Bedste film på streaming lige nu: Viaplay

Ifølge Niels Søndergaard og de andre anmeldere. Vælg kanal:

Bedømmelse:

Filmen, der bygger på den sovjetiske seriemorder Tjikatilos forbrydelser, giver et usædvanlig gråt og uhyggeligt billede af Stalintidens frygt og elendighed. Jeg ved ikke, om det virkelig var så rædselsfuldt, men miljøskildringen virker totalt overbevisende i modsætning til historien, der bumper ujævnt af sted. Alle spiller dog aldeles fremragende.

Anmelder:
Bedømmelse:

Overraskende godt drama fra det virkelige liv om en søster (Hilary Swank), der tager en jurauddannelse for at få sin bror (Sam Rockwell) frikendt for et mord, han ikke har begået. Meget godt manuskript og solide, gribende præstationer.

Anmelder:
Bedømmelse:

Mark Ruffalo spiller, som så ofte før, en meget sympatisk mand, og gør det, som så ofte før, til perfektion.

Denne gang er han en advokat, der trækker det store, hjerteløse kemifirma i retten, da han finder ud af at ikke bare udledte de giftigt stads. De vidste også præcis hvor giftigt det var. Men det gik jo kun ud over småfolk...

Dark Waters er et farvetømt undersøgelses- og retssalsdrama. En meget visuelt uinteressant genre. Men der bliver gjort en del fint...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Så kom der lige en hale på Dexter-serien, hvis sidste sæson var en katastrofe. Men er denne miniserie god? Ja og nej. Det er en underholdende, om end temmelig konstrueret historie, men jeg sumpede den da i løbet af to dage, så kedelig er den bestemt ikke. Jeg brød mig dog slet ikke om slutningen, som jeg ikke kan røbe ret meget om, ud over at de to hovedpersoner begge gjorde noget, de aldrig ville have gjort. Dermed røg troværdigheden. Det ville have været bedre med en åben slutning ligesom...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Den stressede Peter Highman (Robert Downey Jr) bliver af omstændighederne tvunget til at tage et lift med wannabe-skuespilleren Ethan Tremblay (Zach Galifianakis) for at nå frem til sit barns fødsel i tide.

Ikke"Røvtur på første klasse", men stadig vildt underholdende.

Anmelder:
Bedømmelse:

Vellavet genindspilning af den fine BBC-serie, nu flyttet til Massachusetts med Gibson i hovedrollen som hævntørstig far, der går amok efter mordet på hans unge datter. Godt cast, herunder Ray Winstone og Jay O. Sanders.

Anmelder:
Bedømmelse:

Postapokalyptisk sf-thriller, der følger Will (Anthony Mackie), en enlig far, der bor i en bjergkoloni i Colorado med sin syge søn, Hunter. Verden er blevet invaderet af monstrøse skabninger kaldet Reapers, som har udslettet størstedelen af menneskeheden. Disse skabninger kan ikke bevæge sig over 8000 fods højde, hvilket gør bjergkolonierne til de eneste sikre steder.

Da Will løber tør for medicin til sin søn, tvinges han til at tage ned til byen Boulder for at finde flere forsyninger...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Den portrætterede Marie er ganske rigtigt en frygtelig kvinde, men det får hun jo mest lov til at være, fordi hendes kæreste er et skvat. I de fleste forhold vil der være en dominerende part, og det kan sagtens gå den anden vej som eksempelvis i Fassbinders “Martha”. Men filmen illustrerer på fineste vis, hvordan Marie tænder på vildbassen i Rasmus, som hun derefter langsomt og metodisk domesticerer og gør klar til rollen som familieforsørger, hvorefter hun brokker sig over, at han ikke...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Den verdensberømte franske dirigent Thibault Desormeaux får konstateret leukæmi. Kun en rygmarvstransplantation fra en nær slægtning kan redde ham. Hans søster stiller sig til rådighed - men en gentest viser at hun slet ikke er hans søster. Han er nemlig, uden at vide det, et adoptivbarn - og han har en bror, Jimmy, han ikke anede eksisterede. Jimmy er en fraskilt arbejder, som bor hos sin adoptivmor i en falmende industriby. Han er lidt af en taber, men er også musikalsk - han spiller...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Der er ikke sparet på pulp fiction-klicheerne i dette periodestykke, som ikke desto mindre bygger på historiske begivenheder, selv om de tydeligvis er vredet og stylet til noget nær ukendelighed af hensyn til underholdningsværdien, som af samme grund er helt i top.

Anmelder:
Bedømmelse:

Endelig en ghostbusters-film, der kan måle sig med originalen. Stort set hele den oprindelige besætning optræder i cameo-roller (inklusive afdøde Harold Ramis som cgi-ånd), og instruktøren, Jason Reitman, er søn af den oprindelige iscenesætter, Ivan Reitman, så sagen er i gode hænder. Hovedpersonen er den 12-årige Phoebe Spengler (spillet af McKenna Grace fra Gifted), som udstyret med krølhår og briller har en vis lighed med bedstefar Egon Spengler, men mest ligner en lillesøster til...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Det her er ikke et filmatiseret computerspil (Gran Turismo er ikke engang et computerspil, men en racerbil-simulator), men en Rocky-historie (endda fra det virkelige liv) om walisiske Jann Mardenborough, en knægt fra arbejderklassen der bruger sin erfaring fra hjemme-simulatoren til at nå til tops i den rigtige racerverden. 

Filmen er instrueret af Neill Blomkamp ("District 9"), og som sådan ganske velproduceret. Især David Harbour, der spiller en tidligere...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

En komet nærmer sig Jorden, og panikken breder sig, da glødende fragmenter begynder at regne ned over land og by. Gerard Butler, hans fraseparerede kone og deres lille dreng forsøger at nå fra Georgia til Thulebasen på Grønland, hvor der er sikre underjordiske bunkere.

Umiddelbart lyder det som en dusinvare, men filmen er faktisk en overraskende god og effektfuld blanding af katastrofefilm og familiedrama, der griber en om struben uden at kamme over i følelsesporno.

Anmelder:
Bedømmelse:

Alexandre Dumas' hævnhistorie 'Greven af Monte-Cristo' er en af mine yndlingsbøger, og da Bille Augusts 8-episoders miniserie, der lige nu er i post production, snart må være klar, besluttede jeg at gense den gamle version fra 2002, som jeg huskede som rigtig god.

Jeg huskede forkert.

Jeg ved ikke, om ret mange i dag kender historien om den unge Edmond Dantès, der i starten af 1800-tallet bliver uskyldigt fængslet på øen If, hvorfra han efter 20 års fangenskab undslipper for at...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

“Himmlers Hirn heisst Heydrich” er sætningen bag den sære akronymtitel, der bæres af den første rigtig vellykkede film om attentatet på Heydrich, som var arkitekten bag nazisternes Endlösung. Der er faktisk gjort en del forsøg i tidens løb, heriblandt to i 1943 af Douglas Sirk og Fritz Lang, en i 1976 og en sidste år (”Anthropoid”), men denne franskproducerede og engelsksprogede udgave med Jason Clarke som Heydrich er den første, jeg har set, som har koncentreret sig om at give en detaljeret...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Filmen er skrevet og instrueret af Scott Cooper med Christian Bale i hovedrollen som en kavalerikaptajn, der i 1892 mod sin vilje bliver beordret til at eskortere en døende cheyennehøvding og hans familie gennem et stadig vildt vesten med talrige farer. Filmen står med sit kavaleritema tydeligt i gæld til John Ford, men på trods af en hel del action er skildringen sine steder dvælende og filosofisk og lige så meget en indre som en ydre rejse for knudemanden Bale, der må revidere sit syn på...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Solid fortsættelse, som i virkeligheden blot er en remake af 'Jurassic Park' med endnu mere knald på. Og når de nu selv gør opmærksom på det i dialogen, undrer det mig såre, hvordan Bryce Howard kan fise rundt i regnskovbunden med firetommers stiletter uden at hænge fast bare en gang imellem.

Anmelder:
Bedømmelse:

Året er 1980. Danny (Jason Statham) og hans mentor Hunter (Robert De Niro) skilles efter en mislykket opgave. Et år senere modtager Danny i sit selvvalgte eksil et foto af en tilfangetaget Hunter. Hunter har fået tilbudt 6 millioner dollars af en sheik for at dræbe de tre mænd fra SAS' specialstyrker, der myrdede hans sønner. Sheiken har seks måneder tilbage at leve i, og Danny skal skaffe deres tilståelser, og deres død skal se ud som uheld, mens sheiken holder Hunter fanget som sikkerhed....Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Stjernespækket Agatha Christie-pastiche skrevet og instrueret af Rian Johnson, som har trængt til ros efter de mange øretæver, han (for mig uforklarligt) modtog for “The Last Jedi”, og det skal han da have. Det er en spøjs og underholdende whodunit-bagatel med Daniel Craig som Poirot-klon, hvilket han ikke klarer spor bedre end sin kiksede James Bond, men han er god nok til ikke at ødelægge filmen, som det er svært at sige ret meget dårligt dårligt om, ud over at den næppe sætter varige spor...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Det var med blandede følelser, jeg så den film, for jeg har lige læst bogen og var virkelig irriteret over de ting, Arcel og Nørgaard har ændret og udeladt. Men i rulleteksterne står ganske rigtigt "BASERET på romanen Kvinden i Buret", og sådan må det jo være, når man koger en murstensroman ned til små to timer på det hvide lærred: Der klippes og skæres hæle og tæer. Men jeg forstår ved gud ikke, hvorfor en del af handlingen pludselig er henlagt til Sverige, medmindre det er for at behage...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Ni oversættere fra forskellige lande spærres af en forlægger inde i en bunker for at oversætte tredje bind i en bestsellerserie ved navn Dedalus. Det lyder søgt, men hvad mange ikke ved, er, at den slags paranoide tiltag også forekommer i virkeligheden, for eksempel med Dan Browns bøger, fordi der er mange penge på spil.

På trods af de stramme sikkerhedsforanstaltninger med låste døre, internetnedlukning og bevæbnede vagter bliver bogens første sider lagt på nettet og et krav om...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Mageløst melodrama for tøser af alle køn og aldre om barnløst ægtepar, der tror, de kan slippe af sted med at stjæle en baby. Flot fotograferet følelsesporno med Fassbender og Vikander, der oven i købet blev kærester under optagelserne. Kan man overhovedet forlange mere?

Anmelder:
Bedømmelse:

Liam Neeson spiller en alzheimer-ramt hitman, som lægger sig ud med mafiabossen Monica Belucci, da han nægter at dræbe en 13-årig pige, som har set for meget. Guy Pearce er FBI-manden, der jagter Neeson i grænselandet mellem USA og Mexico.

Naturligvis er der en mening med at udstyre lejemorderen med verdens dårligste hukommelse, en gimmick der også blev brugt af Atom Egoyan i “Remember” med Christopher Plummer (se den, se den!). “Memory”, der er instrueret af...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Denne Emmerich-film er betydelig bedre end sit rygte, og jeg ville egentlig gerne give den en højere karakter, men selv om instruktøren givetvis er klar over, at han er ude på overdrevet, og at hans fans elsker det, er der så meget sludder og vrøvl og tåkrummende følelsesporno ind imellem de fantastiske cgi-sekvenser, at det altså kun blev til 3½. Men sæt popcorn over, læn dig tilbage, slå hovedet fra og nyd endnu en rutsjebanetur fra Roland Emmerich. Jeg kedede mig i hvert fald ikke. Det...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Velfortalt historie med godt twist og en totalt lækker billedside, men personerne er todimensionale, og baggrunden det rene vrøvl, så det bliver ikke til mere end tre stjerner for god underholdning ─ og en halv for påskønnelse af Olga Kurylenkos medvirken. ;-)

Anmelder:
Bedømmelse:

Instruktøren James Nunns adrenalindrevne actionfilm "One Shot" med Scott Adkins, Ryan Philippe og Ashley Greene, der handler om en gruppe Navy SEALS, som skal afværge et terrorbombeangreb på Washington, er grundlæggende orkestreret som som én lang, kontinuerlig optagelse. Altså præcis, hvad titlen siger: Et oneshot. 

Instruktøren James Nunn ("Tower Block") og hans (håndholdte) kamerahold har klaret den umulige opgave med bravur. Produktet kom i kassen i...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

I Guy Ritchies nyeste spionkomedie præsenteres vi for en freelance-agentgruppe bestående af blandt andre briten Orson Fortune (Jason Statham) og amerikanske Sarah Fidel (Aubrey Plaza), som med hjælp fra hollywoodstjernen Danny Francisco (Josh Hartnell) sættes til at infiltrere et internationalt netværk styret af våbenhandleren Greg Simmonds (Hugh Grant). Simmonds er i færd med at sælge en ny og farlig computerteknologi til en flok internationale forbrydere, og det hele kompliceres af, at en...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Der er en del anmeldere, som har diskvalificeret sig selv ved at tage denne film alvorligt og dømme den derefter. For hulen da -- det her er underholdning, og det skal ikke tages alvorligt! Det er endda godt lavet, og så hamrende åndssvagt, at det er sjovt. En lang pegefinger skråt op i røven på de dødbidere, som har glemt, at de engang var børn, og en stor fed thumb-up til Sandler. Det var på tide, han fik lavet en ordentlig film.

Anmelder:
RED
Bedømmelse:

Så fik jeg endelig indhentet det forsømte og set denne stjernespækkede gang tegneserieramasjang fra 2010, og den levede op til de forventninger, man nødvendigvis må have til en agentfilm med Bruce Willis, Morgan Freeman, Brian Cox, John Malkovich, Karl Urban, Richard Dreyfuss, Ernest Borgnine, Mary-Louise Parker og Helen Mirren. Der var desværre ingen engelske tekster, men det gjorde ikke noget, for de danske var af Henrik Thøgersen. Nu glæder jeg mig til at se RED 2.

Anmelder:
Bedømmelse:

"Speed" møder "Lethal Weapon 2" i denne sindssygt spændende thriller, hvor uret begynder at tikke, da en skrupelløs forbryder efter at have sprængt et par bilbomber ringer til forretningsmanden Matt Turner (Liam Neeson), som er ved at køre sine børn i skole, og fortæller ham, at der også er en bombe under hans bilsæde, og at den vil gå af, hvis han ikke adlyder en række ordrer. I en stedse mere sindsoprivende historie følger vi Matts kapløb med tiden for at redde sin familie.

Der er...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Så er der underholdning til højrefløjen. Det er Die Hard med en teenagepige i stedet for Bruce Willis og en flok klynkende og medieliderlige skoleskydere i stedet for Hans Gruber og hans østeuropæiske forbrydere.

Bag produktionen star bl.a. S. Craig Zahlers faste producer Dallas Sonnier og talkshow-værten Ben Shapiro. En måske...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Fin lille komedie med originalt plot, god dialog og førsteklasses præstation af den kvindelige hovedrolleindehaver Aubrey Plaza.

Anmelder:
Bedømmelse:

Jeg ved ikke, om det er første gang, en hel film udelukkende er fortalt via screenshots fra computere og mobiltelefoner, og umiddelbart skulle man ikke tro, det format kunne levere suspense og bære en thriller, men det lykkes til min overraskelse over al forventning her. David Kim (John Cho) leder efter sin forsvundne datter og finder via hendes laptop spor, som politiet (repræsenteret af Debra Messing) har overset. Mere skal ikke røbes her, men det er en velfortalt historie med gode twists...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Nikolaj Coster-Waldau brillerer som lovlydig familiefar og bogholder, der efter en dom for spritkørsel tvinges til at hyle højt med andre og langt mere forråede indsatte. Temaet er set før i "An Innocent Man" med Tom Selleck og romanen "Glashuset" af Patricia Highsmith, men det er altid interessant at få det kritisable amerikanske fængselssystems umenneskelighed dissekeret og analyseret.

Anmelder:
Bedømmelse:

Sicario 2 er næsten lige så god som Denis Villeneuves mesterlige 1′er. Josh Brolin og Benicio del Toro gentager deres roller, men overtrumfes næsten af Isabela Moner som en mexicansk teenager, der er datter af den kartelboss, som dræbte del Toros familie, og som CIA kidnapper for at sætte lus i skindpelsen mellem bossen og et konkurrerende kartel. Planen mislykkes, og helvede bryder løs. Mere skal ikke ikke røbes her, men man er dæleme godt underholdt, og slutningen lægger op til en...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Sød og sjov funny animals-komedie med masser af musik.

Anmelder:
Bedømmelse:

Ikke nær så helstøbt som “Spider-Man: Homecoming”, men okay sommerunderholdning for børn, teenagere og os voksne, der aldrig rigtig er blevet voksne.

Anmelder:
Bedømmelse:

MJ (Peter Parkers kæreste spillet af Zendaya) siger sidst i filmen: “I hate magic!”, og det samme siger jeg, men jeg prøver at se magien i Marvels superhelteunivers som en slags avanceret kvantemekanik, der gør det til science fiction, og så kan jeg leve med vrøvlet. Magikeren dr. Strange (Benedict Cumberbatch) laver rav i multiverset, da han skal hjælpe Peter Parker med at få alle mennesker til at glemme, at han er Spider-Man (hvilket afsløredes af skurken Mysterio i den forrige film). Der...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Historien om, hvordan reporterne på Boston Globe fik afsløret, hvordan den katolske kirke i årtier havde dækket over pædofile præsters misbrug af børn. Lægger sig med et stjerneteam af skuespillere direkte i kølvandet på "All the President's Men", men når dog ikke helt dennes højder.

Anmelder:
Bedømmelse:

I de tidlige år af nazisternes besættelse af Frankrig under Anden Verdenskrig blomstrer romantikken mellem franske Lucile Angellier (Michelle Williams) og tyske løjtnant Bruno von Falk (Matthias Schoenaerts).

Velproduceret krigsromance/melodrama med rigtig gode præstationer.

 

Anmelder:
Bedømmelse:

Nicolas Cage, der engang fik en hovedrolle-Oscar (for "Leaving Las Vegas"), kan godt spille nogenlunde normal, men skal holdes i stram snor af en kyndig instruktør, hvis det skal lykkes. Men man kan naturligvis også gå i den anden grøft og skrive en historie, der fordrer, at han skal gå totalt bananas. Det er, hvad der sker her, og for en gangs skyld fungerer det faktisk.

David Chamberlain (Joel Kinnaman) har netop parkeret sin bil i kælderen under det hospital i Las...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Eli Roth deltog sammen med Robert Rodriguez og Quentino Tarantino i løjerne omkring exploitation-samlingen "Grindhouse" (2007) med en trailer til en fiktiv slasher-film ved navn "Thanksgiving". Der blev lavet i alt fem falske trailere, hvoraf to senere blev til spillefilm ("Machete" og "Hobo with a Shotgun"), og her har vi så "Thanksgiving" som rigtig spillefilm, naturligvis instrueret af Eli Roth. 

Handlingen udspiller sig i Plymouth, Massachusetts, hvor...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Set i bakspejlet ligner det et fjollet udkast til en meget bedre film, men det lægger man ikke mærke til det, mens musikken spiller. Og så er det jo altså en romantisk sci-fi-thriller, og de hænger ikke på træerne.

Anmelder:
Bedømmelse:

Denne genstart af serien virker som en fjollet idé, da de allerede havde den enarmede Curt Connors (dengang spillet af Dylan Baker) klar til en Lizard-efterfølger til den gamle serie, men hvad fanden - nu har de lavet den, så vi kan lige så godt nyde den, og det gjorde vi. The Lizard er Rhys Ifans i denne udgave, og Mary Jane er erstattet af Gwen Stacy som Peters udkårne, præcis som i den oprindelige tegneserie. Andrew Garfield er ikke så nørdet som Tobey Maguire, men Emma Stone er meget...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Chris Pine spiller en marineinfanterist, der er blevet afskediget i unåde og nu via en soldaterkammerat (Ben Foster) kommer i kontakt med lederen af en organisation, der udfører ulovlige missioner for den amerikanske hær (Kiefer Sutherland). En tur til Berlin går helt galt, og nu er Pine på flugt fra alt og alle, inklusive sin egen organisation. Filmen er lidt sløv i starten, hvor den bruger rimelig (eller måske snarere urimelig) lang tid på at skildre Pines nedtur og afskedigelse som følge...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Berlin 1946. Max, politimand fra New York, forsøger at danne et brugbart politikorps i den sønderbombede ruinby, men er oppe mod hævngerrige nazister, lokale forbrydere, internationale plattenslagere, paranoide russere og sin egen bror, Moritz, der er grebet af vanvid, og det er kun begyndelsen. Teknisk er serien imponerende flot, og ensemblet byder på stærke kræfter som Taylor Kitsch (Max), Logan Marshall-Green (Moritz), Michael C. Hall, Tuppence Middleton, Sebastian Koch og ikke mindst...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Fed humor, fed cast (men savnede dog Seagal og Chan!), fede oneliners. Langt bedre end den første.

Anmelder:
Bedømmelse:

En soldat henvender sig til familien Peterson og påstår, at han er en ven af deres søn, der døde i kamp. Efter at den unge mand er blevet budt velkommen i deres hjem, begynder der imidlertid at ske fatale uheld.

God psykopat-thriller lavet med både glimt i øjet og sans for blodige detaljer.

Anmelder:
Bedømmelse:

Velsmurt actionthriller med Joel Kinnaman, Rosamund Pike og Clive Owen. Filmen kører hårdt på genreklicheerne, men er bestemt værd at se, hvis man gerne vil slå et par timer ihjel i godt selskab.

Anmelder:
Bedømmelse:

Henrik Kaufmann var ambassadør i Washington, da Danmark blev besat af Tyskland, og han nægtede at acceptere statsminister Staunings samarbejde med nazisterne og gik i stedet egne veje ved at udnævne sig selv til repræsentant for "Det Frie Danmark" og tillade amerikanerne at bygge baser på Grønland. Til gengæld fik han rådighed over halvdelen af sit lands guldreserver, der befandt sig i USA, og kunne således finansiere andre danske ambassader (blandt andet i Argentina og Portugal), der...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Danny Boyles '28 Days Later' (2002) introducerede et postpandemisk Storbritannien lagt øde af en virus, og '28 Weeks Later' (2007) udbyggede universet med militær kontrol og moralsk forfald i forsøget på en genetablering. '28 Years Later' følger nu op med en ny generation og en verden, hvor minderne om kollapset stadig spøger – men hvor en skøbeligt spirende samfundsstruktur er vendt tilbage.

Historien centrerer sig om en ung...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Feelgood-familiefilm, som burde have heddet “Mine liv som hund”, da det er Hallström, som har instrueret. Her bliver vovserne ikke taget med i himlen, men genfødt, og vi følger en af dem gennem flere inkarnationer fra tresserne til i dag, hvad meningen med den sjælevandring så end kan være. Sukkersød til det kvalmende, men spas for hundevenner.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Bruce Willis tager endnu et velproduceret skridt ud i glemselen i dette ligegyldige og ubehagelige selvtægtsdrama om tre brødre, der tager loven i egen hånd for at befri en svigerinde kidnappet af menneskesmuglere. Moralen er, at politiet er nogle skvatnavler, fordi de overholder loven. Men filmen er nu ganske underholdende, hvis man kan styre kvalmen.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

DC burde skamme sig over, at de overhovedet har overvejet at lave en film med deres lammeste superhelt, men Jason Momoa, Amber Heard og effektmagerne hiver med nød og næppe stikkene hjem i denne totalt smagløse, men ganske underholdende kitsch-extravaganza.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Fattigmandsudgave af Lethal Weapon. Udmærket tidsfordriv, mens man venter på noget bedre.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

"Familien Gregersen" møder "Matador" i Anders Refns film fra 2020 om den danske overklasses meriter i de tidligere fyrrere. På bedste soap-manér har man samlet alle tidens fænomener i én familie: Patriarken har moralske skrupler over at handle med tyskerne, en af sønnerne er medlem af Frikorps Danmark, en anden frihedskæmper, en tredje swingpjatte, datteren forelsker sig i en tysk officer, og husholderskens søn er kommunist og tidligere spaniensfrivillig. Scenen er sat. Lad os se, hvad der...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

TV2-serien “Den som dræber” (2011) blev en stor succes, specielt i udlandet, men af uransagelige årsager lukkede TV 2 den efter én sæson, hvorefter den blev så genoptaget af Viaplay i 2019 med en helt ny cast, og det eneste tilbageværende er altså titlen. Mystisk.

Jeg har ikke de store forventninger til noget som helst fra skodkanalen Viaplay, men blev faktisk glædeligt overrasket over denne serie, der er dejlig kulørt uden at miste jordforbindelsen. En seriemorder, der bortfører og...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Slasher comedy, der på fornem vis inkluderer alle genrens klicheer og introducerer Vince Vaughn som samspilsramt skolepige. I begyndelsen er han godt nok en grum seriemorder, men denne får fat i en forhekset aztekisk offerkniv, der ombytter hans og det næste offers bevidsthed, så hun render rundt i hans krop og vice versa, hvilket der kommer mange spøjse scener ud af. Det stakkels pigebarn har 24 timer til at få sin krop tilbage igen, og denne tidsbegrænsning sætter ekstra skub i handlingen...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Okay lattergyser, men langtfra så god, som kritikerne påstår. Det hele er ganske underholdende og småspændende langt hen ad vejen, men tredje akt med afsløringen, som man ser komme på pæn afstand, falder gumpetungt til jorden. Se “The Skeleton Key” fra 2005 i stedet. Historien er fundamentalt den samme, men den er til gengæld røvhamrende uhyggelig.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Kasinokup går galt, og røverne kaprer en rutebil med passagerer. Solid underholdning med Jeffrey Dean Morgan og Robert de Niro. Hurtigt glemt.

 

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Hugh Grant var i mange år filmbranchens charmør nummer et, og her på hans gamle dage er charmen stadig intakt, men han er til gengæld begyndt at dyrke andre og mørkere sider af sit uomtvistelige talent i film som 'Operation Fortune: Ruse de Guerre', 'Dungeons and Dragons: Honor among Thieves' og 'Glass Onion: A Knives Out Mystery', og denne gang...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Samtlige skuespillere er i topform i Ridley Scotts fortælling om lejemordet på Maurizio Gucci, men hvorfor den absolut skal serveres som farceagtig italiensk soap opera med ironiske musikklip-kommentarer, er lidt besynderligt. Men det fungerer på sin egen skæve måde, ligesom “Stalins død” gjorde. Hvad der ikke fungerer, men dog forstærker farceelementet, er, at de engelsktalende skuespillere fremsiger replikkerne med cirkus-accent, så de alle sammen kommer...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Sidst i halvfjerdserne samler en ældre holocaust-survivor en gruppe af hævntørstige jøder, som skal finde og dræbe en flok nazister, som efter krigen slog ned i USA og nu forbereder Det Fjerde Rige. Der er fuld knald på liggehønen, og stilen er tydeligt inspireret af Tarantino: Snak, snak, snak og blodig, udpenslet vold. Man er godt underholdt det meste af tiden, men indimellem kammer historien over i tøjlesløs farce, og andre gange går den næsten i stå. Det er kort sagt en skønsom blanding...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Fed visuel extravaganza, som bestemt ikke er for lang, som de sagde i Go'morgen Danmark, men for kort, fordi vi ikke fik skåret detaljerne om hovedpersonens allersidste meriter ud i pap. Men selv om det var en wow-oplevelse, er der beklageligvis et hav af plothuller i handlingen. Du kan se et par af dem nede i spøjlerfeltet. Nolan har endda angiveligt brugt den berømte astrofysiker Kip Thorne som konsulent. Efter moden overvejelse ender jeg på tre point. Se "The...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

'The Deer Hunter´møder ´The Childrens' Hour´ i 'Jagten', hvor Mads Mikkelsen spiller en børnehavelærer i fyrrerne ved navn Lucas. Han er lige blevet skilt og har problemer med sin eks, der ikke vil give ham lov til at se deres fælles søn.

Et af børnehavebørnene, den seksårige Klara (Annika Wedderkopp), som er datter af Lucas' bedste ven Theo (Thomas Bo Larsen), har derhjemme fået vist et pornografisk billede af en erigeret penis af sin storebror, som også giver hende en detaljeret...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Konen dør, de slår hans hund ihjel og tager hans bil. Så han slår 77 skurke ihjel .

Starten på de fortrinligt instruerede voldsballetter. Ikke så godt fotograferet...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Jeg er enig med Jussi Adler Olsen i, at Zentropas filmatiseringer er mislykkede og ikke får bøgernes nuancer med. Assad, som er fejemand på Politigården og tidligere Saddam-torturbøddel, er i Zentropas udgave fuldbefaren dansk betjent med politiskilt, og Carl Mørch er en meget endimensional, sur gammel mand. Det fungerer ikke særlig godt, og jeg forstår godt, at Jussi har skiftet til Nordisk Film og ønsker Kaas kasseret. 

Når det så er sagt, er Hr. Boes filmatisering af "Journal 64"...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Ken Loach møder Ari Aster i denne übersocialrealistiske skildring af en arbejdsløs lejemorders hverdag med pengenød og husspektakler, optaget med rystekamera og improviseret dialog. Selv om det kunne få enhver action-aficionado til at løbe skrigende væk, fanges man efter en stort set ulidelig halv time af plottet, der sender lejemorderen ud på en opgave, som viser sig at være ret usædvanlig. Mere vil jeg ikke røbe her. Jeg fandt genreblandingen (køkkenvaskrealisme og horror) interessant, men...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Filmens titelfigur er baseret på Marvel Comics' figur Sergei Kravinoff, også kendt som Kraven, en af Spider-Mans mest ikoniske fjender. Kraven er en storvildtjæger, der ønsker at besejre Spider-Man for at bevise sin overlegenhed. Han debuterede i The Amazing Spider-Man #15 i august 1964.

Andre figurer inkluderer Rhino, en superskurk kendt for sin næsehorn-lignende kampdragt, og The Foreigner, en snigmorder uden superkræfter, men med et imponerende cv, samt Calypso, der er voodoo-...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

En ny omgang løjer. Fremragende serveret, men det er ved at blive lidt ensformigt med alle de slagscener.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Letbenet film noir-whodunit, som bevidst kører på Chandler-klicheerne og stort set slipper af sted med det. Hovedpersonen er (naturligvis) en ubarberet privatdetektiv (Charlie Hunnam), som (naturligvis) er tidligere politimand i unåde, der har slikket sår ude i skoven i tre år, indtil hans sexede ekskæreste (Morena Baccarin) får ham hevet tilbage til L.A. for at hjælpe en tv-producent (Rupert Friend) med at redde en fordrukken filmfrikadelle (fint spillet af Mel Gibson), som ifølge det...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Sød jukebox-film/musical, der har tjent langt over 20 mia. kroner til bagmændene m/k.

Kan egentlig godt lide solbeskinnede, arbejdsfri Grækenland fyldt med smukke mennesker, der danser i lykke. Musikken er også fin.

Alle skuespillerne er en fornøjelse at se på.

Men... Man skal nok være rigtig kvinde, for at synes helt godt om grundhandlingen: tre mænd skal have vejet deres evner...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Umådeligt smukke mennesker danser problemfri rundt på en solbeskinnet middelhavsø. Luksus, lediggang og solskin så langt øjet rækker.

Ingen af intrigerne er værre, end at de kan opløses på to replikker.

En musical lavet til kvinder af (bla.)...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Dette er den femte filmatisering af en af Jussi Adler Olsens bøger, og skuespillerholdet er skiftet ud efter anmodning fra forfatteren, hvilket er både godt og skidt. Godt er det, at Ulrik Thomsen har fået hovedrollen som den gnavne og uempatiske Carl Mørck i stedet for Nikolai Lie Kaas, som ikke rigtig fangede figuren. Skidt er det, at Assad er blevet en bifigur, og at den comic relief, der lå i den sproglige pingpong mellem Mørck og Assad, er pist væk. Også sekretæren Rose er trådt i...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Run of the mill-historie over formlen “Actionhelt møder kvik rolling”, her en niårig pige, hvis onkel er en eftersøgt forbryder, og derfor bliver familien overvåget af CIA-agenten Dave Bautista og hans umage comic relief-makker Kristen Schaal. Pigen er så kvik, at hun hurtigt opdager overvågningen og derefter afpresser agenterne godt og grundigt for ikke at sladre. Man behøver ikke være synsk for at vide, hvad det hele ender med, inklusive en romance mellem Dave og pigens smukke mor (Parisa...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

God, solid underholdning, som er bygget på et fundament af sand og plothuller og derfor kollapser til sidst. Men på trods af den tumpede slutning er man udmærket underholdt undervejs, så tre point herfra. Og så er jeg i øvrigt skuffet over, at den danske oversætter mener, man kan røve en bank uden at køre den væk på en blokvogn. Og at man kan berøve nogen uden objekt. Og sige "efter" uden "at". Og at man igen bruger Morgan Freeman i en birolle. Jeg tror, den mand har været med i hver eneste...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Indie-produktion om to unge af hver sit køn, der havner i en tidssløjfe og vågner op et utal af gange samme morgen, hvor de er gæster ved et bryllup i Palm Springs. Det er sjovt, veldrejet og romantisk de første ti-tyve gange, og så bliver det ensformigt og enerverende. De unge har en fin kemi og spiller godt, men filmen er og bliver en skæv og umotiveret efterligning af "Groundhog Day" uden at byde på noget nyt som eksempelvis "Edge of Tomorrow" eller "...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Glimrende dokudrama om maratonbomberne i Boston 2013 og den efterfølgende intense menneskejagt. Sober fremstilling, der holder sig til virkeligheden og ikke kammer over i overdreven action, men af samme grund også dramaturgisk uinteressant, som den slags bundne opgaver ofte er.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

I en nær fremtid er robotboksning blevet en populær sport, og en tidligere bokser prøver at gøre en skrottet robot til mester.

Fjollet og mildt underholdende Rocky-ripoff.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Endnu en gang tegneserieramasjang. Ikke helt så god som 1'eren, men stadig en balje popcorn værd.

Anmelder:
Run
Bedømmelse:
3

En 17-årig pige, der har alverdens sygdomme og er bundet til en kørestol, får mistanke om, at hendes mor ikke har rent mel i posen. Og så siger vi ikke mere, ud over at historien er som snydt ud af næsen på “Misery” og omtrent lige så spændende.

Men, men, men … i modsætning til Stephen Kings historie, der hang fint sammen, er der i denne fortælling så mange plothuller, at man gør klogt i at lukke hjernen ned, før man laver popcorn og sætter sig til rette i sofaen. Når jeg alligevel...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Jeg troede egentlig, jeg havde set alle Jason Stathams film, men faldt over den her fra 2012 på Netflix, og hvis jeg har set den før, har jeg i hvert fald ingen erindring om det. Den er også ret svær at skelne fra andre dusinvarer, Statham har medvirket i, men jeg må indrømme, at jeg var godt underholdt af historien, som handler om en 11-årig kinesisk pige med fotografisk hukommelse, der kan bruges som menneskelig usb-nøgle og af samme grund er på flugt fra både den kinesiske og russiske...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

En konvoj af U.S. Marshalls med en pige under vidnebeskyttelse angribes en sen nat af lejesoldater, men det lykkes pigen at undslippe og søge tilflugt i et nærliggende storcenter, hvor hun er så heldig at løbe ind i Eddie (Antonio Banderas), en tidligere army captain, som af pengenød har ladet sig ansætte i et usselt betalt job som sikkerhedsvagt og lige har påbegyndt sin første nattevagt. Banderas og fire andre vagter, alle ubevæbnede, må nu kæmpe mod en knusende overmagt af professionelle...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

"Scream" møder "Contagion" i denne Covid-slasher, som måske er den første af slagsen. Den kunne af samme grund have heddet "Maskernes nat", hvis den titel ikke havde været brugt før. Filmen er instrueret af John Hyams, der med sin forrige film, "Alone", viste, at han kan håndtere klicheer på nye og interessante måder. Men bortset fra smittevinklen er der intet nyt at hente her. God, men trivielt traditionel underholdning for teenagere, der gerne vil skræmmes fra vid og sans.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Fantastisk flot billedfabel, som kunne have været så meget bedre med næsten enhver anden end den talentudfordrede Kristen Stewart som Snehvide. Men Theron er formidabel som den onde, onde dronning.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Det her er en god film, der ville blive endnu bedre, hvis man klippede en time ud af den, for den er beklageligvis så længe om at komme i gang, at de utålmodige formentlig står af, før den faktisk ender med at blive interessant og spændende. Hvis man er til udpenslet socialrealisme og plejer at se film i Grand og Gloria, vil man dog sikkert nyde den langtrukne og meget kedelige indledning. Matt Damon leverer en solid præstation som en ærkeamerikansk arbejdsmand, der tager til Marseille for...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Dusinvare med utroværdig, men veldrejet historie. Kritikerne hader den, men jeg var sgu meget godt underholdt. Rart at se Brosnan som usympatisk møgdyr.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Christopher Nolan, som tidligere lavede mesterværker som "Memento", "The Prestige" og "Inception", har siden han afsluttede sin Batman-trilogi skøjtet rundt på tynd is, først med Interstellar, som handlede om ormehuller og sorte huller og beklageligvis også plothuller, endda i kosmisk målestok; dernæst "Dunkirk", der ikke når Joe Wrights onetake-scene fra stranden samme sted i "Atonement" til sokkeholderne, og nu "Tenet", der er så kringlet, mystisk og fyldt med pseudovidenskabelige...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Artsy fartsy plot twister med den underskønne Margot Robbie i den altdominerende hovedrolle, sekunderet af Simon Pegg og Mike Myers. Tingene hænger tilsyneladende ikke rigtig sammen her, men det betaler sig at holde ud. Skrevet og instrueret af Vaughn Stein, der kan sin Lewis Carroll og har sans for stilig scenografi.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Selv om Jackie Chan efterhånden ser lidt gammel og træt ud, er der stadig masser af fut i sprællemanden fra Hongkong, som denne gang trækker i sparkedragten for at afstraffe en flok irske terrorister, der har myrdet hans datter. Midt i keglespillet står en anden gammel kending, Pierce Brosnan, der spiller den britiske minister for Nordirland, og en tredje af slagsen, Martin Campbell, har instrueret. Et godt plot med masser af action gør det til en fin tømmermandsfilm, som dog næppe bliver...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Klicheerne står i kø i denne plotdrevne dusinvare, og det er, som det skal være, for uden dem var der ingen historie. En flok arbejdere er spærret inde i en diamantmine i det nordlige Canada, og den eneste, der kan redde dem, er lastbilchaufføren Liam Neeson, der sammen med to andre hold påtager sig den umulige opgave at fragte det nødvendige redningsgrej op til minen over isdækkede søer i april måned, hvor tøvejret er sat ind. Det skal naturligvis gå galt, når tre tonstunge biler kører ud...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Glimrende film, der bestemt bør ses, men kunne have været så meget bedre, hvis man havde undgået de mange, mange goofs og plothuller og droppet den totalt latterlige slutning.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Guy Ritchie, som sidste år overraskede os med en seriøs krigsfilm, "The Covenant", er vendt tilbage til sin vante gænge, kendt fra "Operation Fortune", "Wrath Of Man", "The Gentlemen" og så videre, og Ritchies sjove, voldelige drengerøvsstil  kombineret med amerikanernes forkærlighed for at se nazister få tæsk på det store lærred kunne muligvis give hans nyeste film medvind - men der er desværre meget langt til "Navarones kanoner" og "Ørneborgen" her.

...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Vi er i USA omkring 1960, hvor en kvinde, der har overlevet Anden Verdenskrigs rædsler, mener at genkende en mand som den SS-soldat, der voldtog hende og dræbte hendes søster i 1945. Hun tager ham til fange og begynder at afhøre ham, men han nægter at være den, hun tror.

De to svenskere Noomi Rapace og Joel Kinnaman spiller fremragende her, men lige fra starten undrede jeg mig over, hvorfor det skulle være så svært at konstatere, om manden virkelig var forhenværende SS-soldat, for de...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Reklamefilm for Ryan Reynolds' kones yndigheder maskeret som thriller. En smule spændende, men hurtigt glemt.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Filmen lægger sig handlings- og kvalitetsmæssigt et sted mellem Indiana Jones og Tombraider-filmatiseringerne. Væsentligt dårligere end Indy og klart bedre end Lara, hvis man skal skal vurdere den filmiske underholdningsværdi. Men for fans af de Playstation-spil, historien bygger på (og jeg er blandt dem) er filmen en skuffende nedtur. Figurerne (Nathan Drake og Sully) er helt forkert castet og skildret, og det er meget, meget sjovere selv at deltage i løjerne (om end via controller) end at...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Richard Curtis er manden, der gav os manuskripter til “Fire bryllupper og en begravelse”, “Love, Actually” og andre fine film, og her har vi en rigtig god idé, som desværre tabes på gulvet og ender i en gang planløst fjolleri, som selv en instruktør som Danny Boyle desværre ikke formår at rette op på.

Efter en trafikulykke vågner musikeren Jack Malik op i en verden, hvor The Beatles aldrig har eksisteret. Han er tilsyneladende den eneste, der kan huske deres sange, og han beslutter at...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:

Amerikansk propaganda nydeligt iscenesat af danskeren Nicolai Fuglsig. Hemsworth og Shannon gør deres bedste, men får ikke plads til at agere andet end legetøjssoldater. Se Idi i smotri, hvis du stadig synes, krig er god og spændende underholdning.

 

Anmelder:
Bedømmelse:

Personlig har jeg lige så svært ved at føle sympati for en snigskytte, der på sikker afstand har dræbt 160 mennesker i en ulovlig krig, som jeg har det med Eastwoods kvalmende nationalisme. Og da der derudover absolut ikke er noget filmisk epokegørende ved dette værk, kan jeg kun undre mig over, at det overhovedet kom med i oscarkapløbet.

Anmelder:
Bedømmelse:

Tredje og forhåbentlig sidste del af “Fallen”-serien med Gerard Butler som Secret Service-agenten Mike Banning og Morgan Freeman som præsident Trumbull. Freeman ligger dog i koma det meste af tiden, mens Banning jagtes af FBI, fordi de tror, det droneangreb der tog livet af hele SS-korpset (undtagen I-ved-hvem), var orkestreret af I-ved-hvem. Både over- og underskurkens identiteter er uendelig nemme at gætte, og naturligvis ender det hele med, at de gode vinder. Handlingen er en parade af...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.