Bedste film på streaming lige nu: Filmstriben

Det er en film om film, så kritikerne elsker den refleksagtigt, ureflekteret og lidt sølle.  "Åh den taler til mig. Jeg genkender ting fra min læsning og fra ekstramaterialet på mine dvd'er. Den viser scener fra en films tilblivelsesproces. Så må den være god og morsom og indforstået."

De civile seere er mere lorne.

Vi kan more os lidt over nogenlunde sjove optrin med selvsmagende skuespillere (spillet af udmærkede skuespillere), mens filmen kører forventeligt mod ...Læs hele anmeldelsen

Det er rent faktisk lykkedes auteuren Michael Sarnoski at få Nicolas Cage til at spille afdæmpet, hvilket er noget af en bedrift, men det ændrer ikke, at denne film, som har fået de amerikanske kritikere til at komme i bukserne, er en langtrukken og stort set meningsløs gang narrefisse. Cage spiller en aldrende, tidligere mesterkok, som nu bor i en hytte i Oregons dybe skove sammen med en gris, der er god til at finde trøfler. Beklageligvis stjæler nogen grisen, og så går jagten på...Læs hele anmeldelsen

Filmen er skamrost, måske fordi den byder på en del flot filmet (afholds)porno, men er i bund og grund dybt kedelig. Fassbender spller en liderbuk med følelsesproblemer, hvis velordnede tilværelse går i spåner, da hans neurotiske søster bliver nassegæst på ubestemt tid. Dét er handlingen (eller hvad man nu skal kalde det). Jeg havde håbet på incest med flotte nærbilleder af Fassbender og Mulligan, men nej. Nul søskendesex. Så hvad meningen med filmen egentlig er, svæver i det uvisse.

Begynder som socialrealistisk drama og ender som "High School Musical". Resten er middle of the road med masser af ujævne bump. Skør fyr møder skør pige og skør musik opstår, men kemien udebliver i den grad. At den film er nomineret til en Oscar, er mig en gåde. At spillerne også er det, gør ikke gåden mindre.

Dokudrama af Ole Bornedal (om bombningen af Shellhuset og Den Franske Skole i 1945), som desværre er domineret af en fiktiv og malplaceret romance mellem en katolsk nonne og en hipomand med ovennævnte begivenheder som malerisk bagtæppe. Vi får desværre intet at vide om hverken nonnens eller hipomandens baggrunde eller motiver, så det hele kommer til at fremstå som kulørt ugebladsporno. Filmen er optaget i Prag, og det kan enhver med kendskab til København godt se. Det ødelagde meget for mig...Læs hele anmeldelsen

Den tidligere superagent Adam Clay (Jason Statham) er gået på pension og bruger sin tid på at avle bier i en lade, han har lejet af en ældre dame langt ude på landet. Da hun begår selvmord efter at have fået hugget alle sine penge af en flok internetpirater, går Clay på hævntogt.

Der er masser af slagsmål, men intet vi ikke allerede har set til bevidstløshed i tidligere Statham-film. Hvis du er til tæv, blod, skud og personer af pap, er det givetvis en film for dig.

Men jeg må...Læs hele anmeldelsen

Guy Ritchie har godt nok forstået fortællekunstens regel nummer 1: “Show, don't tell”, men modificerer den til sin egen “show and tell”-variation, hvor han på bedste Blake & Mortimer-manér viser, hvad der sker, samtidig med at nogen absolut skal fortælle det voice over. Det er dårlig stil og absolut ulideligt i længden, og når han så samtidig laver endnu en britisk gangsterkomedie, der ligner alle de forrige til forveksling, og lader den køre i næsten to timer, bliver man meget træt og...Læs hele anmeldelsen

Tarantino er altid interessant, men sjældent virtuos. Selv når han er bedst, skal han absolut kaste grus i sit eget maskineri med mystiske verfremdungseffekter. Således også her, hvor han blandt andet lader en overflødig fortæller blande sig i historien, der begynder som western, fortsætter som krimi og ender som grand guignol. Underholdende? Ja, her og dér. Men der er for meget snak og for lidt kameraarbejde. Filmen foregår stort set i ét lokale, hvilket er meget mystisk, når man nu har...Læs hele anmeldelsen

Flot, men ultimativt langtrukken og småkedelig biopic om den britiske opdagelsesrejsende Percy Fawcett, der forsvandt i Amazonlandet i 1925.

Sikke nogle skuespillere. Sikke et production design. Sikke velfotograferet og -scoret det er. 70mm. En fryd for film-elskere.

Men det er ligesom de der bands med fantastiske musikere, der står og spiller skalaer meget indfølt og dygtigt. Det er meget fint, men....

Joaquin Phoenix og Philip Seymour Hofman var i øvrigt så helt overbevisende ulækre, at det tog en rum tid at genvinde appetitten på både det ene og det andet. Så lad dette være endnu en advarsel mod filmen.

Franskproduceret western med en fantastisk cast bestående af John C. Reilly, Joaquin Phoenix, Jake Gyllenhaal og Riz Ahmed. Desværre er historien planløs og rodet, og det hele fiser langsomt ud som en våd lynkineser.

Peter Weir lavede engang fantastiske film som "Ærens vej til Gallipoli", "Vidnet", "Døde Poeters Klub", "The Truman Show" og "Master and Commander: Til verdens ende". Efter sidstnævnte holdt han en pause på syv år og lavede så denne.

Historien handler om syv fanger, der under Anden Verdenskrig flygter fra en sovjetisk fangelejr i Sibirien og tilbagelægger en forbløffende fodrejse på 6.500 kilometer gennem den frosne sibiriske tundra og den solbeskinnede mongolske Gobi-ørken, før de...Læs hele anmeldelsen

Forglemmelig og veludført bittersød komedie.

Bittersød betyder at skurkenes slag gør ondt, men komedie at det hele alligevel holdes tilstrækkeligt let.

Sympatiske Steve Carell spiller dumt svin med overraskende talent, og Sam Rockwell spiller den rolle, der i gamle dage ville være gået til Bill Murray.

Det er noget med at være forståeligt tvær teenager, der begynder at kigge uden for familien for at finde noget interessant.

Få grin, få overraskelser.

En...Læs hele anmeldelsen

Woody Allens film nummer 50 er en krimi på fransk, der foregår i et tidløst Paris, måske som en hyldest til Chabrol og Truffaut eller måske bare, fordi han måtte gå til udlandet for at få den finansieret. Den forrige, "Rifkin's Festival" blev også produceret i Europa (Spanien).

For ikke at spøjle handlingen vil jeg nøjes med at sige, at filmen handler om en udenomsægteskabelig affære, der udløser en forbrydelse, og det lyder jo spændende, men det hele er kedeligt fortalt uden den...Læs hele anmeldelsen

Fantastisk ensemble, ja, men dybt kedelig historie. 

Teknisk fremragende og langt hen ad vejen ganske spændende, men slutningen er ren uforløst narrefisse. Hvad der begyndte som en forrygende paranoia-thriller, ender som en stor dansk prut i en spand ymer, fordi det bare ikke må være blot til lyst.

Det er en gyser, så manuskriptet er snot. Dumt, fortænkt, småkedeligt. Men gyseren er med Hugh Grant, der fyrer alle sine manerer af i over en time.

Det er ret fornøjeligt at se på.

Jeg ser også Christian Bale-film eller Jeremy Brett-serier...Læs hele anmeldelsen

Politisk korrekt og derfor også lumsk kedelig levnedsskildring af en af Det Hvide Hus' house niggers (altså sorte butlere - og undskyld udtrykket, men det bruger de selv) med Forrest Whitaker i endnu en udmærket præstation. Men jeg gabte som sagt en del gange undervejs, men vågnede brat, hver gang en ny præsident indtog sin plads i Det Ovale Kontor, for casteren har givetvis været på syre. Robin Williams som Eisenhower - huh? James Marsden som JFK - ahva'? Liev Schreiber som LBJ - ahva'...Læs hele anmeldelsen

Ja, ja, jeg ved det. Endnu en fantastisk præstation af Tom Hardy, men helt ærligt: Hvad er meningen med den film ud over at lære os noget om logistikken ved støbning af betonfundamenter? Jeg vil tro, jeg har glemt alt om den om cirka 1/2 time.

Ligesom i 'Ondskabens øjne' følger filmen en ung nystartet FBI-agent, der jagter en seriemorder, og ligesom i 'Se7en' lykkes det instruktøren (Osgood Perkins, søn af Anthony Perkins fra 'Psycho') at opbygge en usædvanlig creepy stemning. 

Vi taler om flere ensartede sager med en række fædre, som har myrdet deres familier og bagefter begået selvmord. Det hele er begyndt omkring 30 år tilbage, og de enkelte sager er forbundet af kodede breve, der er fundet på hvert gerningssted...Læs hele anmeldelsen

Michael Fassbender, kendt igangsætter af solid hjertebanken, er

1. Smuk, atletisk og meget nøgen
2. Rig og med smart lejlighed i New York
3. Velklædt og formentlig velduftende

Men, ha ha, han har problemer og dyrker mekanisk, glædesløs sex hele tiden.

En noget kuldslået NC-17 film, der snyder det håbefulde publikum.

En slags "Scarlett Johansson er malkepige i...Læs hele anmeldelsen

Prætentiøst pladder med opstyltet, pseudointellektuel dialog og usammenhængende plot. Alle medvirkende spiller fantastisk, men har ikke en kinamands chance for at få det dybt håbløse manuskript til at fungere. To point for smukke billeder fra Lago di Como.

Uinspireret Rocky Balboa-pastiche med et hektisk og Rainman-agtigt oscartilløb fra Bale som proletarisk crackhead-ringvrag. Sammenlignet med det (og Melissa Leos fantastiske præstation som hans mor) er hovedrolleindehaveren Wahlberg bare kedelig. Hvordan han er blevet hollywoodstjerne, er mig tit og ofte en gåde. Men han var nu god i "The Departed".

Den eneste grund til, at jeg satte mig og så denne film, var, at Jessie Buckley, som jeg opdagede i går, da jeg så "Fingernails", hvor hun stråler i hovedrollen, faktisk blev nomineret til en Oscar for sin birollepræstation i denne film, men hun er dog kun med i små tilbageblik som en yngre udgave af hovedrollen, en 48-årig litteraturprofessor på ferie i Grækenland spillet af den altid fremragende Olivia Colman, som da også blev nomineret til en Oscar her.

...Læs hele anmeldelsen

Aldrig har så mange gode skuespillere spildt så meget af min tid med så ringe en historie. Glem den.

Hyperaktivt kinesisk familiedrama/action-komedie krydret med "surrealisme" af billigste, dummeste Hollywood-aftapning. Værre end dårlig Gilliam.

Den er ikke sjov, den er ikke dyb.

Den er lidt visuelt opfindsom nu og da.

Men manuskriptet er for elendigt.

"En fejring af den amerikansk-kinesiske oplevelse", "En fejring af den amerikansk-latinske oplevelse", "En fejring af den amerikansk-skandinaviske oplevelse" er altid bras. Her også tandløst bras.

...Læs hele anmeldelsen

Overprætentiøs film, der ikke rigtig kan finde ud af, om den skal være thriller eller arthouse og ender med ikke at være nogen af delene. Historien er kørt gennem en kødhakker og klasket tilfældigt sammen igen og ville helt klart have været bedre tjent med at blive kørt kronologisk. Men så ville det nok være for nemt at se, at kejseren ikke har noget tøj på.

Werner Herzog har lavet en lortefilm. Dårligt billede, dårlig lyd, dårlig klipning. Goofs (fejl) i massevis. Isabelle Adjani beholder tøjet på, og ser grundløst dum ud hele filmen.

Jeg fandt den sløset, doven og ligegyldig. Kun  lige Tatra-bjergene i morgendisen med lidt Wagner kunne glæde kortvarigt.

Depraveret arthouse-crap. Det ville klæde Refn at holde op med at lave billeder og begynde at lave film. Han kan godt, hvilket han viste med "Drive". Sæt ham på actionfilm skrevet af professionelle manuskriptforfattere.

Om jeg forstår, hvorfor kritikerne er røget helt op i det grønne felt over en film, der handler om noget så uinteressant som en kvinde, der bruger weekenden på at forsøge at overtale sine medarbejdere til at opgive en bonus, så hun kan beholde sit job. Det er så gyseligt socialrealistisk , at det sagtens kunne være en dansk film, men den er altså fra Belgien, og selv om Marion Cotillard jo er en glimrende skuespillerinde og gør et godt job, er det ganske ufatteligt, at en så røvkedelig rolle...Læs hele anmeldelsen

Vikaren er en alien. Det lyder for godt til at være sandt, og det er det også. Bornedal begår den dødssynd ikke at tage genren alvorligt og markerer hele tiden sin distance med irriterende verfremdungseffekter. Jeg glæder mig stadig til at se en gedigen dansk science fiction-film, som ikke vil være alt muligt andet. Det må jo lykkes en dag.

Filmen er kunstpladder. Pænt fotograferet, smukke steder, smukke mennesker. Og så lidt grimt og mærkeligt, så lortet kan vinde priser for at være dybt.

Gamle tricks/klicheer på række:

• Instruktøren, der skal lave en dyb film om manden, kvinden, kunsten og kærligheden.
• Gamle gavtyve, der kan lide at se på damer.
• Den gamle diva/flamme.
• "Du var aldrig opmærkson, far!"

og massevis af andet bras. Kvinder der står i...Læs hele anmeldelsen

Den film er det rene bæ. Klichéfyldt manuskript med læssevis af plothuller, slap teknik, latterlig slutning, utroværdige figurer, elendigt skuespil. Selv Roland Møller, der ellers har fået en storslået international karriere, trisser rundt som en  uvirksom skygge af sig selv. Filmen er produceret, skrevet og instrueret af Julie Ølgaard, der også selv spiller hovedrollen som cybereksperten Laura, der jagter en brutal seriemorder, som går efter kvinder, der har fået en abort. 

Kan...Læs hele anmeldelsen

“Casper og Mandrilaftalen” møder “Synecdoche, New York”, “Mr. Nobody”, “My beautiful Laundrette” og Jackie Chan på syre, krystalamfetamin og svampe. Alting strittede på mig lige fra starten, men jeg holdt ud hele vejen gennem kaninhullet og fattede hat. 2 timer og 20 minutter, jeg aldrig får igen. Totalt spild af tid. Det ene point går til plakaten.

Jeg har lige spildt 2½ time af mit dyrebare liv på årets guldpalmevinder, som ganske uforståeligt har givet kritikerne serieorgasmer, selv om det er en af de kedeligste film, jeg nogensinde har set. Ligesom Otto Premingers "Et mords anatomi" er en stor del af filmen et retsalsdrama, og titlen ("Et falds anatomi") er næppe et tilfælde, men herefter ophører så enhver lighed, hvis vi skal tale underholdningsværdi.

De begejstrede anmeldere kalder filmen "cerebral". Hvis det er et synonym...Læs hele anmeldelsen

Seks unge mødes under coronanedlukningen over Zoom for at tilkalde ånder. Det går naturligvis galt. Jeg ved ikke, om den amatøragtige tilgang med parkinsonkamera og dilettantskuespillere er tilsigtet eller bare skyldes mangel på talent, men det fungerer ikke. Langt værre end Paranormal Activity-lortet og helt blottet for uhygge.

"Under socialismen i ex-Jugoslavien opførte man nogle enorme monumenter. I dag står de futuristiske og svimlende betonformer tilbage som vidner om noget, der engang var. Filmen er et bjergtagende studie i abstraktion, baseret på de kolossale ruiner og på bogen, 'Last and First Men', som Tilda Swinton på lydsiden læser uddrag fra, suppleret af Jóhannsons hypnotisk smukke musik."

So, de fleste andre, er jeg fascineret af Spomeniks...Læs hele anmeldelsen

Kunstfilm. Så der er høj-kontrast sort/hvid, dundrende (for datiden) moderne musik, martret geni i hovedrollen, et par babes... Og så masser af blinkeri, shakycam, teaterskurke og alt muligt andet skrammel for med intensitet at skjule, at det er en tom omgang.

De mudrer deres vande for at synes desto dybere.

Halter endog langt efter Enemy på babe-fronten, og henter ikke engang 1/8 af det igen på jødisk mystik. Også sin hovedinspiration,...Læs hele anmeldelsen

De mange gode anmeldelser af denne film viser præcis, hvor vi har de danske anmeldere, og hvorfor jeg ikke kan tage dem alvorligt. De falder på røven, bare det er dansk og ligner noget fra det store udland, og kommer i bukserne, bare det lugter en smule af arthouse. Begge kriterier er opfyldt her, og så skide være med, at historien er det reneste, skæreste vrøvl. Det skal forestille science fiction, men som fiktion er det ualmindelig dårligt fortalt, og science er det dæleme ikke. QEDA er et...Læs hele anmeldelsen

Total skuffelse. Glem den.

Fortsættelsen her er om muligt endnu mere usammenhængende og røvkedelig end “Resolution”, som så sandelig var slem nok. Jeg har en mistanke om, at de mange gode anmeldelser på Rotten Tomatoes må være lavet af venner og bekendte til de medvirkende.

Fucking waste of time.

Der er plothuller så store at "baseret på fin, klassisk tragedie", "vi bruger højstemt klassisk musik til at sætte scenen" og "vi fotograferer smagfuldt og klinisk" ikke hjælper eller undskylder.

Hovedpersonen er helt urealistisk idiot. Den vanlige gimmick med oplæsnings-diktion og grænseoverskridende replikker er stadig ikkun en billig gimmick.

Elsket af andre.

Enhver, der har fået viden om Holocaust gennem et væld af spille- og dokumentarfilm, må finde det noget nær uforståeligt, at en hær at kritikere lige nu er enige om, at "The Zone of Interest", der er skrevet og instrueret af Jonathan Glazer ("Under the Skin") skulle være noget ganske særligt og oven i købet er blevet oscarnomineret.

Filmen følger Rudolf Höss (Christian Friedel), hans kone Hedwig (Sandra Hüller) og deres børn, når de spiser middag, holder...Læs hele anmeldelsen