Bedste film på streaming lige nu

Selv om Jackie Chan efterhånden ser lidt gammel og træt ud, er der stadig masser af fut i sprællemanden fra Hongkong, som denne gang trækker i sparkedragten for at afstraffe en flok irske terrorister, der har myrdet hans datter. Midt i keglespillet står en anden gammel kending, Pierce Brosnan, der spiller den britiske minister for Nordirland, og en tredje af slagsen, Martin Campbell, har instrueret. Et godt plot med masser af action gør det til en fin tømmermandsfilm, som dog næppe bliver...Læs hele anmeldelsen

Vin Diesel bliver pludselig sin elskede families værste fjende. Hvorfor? Ja, det er det, historien handler om, og der er som sædvanlig smæk for skillingen. Hvis du hele dit liv har ønsket at se en vild actionfilm med Diesel, Charlize Theron, Jason Statham og The Rock, har du den her. Og du bliver næppe skuffet. Maskinerne bliver større og større, og vi er efterhånden meget langt fra den subkultur, serien oprindelig blev lavet til, selv om bilerne stadig er med. Det er fotografering, klip,...Læs hele anmeldelsen

Positivt gensyn (2023) med den første film i serien, der med tiden er blevet Hollywoods syvendestørste franchise, hvilket ingen formentlig havde drømt om på det tidspunkt. I filmen møder vi en del af seriens blivende hovedpersoner, først og fremmest Brian O'Conner (Paul Walker) der som politimand i Los Angeles får til opgave at infiltrere en subkultur af gaderæsere under mistanke for at stå bag kapring af lastbiler på byens motorveje. Han forelsker sig i både miljøet og den skønne Mia (...Læs hele anmeldelsen

Den seksårige Sam Fabelmans første biografoplevelse, Cecil B. De Milles “The Greatest Show on Earth”, rammer ham i 1952 som et lyn og sender ham af sted mod Hollywood, både fysisk (familien flytter fra New Jersey til Arizona og siden til Californien) og mentalt (han forbliver ramt af filmbacillen gennem sine formative år).

På trods af hovedpersonens navn er historien Steven Spielbergs selvbiografi og derfor en obligatorisk oplevelse for enhver filmnørd, men selv om den naturligvis er...Læs hele anmeldelsen

Jævnt underholdende drama fra Anden Verdenskrig centreret om den aldrende kejser Wilhelm (Christopher Plummer), som lever i eksil i Holland, da nazisterne rykker ind, og Himmler kommer på besøg. Intriger, sex og forræderi i rigelige mængder, samt Lily James full frontal. What's not to like?

William Friedkins allersidste film, en slags genindspilning af Bogart-filmen "Mytteriet på Caine" (1954), er i mine øjne forholdsvis uinteressant, dels fordi originalen er meget bedre, dels fordi jeg ikke bryder mig om filmatiseret teater, men til enhver tid foretrækker en version, hvor det er billed- og ikke lydsiden, der dominerer. Historien er godt nok oprindelig en Pulitzerprisbelønnet roman af forfatteren Herman Wouk (1952), hvis handling finder sted under krigen i 1944, men Wouk skrev...Læs hele anmeldelsen

Velproduceret gyser af den gamle skole om galeanstalt, hvor patienterne har taget magten. Flot scenografi og hyggelig uhygge. Og Kate Beckinsale er bare mums.

Artsy fartsy plot twister med den underskønne Margot Robbie i den altdominerende hovedrolle, sekunderet af Simon Pegg og Mike Myers. Tingene hænger tilsyneladende ikke rigtig sammen her, men det betaler sig at holde ud. Skrevet og instrueret af Vaughn Stein, der kan sin Lewis Carroll og har sans for stilig scenografi.

En direkte dum start og slutning, men alt andet er ét stort actionbrag, inklusive en spektakulær biljagt midt i Istanbul. Og selv om den onde skurk dør, efterlader han sig to sønner, der kan bruges i senere film..

Jeg har aldrig brudt mig om Star Trek-universet, hvis aliens hovedsagelig består af (dårligt) sminkede mennesker, men sådan var det jo med lavbudget-serier i tresserne, og siden har man hængt på skidtet, fordi de gakkede fans ville gå amok, hvis man prøvede at lave det om. Så selv efter et reboot med en ny timeline er der intet nyt under solen. Når det så er er sagt, er filmen her ganske godt drejet. De obligatoriske plothuller, som Hollywood åbenbart ikke kan undgå, er der i rigt mål, men...Læs hele anmeldelsen

Netop som vi troede, at Saw-serien var slut, kommer dette addendum “from the book of Saw”. Vi er i samme univers som Saw-filmene, hvor en copycat med hang til eksotiske dødsfælder begynder at dræbe politifolk. Der er ikke noget nyt at hente her, og Chris Rock med den stemningsforstyrrende fistelstemme forekommer mig at være et sært valg til hovedrollen, selv om han bakkes kyndigt op af Samuel L. Jackson, der spiller hans far. Hvis man er til blod, hjernemasse og knuste knogler, er det her...Læs hele anmeldelsen

"Spider-Man: Across the Spider-Verse" er en kikset, overambitiøs fortsættelse af mesterværket "Spider-Man: Into the Spider-Verse" fra 2018. Vi følger denne gang Miles Morales, der sammen med Gwen (Spider-Woman) vover sig ind i multiverset, efter at en ny skurk (The Spot) har meldt sin ankomst. Den første film skrev animationshistorie, men handlingen i denne 149 minutters fortsættelse, som prioriterer form over indhold, stritter i alle retninger...Læs hele anmeldelsen

Miniserieudgaven af Caleb Carrs roman "The Alienist" er virkelig flot. Der er brugt tid og kræfter på at genskabe tidsbilledet, og hovedrollerne er godt besat. Især Daniel Brühl og Dakota Fanning stråler, hvorimod Luke Evans har det lidt svært som tredje hjul på giggen, men det er muligvis på grund af manuskriptet, der halter hen ad en hullet vej. Historien foregår i New York i 1896 og handler om jagten på en brutal seriemorder, der går efter trækkerdrenge. Spændende nok, men lige lovlig...Læs hele anmeldelsen

Jeg kom ret langt ind i denne film, før det gik op for mig, at jeg havde set den før. Det ødelagde dog ikke fornøjelsen, for jeg kunne stort set intet huske. Filmen udmærker sig mest ved, at instruktøren Roger Donaldson har fået Nicolas Cage til at droppe DAMP-manererne og spille nogenlunde afdæmpet, og Guy Pearce er som sædvanlig rigtig, rigtig god. Sidstnævnte tilbyder førstnævnte at “tage sig af” den mand, der har voldtaget dennes kone (January Jones), og det eneste, han skal gøre til...Læs hele anmeldelsen

En konvoj af U.S. Marshalls med en pige under vidnebeskyttelse angribes en sen nat af lejesoldater, men det lykkes pigen at undslippe og søge tilflugt i et nærliggende storcenter, hvor hun er så heldig at løbe ind i Eddie (Antonio Banderas), en tidligere army captain, som af pengenød har ladet sig ansætte i et usselt betalt job som sikkerhedsvagt og lige har påbegyndt sin første nattevagt. Banderas og fire andre vagter, alle ubevæbnede, må nu kæmpe mod en knusende overmagt af professionelle...Læs hele anmeldelsen

Jeg troede egentlig, jeg havde set alle Jason Stathams film, men faldt over den her fra 2012 på Netflix, og hvis jeg har set den før, har jeg i hvert fald ingen erindring om det. Den er også ret svær at skelne fra andre dusinvarer, Statham har medvirket i, men jeg må indrømme, at jeg var godt underholdt af historien, som handler om en 11-årig kinesisk pige med fotografisk hukommelse, der kan bruges som menneskelig usb-nøgle og af samme grund er på flugt fra både den kinesiske og russiske...Læs hele anmeldelsen

Keanu Reeves mister sin familie i en trafikulykke. Heldigvis ved han alt om, hvordan man overfører afdødes hjerneindhold til kloner, så i løbet af nul komma fem har han en fungerende kopi af sin familie. Dette medfører dog en del problemer. Det er ulovligt, og den virksomhed, han arbejder for, er drevet af hensynsløse militærpersoner, som ikke er interesseret i, at teknologien slipper ud. Resultat: Vild jagt med tiden og hemmelige agenter.

Filmen er ekstremt utroværdig, men...Læs hele anmeldelsen

Endnu en gang tegneserieramasjang. Ikke helt så god som 1'eren, men stadig en balje popcorn værd.

Hvis russerne selv har lavet film om deres ubådskatastrofer, har jeg aldrig hørt om dem, men amerikanerne synes bidt af den sovjetiske undervandsflåde, og mens vi venter på filmen om Kursk, som jo *må* komme, kan vi se "Jagten på Røde Oktober" eller "K-19, The Widowmaker" eller sidste skud på stammen, "Phantom", der handler om et hemmeligt og angiveligt autentisk kapitel fra Den Kolde Krig: En oprørsk KGB-fraktion forsøger at udløse en atomkrig mellem USA og Kina, men...Læs hele anmeldelsen

En fornøjelig tur ned ad The Extraterrestrial Highway og Memory Lane for sf-nørder, som vil elske alle filmens inside-jokes og referencer. Men jeg tror, at den er let at glemme.

Glimrende dokudrama om maratonbomberne i Boston 2013 og den efterfølgende intense menneskejagt. Sober fremstilling, der holder sig til virkeligheden og ikke kammer over i overdreven action, men af samme grund også dramaturgisk uinteressant, som den slags bundne opgaver ofte er.

Mellemfornøjelig, tomhjernet underholdning med et par virkelig gode slagsmål. Sær uromantisk rolle til pyntedukken JLo, der kun får skuffejern af helten.

Indie-produktion om to unge af hver sit køn, der havner i en tidssløjfe og vågner op et utal af gange samme morgen, hvor de er gæster ved et bryllup i Palm Springs. Det er sjovt, veldrejet og romantisk de første ti-tyve gange, og så bliver det ensformigt og enerverende. De unge har en fin kemi og spiller godt, men filmen er og bliver en skæv og umotiveret efterligning af "Groundhog Day" uden at byde på noget nyt som eksempelvis "Edge of Tomorrow" eller "...Læs hele anmeldelsen

Faldt over tegnefilmen her på Netflix. Anede end ikke, at den eksisterede. Fin underholdning i de gamle spillefilms ånd med fornemme stemmepræstationer. Filmen gør tykt grin med alt og alle, især kongehuset, og det er jo, som det skal være.

God, solid underholdning, som er bygget på et fundament af sand og plothuller og derfor kollapser til sidst. Men på trods af den tumpede slutning er man udmærket underholdt undervejs, så tre point herfra. Og så er jeg i øvrigt skuffet over, at den danske oversætter mener, man kan røve en bank uden at køre den væk på en blokvogn. Og at man kan berøve nogen uden objekt. Og sige "efter" uden "at". Og at man igen bruger Morgan Freeman i en birolle. Jeg tror, den mand har været med i hver eneste...Læs hele anmeldelsen

Run of the mill-historie over formlen “Actionhelt møder kvik rolling”, her en niårig pige, hvis onkel er en eftersøgt forbryder, og derfor bliver familien overvåget af CIA-agenten Dave Bautista og hans umage comic relief-makker Kristen Schaal. Pigen er så kvik, at hun hurtigt opdager overvågningen og derefter afpresser agenterne godt og grundigt for ikke at sladre. Man behøver ikke være synsk for at vide, hvad det hele ender med, inklusive en romance mellem Dave og pigens smukke mor (Parisa...Læs hele anmeldelsen

John Woos MI2-udgave skæmmes (i hvert fald for mig) af de mange John Woo-manerer, der er mindst lige så irriterende som Guy Ritchies. Jeg hadede den første gang, men synes faktisk nu, at den er okay, især på grund af den purunge og pivlækre Thandie Newton, der giver actionfilmen et romantisk løft. I film #1 går Cruise formentlig i seng med Emmanuelle Béart, men det antydes kun. Her er der ingen tvivl. Ethan får sin Bond-babe, men det er så også sidste gang, man spilder tid på lir i denne...Læs hele anmeldelsen

Dette er den femte filmatisering af en af Jussi Adler Olsens bøger, og skuespillerholdet er skiftet ud efter anmodning fra forfatteren, hvilket er både godt og skidt. Godt er det, at Ulrik Thomsen har fået hovedrollen som den gnavne og uempatiske Carl Mørck i stedet for Nikolai Lie Kaas, som ikke rigtig fangede figuren. Skidt er det, at Assad er blevet en bifigur, og at den comic relief, der lå i den sproglige pingpong mellem Mørck og Assad, er pist væk. Også sekretæren Rose er trådt i...Læs hele anmeldelsen

"Child's Play" møder "Big Hero 6", da en forældreløs pige flytter ind hos sin moster, som laver computerstyret børnelegetøj. Kan du gætte, hvad der sker?

Prototypedukken M3GAN bliver den forældreløse piges bedste ven, men mosteren har kludret med programmeringen. Det hele har været set 117 gange før, og vi ved på forhånd, hvad det ender med.

Filmen er flot produceret af James Wan ("Saw"), der har skruet ned for skrækeffekterne i et forsøg på at indfange curling- og Tiktok-...Læs hele anmeldelsen

“Cruella” møder “Midnight in Paris” og “Carrie” i denne neonoplyste thriller fra Edgar Wright, der tidligere har givet os “Shaun of the Dead”, “Baby Driver” og “Scott Pilgrim vs. the World”. Eloise (Thomasin McKenzie) er et lille guds ord fra landet, der så gerne vil være modeskaber og flytter til London, hvor hun lejer et værelse af Mrs. Collins (Diana Rigg i sin sidste rolle). Når Eloise falder i søvn, bliver hun på uforklarlig vis forbundet med Sandie (Anya Taylor-Joy), som boede i samme...Læs hele anmeldelsen

Flot, velfortalt, velproduceret og velspillet adventurehistorie, som de amerikanske kritikere ganske ufortjent har slagtet. Jeg nød den i fulde drag.

Den tragiske historie om de nødstedte russiske ubådsgaster på havsens bund er professionelt produceret, men det dramatiske emne til trods lovlig kedsommeligt håndteret af manusforfatteren Robert Rodat (kendt fra "Saving Private Ryan" og "The Patriot") og instruktøren Thomas Vinterberg. Det er en ensemblefilm uden egentlige hovedpersoner, og ingen af de medvirkende får tid eller lejlighed at levere andet end klichépræstationer. Se den en dag, hvor du trænger til at blive deprimeret over...Læs hele anmeldelsen

En ny omgang løjer. Fremragende serveret, men det er ved at blive lidt ensformigt med alle de slagscener.

Jeg er enig med Jussi Adler Olsen i, at Zentropas filmatiseringer er mislykkede og ikke får bøgernes nuancer med. Assad, som er fejemand på Politigården og tidligere Saddam-torturbøddel, er i Zentropas udgave fuldbefaren dansk betjent med politiskilt, og Carl Mørch er en meget endimensional, sur gammel mand. Det fungerer ikke særlig godt, og jeg forstår godt, at Jussi har skiftet til Nordisk Film og ønsker Kaas kasseret. 

Når det så er sagt, er Hr. Boes filmatisering af "Journal 64"...Læs hele anmeldelsen

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om denne bizarre film, der foregår i Tyskland hen mod slutningen af Anden Verdenskrig og handler om en Hitlerjugend-dreng, der har Hitler som fantasiven. Jeg følte mig underholdt, ja, men ikke på højt plan, så jeg er havnet på et lunkent tretal.

Historien er serveret som satire, og det er da altid sjovt at se nazister blive gjort til grin, men derudover forstår jeg ikke rigtig meningen med filmen, hvis banale budskab synes at være, at hvis livet...Læs hele anmeldelsen

Denne hollywood-genindspilning kommer tydeligt sejlende i kølvandet på Netflix-serien “Stranger Things”, men er dog Ikke helt så fænomenal, som den store succes antyder. Den er lidt for lang, og særlig uhyggelig er den ikke (selv om den nok skal få et par forskræmte teenagere til at hoppe i sæderne), men den er godt castet, yderst veldrejet og meget kingsk med flotte effekter og masser af firsernostalgi. Jeg vil slet ikke udelukke, at en vellykket 2′er kan hive den et lille stykke længere op...Læs hele anmeldelsen

Brødrene Coens film er altid værd at se, også selv om de (som her) ikke har nogen handling. Det er stemningen og personerne, der redder denne spinkle stiløvelse om en folkesanger fra Greenwich Village i starten af tresserne, dengang da Bob Dylan trådte sine barnesko i samme miljø (og i øvrigt er med i den sidste scene). Den ikke-eksisterende handling skildrer en uge i den fiktive sanger Llewyn Davis' liv og ender, hvor den begynder ─ uden nogen som helst personudvikling. Hvad meningen med...Læs hele anmeldelsen

Det var ikke noget glædeligt gensyn. Lige siden jeg så Indiana Jones #4 til premieren, har jeg ment, at folk var for kritiske over for filmen, men nu kan jeg godt se, at det er en af Spielbergs dårligste overhovedet. Manuskriptet er klart hovedskurken her, men hele produktionen virker uigennemtænkt og sjusket udført. Der er skam masser af god action, især i den forrygende indledning, hvor Indiana overlever en atombombesprængning, men historien er det rene nonsens med flere huller end en...Læs hele anmeldelsen

Visse bøger fortjener ikke at blive læst, og jeg kom af vanvare til at starte på Lars Keplers (lyd)bog, indtil jeg opdagede, at størstedelen af den var skrevet i nutid. Fy fan, som man siger hinsidan. Man skriver altså bare ikke en roman i nutid, hvis man forventer, at jeg skal læse den, og lydbogen blev derfor prompte arkiveret lodret, men historien er jo blevet rost, så jeg fandt filmatiseringen og så den i stedet, og den er ganske spændende, om end vildt usandsynlig. Vi ved jo godt, at...Læs hele anmeldelsen

Fattig sydstatspige svigtes af kæreste og anklages for drab på utro overklassedreng i denne blanding af damebladsromance og Grisham-krimi, som sikkert vil fryde tøser af alle køn og aldre. Jeg blev ikke rigtig revet med, men nød da de smukke billeder fra North Carolinas marskland.

I min gennemgang af oversete Jason Statham-film nåede jeg så til dette velmente, men kiksede forsøg på at lave en meningsfyldt actionfilm i socialrealistisk regi. Statham spiller en deserteret elitesoldat, som er efterlyst af politiet, gået i hundene og lever på samfundets bund. Ved en tilfældighed finder han en luksuslejlighed, hvis ejer er bortrejst i længere tid, og fra denne base rejser han sig af asken, godt hjulpet af en nonne fra en lokal hjælpeorganisation, får job som brutal...Læs hele anmeldelsen

En fattigmandsudgave af “Taken” er bedre end ingenting, og der er både mord, biljagter, bomber, hævn og romantik og ikke mindst Liam Neeson i hovedrollen her, så det kunne være meget værre. Hvis man kan sluge den fjollede idé med, at en garvet bankrøver kunne finde på at melde sig selv til politiet, fordi han har mødt sit livs kærlighed og ønsker rene linjer, kan man godt sætte popcornene over og læne sig tilbage en halvanden times tid.

Desværre viser politimændene sig (naturligvis)...Læs hele anmeldelsen

En glimrende omgang forfølgelsesvanvid. Betydelig bedre end titlen antyder.

Kasinokup går galt, og røverne kaprer en rutebil med passagerer. Solid underholdning med Jeffrey Dean Morgan og Robert de Niro. Hurtigt glemt.

Fortsættelsen på "Happy Death Day" er ikke nær så god som 1′eren, som man absolut bør se, i hvert fald før man ser den her, hvor nogle fysiknørder kommer til at genskabe den tidssløjfe, der gjorde Tree Gelbmans fødselsdag til en blodig blanding af "Scream" og "Groundhog Day", men den er stadig værd at se for slasher-aficionados, selv om der næppe er kød nok tilbage på pølsepinden til en treer.

Den tiende film i serien er ganske som de andre: Masser af action, cgi og storfamiliesammenhold, og denne gang får Dom (Vin Diesel) den hævngerrige søn af en af sine gamle fjender (fra femmeren) på nakken. Han hedder Dante Reyes og spilles med rablende vanvid af Jason Momoa, og resten af de medvirkende er en parade af gamle kendinge: Michelle Rodriguez, Charlize Theron, Helen Mirren, Jason Statham, Michael Rooker, Nathalie Emmanuel og John Cena (for blot at nævne de mest prominente) samt The...Læs hele anmeldelsen

Hæsblæsende musikvideoklippet popcorn-action med hjernedødt plot, der reddes af godt cgi-arbejde og dygtige skuespillere og stuntfolk. Det er en fornøjelse at se machotrioen Statham, The Rock og Idris Elba i samme film, vellykket suppleret af Vanessa Kirby, der både kan se godt ud og uddele spark og håndmadder. Også Helen Mirren brillerer som søskendeparret Statham og Kirbys mor ─ en rolle, den aldrende diva tydeligvis har hygget sig med.

Ret simpel seriemorder-thriller, der er gjort ekstra forvirrende, fordi hovedpersonen lider af  prosopagnosi ─ også kaldet ansigtsblindhed. Konceptet fungerer faktisk fint et stykke tid, men alle kan nok udpege den skyldige inden den (overraskende ulykkelige) slutning. Men god produktionsværdi. Billedsiden er virkelig flot.

Det lykkes Bier, Nikolaj Coster-Waldau og kompagni at forvandle Anders Thomas Jensens uhåndterlige manuskript til en nogenlunde troværdig film, men også kun nogenlunde. En ellers retskaffen politimand bytter sit døde barn ud med en vanrøgtet baby fra et misbrugerhjem. Ville han gøre det i virkeligheden?  Det er en kamel, der var svær at sluge for mig, men ned kom den, mest på grund af gode skuespilpræstationer, og til sidst får et uventet twist det hele til at falde bedre på plads. Nævnes...Læs hele anmeldelsen

TV2-serien “Den som dræber” (2011) blev en stor succes, specielt i udlandet, men af uransagelige årsager lukkede TV 2 den efter én sæson, hvorefter den blev så genoptaget af Viaplay i 2019 med en helt ny cast, og det eneste tilbageværende er altså titlen. Mystisk.

Jeg har ikke de store forventninger til noget som helst fra skodkanalen Viaplay, men blev faktisk glædeligt overrasket over denne serie, der er dejlig kulørt uden at miste jordforbindelsen. En seriemorder, der bortfører og...Læs hele anmeldelsen

På ingen måde Biers bedste film, og heller ikke Anders Thomas Jensens bedste manuskript, om end den (i modsætning til "Hævnen", som jo var for seriøs til den slags) kan blære sig med et par gode oneliners - men alligevel charmerer filmen os en smule, mens den kører, mest på grund af Brosnans tilstedeværelse. Er dog ret sikker på, at jeg har glemt alt om den om en uges tid.

M. Night Shyamalans første store succes og formentlig bedste film, hvilket jeg har svært ved at tage stilling til. Jeg gættede nemlig "hemmeligheden" efter fem minutter, så lad være med det, hvis du gerne vil overraskes af slutningen.

Far og datter kæmper mod alligatorer i oversvømmet hus midt i en rasende orkan. Veldrejet katastrofethriller af Alexandre Aja. Spændende, mens den ses. Bagefter straks glemt.

Historien om flugten fra et af Pinochets torturcentre, der var maskeret som tilholdssted for religiøs sekt. En anelse spændende til allersidst à la Argo.

Quentin Tarantino møder brødrene Coen i denne sorte komedie, som er en genindspilning af den norske “Kraftidioten” (2014), der var skrevet af Kim Fupz Aakeson med Stellan Skarsgård i hovedrollen som en sneplovfører, der går på hævntogt, efter at hans søn er blevet myrdet af lokale narkohandlere. Instruktøren Hans Petter Moland, som også lavede originalen, har flyttet de norske (h)vidder til Colorado, og Skarsgård er blevet afløst af Liam Neeson. Det er ganske underholdende at se filmens cast...Læs hele anmeldelsen

For 100 år siden var byen Chicago allerede et ret kriminelt og korrupt sted.  Folk skød hinanden i ét væk og pressen skrev farverige historier mens retten gik sin skæve gang.

Musicalen Chicago er noget så sjældent som 10-20 sangnumre om to sexede morderskers forsøg på at slippe for dødsstraf og lang indeburing i 1920'ernes Chicago.

Jeg er ikke den store musical-ynder. Men intrigen var lige lidt...Læs hele anmeldelsen

Pænt vellykket underholdning for dummernikker.

David Leitch, som har instrueret gode film som “Atomic Blonde” og “Hobbs & Shaw”, skruer ambitionerne i vejret med “Bullet Train”, en vild actionbasker i japanske omgivelser med alt, hvad den kan trække af Tarantino- og Ritchie-klichéer, klipning som en musikvideo instrueret af Michael Bay og en slutning hentet fra “Chicago-ekspressen”. Men i stedet for at stjæle med arme og ben fra andre skulle Leitch måske have prøvet at forfine sin egen stil, for kludetæppet hænger alt for løst sammen...Læs hele anmeldelsen

Amerikansk nyindspilning af action-mesterværket "Banlieue 13". Ikke nær så god som originalen, men stadig okay popcornfilm. Paul Walkers sidste film.

Bob Marley: One Love er en dramadokumentar om (du gætter det aldrig!) den berømte reggae-musiker Bob Marley. Filmen begynder i 1976, hvor Jamaica er plaget af bandekrig og politisk vold. Bob Marley, der allerede på dette tidspunkt er en stor international stjerne med hits som "I Shot the Sheriff" og "No Woman, No Cry", står for at skulle optræde ved en stor gratis udendørs koncert, der skal promovere fred. Han håber at blive en samlende stemme for sit splittede land, men inden...Læs hele anmeldelsen

Underholdende, men problematisk skildring og hvidvaskning af en mere eller mindre hjernedød ungdomsforbryder, der arbejder som flugtchauffør for en flok røvere og mordere. Der er ingen tvivl om, at filmen er fremragende drejet, klippet og fortalt med et forrygende lydspor, men den påklistrede slutning om, at forbrydelse ikke betaler sig, er godt nok noget af et postulat, og selve historien stritter i alle retninger. Biljagterne er sindssygt flotte, ingen tvivl om det, og den vidunderlige...Læs hele anmeldelsen

God produktionsværdi. Glimrende action. Hurtigt glemt dusinvare.

Ikke Ridley Scotts finest hour. Filmen er klart for lang, men absolut pæn og nydelig underholdning. Plummer brillerer i rollen som gnieren John Paul Getty, der var mere analfikseret end Joakim von And.

Feelgood-familiefilm, som burde have heddet “Mine liv som hund”, da det er Hallström, som har instrueret. Her bliver vovserne ikke taget med i himlen, men genfødt, og vi følger en af dem gennem flere inkarnationer fra tresserne til i dag, hvad meningen med den sjælevandring så end kan være. Sukkersød til det kvalmende, men spas for hundevenner.

"The Last of Us" møder "After Earth" og "Jurassic Park", og vild panik opstår. Et passagerskib fra en fremmed civilisation ryger uventet ind i en meteorsværm og må nødlande på Jorden 65 millioner år før vor tidsregning. Kun to overlever, piloten og en niårig pige (ja, de ligner helt tilfældigt mennesker til forveksling), og de må nu begive sig ud på en farefuld færd gennem Dinoland mod det redningsfartøj, der blev revet løs fra moderskibet ved styrtet.

65 millioner år før vor tid?...Læs hele anmeldelsen

Det første, der undrede mig her, var at Vin Diesel, der jo var med i 1'eren, ikke figurerer på rollelisten. Men på dette tidspunkt var der ingen, der havde nogen anelse om, at filmserien ville udvikle sig til filmhistoriens pt. syvendestørste franchise. Men Diesel var med i en cameo i 3'eren og derefter i alle de efterfølgende film. Efter Paul Walkers død blev han seriens ubestridte frontfigur. Til gengæld præsenteres vi for endnu en fast figur, Roman Pearce (Tyrese Gibson), som er blevet...Læs hele anmeldelsen

Velproduceret, men totalt ligegyldig historie. Husk dog, at en halvdårlig Statham-film altid er bedre end ingen Statham-film, og der er et par rigtig gode slagsmål her.

Velproduceret, lallende idioti, der er tæt på at blive reddet af Tom Hardy og Michelle Williams, men også kun tæt på. Pop noget majs og slå hjernen fra, hvis du vil have den til at glide ned.

Martin McDonaghs mesterværk “In Bruges” har vist sig at være et one hit wonder. Hans anden film, “Seven Psychopaths”, levede slet ikke op til forventningerne, og det gør den her bestemt heller ikke. En mors protest mod det lokale politis manglende evne til at finde den mand, der myrdede hendes datter, er den mcguffin, der sætter gang i en kaotisk historie, som ikke fører nogen som helst vegne – et antiplot med urealistiske situationer og fortænkte dialoger, som de normalt glimrende...Læs hele anmeldelsen

Denne film om to lejemordere, der jagter en dreng midt i en brølende skovbrand er teknisk i orden og rollelisten ganske imponerende (Jolie, Bernthal, Gillen, Hoult med flere), og så er historien oven i købet skrevet og instrueret af Taylor Sheridan, men hvad nytter det, når det hele er gabende forudsigeligt og figurerne flade som udrullet marcipan? Gem popcornene til en bedre anledning.

Hollywoods svar på Lille Per, Asa Butterfield, kendt fra “Hugo” og “Ender's Game”, er nu blevet stor nok til at spille med i klæbrige teenage-romancer, og det her er en af dem. Naturligvis er billederne flotte i en film med det budget, men det er så også det eneste, der rigtig lykkes. Man tror simpelthen ikke på det fortænkte plot og de involverede personers kvaler, og selv Gary Oldman kommer til kort som Branson-klonen, der sender et rumskib (...Læs hele anmeldelsen

Jeg fandt historien småkedelig, hadede tegnestilen og har givetvis glemt alt om den film i morgen. Men jeg er stensikker på, at ungerne vil elske den.

Det allerbedste ved slutningen på serien er, at det er slutningen. Der er et par gode actionscener undervejs, hvorimod det emotionelle personfnidder aldrig bliver overbevisende. Det er sørgeligt, at man lod sig lokke af håbet om ussel mammon og lavede to halvdårlige film på fire timer i stedet for én god på to.

"The Running Man" for teenagere. Udmærket lavet, men den svage slutning trækker ned i karakterbogen.

Antonio Banderas spiller (med hilsen til Onassis og Hergé) en gal græker, Aristotle Papadopolous, som vil tilintetgøre EU, der har sendt hans land på fallittens rand, og de eneste, der kan stoppe ham, er Samuel Jackson, Ryan Reynolds og Salma Hayek. Den første film i serien var klart bedre end den her, som er ualmindelig dum, plat og fjollet, men dog ganske flot produceret. Hvis man er til Walter & Carlo og Jul på Vesterbro, vil jeg tro, den lige kan gå an, men husk at tage hovedet under...Læs hele anmeldelsen

Mens vi venter på den sjette og forhåbentlig omsider vellykkede filmatisering af Scott Fitzgeralds udødelige klassiker, kan vi slå tiden ihjel med denne 2½ time lange og flotte musikvideo, som tydeligvis har kostet en herregård.

Guy Ritchie har godt nok forstået fortællekunstens regel nummer 1: “Show, don't tell”, men modificerer den til sin egen “show and tell”-variation, hvor han på bedste Blake & Mortimer-manér viser, hvad der sker, samtidig med at nogen absolut skal fortælle det voice over. Det er dårlig stil og absolut ulideligt i længden, og når han så samtidig laver endnu en britisk gangsterkomedie, der ligner alle de forrige til forveksling, og lader den køre i næsten to timer, bliver man meget træt og...Læs hele anmeldelsen

Vi får her historien om, hvad der foregik bag kulisserne under den supermagtskonfrontation, som nær havde udløst Den Tredje Verdenskrig i oktober 1962. Den britiske forretningsmand Greville Wynne (Benedict Cumberbatch) rekrutteres til at agere kurer mellem MI6 og den sovjetiske GRU-oberst Penkovskij, som leverer vigtige oplysninger til Vesten. Vi har set lignende historier før, men ikke alle så tæt på virkeligheden som dette dokudrama, der burde have brudt med alle de klicheer, vi kender til...Læs hele anmeldelsen

Vidunderbarnet Henry finder ud af, at politichef-naboen piller ved sin søde steddatter (han spilles naturligvis af Dean Norris, så vi ikke er i tvivl om, at han er en grimmer karl). Desværre dør den klejne Henry af en hjernesvulst, før han kan gøre noget ved det, og efterlader derfor sin nøje udtænkte attentatplan til sin stakkels mor, den yndige Naomi Watts. Det hele truer med at gå op i en spids, men så kommer tilfældet, forsynet, den gode gud eller hvem det nu kan være og fikser det hele...Læs hele anmeldelsen

Ikke nær så slem, som man kunne frygte ─ men bestemt heller ikke noget at skrive ret meget mere end et tweet hjem om. Dårligt udtænkt historie med fjollede plothuller, præcis som i 2'eren, der heller ikke var for god. Vidste straks, hvem skurken var, da jeg i forteksterne så, at de havde genbrugt Dougray Scott fra "Mission Impossible 2". Men hvis du vil underholdes, er denne film stadig et bedre bud end sovepillen "Boyhood".

Okay som reboot med den hidtil ufortalte forhistorie, og så burde det være slut med dette latterlige, forældede koncept. Find på noget nyt, folkens! Rigtige rumvæsner, tak - ikke bare sminkede mennesker. Klingoner, vulcanere og romulanere ligner lort. CGI er blevet opfundet, for Guds skyld!

Filmen er mest en lommepsykologisk karakterstudie (eller rettere en håndfuld karakterstudier samlet i én person), og McAvoy leverer en udmærket præstation, men så heller ikke mere. Historien handler om en intern krig mellem den gale hovedpersons mange personligheder og er interessant et pænt stykke hen ad vejen, men ender i det reneste, skæreste vrøvl på Friday 13th-niveau. Ser man på Shyamalans samlede produktion, er det tydeligt, at manden er en filmisk spædekalv, der ikke rigtig forstår...Læs hele anmeldelsen

Norsk monsterfilm, der næppe kan skræmme andre end spædbørn og gamle tanter. Monsteret holdes klogeligt skjult det meste af tiden, men i disse cgi-tider er der ingen undskyldning for ikke at gøre det overbevisende uhyggeligt i de få sekunder, det vises. Hvis du vil se Reptilicus' lillebror, er det her, det sner.

Lystspil skal jo forestille at være sjove, så jeg forstår slet ikke, hvorfor denne komplet umorsomme Jennifer Lawrence-film har fået så god kritik i hjemlandet. Måske fordi den udfordrer et tabu, som vi har accepteret her i Danmark i århundreder: at det er i orden at tage mod betaling (penge eller naturalier) for sex. Det sker jo for pokker i ethvert parforhold overalt i verden, men er åbenbart stadig opsigtsvækkende i USA, selv om det var amerikaneren Robert F. Heinlein, der lærte os...Læs hele anmeldelsen

Tidsrejsehistorier er jo lige mig, men alligevel er det her Ikke min kop te, nok mest på grund af den kiksede stil. Men ungerne vil sikkert elske den.

Musikvideoklippet effekt-extravaganza lavet over computerspillet af samme navn. Muligvis interessant for steampunk- og adventure-aficionados, men jeg havde svært ved at holde mig vågen. Instrueret af Hollywoods kitschkonge Paul W.S Anderson med fruen Milla Jovovich i hovedrollen og Ron Perlman på sidelinjen. Se “Love and Monsters” i stedet. Den er en anelse bedre.

En politipsykolog forsøger at berolige en eksfange, der truer med at springe ud fra et hoteltag på Manhattan, mens verdens største diamantkup kører i baggrunden.

Bestemt ikke noget mesterværk, men ikke desto mindre ganske underholdende, hvis man er villig til at se igennem fingre med en overflod af plothuller.

Dårlig fortsættelse af en god film. Se den første.

20 år er gået, siden den udmærkede high school-komedie Mean Girls så biografens mørke. Den har siden fået en dårlig opfølger eller to og er blevet lavet til en gangbar musical.

Men verdensmarkedet skal lige støvsuges helt for løstsiddende penge, så musicalen er nu blevet til en længererækkende film.

Hvad er så nyt 20 år efter?

Ikke så meget.

Manuskript og skuespillere er lige en tand mindre skarpe, men så er der flere lyserøde...Læs hele anmeldelsen

Faktisk røvuhyggelig og gåsehudsfremkaldende et langt stykke hen ad vejen, men slutningen skuffer fælt.

Præcis lige så åndssvag og underholdende som forgængeren, Olympus Has Fallen. Min reptilhjerne nød gensynet.

Af alle ukurante julesange (altså alle dem, der er kommet til den oprindelige perfekte liste, siden jeg var barn) hader jeg nok “Søren Banjomus” mest, og på andenpladsen kommer “Last Christmas”. At man ligefrem har lavet en film over den, er lidt af en udfordring, som jeg besluttede mig at tage op. Det var svært for mig at finde rundt i historien, som er noget forbandet rod med distraherende, overflødige sidehistorier, men den handler om en forvirret ung pige, Kate (Emilia Clarke), som er...Læs hele anmeldelsen

Velproduceret, men forudsigelig og ligegyldig tøsekrimi. Man ved, manuskriptforfatteren er på glatis, når historien ikke kan fortælles uden massevis af skilte.

Småkedelig biopic med flot præstation af Jeremy Renner.

Uoplagt, kaotisk manuskript gør dette til en gevaldig skuffelse oven på den geniale 1'er. Øv, øv, øv. Men Chloë Grace Moretz er fantastisk. Hun bliver superstjerne.

Mord med krav maga og skydevåben på 100 måder. Ligesom 1'eren ren form og nul indhold med cirka syv pittoreske likvideringer i minuttet. Spis popcorn til, men pas på, du ikke får dem galt i halsen.

Mord med krav maga og skydevåben på 100 måder. Ligesom 1'eren og 2′eren ren form og nul indhold med cirka syv pittoreske likvideringer i minuttet. Pas stadig på, du ikke får popcornene galt i halsen.

Ren form og nul indhold med cirka syv pittoreske likvideringer i minuttet. Spis popcorn til, men pas på, du ikke får dem galt i halsen.