Idioterne der startede Festen (stream/optag) ⟲. De, der var med til at lave dogmefilm for snart en generation siden, taler henført om det. Man kan også dykke ned i de mere samtidige skildringer: De ydmygede ⟲ og De lutrede ⟲. Det var ikke det rene grin at være med ⟲.
Se det på nettet
- Overblik - se 20 omtaler pr. skærmfuld.
- Hvis du gerne vil optage det: TV4ever.
Muldvarpen - Undercover i Nordkorea (stream/optag) (NO) (SE) (9,0 IMDB). Dansk familiefar tager på hemmelig mission i den sektligennde forbryderstat Nordkorea. Vi får blotlagt en del af forbrydernetværket.
Det, der startede det hele: Det røde kapel.
DR2 kører El-bil med Nikolaj Sonne (stream/optag) ⟲. Som middelklassemand er det der med el-biler meget spændende. De tilbyder moderne teknologi, bedre acceleration og grønnere fodaftryk end de gammeldaws benzin- og dieselbiler.
Og nu står dygtige Nikolaj Sonne der med sit bedste Youtube-ansigt,og har lavet et fortrinligt pædagogisk program om el-biler. Vi kommer både forbi H. C. Ørsted, elektromagnetisme og vandkølede laderkabler (!).
Konklusion: biler er dyre ⟲, el-biler er dyre. Men til alt andet end hyppig langturskørsel er el-biler bedre biler. Er man typen, der køber ny bil, kan man lige så godt købe en el-bil nu. Det kan måske endda betale sig på uventede måder ⟲.
Ditte&Louise sæson 1+2 (stream/optag) ⟲ (7,3 IMDB ⟲). En af de mere populære komedieserier de seneste år. Om nogle midaldrende skuespillerinders kamp for levebrød og anerkendelse.
Undertrykkelsens sang (stream/optag) (6,8 IMDB). Andetsteds på DR sættes fascisterne igen i et dårligt lys. Her er det en pædofil nazists følgere, der har deltaget i sindsoprivende elendigheder 1961-2001, der forklarer sig til kameraet.
Frygtelig lykkelig (stream/optag) (6,9 IMDB). Slip misantorien løs, overdriv det groteske for komisk effekt, udlevér bonderøvene. Eller, som Johs. H. Christensen konkludere i JP:
Dens velkalkulerede kynisme får en tak til for hver scene, indtil historien kulminerer i grotesk misantropi. Dens halvt invaliderende kunstneriske og moralske problem bliver da det enkle, at den ikke under sine personer samme bevidsthedsniveau, som den selv arbejder ud fra, men betragter, observerer og udleverer dem som - ja, som kryb i en sump.
Jimi Hendrix, "Hear My Train a Comin' (stream/optag) (7,7 IMDB). I anledning af guitartroldmandens 50 års dødsdag er der 90 minutters ros og klip fra velmagtsdagene.
Normale mennesker (DK) (NO) (SE) (8,8 IMDB). Sådan noget SKAM-agtig noget. Unge mennesker kan ikke finde den rette partner og den rette plads i hierarkiet. Men de forsøger og musikken spiller smægtende imens.
Kærlighedens smerte (stream/optag) (7,1 IMDB). Grådkvalt og - især med nutidens øjne - lidt hakkende kærlighedsdrama af Niels Malmros.
Tæt på sandheden (stream/optag) (8,3 IMDB). Nyhedsudsendelser har vist ikke helt til opgave at komme tæt på sandheden. De skal sådan mere fortælle noget mere eller mindre relevant på en helt bestemt måde.
Der er satireshows lidt heldigere. De må i højere grad forsøge at finde ud af hvad der er op og ned i en sag og gå indigneret efter både mand og bold.
Så længe publikum kan formås at grine et par gange i minuttet (og nogle er lettere end andre) går det.
Tæt på sandheden med Jonatan Spang er, sammen med Quizzen med Gyrith Cecilie Ross nok noget af det bedste satire dansk tv kan opvise for tiden.
To verdener (stream/optag) (7,0 IMDB). "Men størst af alt er kærligheden," citerer de. Men det er nu alligevel generende hvis afkommet vil gifte sig udenfor kulturen/sekten. Det giver ballade og hjertekvaler.
De Røde Pingviner (stream/optag) (7,0 IMDB). Om hvordan man lavede "biziness" i det kollapsede sovejetunionen i 90'erne. En farlig omgang inficeret med masser af gangstere og mord.
Der var engang... Mustang (stream/optag) ⟲. Arte fortæller historien om tilblivelsen af den fortrinlige tyrkiske film Mustang (7,6 IMDB ⟲).
Arte har en evne til at fortælle gode historier om filmmesterværker.
Desværre er dokumentarer om The Square ⟲ og Loveless ⟲ forsvundet.
Det skjulte (stream/optag) (7,2 IMDB). Sådan noget langsom, mørkt krimi-noget ligesom Broen. Nogen er myrdet/holdt fanget og et hold af politifolk og tv-seere med problemer må få bragt orden i verden.
Charité (stream/optag) (7,7 IMDB). Ah, en lægeserie. Det betyder smukke og kloge læger og sygeplejersker og masser af livsfare - måske endda for små, søde børn - i hvert afsnit. Vor smukke, nystartede sygeplejerske er en 23-årig fotomodel, mens de kompetente og attraktive læger er fordelt lidt mere ud over aldersspektret.
Man lærer også lidt medicinsk historie og ser væmmeligt pirrende operationer.
Pusher 2 (stream/optag) (7,4 IMDB). Supersadistisk kig på samfundets bund.
DR har også lidt om nogle rigtige pushere.
Lang historie kort (stream/optag) (6,5 IMDB). En bittersød romantisk komedie med folkekære skuespillere. Cosi Fan Tutte er sikkert finere at se, men tager dobbelt så lang tid.
Philadelphia (stream/optag) ⟲ (7,7 IMDB ⟲). For en generation siden var det ikke helt let at lave en Hollywood-film med om en AIDS-ramt bøsses kamp for sine faglige rettigheder. Der skulle både hetereoseksuelle Tom Hanks og Antonio Banderas akkompagneret af en meget heteroseksuel Bruce Springsteen og en meget usexet retssal til for at få filmen lavet i Hollywood.
Idag bøtten vendt og det kan være problematisk at lave en film om en AIDS-ramt bøsse hvis han spilles af en såkaldt gay-for-pay hetereseksuel skuespiller ⟲. Ovre hos Oprah ⟲ synes i hvert fald 1/3 af læserne, at det er forkert at hyre typer som Tom Hanks og Antonio Banderas til bøsse-roller. Hvis man kan stole på afstemningen.
Samtiden roste Philadelphia for dens mod ⟲ og lovede at der, trods begrænsningerne og den belærende tone ⟲, var et par fine følelsestoppe.
Kampagnen mod klimaet (stream/optag). Olieindustrien betaler mennesker for at lyve og så tvivl om forureningens både langsigtede og kortsigtede effekter. Det giver vores og især de kommende generationer nogle helt forfærdelige problemer.
Langt de fleste problemer starter med en løgn. Fortæl sandheden - eller lyv i det mindste ikke, som Dr. Peterson formaner. Husk at irettesætte de af dine venner/kolleger, der lever fint af at lyve. Tja. Du bør sikkert også rettesætte de, der lever dårligt af at lyve.
Små ulykker (stream/optag) (6,4 IMDB). Letløbende og uhøjtideligt komediedrama.
Den store Buster Keaton (stream/optag) (7,5 IMDB). Det er nok sjovere at høre Buster Keaton blive rost af Quentin Tarantino go Mel Brooks for sine utrolige stunts i de 100 år gamle stumfilm end det er at se en af disse simple falden-på-halen-komedier.
Motocross-surfing (stream/optag) ⟲ (8,3 IMDB ⟲). Hvis sportssæsonen har været lidt flad, kan du altid spæde til med lidt imponerende sportsgrene.
Der er mindst 60 afsnit hos Red Bull.
Masser af hektiske elektriske trommer og bydende mandestemmer, der afløses af svulmende sejrsmusik, når det går godt.
Fawlty Towers (stream/optag) ⟲ (8,8 IMDB) ⟲. Råb det fra hustagene: begge sæsoner af en af verdenshistoriens morsomste tv-serier helt gratis og helt vidunderlig. Dog kun i 480p. Ucensurerede versioner (naturligvis) ⟲!
Drømmen (stream/optag) (7,3 IMDB). Film, der med uimodsigelig autoritet siger, at oprøret mod uimodsigelige autoriteter er af det gode. En gammel og olm Bent Mejding er superskurk, hvilket selvfølgelig ikke er nær så interessant og raffineret som superskurkene i den fænomenale Force Majeure.
Lav evt. en ikonografisk analyse af PR-billedet herunder før du ser filmen.
Okay (stream/optag) ⟲ (6,5 IMDB ⟲). En snart 20 år gammel, bittersød komedie med Paprika Steen. Måske værd at se hvis man sad i et sommerhus og det regnede og man ikke kunne samle sig om de nye podcasts fra Megan Daum ⟲ eller Josh Szeps ⟲.
Mors lille pige (stream/optag) ⟲ (6,2 IMDB ⟲). Let fransk komedie om en enlig mor hvis sidste barn flytter hjemmefra.
Nordkraft (stream/optag) (6,8 IMDB). Det er ikke let eller rart at være narkoman. Det kan man forsikre sig om i to timer med denne film.
To timer er en time mindre end Hari hos Rogan.
Dancer in the Dark (stream/optag) (8,0 IMDB). 2 timer og 20 minutters uforskammet melodrama, der vandt de gyldne palmer i Cannes for 20 år siden.
Morricone Conducts Morricone (stream/optag). God musik kan ikke rigtig ødelægges af symfoniorkester og slet ikke af ukulele. Men Morricone bliver nu ofte lidt sjasket i symfoniorkester-udgave.
Omvendt har Montreux Jazz Festival altid bragt det bedste og mest ægte frem i de optrædende. Der lyder live-versionen tit bedre end originalen.
Sider
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.