Bedste film på streaming lige nu: Nordisk Film+

Præcis lige så ligegyldig som "Divergent". Guvernanteroman maskeret som science fiction for dumme teenagere. Ren "Hunger Games"-ripoff. Glem den og hvad der ellers måtte komme af efterfølgere.

Bittersød coming-of-age-film, der ikke handler om noget helst ud over at skildre en ung piges fuldstændig normale og totalt uinteressante opvækst i Sacramento. Ikke desto mindre er den blevet rasende godt anmeldt og nomineret til diverse priser, hvilket jeg simpelthen ikke fatter. Lad dig ikke narre af hypen. Den er så røvhamrende kedelig, at den kunne have været dansk.

Politisk korrekt og derfor også lumsk kedelig levnedsskildring af en af Det Hvide Hus' house niggers (altså sorte butlere - og undskyld udtrykket, men det bruger de selv) med Forrest Whitaker i endnu en udmærket præstation. Men jeg gabte som sagt en del gange undervejs, men vågnede brat, hver gang en ny præsident indtog sin plads i Det Ovale Kontor, for casteren har givetvis været på syre. Robin Williams som Eisenhower - huh? James Marsden som JFK - ahva'? Liev Schreiber som LBJ - ahva'...Læs hele anmeldelsen

Journalisten Fred Flarsky genforenes med sin barndoms babysitter, Charlotte Field, som nu er en af verdens mest indflydelsesrige kvinder. Da hun forbereder sig på at stille op til præsidentvalget, hyrer hun Fred som sin taleskriver, og parret tiltrækkes uventet af hinanden.

Det hele begynder egentlig meget godt, men historien klasker fuldstændig sammen, da hovedpersonerne mødes. Seth Rogen er overspillende pinlig, og der er nul kemi mellem ham og Theron. Resultatet er en dum, plat og...Læs hele anmeldelsen

Dårligt manuskript, dårlig casting, fede effekter.

Godt med farvelade og seje replikker. Farrell og Foxx er udmærkede.

Men historien er rodet og forholdsvis uinteressant.

Jeg så aldrig serien, så jeg fik på intet tidspunkt nostalgibelønnng eller mulighed for boksafkrydsning. - Kun i forhold til Michael Mann-film: jo, der var interessante mandeansigter. Hak. Jo, der var fuldfede synthesizer-crescendoer. Hak. Jo, der var professionelle kriminelle. Hak. Men lige at have sydamerikanske karteller, russiske...Læs hele anmeldelsen

Det elendige manus er blot én af grundene til, at denne rædsomme fortsættelse aldrig skulle have været lavet.

Gerard Butler som Bruce Willis og Det Hvide Hus som Nakatomi Tower. Der er masser af ramasjang og dyre skuespillere, men fundamentet mangler. Filmen var helt klart blevet bedre, hvis man havde taget et par dollars fra cgi- og casting-budgettet og spenderet dem på en script doctor. Men måske havde man meget travlt med at få filmen i biograferne før "White House Down", der er stort set magen til og havde premiere tre måneder efter.

Nok en lille tur til Michael Mann-troperne.

Anmelderne har ret: manuskriptet er ikke godt nok, og der er ikke meget at komme efter emotionelt.

Men Michael Mann har instrueret, Dante Spinotti (Manhunter, Heat, Mohikaner) har fotograferet og der er brugt en formue på 1930'er-production design.

Så: et par pæne timer i kendt territorium. Men ikke vigtig at se

Endeløs række af bankrøverier, endeløs række af overvågninger, endeløs række af skyderier. Det, der skulle have været en spændende historie, ender som den tidligere mesterinstruktør Michael Manns næstkedeligste film, kun overgået af "Miami Vice". Skuffende som bare fanden. Tommelfingeren nedad.

Filmen blev lavet, mens Ritchie var gift med Madonna, der var bidt af kabbala. Det vidste jeg intet om, da jeg så filmen, hvis hovedperson er Jason Statham, der løslades efter syv år i fængsel, hvor han under konstant isolation har spillet skak og studeret jødisk mystik og tydeligvis er blevet kulret, for hverken hans motiver eller filmens ydre handling giver nogen mening. Selv efter at have læst wikien om kabbala forstår jeg absolut...Læs hele anmeldelsen

Fortjent hadet Guy Richie-film. Ligegyldigt vrøvl i Inception/Tenet-klassen.

Men Jason Stathams ansigt er så kønt med hår og overskæg og Ray Liottas psykofarmaka-skadede ansigt er så ulækkert og alle de andre ansigter og sets er så gode og det er fotograferet så pænt, at jeg åd det. Klicheer, idioti og sadisme til trods. Sjove figurer, aggressiv dub-bas i bunden af lydbilledet, biler, jakkesæt, soul, art deco, krimi...Læs hele anmeldelsen

Hæsblæsende forfølgelsesløb uden pauser, men også uden overraskelser af nogen art. Se Bourne i stedet.

Handlingen er flintrende ligegyldig, og filmen i sig selv er mindst en time for lang og stort set lige så dum og kitschet som et tv-afsnit fra tresserne. Men givetvis en smuk nostalgisk oplevelse, hvis man virkelig kunne lide det lort. Og tallerkenerne er for de flotte effekter.

Så fik jeg omsider set dette jammerlige Die Hard-ripoff. Gudfader bevares.

Da en gruppe hårdtarbejdende ansatte finder ud af, at de er blevet ofre for deres velhavende arbejdsgivers pyramidespil, rotter de sig sammen om at plyndre hans skyskraber.

Et par gode grin, men det dynamiske ensemble drukner i en sump af idiotiske plothuller.

Mod alle odds lykkes det den fænomenale Cate Blanchett at hive dette makværk op af mudderet med en intens skildring af en ulidelig narcissist, her den fiktive chef for Berlinerfilharmonikerne, som er i færd med at færdiggøre sit livsværk ─ den ultimative indspilning af Mahlers symfonier. Men som man kan se på kritikernes dom (under plakaten) er filmen åbenbart ren vaniljecreme for Grand- og Gloria-segmentet.

Man begynder at få en mistanke om, at Eddie Redmaynes rolle som Hawking, der gav ham en Oscar, var et onehit wonder. Han er i hvert fald ude, hvor han slet ikke kan bunde, i rollen som den transseksuelle Einar Wegener, der blev opereret om til Lili Elbe, og "uoverbevisende" er det pæneste, jeg kan sige om hans indsats. Til gengæld er Vikander en kende bedre i den kvindelige hovedrolle som hans kone (hun er oscarnomineret til en birolle, hvilket er lige så idiotisk, som at hun overhovedet er...Læs hele anmeldelsen

Uinspireret Rocky Balboa-pastiche med et hektisk og Rainman-agtigt oscartilløb fra Bale som proletarisk crackhead-ringvrag. Sammenlignet med det (og Melissa Leos fantastiske præstation som hans mor) er hovedrolleindehaveren Wahlberg bare kedelig. Hvordan han er blevet hollywoodstjerne, er mig tit og ofte en gåde. Men han var nu god i "The Departed".

Den meste skamløse film jeg har set i lang tid. Lamme rom-com klicheer kombineret med Hollywood-handjob, (jødisk) forfattermyte og transatlantisk kærlighedshistorie.

Føj for hulens.

Kate Winslet og Cameron Diaz som hhv. 31- og 34-årige er s'føli fint.

Men de får rædselsfulde replikker, og skal ustandseligt fjolle rundt i pinefulde montager. Kate Winslets luft-guitar og Cameron Diaz' sutskodans var særligt ækle.

Hele manuskriptet stinker og halter. Meget dårligere...Læs hele anmeldelsen

Den eneste grund til, at jeg satte mig og så denne film, var, at Jessie Buckley, som jeg opdagede i går, da jeg så "Fingernails", hvor hun stråler i hovedrollen, faktisk blev nomineret til en Oscar for sin birollepræstation i denne film, men hun er dog kun med i små tilbageblik som en yngre udgave af hovedrollen, en 48-årig litteraturprofessor på ferie i Grækenland spillet af den altid fremragende Olivia Colman, som da også blev nomineret til en Oscar her.

...Læs hele anmeldelsen

En ung mand ansættes som praktikant i et mystisk Londonfirma, der viser sig at være en dækorganisation for troldmænd og hekse. Hans job er at finde en forsvunden transportabel dør for direktøren.

Lyder det fjollet? Jamen det er det også. Historien er så idiotisk og dårligt fortalt, at selv ikke gode skuespillere som Sam Neill og Christoph Waltz har en kinamands chance for at redde den.

Kikset Harry Potter-ripoff. Se eller gense HP-serien i stedet.

Dybt skuffende udførelse af en god idé takket være et af filmhistoriens mest idiotiske manuskripter. Og Poe havde heller ikke fuldskæg, for pokker!

God underholdning for alle under 15.

En dybhavs-borerig bryder sammen, og en håndfuld mennesker forsøger at redde sig op til overfladen. Masser af kaos, mærkelige monstre og meget lav underholdningsværdi. Kort sagt: spild af tid. Se The Abyss, Alien, Leviathan og alt muligt andet i stedet.

Det er mig en gåde, hvorfor denne live action-udgave skulle laves. Budgettet har tydeligvis været minimalt, og man har åbenbart klaret udgifterne til episke totalbilleder og cgi ved at droppe det pjank og holde sig til location shots (i bjerg- og skovrige omgivelser) og nærbilleder optaget i halvmørke, så det er svært at se nogen som helst detaljer. Slagscenen til sidst, hvor Jotunheim invaderes af en forkølet håndfuld aser, er jammerlig. Til gengæld er castingen af Tjalfe og især Røskva...Læs hele anmeldelsen

En ung journalist kommer i besiddelse af en ring, der kan skrue tiden 57 sekunder tilbage, hver gang han kvajer sig eller lige har set, hvilket tal rouletten ender på. Ja, sådan en ville da være rar at have, hvis man foretrækker at snyde sig gennem tilværelsen eller som her afsløre den onde chef for et stort medicinalfirma, hvis fupmedicin har dræbt ens søster.

Vi får en pseudoforklaring på, hvordan ringen, der er lavet af et teknologisk geni (Morgan Freeman) virker (noget med "...Læs hele anmeldelsen

Det pæneste, jeg kan sige om dette makværk fra instruktøren af "Bridget Jones", "Notting Hill" og "Love, Actually", er: Se traileren. Den er bedre.

Den of Thieves er en tro kopi af mesterværket Heat og genopfører mindst 10-15 scener fra Heat i løbet sine 2 timer og 20 minutter. Der er bare skruet op for musklerne, skuddrabene og... idiotien.

Alle figurer ser ud og taler som en meget usikker 13-årig dreng kunne ønske sig det. Med Hr. Chens (noget mere begejstrede) ord:

Jeg elsker denne film, der stiller spørgsmålet

...Læs hele anmeldelsen

Spastisk blanding af "The Running Man" og "Surrogates". Cheasy, elendig stil uden nogen som helst substans.

Denne ægdonorudgave af ‘The Hand the Rocks the Cradle' er formentlig gefundenes Fressen for skodkanalernes stampublikum. Det er trist at se, hvor lavt Nicolas Cage og Faye Dunaway efterhånden er sunket.

Totalt kikset fortsættelse. Uforståeligt langt ude i hampen. Far er både vred og skuffet.

Ulideligt navlepilleri fra Christensen og Hvam uden hverken historie eller humor. Den serie har for længst overlevet sig selv. Trist, at den skulle dø med et klynk.

M. Night Shyalaman rammer tit ved siden af, og dette er absolut ingen undtagelse. Historien er igen det rene vås. Der tærskes atter langhalm på ingenting, endnu en gang forklares intet, og slutningen er som så ofte før jammerligt forudsigelig og dybt, dybt åndssvag. Til gengæld er produktionsværdien i top, og det samme gælder skuespillet. Den lille asiatiske pige, der er med i en central rolle, er et fund, og Dave Bautista beviser endnu en gang, at han er Hollywoods eks-wrestler numero uno,...Læs hele anmeldelsen

Det nytter ikke så meget at placere Gary Oldman, Harrison Ford og Richard Dreyfuss i birollerne, når manuskriptet stinker, og hovedrollerne besættes af Barbie og Ken.

Gamle helte dør aldrig. De lugter bare sådan.

Og den her stinker ad helvede til.

Jeg ved godt, det her ikke er filmatiseret teater, men det føles altså sådan. Snak, snak og snak og *nul* drama i to timer og tre akter. Ufatteligt, at Sorkin, Boyle og Fassbender kunne lave sådan en stinker. Far er dybt skuffet.

Arthouse-gylle uden hverken mål, med eller handling. 100 minutter af mit liv, jeg aldrig får igen. Eneste lyspunkter er den altid dejlige Beckinsale og så Cara Delevingne, som skal spille Linda i Bessons kommende Linda & Valentin-opus, og det tror jeg bliver godt. Hun er en spøjs charmetrold.

Filmen starter med, at hovedpersonen overvejer at begå selvmord. Gid han dog havde gjort det. Gaaaab!

Totalt overflødig optakt til "Mockingjay Part 2", hvis eneste funktion er at lokke endnu flere penge ud af de dumme teenagere, der gider se lortet.

CGI-designerne har haft kronede dage her, og så er der sådan ikke mere at sige om dette ufattelige makværk.

Channing Tatum er for bøvet til at kunne bære en hovedrolle, og den botoxlammede Sandra Bullock, der nærmer sig de 60 og kunne være Tatums mor, har for længst passeret sidste salgsdato som romantisk heltinde. Der er ikke skyggen af kemi imellem dem, og alligevel har man smækket dem sammen i årets hidtil dårligste romcom og tilføjet den overspillende konfirmand Daniel Radcliffe som skurk. End ikke en gæsteoptræden af Brad Pitt kan redde showet. 90 procent af handlingen i det elendige...Læs hele anmeldelsen

Det bedste, jeg kan sige om denne film, er, at billedsiden er i orden, og at filmens gale videnskabsmand, Tom Wilkinson, endnu en gang leverer en god  præstation. Emnet er teoretisk interessant for tekniknørder, men plottet er fortænkt og forvrøvlet, og Worthington kan ikke bære en seriøs hovedrolle. Han gjorde en god tegneseriefigur i Avatar, der har lighedspunkter med denne film, men den var også lavet som underholdning, hvor "The Titan" er unødigt ambitiøs. "The Titan" er illustreret...Læs hele anmeldelsen

“Narreskibet” møder “Fluernes herre” i en kaotisk og usammenhængede gang artsy-fartsy bullshit maskeret som social farce, der ufatteligt nok slog benene væk under snobberne i Cannes og nu gudhjælpemig er nomineret til en Oscar. You gotta be fucking kidding me.

Et krydstogtskib med et mikrokosmos af stenrige oligark-, våbenhandler- og influencer-røvhuller, der opvartes af tjenstvillige proletarer, går ned, og de overlevende lander på en øde ø, hvor rollerne vendes på hovedet. Det...Læs hele anmeldelsen

Tom Hardy og Woody Harrelson! Instrueret af Andy Serkis! Det lyder søreme godt! Ja, men det er det altså ikke. Denne film er om muligt endnu mere åndssvag og lallende idiotisk end den første. Glem lortet.

Spøgelsesfilm skal for pokker da være uhyggelige, og det er Winchester altså bare ikke. Brødrene Spierig, der tidligere har lavet gode film som "Daybreakers" og "Predestination", slår et alt for stort brød op her, og hverken Helen Mirren eller Jason Clarke kan redde fadæsen.

En ufattelig gang velproduceret vrøvl. Hvad den handler om? Ingen anelse.

Prætentiøst, politisk korrekt, artsy-fartsy bullshit.

Det eneste interessante ved denne film er, at den er optaget over 12 år med de samme skuespillere. Det burde have været tid nok til at få instruktøren/forfatteren til at finde på en historie, men nej - der sker ikke en skid, og det varer tre timer. Som at være på høflighedsvisit hos naboen og blive tvangsindlagt til at se hans smalfilm. Gaaaab!. Endnu en gang fatter jeg ikke kritikerne.

En af de mest umorsomme komedier, der nogensinde er lavet. Glem den.

Hvis du er vild med dogmefilm og found footage optaget af parkinsonpatienter, er det her lige sagen.

Den film er det rene bæ. Klichéfyldt manuskript med læssevis af plothuller, slap teknik, latterlig slutning, utroværdige figurer, elendigt skuespil. Selv Roland Møller, der ellers har fået en storslået international karriere, trisser rundt som en  uvirksom skygge af sig selv. Filmen er produceret, skrevet og instrueret af Julie Ølgaard, der også selv spiller hovedrollen som cybereksperten Laura, der jagter en brutal seriemorder, som går efter kvinder, der har fået en abort. 

Kan...Læs hele anmeldelsen

Mockumentary om rumrejse til en af Jupiters måner. Jeg har svært ved at se, hvad meningen med filmen overhovedet er, men hvis det har været at skildre, hvor kedelig sådan en tur må være, er det fuldt ud lykkedes.

Jeg har lige spildt 2½ time af mit dyrebare liv på årets guldpalmevinder, som ganske uforståeligt har givet kritikerne serieorgasmer, selv om det er en af de kedeligste film, jeg nogensinde har set. Ligesom Otto Premingers "Et mords anatomi" er en stor del af filmen et retsalsdrama, og titlen ("Et falds anatomi") er næppe et tilfælde, men herefter ophører så enhver lighed, hvis vi skal tale underholdningsværdi.

De begejstrede anmeldere kalder filmen "cerebral". Hvis det er et synonym...Læs hele anmeldelsen

Megagylle.

Filmen, der bygger på Marvel-tegneserien af samme navn, handler om en ambulanceredder, Cassie Webb (Dakota Johnson), der sommetider ser glimt af ting, som endnu ikke er sket. Men desværre skader scenerne med Cassies visioner mere end de gavner, når de braser ind i fortællingen uden varsel eller kontekst.

Historien går ud på, at Cassie, hvis afdøde mor forsøgte at finde en særlig art edderkopper i Peru, af skæbnen er udpeget til at beskytte tre teenagepiger (Sydney Sweeney, Isabela...Læs hele anmeldelsen

Denne prequel er blevet rost for at være bedre end originalen, hvilket næppe passer, da den umuligt kan blive værre. Filmen er hverken hyggelig eller uhyggelig, men bare latterlig, og du kan roligt bruge den som indslumringspille for dine småbørn. Se "The Autopsy of Jane Doe" i stedet.

Den håbløse Michael Cera, som godt nok var født til rollen som far til Ellen Pages barn i Juno, har hverken før eller siden været god til noget som helst andet. Hvis nogen synes, det er uretfærdigt at disse en film på grund af en enkelt skuespiller, har de fuldstændig ret. Så kig venligst på andre anmelderes dom.

Fortsættelsen her har af en eller anden grund fået endnu bedre ratings end den første møgfilm i serien, som forhåbentlig slutter her. Den er (ligesom 1'eren, der trods alt havde nyhedens interesse), ikke spor uhyggelig for andre end børn, teenagere og psykiatriske patienter, men bare klam og utilgiveligt usammenhængende. At Rotten Tomatoes' kritikere er helt oppe på 85 procent, kan vel kun skyldes, at de ser den som en slags vellykket arthouse-eksperiment. Det skal jeg...Læs hele anmeldelsen

Et forvirret og fordrukkent sammensurium af bibelske referencer og trætte Hollywood-klicheer i en Norrlandsk provinsby.

Uanset hvor glad du var for første dosis, Som i himlen: undgå.

Enhver, der har fået viden om Holocaust gennem et væld af spille- og dokumentarfilm, må finde det noget nær uforståeligt, at en hær at kritikere lige nu er enige om, at "The Zone of Interest", der er skrevet og instrueret af Jonathan Glazer ("Under the Skin") skulle være noget ganske særligt og oven i købet er blevet oscarnomineret.

Filmen følger Rudolf Höss (Christian Friedel), hans kone Hedwig (Sandra Hüller) og deres børn, når de spiser middag, holder...Læs hele anmeldelsen

I Norge har de i årtier set en naiv og charmerende tjekkisk eventyrfilm til jul - Tri orísky pro Popelku. I 70'erne og 80'erne var den i Danmark også hyppigt udlånt til skoler og bibliotekter via Statens Filmcentral.

"Men hvorfor ikke give den de tre ting, der må gøre enhver film bedre?" tænkte de i Norge. Så de lavede en version med mørkere hud,...Læs hele anmeldelsen

Kaldes også True Detective: Night Country.

Starter ok. Mystiske dødsfald på isoleret forskningsstation i det øde ishelvede. Vækker glade minder om Det grusomme udefra, The Terror og The Dyatlov Pass Incident.

Overpanser og -detektiv er denne gang lille, sure Jodie Foster. Hendes makker er større, men mindst...Læs hele anmeldelsen

Folk, der elsker David Lynch, er tydeligvis ligeglade med historier, der giver mening, og plots, der hænger sammen. De er helt vilde med de dårligste effekter, filmhistorien kan byde på, og bipersoner, der ikke har noget som helst med resten at gøre. De synes, at det er vildt pingeling, at det hele er tåkrummende talentløst skruet sammen, så længe det bare er weird.

Jeg er ikke en af dem.

Fantasykitsch for båtnakker. Ufatteligt, at manden, der lavede "Moon" og "Source Code", har lagt navn til denne gang totalcrap. Tolkien har tydeligvis levet forgæves.

Kun børn og gamle tanter kan blive skræmt af denne langtrukne gang gøgemøg.

Uuuakkk! Lortefilm!

Tom, sorgpornografisk montage af klip fra eksisterende gysere.

Undgå.

Skam- og talentløs Mattel-reklame maskeret som Teletubbies for voksne. Frigid plastickomedie med mudret budskab helt uden bid og nosser, ganske som forlægget.

To timer af mit liv, jeg aldrig får tilbage.

En af de dårligste film, jeg nogensinde har set og nu - ptuiii!- genset.

Skrevet af Eddie Murphy og en komité af talentløse skribenter. Instrueret af Tony Scott. Som kan lave pæne/tydelige 80'er billeder.

Men det  er et læs meget larmende, ucharmerende bras.

Det er endnu mere usammenhængende, hjerte- og hjerneløst end 1'eren og samtidens anmeldere kunne heller ikke lide den.

Alligevel...Læs hele anmeldelsen