Bedste film på streaming lige nu: Nordisk Film+

De sure kritikere hadede denne film, men de tog helt fejl. Vi har Nicolas Cage og Ron Pearlman, der forsvarer et helt pestbefængt kontinent mod alverdens ondskab, og de har ikke brug for en større båd. Nej, de har brug for mere vievand. Det er eventyr på højt plan, og det er flot lavet. Nydeligt filmhåndværk med acceptable specialeffekter og hekse og dæmoner. Med andre ord: Det er god underholdning for alle, der ved, hvordan man slår hjernen fra.

Selv om den tydeligvis er inspireret af 'Casablanca', fortæller denne veldrejede og overdådige produktion instrueret af Mikael Håfström sin egen spændende noir/spion/krimi/krigs- og kærlighedshistorie, som foregår i den berømte kinesiske by kort før japanernes angreb på Pearl Harbor. God cast og masser af action, og jeg undrer mig over, hvorfor denne film fra 2010 tilsyneladende har undgået alles opmærksomhed.

Jessica (Rainey Qualley) er tidligere meth-misbruger og mor til to børn, den lille datter Lainey og den lille søn Mason. Hun har boet i sin afdøde mors hus efter afvænningen, men er nu tvunget til at sælge, fordi hun ikke kan betale ejendomsskatten. Da Jessica uventet bliver spærret inde i sit spisekammer af sin voldelige ekskæreste Rob (Josh Horowitz) og hans pædofile ven Sammy (Vincent Gallo), må hun lægge hjernen i blød for at redde sig selv og børnene. Det er okay underholdning, men hvis...Læs hele anmeldelsen

Sicario 2 er næsten lige så god som Denis Villeneuves mesterlige 1′er. Josh Brolin og Benicio del Toro gentager deres roller, men overtrumfes næsten af Isabela Moner som en mexicansk teenager, der er datter af den kartelboss, som dræbte del Toros familie, og som CIA kidnapper for at sætte lus i skindpelsen mellem bossen og et konkurrerende kartel. Planen mislykkes, og helvede bryder løs. Mere skal ikke ikke røbes her, men man er dæleme godt underholdt, og slutningen lægger op til en...Læs hele anmeldelsen

Sød og sjov funny animals-komedie med masser af musik.

Det er meget længe siden, en film har givet mig gåsehud (selv "Insidious" lod mig kold), men denne gang lykkedes det undervejs, selv om slutningen lod meget tilbage at ønske, men sådan er det jo tit med den slags film, når man ikke længere er i stand til at mønstre tilstrækkelig suspension of disbelief - ligesom med "Rosemary's Baby". Jeg anede ikke, hvad filmen handlede om, ud over at titlen varslede uhygge, og ja - en familie flytter ind i et hus, hvor der er begået grusomme mord...Læs hele anmeldelsen

MJ (Peter Parkers kæreste spillet af Zendaya) siger sidst i filmen: “I hate magic!”, og det samme siger jeg, men jeg prøver at se magien i Marvels superhelteunivers som en slags avanceret kvantemekanik, der gør det til science fiction, og så kan jeg leve med vrøvlet. Magikeren dr. Strange (Benedict Cumberbatch) laver rav i multiverset, da han skal hjælpe Peter Parker med at få alle mennesker til at glemme, at han er Spider-Man (hvilket afsløredes af skurken Mysterio i den forrige film). Der...Læs hele anmeldelsen

Endnu en af de mange ufortalte historier fra Anden Verdenskrig, som stadig dukker op, denne gang om den norsk-svenske skuespillerinde Sonja Wigert, som mistede al respekt fra sine landsmænd, da hun blev den tyske besættelsesmagts leder Josef Terbovens elskerinde. Først efter krigen kom det frem, at hun havde fraterniseet med fjenden for at redde sin far ud af koncentrationslejren Grini og samtidig havde spioneret for svenskerne. Men på trods af dette genvandt hun aldrig sine landsmænds...Læs hele anmeldelsen

En tidligere tyv leder febrilsk efter sin forsvundne datter, som er blevet kidnappet og låst inde i bagagerummet på en taxi.

Velproduceret actionbrag, der genforener "Con Air"-instruktøren Simon West og Nick Cage. Tro ikke på de sure kritikere. Det her er fremragende underholdning.

Plottet er så sindssygt indviklet, at jeg ikke kan gennemskue, om det er totalt udspekuleret eller det rene vrøvl, og det er jo en smart måde at eliminere plothullerne på. Under alle omstændigheder var jeg godt underholdt, og det er jo hovedsagen.

I denne glemte perle fra 1981 ses Sylvester Stallone i en af sine allerbedste roller som Deke DaSilva, en garvet gadebetjent, der sammen med sin partner Matthew Fox (Billy Dee Williams) bliver overflyttet til en særlig antiterrorenhed, der er på sporet af Wulfgar Reinhardt (hollandske Rutger Hauer, i sin forrygende amerikanske debut, der sendte ham direkte videre til Ridley Scott som Roy Batty i Blade Runner og masser af andre mindeværdige roller). 

Wulfgar er en hensynsløs freelance-...Læs hele anmeldelsen

Hvad nu hvis Rain Man var blevet trænet i krav maga og endt som badass-bogholder for mafiaen og kartellerne? Tja, det kan du se her. Selv om filmen på denne måde prøver at spille original og give sig selv et skær af seriøsitet, er det hele bare god, gammeldags popcorn-lamperøg og som sådan ganske vellykket underholdning med masser af blod og headshots.

Set i bakspejlet ligner det et fjollet udkast til en meget bedre film, men det lægger man ikke mærke til det, mens musikken spiller. Og så er det jo altså en romantisk sci-fi-thriller, og de hænger ikke på træerne.

Roden, sportsidioten, emoen, prinsessen og nørden kommer til eftersidning. Efter lidt følen hinanden på tænderne, finder de ud af, at de faktisk godt kan sammen. Det er en slags Bergman med unge aktører. Det er i hvert fald et kammerspil med tonsvis af frustrationer, et par babes og masser af friske montager til tidens toner.

...Læs hele anmeldelsen

Forbavsende effektiv thriller med Halle Berry som en ansat på alarmcentralen, der bliver ringet op af en pige, som ligger i bagagerummet i en bil. Mange gode twists og jump scares. Også et par plothuller, men pyt. God underholdning. P.t. på Netflix.

Chris Pine spiller en marineinfanterist, der er blevet afskediget i unåde og nu via en soldaterkammerat (Ben Foster) kommer i kontakt med lederen af en organisation, der udfører ulovlige missioner for den amerikanske hær (Kiefer Sutherland). En tur til Berlin går helt galt, og nu er Pine på flugt fra alt og alle, inklusive sin egen organisation. Filmen er lidt sløv i starten, hvor den bruger rimelig (eller måske snarere urimelig) lang tid på at skildre Pines nedtur og afskedigelse som følge...Læs hele anmeldelsen

Berlin 1946. Max, politimand fra New York, forsøger at danne et brugbart politikorps i den sønderbombede ruinby, men er oppe mod hævngerrige nazister, lokale forbrydere, internationale plattenslagere, paranoide russere og sin egen bror, Moritz, der er grebet af vanvid, og det er kun begyndelsen. Teknisk er serien imponerende flot, og ensemblet byder på stærke kræfter som Taylor Kitsch (Max), Logan Marshall-Green (Moritz), Michael C. Hall, Tuppence Middleton, Sebastian Koch og ikke mindst...Læs hele anmeldelsen

Fed humor, fed cast (men savnede dog Seagal og Chan!), fede oneliners. Langt bedre end den første.

Pludselig skifter man hovedperson i serien. Væk er Paul Walker, og i film nummer 3 kommer Lucas Black ind fra højre i rollen som Sean Boswell, en skidt 18-årig knægt, der sendes over til sin udstationerede far i Japan for at undgå at blive fængslet for gaderæs i USA. Lucas Black var på indspilningstidspunktet 23 år og lidt for gammel til rollen, men pyt ... det er jo bilerne og damerne, det drejer sig om her ─ og ikke mindst det japanske bagtæppe samt vinklen hjulspind eller drifting...Læs hele anmeldelsen

Enhver, der er til musicals, vil elske denne opulente produktion med dens sværm af ørehængere, fantastiske dansenumre og vildt flotte billeder.

Hugh Jackman er hovedpersonen P.T. Barnum, en virkelig skikkelse, der blev født i 1810 og anses for showbranchens fader. Filmen skildrer hans liv fra barnsben til han senere sprang ud som forretningsklog gøgler og viste freaks og vanskabninger frem for et måbende publikum, skovlede penge ind som promotor for den svenske sanglærke Jenny Lind og...Læs hele anmeldelsen

Jeg havde behov for en gang feel good-underholdning, og Mike Newells romantiske periodestykke fra 2018 opfyldte kravet til fulde. Filmen foregår i 1946, hvor en ung, nyforlovet forfatterinde tager til Guernsey for at besøge en lokal læseklub, der viser sig at vogte over en hemmelighed fra krigens dage.

En velproduceret og charmerende film, som man kender slutningen på, så snart smukke Lily James møder flotte Michiel Huisman (som også var førsteelsker i en af mine yndlingsfilm, “...Læs hele anmeldelsen

Alexander Paynes første film siden "Downsizing" foregår i 1970, og Paul Giamatti, som tidligere arbejdede sammen med instruktøren i "Sideways", spiller Paul Hunham, mangeårig historielærer på en drengekostskole i New England. Han er USA's svar på lektor Blomme, en dybt usympatisk plageånd, der er foragtet af sine elever, hvilket han i øvrigt er stolt af. Desværre har han fået til opgave at blive tilbage i den kommende juleferie, så han kan holde øje med en gruppe...Læs hele anmeldelsen

En bande gennemfører et nøje planlagt kup i Venedig, hvor de stjæler flere tons guldbarrer lige for næsen af italienske gangstere, der selv lige har stjålet dem. Alt går godt - lige indtil banden bliver forrådt af en af deres egne.

Et år senere finder de overlevende bande­medlemmer ud af at forræderen befinder sig i Hollywood, og de beslutter sig for at få hævn - ikke ved at dræbe forræderen, men ved at stjæle guldet tilbage (det, der er tilbage af det). Dertil skal blandt andet...Læs hele anmeldelsen

Arnold tilbage på bedste Arnoldvis. Jeg følte mig bestemt godt underholdt.

Ah, efter en lidt forsigtig sæson 1, kan der tages lidt flere chancer i sæson 2.

Vi præsenteres for en, i ordets bedste betydning, tåbelige origin story og serien introducerer et, om muligt, endnu væmmerligere og grotesk klædt prædikantpar.

Scenerne hvor de to fæle prædikantpar sidder og griner om kap, er blandt seriens bedste. Der er stor væmmelsesfryd.

Skuespillerne er igen i topklasse. De skal mestendels spille barnlige og usympatiske, men det bliver gjort...Læs hele anmeldelsen

'A Quiet Place' møder 'Die Hard' i 'The Silent Hour' hvor to døve personer jages i et højhus af en flok korrupte politifolk, som ikke har tænkt sig at lade dem slippe ud i live.

Den forrige film, jeg så med svenske Joel Kinnaman, var John Woos hollywood-comeback 'Silent Night', hvor han spiller en stum hævner (som har mistet struben), og han skuffer bestemt heller...Læs hele anmeldelsen

Dorian Gray møder Brundlefly i denne body horror-extravaganza af den franske auteur Coralie Fargeat, der lidt for ihærdigt prøver at gå David Cronenberg i bedene. 

Den begynder ellers meget godt med et skud, der skærer baggrunden ud i pap. En fortovsflise med en stjerne og navnet "Elizabeth Sparkle" lægges på Walk of Fame i Hollywood, og vi følger, hvordan den med tiden revner og forvitrer ─ en symbolsk beskrivelse af, hvad der også vil ske med den virkelige Elizabeth Sparkle, når...Læs hele anmeldelsen

Gode, solide præstationer gør kæden af klicheer til andet og mere end socialrealistisk antiunderholdning for gamle tanter. Kate Beckinsale er sindssygt god og lidt for smuk til rollen som alkoholiseret advokat, men trækker af samme grund seværdigheden pænt op.

Flot og medrivende historisk drama om en australsk far, der tager til Tyrkiet for at finde sine tre sønner, der er meldt savnet efter slaget ved Gallipoli. Lovende instruktørdebut for Russell Crowe, der også selv spiller hovedrollen.

God, men overvurderet film.

Velsmurt actionthriller med Joel Kinnaman, Rosamund Pike og Clive Owen. Filmen kører hårdt på genreklicheerne, men er bestemt værd at se, hvis man gerne vil slå et par timer ihjel i godt selskab.

Mange hadede sæson 2 oven på den fremragende første sæson. Men jeg synes tiden har været god ved toeren. Hatten af for ikke bare at lave en fortsættelse i samme rille.

I stedet for sydstaterne, serial killers og kosmisk pessimisme får vi klassisk LA Noir. En mørk, kompliceret storbykrimi der kan sin James Ellroy. 

Endnu en god film, som ganske ufortjent får på hattepulden af kritikerne på Rotten Tomatoes. CIA-agenten Alice Racine, spillet af Noomi Rapace, havner i et speget spind af forræderi og dobbeltspil i jagten på en terroristcelle, der planlægger et biologisk angreb et sted i London. Elementært spændende og professionelt håndteret af veteranen Michael Apted.

Natalie Portmann medvirkede i denne film, året efter at hun vandt en Oscar for "Black Swan", og fik skældud af snobbede fans og kritikere. Jeg synes nu, filmen er en harmløs bagatel, der viser hendes spændvidde. Hun er sød og dejlig at se på, og jeg skulle mene, at de fleste mænd ville sige pænt ja tak til hende som bolleven. Det gør Ashton Kutcher i hvert fald.

Hvad det ender med, kan enhver jo forudsige, så det er rejsen derhen, det handler om her...Læs hele anmeldelsen

Familievirksomheden er et lille hul i væggen på en japansk undergrundsstation. Men sushi-restauranten har fået 3 Michelin-stjerner og serverer mad i topklasse. Chefkokken er 85 år og kan ikke rigtig afhænde biksen til sin 60-årige søn før denne er blevet tilstrækkelig dygtig. 50 års mesterlære er åbenbart ikke helt nok.

Fascinerende dokumentar fra en interessant (arbejds)kultur.

Siden dokumentaren blev optaget, har sønnen overtaget biksen....Læs hele anmeldelsen

Henrik Kaufmann var ambassadør i Washington, da Danmark blev besat af Tyskland, og han nægtede at acceptere statsminister Staunings samarbejde med nazisterne og gik i stedet egne veje ved at udnævne sig selv til repræsentant for "Det Frie Danmark" og tillade amerikanerne at bygge baser på Grønland. Til gengæld fik han rådighed over halvdelen af sit lands guldreserver, der befandt sig i USA, og kunne således finansiere andre danske ambassader (blandt andet i Argentina og Portugal), der...Læs hele anmeldelsen

Dejlig kulørt sf-actionbasker fra Netflix med Noomi Rapace i syv forskellige roller. Skønsom blanding af "Soylent Green", "Repo Men", "In Time", "Orphan Black" og "Dimensionsdetektiven".

Denne vidunderligt vulgære film er en grovkornet lystspilbagatel om en farceagtig brevskandale i den engelske kystby Littlehampton i 1920'erne. Fortællingen, der er baseret på en autentisk historie, handler om kvindehad, hykleri, undertrykkelse og vrede over restriktive og diskriminerende samfundsnormer. Instruktøren Thea Sharrock og manuskriptforfatteren Jonny Sweet serverer sådan set intet nyt, men filmen er både sjov, underholdende og hamrende godt castet.

Den dybt religiøse Edith...Læs hele anmeldelsen

Det første, der undrede mig her, var at Vin Diesel, der jo var med i 1'eren, ikke figurerer på rollelisten. Men på dette tidspunkt var der ingen, der havde nogen anelse om, at filmserien ville udvikle sig til filmhistoriens pt. syvendestørste franchise. Men Diesel var med i en cameo i 3'eren og derefter i alle de efterfølgende film. Efter Paul Walkers død blev han seriens ubestridte frontfigur. Til gengæld præsenteres vi for endnu en fast figur, Roman Pearce (Tyrese Gibson), som er blevet...Læs hele anmeldelsen

En kammerkrimi, der foregår på én lokalitet, et hotelværelse i et højhus? Det  lyder som et kedeligt, om end budgetvenligt stykke filmatiseret teater. Men overraskende nok formår Coster-Waldau og kompagni at vride citronen til sidste dråbe og holde spændingen uden de store fejltrin. Egentlig gav jeg gerne instruktøren Jens Dahls debutfilm fire point, men dens små og kiksede klip med kunstlet fuglesymbolik trækker voldsomt ned i min karakterbog. Dog har vi under alle omstændigheder her noget...Læs hele anmeldelsen

"The Last of Us" møder "After Earth" og "Jurassic Park", og vild panik opstår. Et passagerskib fra en fremmed civilisation ryger uventet ind i en meteorsværm og må nødlande på Jorden 65 millioner år før vor tidsregning. Kun to overlever, piloten og en niårig pige (ja, de ligner helt tilfældigt mennesker til forveksling), og de må nu begive sig ud på en farefuld færd gennem Dinoland mod det redningsfartøj, der blev revet løs fra moderskibet ved styrtet.

65 millioner år før vor tid?...Læs hele anmeldelsen

Feelgood-familiefilm, som burde have heddet “Mine liv som hund”, da det er Hallström, som har instrueret. Her bliver vovserne ikke taget med i himlen, men genfødt, og vi følger en af dem gennem flere inkarnationer fra tresserne til i dag, hvad meningen med den sjælevandring så end kan være. Sukkersød til det kvalmende, men spas for hundevenner.

Endnu en hitwoman-historie, denne gang med den smukke rødtop Jessica Chastain i hovedrollen i samspil med to af Hollywoods største frikadeller, John Malkovich og Colin Farrell. Det lyder lovende og begynder da også ret forrygende, men glider så stille og roligt over i et soap-familedrama centreret om morderskens privatliv, som naturligvis er noget forpulet rod. Det er manuskriptet desværre også. Plothullerne tårner sig op for at ende i en aldeles utroværdig slutning. En ting, der også...Læs hele anmeldelsen

Underholdende, men problematisk skildring og hvidvaskning af en mere eller mindre hjernedød ungdomsforbryder, der arbejder som flugtchauffør for en flok røvere og mordere. Der er ingen tvivl om, at filmen er fremragende drejet, klippet og fortalt med et forrygende lydspor, men den påklistrede slutning om, at forbrydelse ikke betaler sig, er godt nok noget af et postulat, og selve historien stritter i alle retninger. Biljagterne er sindssygt flotte, ingen tvivl om det, og den vidunderlige...Læs hele anmeldelsen

Woody Allens kedelige, tyndbenede historie er den rene sultekur for en plotnarkoman som undertegnede, og havde det ikke været for Blanchett, der som sædvanlig leverer en pragtpræstation, var den allerede gået i glemmebogen. Nu sker det først i morgen.

Bob Marley: One Love er en dramadokumentar om (du gætter det aldrig!) den berømte reggae-musiker Bob Marley. Filmen begynder i 1976, hvor Jamaica er plaget af bandekrig og politisk vold. Bob Marley, der allerede på dette tidspunkt er en stor international stjerne med hits som "I Shot the Sheriff" og "No Woman, No Cry", står for at skulle optræde ved en stor gratis udendørs koncert, der skal promovere fred. Han håber at blive en samlende stemme for sit splittede land, men inden...Læs hele anmeldelsen

Amerikansk nyindspilning af action-mesterværket "Banlieue 13". Ikke nær så god som originalen, men stadig okay popcornfilm. Paul Walkers sidste film.

Pænt vellykket underholdning for dummernikker.

For 100 år siden var byen Chicago allerede et ret kriminelt og korrupt sted.  Folk skød hinanden i ét væk og pressen skrev farverige historier mens retten gik sin skæve gang.

Musicalen Chicago er noget så sjældent som 10-20 sangnumre om to sexede morderskers forsøg på at slippe for dødsstraf og lang indeburing i 1920'ernes Chicago.

Jeg er ikke den store musical-ynder. Men intrigen var lige lidt...Læs hele anmeldelsen

Quentin Tarantino møder brødrene Coen i denne sorte komedie, som er en genindspilning af den norske “Kraftidioten” (2014), der var skrevet af Kim Fupz Aakeson med Stellan Skarsgård i hovedrollen som en sneplovfører, der går på hævntogt, efter at hans søn er blevet myrdet af lokale narkohandlere. Instruktøren Hans Petter Moland, som også lavede originalen, har flyttet de norske (h)vidder til Colorado, og Skarsgård er blevet afløst af Liam Neeson. Det er ganske underholdende at se filmens cast...Læs hele anmeldelsen

Historien om flugten fra et af Pinochets torturcentre, der var maskeret som tilholdssted for religiøs sekt. En anelse spændende til allersidst à la Argo.

Far og datter kæmper mod alligatorer i oversvømmet hus midt i en rasende orkan. Veldrejet katastrofethriller af Alexandre Aja. Spændende, mens den ses. Bagefter straks glemt.

Her er fjenden ikke dæmoner eller spøgelser, men aliens ude fra rummet, og ellers er filmen lavet over præcis samme læst som samme producers “Sinister” og som sådan ganske effektivt skruet sammen, selv om vi naturligvis ikke får nogen som helst forklaring på noget som helst. Altså endnu en gang narrefisse, men lidt bedre end gennemsnittet.

"Familien Gregersen" møder "Matador" i Anders Refns film fra 2020 om den danske overklasses meriter i de tidligere fyrrere. På bedste soap-manér har man samlet alle tidens fænomener i én familie: Patriarken har moralske skrupler over at handle med tyskerne, en af sønnerne er medlem af Frikorps Danmark, en anden frihedskæmper, en tredje swingpjatte, datteren forelsker sig i en tysk officer, og husholderskens søn er kommunist og tidligere spaniensfrivillig. Scenen er sat. Lad os se, hvad der...Læs hele anmeldelsen

M. Night Shyamalans første store succes og formentlig bedste film, hvilket jeg har svært ved at tage stilling til. Jeg gættede nemlig "hemmeligheden" efter fem minutter, så lad være med det, hvis du gerne vil overraskes af slutningen.

På ingen måde Biers bedste film, og heller ikke Anders Thomas Jensens bedste manuskript, om end den (i modsætning til "Hævnen", som jo var for seriøs til den slags) kan blære sig med et par gode oneliners - men alligevel charmerer filmen os en smule, mens den kører, mest på grund af Brosnans tilstedeværelse. Er dog ret sikker på, at jeg har glemt alt om den om en uges tid.

TV2-serien “Den som dræber” (2011) blev en stor succes, specielt i udlandet, men af uransagelige årsager lukkede TV 2 den efter én sæson, hvorefter den blev så genoptaget af Viaplay i 2019 med en helt ny cast, og det eneste tilbageværende er altså titlen. Mystisk.

Jeg har ikke de store forventninger til noget som helst fra skodkanalen Viaplay, men blev faktisk glædeligt overrasket over denne serie, der er dejlig kulørt uden at miste jordforbindelsen. En seriemorder, der bortfører og...Læs hele anmeldelsen

Nicole Kidman er sminket til noget nær ukendelighed som den hærgede, 17 år ældre udgave af den unge FBI-strømer, hun også spiller i en mere genkendelig udgave i filmens flashbacks, der skildrer den tragiske forhistorie til hendes menneskelige deroute. Det er tydeligt, at Kidman endnu en gang efter en række ret ligegyldige film og tv-serier prøver at brillere som karakterskuespiller, men det virker lovlig konstrueret og forceret, og historien er en metaltræt og langtrukken kompilation af noir...Læs hele anmeldelsen

Ret simpel seriemorder-thriller, der er gjort ekstra forvirrende, fordi hovedpersonen lider af  prosopagnosi ─ også kaldet ansigtsblindhed. Konceptet fungerer faktisk fint et stykke tid, men alle kan nok udpege den skyldige inden den (overraskende ulykkelige) slutning. Men god produktionsværdi. Billedsiden er virkelig flot.

Hæsblæsende musikvideoklippet popcorn-action med hjernedødt plot, der reddes af godt cgi-arbejde og dygtige skuespillere og stuntfolk. Det er en fornøjelse at se machotrioen Statham, The Rock og Idris Elba i samme film, vellykket suppleret af Vanessa Kirby, der både kan se godt ud og uddele spark og håndmadder. Også Helen Mirren brillerer som søskendeparret Statham og Kirbys mor ─ en rolle, den aldrende diva tydeligvis har hygget sig med.

Jeg så denne film sent i går aftes på Netflix uden på noget tidspunkt at opdage, at jeg havde set den før, men det havde jeg, for jeg fandt bagefter ud af, at jeg havde anmeldt den på Rotten Tomatoes i 2011. Her er anmeldelsen, som jeg så slipper for at skrive igen: "Stilfuld, men klichéfyldt film om en hævner (Johnson), der går amok i en blodrus, forfulgt af en ekstremsportsfreak af en lejemorder og en strømer på heroin. Nonstop-action og et godt plottwist til sidst."

Gladiator II er mere af det samme i en sådan grad, at det ligner en genindspilning. Hovedpersonen er en soldat, der ender som gladiator og brænder efter at tage hævn over den person, som dræbte hans hustru og slavebandt ham. Altså stort set samme historie med få variationer, blot dårligere fortalt med en kikset slutning. En bleg afskygning af den mesterlige original (og lige så fuld af historiske unøjagtigheder). 

Tiktok-generationen, som måske aldrig har set den første film, vil...Læs hele anmeldelsen

Fortsættelsen på "Happy Death Day" er ikke nær så god som 1′eren, som man absolut bør se, i hvert fald før man ser den her, hvor nogle fysiknørder kommer til at genskabe den tidssløjfe, der gjorde Tree Gelbmans fødselsdag til en blodig blanding af "Scream" og "Groundhog Day", men den er stadig værd at se for slasher-aficionados, selv om der næppe er kød nok tilbage på pølsepinden til en treer.

Kasinokup går galt, og røverne kaprer en rutebil med passagerer. Solid underholdning med Jeffrey Dean Morgan og Robert de Niro. Hurtigt glemt.

En glimrende omgang forfølgelsesvanvid. Betydelig bedre end titlen antyder.

En fattigmandsudgave af “Taken” er bedre end ingenting, og der er både mord, biljagter, bomber, hævn og romantik og ikke mindst Liam Neeson i hovedrollen her, så det kunne være meget værre. Hvis man kan sluge den fjollede idé med, at en garvet bankrøver kunne finde på at melde sig selv til politiet, fordi han har mødt sit livs kærlighed og ønsker rene linjer, kan man godt sætte popcornene over og læne sig tilbage en halvanden times tid.

Desværre viser politimændene sig (naturligvis)...Læs hele anmeldelsen

I min gennemgang af oversete Jason Statham-film nåede jeg så til dette velmente, men kiksede forsøg på at lave en meningsfyldt actionfilm i socialrealistisk regi. Statham spiller en deserteret elitesoldat, som er efterlyst af politiet, gået i hundene og lever på samfundets bund. Ved en tilfældighed finder han en luksuslejlighed, hvis ejer er bortrejst i længere tid, og fra denne base rejser han sig af asken, godt hjulpet af en nonne fra en lokal hjælpeorganisation, får job som brutal...Læs hele anmeldelsen

Fattig sydstatspige svigtes af kæreste og anklages for drab på utro overklassedreng i denne blanding af damebladsromance og Grisham-krimi, som sikkert vil fryde tøser af alle køn og aldre. Jeg blev ikke rigtig revet med, men nød da de smukke billeder fra North Carolinas marskland.

Visse bøger fortjener ikke at blive læst, og jeg kom af vanvare til at starte på Lars Keplers (lyd)bog, indtil jeg opdagede, at størstedelen af den var skrevet i nutid. Fy fan, som man siger hinsidan. Man skriver altså bare ikke en roman i nutid, hvis man forventer, at jeg skal læse den, og lydbogen blev derfor prompte arkiveret lodret, men historien er jo blevet rost, så jeg fandt filmatiseringen og så den i stedet, og den er ganske spændende, om end vildt usandsynlig. Vi ved jo godt, at...Læs hele anmeldelsen

Det var ikke noget glædeligt gensyn. Lige siden jeg så Indiana Jones #4 til premieren, har jeg ment, at folk var for kritiske over for filmen, men nu kan jeg godt se, at det er en af Spielbergs dårligste overhovedet. Manuskriptet er klart hovedskurken her, men hele produktionen virker uigennemtænkt og sjusket udført. Der er skam masser af god action, især i den forrygende indledning, hvor Indiana overlever en atombombesprængning, men historien er det rene nonsens med flere huller end en...Læs hele anmeldelsen

Brødrene Coens film er altid værd at se, også selv om de (som her) ikke har nogen handling. Det er stemningen og personerne, der redder denne spinkle stiløvelse om en folkesanger fra Greenwich Village i starten af tresserne, dengang da Bob Dylan trådte sine barnesko i samme miljø (og i øvrigt er med i den sidste scene). Den ikke-eksisterende handling skildrer en uge i den fiktive sanger Llewyn Davis' liv og ender, hvor den begynder ─ uden nogen som helst personudvikling. Hvad meningen med...Læs hele anmeldelsen

Konen dør, de slår hans hund ihjel og tager hans bil. Så han slår 77 skurke ihjel.

Starten på de fortrinligt instruerede voldsballetter. Ikke så godt fotograferet som afsnit 2, 3 og 4. Men stadig ganske virtuost.

Keanu Reeves og ...Læs hele anmeldelsen

Jeg er enig med Jussi Adler Olsen i, at Zentropas filmatiseringer er mislykkede og ikke får bøgernes nuancer med. Assad, som er fejemand på Politigården og tidligere Saddam-torturbøddel, er i Zentropas udgave fuldbefaren dansk betjent med politiskilt, og Carl Mørch er en meget endimensional, sur gammel mand. Det fungerer ikke særlig godt, og jeg forstår godt, at Jussi har skiftet til Nordisk Film og ønsker Kaas kasseret. 

Når det så er sagt, er Hr. Boes filmatisering af "Journal 64"...Læs hele anmeldelsen

En ny omgang løjer. Fremragende serveret, men det er ved at blive lidt ensformigt med alle de slagscener.

Flot, velfortalt, velproduceret og velspillet adventurehistorie, som de amerikanske kritikere ganske ufortjent har slagtet. Jeg nød den i fulde drag.

“Cruella” møder “Midnight in Paris” og “Carrie” i denne neonoplyste thriller fra Edgar Wright, der tidligere har givet os “Shaun of the Dead”, “Baby Driver” og “Scott Pilgrim vs. the World”. Eloise (Thomasin McKenzie) er et lille guds ord fra landet, der så gerne vil være modeskaber og flytter til London, hvor hun lejer et værelse af Mrs. Collins (Diana Rigg i sin sidste rolle). Når Eloise falder i søvn, bliver hun på uforklarlig vis forbundet med Sandie (Anya Taylor-Joy), som boede i samme...Læs hele anmeldelsen

Sød jukebox-film/musical, der har tjent langt over 20 mia. kroner til bagmændene m/k.

Kan egentlig godt lide solbeskinnede, arbejdsfri Grækenland fyldt med smukke mennesker, der danser i lykke. Musikken er også fin.

Alle skuespillerne er en fornøjelse at se på.

Men... Man skal nok være rigtig kvinde, for at synes helt godt om grundhandlingen: tre mænd skal have vejet deres evner...Læs hele anmeldelsen

Umådeligt smukke mennesker danser problemfri rundt på en solbeskinnet middelhavsø. Luksus, lediggang og solskin så langt øjet rækker.

Ingen af intrigerne er værre, end at de kan opløses på to replikker.

En musical lavet til kvinder af (bla.)...Læs hele anmeldelsen

Dette er den femte filmatisering af en af Jussi Adler Olsens bøger, og skuespillerholdet er skiftet ud efter anmodning fra forfatteren, hvilket er både godt og skidt. Godt er det, at Ulrik Thomsen har fået hovedrollen som den gnavne og uempatiske Carl Mørck i stedet for Nikolai Lie Kaas, som ikke rigtig fangede figuren. Skidt er det, at Assad er blevet en bifigur, og at den comic relief, der lå i den sproglige pingpong mellem Mørck og Assad, er pist væk. Også sekretæren Rose er trådt i...Læs hele anmeldelsen

John Woos MI2-udgave skæmmes (i hvert fald for mig) af de mange John Woo-manerer, der er mindst lige så irriterende som Guy Ritchies. Jeg hadede den første gang, men synes faktisk nu, at den er okay, især på grund af den purunge og pivlækre Thandie Newton, der giver actionfilmen et romantisk løft. I film #1 går Cruise formentlig i seng med Emmanuelle Béart, men det antydes kun. Her er der ingen tvivl. Ethan får sin Bond-babe, men det er så også sidste gang, man spilder tid på lir i denne...Læs hele anmeldelsen

Run of the mill-historie over formlen “Actionhelt møder kvik rolling”, her en niårig pige, hvis onkel er en eftersøgt forbryder, og derfor bliver familien overvåget af CIA-agenten Dave Bautista og hans umage comic relief-makker Kristen Schaal. Pigen er så kvik, at hun hurtigt opdager overvågningen og derefter afpresser agenterne godt og grundigt for ikke at sladre. Man behøver ikke være synsk for at vide, hvad det hele ender med, inklusive en romance mellem Dave og pigens smukke mor (Parisa...Læs hele anmeldelsen

God, solid underholdning, som er bygget på et fundament af sand og plothuller og derfor kollapser til sidst. Men på trods af den tumpede slutning er man udmærket underholdt undervejs, så tre point herfra. Og så er jeg i øvrigt skuffet over, at den danske oversætter mener, man kan røve en bank uden at køre den væk på en blokvogn. Og at man kan berøve nogen uden objekt. Og sige "efter" uden "at". Og at man igen bruger Morgan Freeman i en birolle. Jeg tror, den mand har været med i hver eneste...Læs hele anmeldelsen

Indie-produktion om to unge af hver sit køn, der havner i en tidssløjfe og vågner op et utal af gange samme morgen, hvor de er gæster ved et bryllup i Palm Springs. Det er sjovt, veldrejet og romantisk de første ti-tyve gange, og så bliver det ensformigt og enerverende. De unge har en fin kemi og spiller godt, men filmen er og bliver en skæv og umotiveret efterligning af "Groundhog Day" uden at byde på noget nyt som eksempelvis "Edge of Tomorrow" eller "...Læs hele anmeldelsen

Mellemfornøjelig, tomhjernet underholdning med et par virkelig gode slagsmål. Sær uromantisk rolle til pyntedukken JLo, der kun får skuffejern af helten.

Glimrende dokudrama om maratonbomberne i Boston 2013 og den efterfølgende intense menneskejagt. Sober fremstilling, der holder sig til virkeligheden og ikke kammer over i overdreven action, men af samme grund også dramaturgisk uinteressant, som den slags bundne opgaver ofte er.

En fornøjelig tur ned ad The Extraterrestrial Highway og Memory Lane for sf-nørder, som vil elske alle filmens inside-jokes og referencer. Men jeg tror, at den er let at glemme.

I en nær fremtid er robotboksning blevet en populær sport, og en tidligere bokser prøver at gøre en skrottet robot til mester.

Fjollet og mildt underholdende Rocky-ripoff.

Endnu en gang tegneserieramasjang. Ikke helt så god som 1'eren, men stadig en balje popcorn værd.

Keanu Reeves mister sin familie i en trafikulykke. Heldigvis ved han alt om, hvordan man overfører afdødes hjerneindhold til kloner, så i løbet af nul komma fem har han en fungerende kopi af sin familie. Dette medfører dog en del problemer. Det er ulovligt, og den virksomhed, han arbejder for, er drevet af hensynsløse militærpersoner, som ikke er interesseret i, at teknologien slipper ud. Resultat: Vild jagt med tiden og hemmelige agenter.

Filmen er ekstremt utroværdig, men...Læs hele anmeldelsen

Jeg troede egentlig, jeg havde set alle Jason Stathams film, men faldt over den her fra 2012 på Netflix, og hvis jeg har set den før, har jeg i hvert fald ingen erindring om det. Den er også ret svær at skelne fra andre dusinvarer, Statham har medvirket i, men jeg må indrømme, at jeg var godt underholdt af historien, som handler om en 11-årig kinesisk pige med fotografisk hukommelse, der kan bruges som menneskelig usb-nøgle og af samme grund er på flugt fra både den kinesiske og russiske...Læs hele anmeldelsen

En konvoj af U.S. Marshalls med en pige under vidnebeskyttelse angribes en sen nat af lejesoldater, men det lykkes pigen at undslippe og søge tilflugt i et nærliggende storcenter, hvor hun er så heldig at løbe ind i Eddie (Antonio Banderas), en tidligere army captain, som af pengenød har ladet sig ansætte i et usselt betalt job som sikkerhedsvagt og lige har påbegyndt sin første nattevagt. Banderas og fire andre vagter, alle ubevæbnede, må nu kæmpe mod en knusende overmagt af professionelle...Læs hele anmeldelsen

Jeg kom ret langt ind i denne film, før det gik op for mig, at jeg havde set den før. Det ødelagde dog ikke fornøjelsen, for jeg kunne stort set intet huske. Filmen udmærker sig mest ved, at instruktøren Roger Donaldson har fået Nicolas Cage til at droppe DAMP-manererne og spille nogenlunde afdæmpet, og Guy Pearce er som sædvanlig rigtig, rigtig god. Sidstnævnte tilbyder førstnævnte at “tage sig af” den mand, der har voldtaget dennes kone (January Jones), og det eneste, han skal gøre til...Læs hele anmeldelsen

"Scream" møder "Contagion" i denne Covid-slasher, som måske er den første af slagsen. Den kunne af samme grund have heddet "Maskernes nat", hvis den titel ikke havde været brugt før. Filmen er instrueret af John Hyams, der med sin forrige film, "Alone", viste, at han kan håndtere klicheer på nye og interessante måder. Men bortset fra smittevinklen er der intet nyt at hente her. God, men trivielt traditionel underholdning for teenagere, der gerne vil skræmmes fra vid og sans.

Miniserieudgaven af Caleb Carrs roman "The Alienist" er virkelig flot. Der er brugt tid og kræfter på at genskabe tidsbilledet, og hovedrollerne er godt besat. Især Daniel Brühl og Dakota Fanning stråler, hvorimod Luke Evans har det lidt svært som tredje hjul på giggen, men det er muligvis på grund af manuskriptet, der halter hen ad en hullet vej. Historien foregår i New York i 1896 og handler om jagten på en brutal seriemorder, der går efter trækkerdrenge. Spændende nok, men lige lovlig...Læs hele anmeldelsen

Tja, hvad skal jeg sige? Hvis du ikke har set "Det tårnhøje helvede" og "Die Hard", så se da for pokker dem først. Hvis du vil have mere af samme slags, så se surrogatet Skyscraper, som er … lad os sige okay, men ikke rigtig når de andre til fodsålerne. Et lyspunkt er Roland Møller, der er lige så god som tegneserieskurk som The Rock er det som tegneseriehelt.

Fantastisk flot billedfabel, som kunne have været så meget bedre med næsten enhver anden end den talentudfordrede Kristen Stewart som Snehvide. Men Theron er formidabel som den onde, onde dronning.

En Hollywood-kærlighedsfilm med midaldrende mand i lederstilling og blå skjorte og en yngre, sexet kvinde. Den godmodige og let rebelske film blev set af hver fjerde svensker og burde have været instruktør Pollaks vej til højere indtægter og mere respekt i Hollywood.

Men sådan gik det ikke. Han lavede ikke en eneste film de næste ti år og opfølgeren...Læs hele anmeldelsen

Jeg har aldrig brudt mig om Star Trek-universet, hvis aliens hovedsagelig består af (dårligt) sminkede mennesker, men sådan var det jo med lavbudget-serier i tresserne, og siden har man hængt på skidtet, fordi de gakkede fans ville gå amok, hvis man prøvede at lave det om. Så selv efter et reboot med en ny timeline er der intet nyt under solen. Når det så er er sagt, er filmen her ganske godt drejet. De obligatoriske plothuller, som Hollywood åbenbart ikke kan undgå, er der i rigt mål, men...Læs hele anmeldelsen