The Haunting of Hill House (miniserie) (2018)

Det var Shirley Jacksons roman om spøgeriet i Hill House, der inspirerede Stephen King til The Shining, historien om en bygning (i Kings version et hotel), der har fået liv af den ondskab, der i tidens løb har akkumuleret sig bag dens vægge. Robert Wise lavede den hidtil bedste (og mest tro) filmatisering af Jacksons bog i 1963, og den fremstår stadig som en af de mest uhyggelige film, der nogensinde er lavet. Nu har Netflix så gjort forsøget med en hel serie, og selv om den stort ikke har noget som helst med bogforlægget at gøre, er den blevet godt modtaget af det amerikanske publikum, muligvis fordi den ikke er særlig uhyggelig og koncentrerer sig om gode, borgerlige værdier. Parapsykologerne fra Jakcsons bog er blevet erstattet af en børnefamilie, som flytter ind i det store gamle hus for at restaurere det og finder ud af, at de ikke er alene …

Jeg synes, netflixudgaven ultimativt er en rædselsfuld oplevelse (og det er ikke de ret så tamme gys, jeg taler om), men må indrømme, at den som så mange andre metafysiske thrillere holder interessen fanget og pulsen oppe … lige indtil alt det overnaturlige skal forklares, og den varme luft stille og roligt fiser ud af ballonen. Sidste afsnit, som jo gerne skulle have været en spektakulær klimaks, ender som det stik modsatte: En totalt utroværdig gang antigys og følelsesporno af allerværste skuffe. Alle de gode skuespillerpræstationer, dialoger, billeder og stemningsfulde indslag inden da giver pludselig ingen mening, og man sidder tilbage med en klar følelse af, at man lige har spildt ti timer på en gang lamperøg.

Se Robert Wises film i stedet. Det vil jeg i hvert fald gøre.

Anmeldelse: The Haunting

3½ ud af 5 bankeånder. Første gang jeg så den film, blev jeg skræmt fra vid og sans. Det blev jeg ikke denne gang. Tiden er løbet fra den, og dens udtryksformer fremstår på mange måder som gammeldags og corny, men én ting har den forstået, og det har...