-brigaden formår ikke rigtig at bringe liv til denne pseudointellektuelle tidsrejsehistorie med indlagt familietragedie, der kun tjener ét formål: At lægge op til den "overraskende" slutning, som man desværre ser komme på kilometers afstand.

Robert Langdon har det med at møde smukke kvinder uden nogensinde at få noget på den dumme, og selv om det på sæt og vis gør historien mere realistisk end en Bond-film, er det jo ikke derfor, vi går i biffen, vel?

Den tredje Dan Brown-filmatisering er lige så dum, usandsynlig og dårligt plottet som de to andre. Læs bøgerne i stedet. Der får man da i det mindste det vanvittige sludder forklaret, så man kan forstå det.

Præcis lige så ligegyldig som "Divergent". Guvernanteroman maskeret som science fiction for dumme teenagere. Ren "Hunger Games"-ripoff. Glem den og hvad der ellers måtte komme af efterfølgere.

Overraskende stilfuldt post-apokalyptisk lort.

Joan Crawford, med øjenbryn som iltre skovsnegle, spiller led sæk med schwung i en lille, forglemmelig sæbeopera på omkring 1½ time.

Plottet er ikke videre interessant eller realistisk. Men det er ikke helt uden underholdningsværdi, at se hvilke forrygende rober og bitchy bemærkninger Madame Crawford kan overgå sig selv med i næste scene.

Mod alle odds lykkes det den fænomenale Cate Blanchett at hive dette makværk op af mudderet med en intens skildring af en ulidelig narcissist, her den fiktive chef for Berlinerfilharmonikerne, som er i færd med at færdiggøre sit livsværk ─ den ultimative indspilning af Mahlers symfonier. Men som man kan se på kritikernes dom (under plakaten) er filmen åbenbart ren vaniljecreme for Grand- og Gloria-segmentet.

Meningsløst vrøvl om livet efter livet. 100 minutter, jeg aldrig får igen.

Fuldstændig ligegyldig retro noir-stiløvelse, der handler om ... ja, det har jeg allerede glemt. Se "The Petrified Forest" fra 1936 i stedet. Den foregår også på en diner ude i ørkenen og har i det mindste Bogart og Bette Davis på rollelisten.

Endnu en flovmand fra holdet bag Netflix-serien “The Haunting of Hill House”, som molesterede Shirley Jacksons spøgelseshistorie af samme navn, den bog der inspirerede Stephen King til “The Shining” og “Rose Red”. Denne gang er det Henry James' gyserklassiker “The Turn of the Screw”, der kommer under kniven, eller rettere i blenderen, og de har gjort klogt i at ændre titlen, der kun sporadisk tangerer originalen. Handlingen er flyttet frem...Læs hele anmeldelsen

Det var Shirley Jacksons roman om spøgeriet i Hill House, der inspirerede Stephen King til The Shining, historien om en bygning (i Kings version et hotel), der har fået liv af den ondskab, der i tidens løb har akkumuleret sig bag dens vægge. Robert Wise lavede den hidtil bedste (og mest tro) filmatisering af Jacksons bog i 1963, og den fremstår stadig som en af de mest uhyggelige film, der nogensinde er lavet. Nu har Netflix så gjort forsøget med en hel serie, og selv om den stort ikke har...Læs hele anmeldelsen

Hak, bank og sadisme. Masser af spark i nosserne. Instruktørens speciale/ypperste kneb.

Kung-fu damerne var lækre, men også urealistiske. 70% af filmens tju-bang virker ikke i virkeligheden.

Iko Uwais med den tykke pande og de strittende ører er sød og sympatisk (selvom han vistnok var den mest skurkede i filmen).

Efter 30 minutter skøjtede jeg hastigt mod...Læs hele anmeldelsen

Ligesom Lars von Trier vil Robert Eggers meget hellere lave kunst end underholdning, og det har naturligvis sin pris blandt os, der bare gerne vil se en god film. Der er en del flotte islandske naturbilleder og en håndfuld effektfulde actionscener i "The Northman", som er en brutal gendigtning af Amled-sagaen, men det hele drukner desværre i arthouse-bullshit og patetisk, højstemt dialog. Skuespillerne er gode, især Kidman og Claes Bang, men det er en håbløs platform, den ambitiøse...Læs hele anmeldelsen

I 1790'ernes skotske højland rejser den japanske pige Tornado rundt med sin far, Fujin, en tidligere samurai, i en dukketeatertrup. Under en forestilling stjæler en ung tyv guld fra en bande brutale røvere. Tornado og faderen forsøger at beskytte ham, men Fujin bliver dræbt. Tornado flygter, slutter sig midlertidigt til et cirkus, men bliver igen forfulgt af banden, som dræber flere. Til sidst træder Tornado i karkter og tager kampen op med røverne.

Jeg var på...Læs hele anmeldelsen

Jeg havde set frem til denne serie både på grund af Charlie Cox, som var fremragende som Daredevil, og den smukke Olga Kurylenko, som altid leverer varen. Og så er den skrevet af Matt Charman, som skrev manus til Spielbergs “Bridge of Spies”. Hurra, tænkte jeg.

Men jeg havde allerede i første afsnit svært ved at forstå, hvordan en russisk spion kunne begå et attentat mod lederen af MI6 ved upåagtet at gå ind i hans klub forklædt som servitrice og give ham en forgiftet whisky … endda...Læs hele anmeldelsen

Filmen præsenteres som horror, og der sker da også grimme ting med personerne, som omkommer en efter en på bestialsk vis, men i virkeligheden er det en satire over kunstbranchen, hvor både kritikere, kunstnere, agenter, gallerister og kunder præsenteres som højrøvede idioter, der åbenbart fortjener at dø. Det er holdet bag den glimrende "Nightcrawler", som er på banen igen, og produktionsværdien er der bestemt ikke noget i vejen med, men det er en underlig diffus...Læs hele anmeldelsen

Det er med garanti hundrede gange sjovere at spille Assassin's Creed end at se denne totalt kiksede filmatisering. Alle de mange dejlige budgetklejner gik til Fassbender, Cotillard, Irons, Rampling, Gleason og specialeffektafdelingen, som alle har gjort deres bedste, men der blev desværre ikke andet end smuler tilbage til manuskriptforfatteren og instruktøren. Det er åbenbart mere reglen end undtagelsen, at fede computerspil tabes på hollywoodgulvet.

Pænt produceret B-thriller med et “overraskende” plot, som desværre er set før. Hvor vil jeg ikke sige, for så er filmen spøjlet. Jeg lugtede lunten cirka et kvarter inde og var dum nok til alligevel at se den færdig.

Ulideligt navlepilleri fra Christensen og Hvam uden hverken historie eller humor. Den serie har for længst overlevet sig selv. Trist, at den skulle dø med et klynk.

M. Night Shyalaman rammer tit ved siden af, og dette er absolut ingen undtagelse. Historien er igen det rene vås. Der tærskes atter langhalm på ingenting, endnu en gang forklares intet, og slutningen er som så ofte før jammerligt forudsigelig og dybt, dybt åndssvag. Til gengæld er produktionsværdien i top, og det samme gælder skuespillet. Den lille asiatiske pige, der er med i en central rolle, er et fund, og Dave Bautista beviser endnu en gang, at han er Hollywoods eks-wrestler numero uno,...Læs hele anmeldelsen

Florence Pugh er et stort talent, der på rekordtid har arbejdet sig op i øverste stjernerække med film som "Lady Macbeth", "Little Women", "Black Widow" og "Oppenheimer". Det betyder dog ikke, at alle film, hun medvirker i, er gode. Jeg gav gyseren "Midsommar" 0 stjerner, fordi den er 100 procent gyselig på den forkerte måde, og det det samme kunne jeg fristes til her, men Pugh og veteranen Celia Imrie formår dog at hæve den alt andet end uhyggelige historie til 1.5 ud af 5. Plottet følger...Læs hele anmeldelsen

Johan Renck, som instruerede alle afsnit af den fremragende miniserie "Chernobyl", har denne gang lavet en vildt besynderlig rumfilm, som intet har med science fiction at gøre, da den lige så godt kunne foregå på en grønlandsekspedition. Han slutter sig dermed til kredsen af filmskabere, som forsøger sig med genren uden at have nogen klar fornemmelse for den ("Ad astra" og "Never let me go" ...Læs hele anmeldelsen

Dybt tåbelig ungdomsfilm om en alien invasion, som ... ja, jeg ved det ikke, for slutningen mangler (hvilket måske betyder, at der kommer em fortsættelse), men Jorden bliver invaderet af en fremmed race, der meget gerne vil overtage det hele og beklageligvis ligner mennesker til forveksling. Gaaaab! Det hjælper desværre ikke spor, at selveste Hit-Girl spiller hovedrollen.

Der er en grund til, at dette usammenhængende makværk ikke fik biografpremiere, men røg direkte på Netflix. Nuff said.

Totalt overflødig optakt til "Mockingjay Part 2", hvis eneste funktion er at lokke endnu flere penge ud af de dumme teenagere, der gider se lortet.

Snakkefilm, hvis eneste berettigelse er, at man ikke allerede i starten gennemskuer den store overraskelse, der kommer til sidst. Men det gør man.

Totalt kikset gyser på 2½ time. Billedsiden er rigtig flot, men hvad nytter det, når historien er dybt åndssvag?

Denne utilgiveligt kedelige film vandt gudhjælpemig en Oscar. Se "Incendies" i stedet. Den var nomineret i samme kategori (Bedste udenlandske film) og slår Biers dødssejler med adskillige lysår.

Hvis du vil se en god film af Bier, så prøv "Brødre" eller "Efter brylluppet".

Grimme spildte kræfter fra Mumle-Mads. Gefundenes Fressen for puerilister med ekstrem dårlig smag og hang til pangfarver.

Florian Henckel von Donnersmarck, der lavede "De andres liv", var knap så heldig med denne fuser.

Hvis du ikke gætter den "overraskende" slutning fem minutter inde i historien, sådan som jeg og formentlig mange andre gjorde, kan den måske være en smule underholdende. Men for mennesker med indbygget plothulsdetektor er den et sørgeligt spild af tid og talent. Muligvis Johnny Depps værste film til dato.

Fem-seks afsnit blev det til, før jeg stod helt af. Det her er fantasy, når det er værst ─ et konglomerat af fortærskede klicheer, dilettantiske skuespillere, afholdsporno og dårlig scenografi, der stinker af østeuropæisk discount og da også er af polsk oprindelse.

Se "Game of Thrones" eller "Carnival Row" i stedet. Det er kvalivare.

Usammenhængende makværk med flere huller end en emmentaler. Historien giver absolut ingen mening, forklaringen endnu mindre. Det eneste, der er værd at fremhæve, er billedæstetikken, der dog virker fuldstændig malplaceret midt i noget, der ligner en lavbudgetgyser produceret i en børnehave. Selv om der åbenbart ikke var råd til en scriptdoktor, sidder én replik dog lige i skabet: “This looks like some kind of fucked-up performance art.”

Medmindre man er new age-tosse og tror på astralprojektion og andet ufatteligt vås, skal man holde sig langt væk fra denne britiske serie, som faktisk er både velspillet og godt produceret og holder præmissen som spændende psykologisk trekantsdrama i fem afsnit, indtil souffleen klasker godt og grundigt sammen i afsnit 6 med den mest åndssvage slutning, jeg nogensinde har set. I kid you not. 

Fra nu af vil jeg blæse på spøjlere og læse anmeldelser og omtaler grundigt igennem, før jeg...Læs hele anmeldelsen

Det er selvfølgelig lort, og jeg vidste det jo nok godt allerede inden. Jeg nåede kun 20 minutter. 

Efter en lang pre-credit scene fyldt med klichéer (noget med en militærkonvoj, der kører galt) udspilles en hel zombiemassakre til ulidelig Las Vegas-musik, og selvfølgelig i slowmotion, tilsat den slags ironiske voldsabsurditeter, som ikke engang var sjove tilbage i genrens guldalder, midt-90'erne og ind i 00'erne (I'm looking at you, Tarantino). 

Det kunne have været hele...Læs hele anmeldelsen

Røvkedelig Bergman-pastiche. Glem den.