Se det på nettet

Twin, Tynd is og Tsunami

Twin (stream/optag) (NO) (7,2 IMDB). Kan den ene umage tvilling overtage dens andens liv? Tjo, med lidt smukke, smukke landskaber og noget krimi, skal det nok blive seværdigt.

Tynd is (stream/optag) (NO) (5,9 IMDB). Tynd historie. Der bruges 8 afsnit og mange forviklinger på at fortælle lidt sødt, lidt grumt og lidt forudsigeligt.

Tsunami (stream/optag) (SE) (6,0 IMDB). Almindelig krimi og soap. Som vi kender det.

 

Stalin og Katyn-massakren

Stalins bødler - Katyn 1940 (stream/optag) (?,? IMDB).

"Den 1. september 1939 invaderede Nazityskland Polen. Ved et frygteligt blodbad blev 22.000 mennesker henrettet."

"Ved at henrette både fungerende officerer og reserveofficerer (der ofte have høje stillinger i Polen) knækkede besætterne Polen kampvilje og -evne i løbet af nogle uger."

Og sådan kan man lyve uden at sige en eneste usandhed.

Fakta er at to af verdens modbydeligste diktatorer, Adolf Hitler og Josef Stalin, og deres millioner af mere eller mindre villige værktøjer, invaderede Polen hhv. den 1. september 1939 og 17. september 1939. Og det var faktisk russerne der henrettede 22.000 mennesker for at bide hovedet af Polen og udslette nationen.

Diktator Putin anerkender stadig officermassakren som en sovjetisk svinestreg. Men han er ikke meget for det og omtalen af visse historiske fakta kan stadig straffes med både fængsel og bøde.

Men nu er der lidt fælleseuropæisk tv om Stalins bødler, der kan hjælpe os til at huske den korrekte version af historien.

Hvorfor elsker vi romantiske komedier?

Hvorfor elsker vi romantiske komedier? (stream/optag) (6,9 IMDB). Mit hurtige svar: fordi det smukkeste, rigeste og fineste menneske i verden erklærer dig sin kærlighef. For evigt. Trods dine mange fejl.

Men her er det en feminist, der svarer. Så der bliver problematiseret i en times tid (men også dekonstrueret fint). Hvorefter vi hastigt kan blive enige om at romantiske komedier ikke har noget med køn, race eller seksualitet at gøre.

Så blander den kærlighedsfilm og romantiske komedier sammen.

Men med 265 filmklip fra mindernes dal, er det gangbar Valentinsdag-underholdning.

Bryllup, begravelse og dåb

Bryllup, begravelse og dåb (stream/optag) (5,7 IMDB). Du har gode minder om Änglegård. Noget med sol, sommer og Sverige.

Du har gode minder om film hvor unge kvinder finder sammen i ægteskab eller noget, der ligner.

Du har gode minder om alle romantiske film og tv-serier der lyder som noget i retning af "Fire bryllupper og en begravelse". Det er noget med at zoome ud, se livet fra det høje perspektiv og blive enig med sig selv om at mennesker er forskellige, elskelige og livets drama blot er livets drama.

Ifølge anmelderne (Karolina og Annika) går det dog ikke så godt for "Bryllup, begravelse og dåb".

Solbeskinnede lilleby sommer-Sverige er bedårende som altid, helt uden handgranat, dubbelmord og ungdomsgäng.

Men historien med de folkekære skuespillere er lidt for tynd til at tilfredsstille trænede tv-serieforbrugere.

Når støvet har lagt sig

Når støvet har lagt sig (stream/optag) (7,2 IMDB).

Fabrikken konstruerer det.

Seerne konsumerer det.

Anmelderne dekonstruerer det (og Katrine dekonstruerer bedst):

Når det er søndag aften, og vi møffer os sammen foran tv-skærmen for at deltage i den fællesspejlingssport, som DR’s dramaserier stadig er for virkeligt mange, så er det selve eksistensen og fællesværdierne, vi skal tumle med, før endnu en uge sætter i gang.
Vi skal skræmmes af døden, vi skal gribes af melankolien, og i det store og/eller små skal vi se os spejlet i vores samfund med dets sammenhængskraft, der er truet af ydre magt og indre dæmoner.
Katrine Hornstrup Yde: DR’s nye søndagsserie ’Når støvet har lagt sig’ er en public service-duks

I bedste politiske korrekthed har vi et persongalleri i alle regnbuens farver. Det pensionistmodne lesbiske par, indvandrerdrengen, alenemoderen og en kynisk kok, der skal forestille at være halv grønlænder bare for at nævne halvdelen. [...]
Og her bliver det interessant at se, om det virkelig er spændende nok så koncentreret at følge de mange optaktshistorier – særligt når alle ser ud til at have det tilfælles, at livet er noget lort.
- Kristian Dam Nygaard: Alt for tung og langtrukken

I virkeligheden handler serien nemlig slet ikke om terror, men om de mennesker, der tilfældigvis bliver ramt.  Om det lykkes at bruge terrorangrebet tematisk – i vores interview fortæller Høgh og Rydén, at terrorelementet skal skabe en modpol til sammenhængskraft – er umuligt at sige efter de tre første afsnit, jeg har set. [...]
Replikker skurer en smule indimellem, hvor karaktererne har tendens til at sige, hvad de mener og føler direkte frem for at udtrykke det som subtekst, som de fleste mennesker gør.
- Freja Dam: ’Når støvet har lagt sig’: DR’s nye søndagsserie fortjener ros for at stryge publikum mod hårene

Svenskerne forsøger sig i delvis samme genre med Kalifat.

Tør/gider man ikke se døden i øjnene søndag aften, kan man i stedet vende blikket mod den lykkeligt terrorfri ø... Island  - hvor mændene strikker.

Arven

Arven (stream/optag) (7,3 IMDB). Nok en tragedie af Per Fly.

Christoffer er rig og smuk og lever et tilsmilet liv med god mad og en ti år yngre skuespillerkæreste og hends søde veninder. Han er Tannhäuser i Venusbjerget. Skal han bytte denne sensuelle drømmetilværelse ud med et beskidt stålværk og en led, beregnende kone? Hvis han gør, skal han i hvert fald straffes og iklædes den sorte slåbrok.

Arven er ikke helt så naturlig som Bænken. Men den er fotograferet af Harald Gunnar Paalgard, så den er en fryd at se på.

Det Røde Kapel

Det Røde Kapel (stream/optag) (7,3 IMDB). I Danmark har vi, som i Nordkorea og Kina, en lang tradtion for at bøje vores hoveder for vores feudalherrer og gøre hvad der bliver sagt. Det er først på det sidste at vi i stort tal er blevet antiautoritære og gør grin med feudalherrerne og deres stupide og modbydelige dispositioner.

I Det Røde Kapel følger vi en mere eller mindre oprigtig komikerduo på officielt besøg i Verdens værste problem, den brutale og propagandaglade feudalstat Nordkorea. Alle foran kameraet er i fare for voldsom straf for at gøre noget de færreste finder galt. Det kommer der en ujævn, men interessant dokumentar ud af.

Vil man gå Brügger-amok kan man for tiden skylle efter med både Ambassadøren og Cold Case Hammarskjöld, Quataro Mysteriet og John Dalli Mysteriet.

The Act of Killing og The Look of Silence

The Act of Killing (stream/optag) (8,2 IMDB). Helt almindelige mænd, næsten som en selv, slog 1 million mennesker ihjel under det indonesiske folkedrab. 50 år efter kommer en instruktør forbi og beder dem genopføre deres ugerninger. Måske kan det igangsætte lidt spirende eftertanke?

The Look of Silence (stream/optag) (8,3 IMDB). De banale bødler slog en mands bror ihjel under det indonesiske folkedrab. Kan parterne tale om det nu, 50 år efter? Kan de og vi lære noget.

Krigsforbrydelser og folkedrab er væmmeligt. Men det tiltrak millioner af gerningsmænd i sidste århundrede, selv helt almindelige mænd, helt almindelige danske mænd.

Det er de færrste, der forvandler sig til Bernhard Sindberg, når presset stiger.

Svagt relateret: i dag er det 75 år siden en udryddelseslejr 1.000 km fra Danmark blev befriet.

Mit filmår 2019: sadisme

Med disse utroligt mange gangsterfilm på både nationalkanaler og streamingtjenester (og nu Hammerhævneren på DR) skulle man måske spørge sig selv hvorfor man ser så meget sadisme i ønskevinduet.

Eller, hvis det er for svært, hvad man så.

Jeg starter.

Dragged Across Concrete . De midterste 2t 39min af Heat . Zahler i topform. Om et par pansere og nogle kriminelle, der laver en masse uartige ting.
Jeg tror ikke at Zahler troller politisk .
Jeg tror at han kan lide at skrive film om sadisme, manderolle, principper og den visse, uafvendelige, ubehagelige død .
Fede replikker. Strålende skuespillere og dejlige portrætter af efterladte og døende mænd.
Særligt anbefalet (og på Viaplay for tiden). Zahlers ligeledes udmærkede og hypersadistiske Brawl in Cell Block 99 er på Netflix i skrivende stund; Bone Tomahawk skal man vist til Blockbuster efter.

 

Once Upon a Time... in Hollywood . Film- og fodfetichisme! Den store (Oscar-leflende?) Hollywood-hyldest.
Men en virkelig vellavet og underholdende film. 2:41:00 med 70'ernes fineste stil og stemning.
Og nåja, så er 90% af alle skuespillere abnormt sexede. Filmen ville værdiløs hvis ikke kindben, hager, muskler, smil og hofter sad hvor de skulle. Sexappeal løfter selv de værste film.
Sadismen er heldigvis forvist til et ret afgrænset hjørne af filmen. Man kan nogenlunde risikofrit sidde og nyde solskin, skønhed og soulmusik i lange, lange stræk.

 

Dronningen  er en kold skildring af af et umanerligt usympatisk menneske. En væmmelig sag om en led kvinde, der ved bedre, men gør værre.
Hvad angår titlen: vi kender alle dronninger (især på Facebook). De har fået et fint job, er blevet gift med overlægen, de nydelige døtre går til ridning og der er dyr, sund mad og dyre ferier ad libiitum. De har gode løbetider og evnen til at købe alt af kvalitet og/eller signalværdi.
Men det kan være kedeligt/for lidt. Så denne dronning destruerer meget på noget der ligner en indskydelse. Det er en god film og og jeg forstår godt sammenligningen med Lars von Trier .
Dronningen er nok ikke årtiets bedste og nok ikke så vigtig at se. Men den er ikke dårlig/letkøbt.
Pluspoints for realisme, kompromisløshed og håndværk.

 

 

Exit . Flere røvhuller med velspækket tegnebog og misundelsesværdig social position er lede ved andre mennesker.

 

Papillon (2017) . "2 timer med umenneskelig sadisme i fængsel, så 13 minutter i triumferende frihed. Spasserne, lønarbejderne og de religiøse elsker det lort. Nu koger vi en ny (Shawshank Redemption) og profiterer!"
Men det er en useelig film. Alle replikker og gebærder er seje og den er så ringe, at jeg stod af halvvejs. Meget dårlig film. Omend der var afklædte, muskuløse mænd til lillemor.
Formentlig så dårligt som et afsnit af en vikingeserie.

 

Fargo (1996) . Alle (skurke, civile, politi) er tydeligt bøvede og siger "Ja" på skandinavisk.
Der er masser af isørken og samvittigheds- og nytteløse drab. Udpenslede fordi det er simpelt fascinerende.
På ingen måde baseret på virkelige begivenheder.
Jeg så spildtid og kun spoleknappen hjalp mig. Resten er verden er havde en anden oplevelse .

 

Wind River (2017) . Jeg elsker Jeremy Renners lille ansigt og han gør det igen strålende i en klart over middel thriller.
Nu kan jeg se hvor Hold the Dark fandt sin inspiration. "Det skal være ligesom Wind River. Bare med noget overnaturligt og sexy."
Wind River er velskrevet (af manden der skrev Sicario), dvælende, voldelig i hårde stød, og nogenlunde velfotograferet. Så er den også lidt indigneret, hvilket også er godt.
Alt i alt anbefalelsesværdig.

 

Lidt afhængig af udregningsmetoden tror jeg, at jeg kom helt ned på seks sadistiske film i 2019, hvilket er ret godt. Tror jeg.

Hvorfor ser man så på alle de her sadistiske optrin?

Jeg tror at det er noget med at bearbejde (døds)angst. Noget med at se selvsikkerhed og dominans. Andre har sikkert forsket mere i det.

 

Bedste sadisme på diverse kanaler lige nu

Netflix har flere leveringssikre sadistiske kategorier, bla. med Brawl in Cell Block 99 (grindhouse), Sicario (undgå 2'eren, 1'eren er dog skøn), The Revenant (ringe manuskript, men fantastisk fotograferet), Vestens Hårde Halse (kun pletvis sadsitisk). Alle narko- og krimiserier og al seriemorderbavl burde have rigelig med sadisme til en aften i sofaen. Protip: man kan også på Netflix søge efter en sadistisk klassiker som Scarface . Netflix har den ikke, men hoster op med den bedste sadisme, de har på lager: al Tarantino, al Scorcese, Shawshank, Narcos, Sicario, Apocalypto osv. osv.

Viaplay har nihilistisk sadisme i form af The House Jack Built og Fargo. Men de brede kategorier krimi og thriller rummer som sådan ingen sadismegaranti i.
Bedste protip til Viaplay: man kan se alle film sorteret faldende efter IMDB-rating . Det kan bringe en tættere på en god film, man endnu ikke har set. Sadistisk eller ej.

Lykke-Per

Lykke-Per (stream/optag) (NRK) (TV2)  (7,7 IMDB).  "Lykke-Per har et fortrinligt forlæg, et ok manuskript, ok skuespillere og de mest ekstreme farver jeg nogensinde har set i en dansk film." skrev jeg om filmen. "Det ligner næsten CGI engang imellem.

For hver indstilling gætter man på hvor skuespillernes hudtone ligger. Er det vild HDR-gylden eller iskold HDR-blå? Det er som regel gylden, lige over den ekstremt hvide skjorteflip. Filmen er ekstremt optaget og colorgraded.

Men man vænner sig til det og får lige under 3 timers drama om den unge student, der tager fra sjette plovfure til Polyteknisk Læreanstalt i kongens København for at gøre sin lykke.

Men lykken er en svær ting at fange for en stejl person vansiret af armod (som Pontoppidan skriver). Det er dog ret fint at se på."

Med mere tid til detaljer er tv-serien en lille smule bedre end filmen. Og nu kan den endelig ses helt gratis.

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.