Seneste kommentarer
-
Jeg blev umiddelbart slået af hvor god søgningen var, at filtre og sortering virkede, og at det afsatte sig oppe i URL'en så man også kan linke præcist til sine søgninger. Det er noget ALT for mange medier forsømmer - inklusive DR.
Med det sagt. Ja! Der mangler emneord.
Mit gæt/håb er at de fuldtekstindekserer hele baduljen (AI, 50.000 kroner? ) og får maskinen til at lave emneord (AI, 25.000 kroner?), der så både kan bladres rundt i og vægtes, når der søges.
DR-Arkivet har allerede åbnet ballet ved at have en Oversigt-knap på søgesiden hvor man kan se thumbnails fra programmet (hvis det er tv). Men her er en af de overraskende fejl.
Hvis vi gerne vil se indslaget om orienteringsløb fra 5. maj 2007, kan vi på søgesiden - ud fra oversigten - gætte os til at, at indslaget begynder efter ca. 10 minutter, Den mulighed har man ikke på selv udsendelsen, fordi de der hellere vil pushe relateret indhold. ... Der så ikke er en tøddel relateret. Jeg ser tre programmer fra Flemmings helte-serien, der intet har med hverken orienteringsløb eller sport at gøre.
Puuuuh.
Ansæt en bibliotekar!
Projektet fortjener helt klart også en prioriteret forside og en egentlig redaktør. Det ville, som med DR Gensyn, kunne mangedoble brugen.
I forhold til Bonanza fik DR Gensyn dobbelte så meget og dobbelt så godt på hylderne - og overgik så Bonanza 21 gange.
En redaktør kunne så også hjælpe alle publicistiske medier med at linke korrekt til deres kilder. Indlejring kommer nok ikke til at ske på hverken kommercielle eller ikke-kommercielle sider. Men links, der består til evig tid, er også finere. Især hvis de anstrenger sig lidt mere med forhåndsvisningen af dem.
Jeg har, som du, været til "Hjælp DR en eftermiddag"-arrangementer. Jeg har også kastet ubetalte arbejdstimer efter DMI.
Min konklusion er: de kan kun høre, hvad man siger, hvis de betaler for det. Ellers er det bare brugermumlen. Selvom pointerne er så skarpe, som de kan være.
-
Med fare for at tage troldemadding (opviglende sprog) og stjæle Niels' torden:
Niels er ikke verdens eneste uimponerede Adolescence-seeer (se fx. de utilfredse MDB-anmeldere) og giver 50 der hvor Rotten-publikummet giver 74.
Dertil tror jeg ikke, at Niels søger konsensuskonfrontation. Her på stedet bedømmer vi film "som vi føler lige nu" uden skelen til det ene eller andet.
Derudover kan du ikke forlade dig på Rotten-konsensus. Usandsynligt mange film og tv-serier er der BEDSTE! FILM! NOGENSINDE! iflg. Rotten (skal ses på desktop).
Men du kan selvfølgelig forlade dig på din egen oplevelse!
Jeg glæder mig selv til at se Adolescence og være uenig med Niels.
Modsat Niels slubrer jeg nemlig Ken Loach og Mike Leigh i mig med fornøjelse. Niels og jeg har før diskuteret røvsyg socialrealisme med udgangspunkt i The Lost Daughter. Den diskussion vil du sikkert sætte pris på.
-
"Derudover prøver han halvhjertet at kompensere for klichéparaden ved at skabe et kompliceret og traumatisk forhold mellem de to tvillinger og (senere) en anstrengt far-barn-relation mellem Hal og hans søn Petey."
Fy for hulens! Det lyder som tilføjelser til klichéparaden. Jeg afskyr i særlig grad dovne traumer (sidste antruffet i True Detective S04) og problemerne med far (sidst paraderet dovent i The Wizard of Lies).
Min lyst til at se gyseren/leveringsmekanismen om den mekaniske avekat er nu faldet fra 0,1% til 0,001%.
-
-
-
-
-
Et lille, grumt kammerspil. Nydeligt fotograferet af Ari Wegner. Helt enig i bedømmelsen. Som en del af Gloria-segmentet (uden dog at være sikker på, at jeg nogensinde fysisk har været i Gloria) nød jeg den selvfølgelig en lille bid mere.
Det var meget rart ikke at være 100% sikker på hvilken retning filmen tog efter blot fem minutter.
Ikke verdens mest sandsynlige handling, men grumme bagateller skal heller ikke vinde på 100% realisme.
-
-
-
Den korte version:
Niels har helt ret.
Vermines er rigtignok en frisk, lille anretning med (farvetømt) fotografi ⟲ og skuespillere i topklasse. Manuskriptet er også klasser over de fleste gysere. Man får virkelig medlidenhed med alle de her grimme og fattige mennesker, der skal dø i edderkoppernes vold.
Den mere overflødige fortsættelse:
Meget af manuskriptet er selvfølgelig almindelig gysermatematik.
Vi starter med et stort hold. Nogen - de grimme, de gamle, de bange - skal dø. De/den modige (bi-person) skal ofre sig. Livet vælger, og kun få vil undslippe døden. Gysermatematik for begyndere.
Monstrerne skal også blive progressivt større og farligere. Dødens uafvendelighed stiger.
Men Vermines er skisme godt brygget, og man keder sig ikke.
Et par overflødige anekdoter:
Slumkvarteret det hele foregår i, er Les Arènes de Picasso ⟲, hvilket sært nok giver mindelser om Enemy, der også gjorde sig i halvbrutalt forstadsbyggeri fra 80'erne og store edderkopper.
Sjovt nok var det med Aracnophobia (1990) at jeg første gang blev helt sikker på at alle film skulle blinke mere eller mindre motiveret i det store slutopgør. Vermines holder her 33 år efter fanen højt, og blinker ekstremt (urealistisk)meget i slutopgøret. Instruktøren kan sit kram.
Sider
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.