Bedste film på streaming lige nu: Viaplay

I min gennemgang af oversete Jason Statham-film nåede jeg så til dette velmente, men kiksede forsøg på at lave en meningsfyldt actionfilm i socialrealistisk regi. Statham spiller en deserteret elitesoldat, som er efterlyst af politiet, gået i hundene og lever på samfundets bund. Ved en tilfældighed finder han en luksuslejlighed, hvis ejer er bortrejst i længere tid, og fra denne base rejser han sig af asken, godt hjulpet af en nonne fra en lokal hjælpeorganisation, får job som brutal...Læs hele anmeldelsen

Det er helt åndssvagt så meget Immaculate og The First Omen minder om hinanden. Hér er endnu en kloster-gyser om en ung amerikansk nonne i Italien, der gøres gravid med skumle hensigter. Der er OK splat, dumme jump scares og masser af onde katolikker. Immaculate skiller sig primært ud ved instruktørens og fotografens imponerende krumspring for at vise så meget af Sydney Sweeneys bryster, som man kan uden rigtigt at vise dem.

Fed visuel extravaganza, som bestemt ikke er for lang, som de sagde i Go'morgen Danmark, men for kort, fordi vi ikke fik skåret detaljerne om hovedpersonens allersidste meriter ud i pap. Men selv om det var en wow-oplevelse, er der beklageligvis et hav af plothuller i handlingen. Du kan se et par af dem nede i spøjlerfeltet. Nolan har endda angiveligt brugt den berømte astrofysiker Kip Thorne som konsulent. Efter moden overvejelse ender jeg på tre point. Se "The...Læs hele anmeldelsen

Konen dør, de slår hans hund ihjel og tager hans bil. Så han slår 77 skurke ihjel.

Starten på de fortrinligt instruerede voldsballetter. Ikke så godt fotograferet som afsnit 2, 3 og 4. Men stadig ganske virtuost.

Keanu Reeves og ...Læs hele anmeldelsen

Jeg er enig med Jussi Adler Olsen i, at Zentropas filmatiseringer er mislykkede og ikke får bøgernes nuancer med. Assad, som er fejemand på Politigården og tidligere Saddam-torturbøddel, er i Zentropas udgave fuldbefaren dansk betjent med politiskilt, og Carl Mørch er en meget endimensional, sur gammel mand. Det fungerer ikke særlig godt, og jeg forstår godt, at Jussi har skiftet til Nordisk Film og ønsker Kaas kasseret. 

Når det så er sagt, er Hr. Boes filmatisering af "Journal 64"...Læs hele anmeldelsen

Ken Loach møder Ari Aster i denne übersocialrealistiske skildring af en arbejdsløs lejemorders hverdag med pengenød og husspektakler, optaget med rystekamera og improviseret dialog. Selv om det kunne få enhver action-aficionado til at løbe skrigende væk, fanges man efter en stort set ulidelig halv time af plottet, der sender lejemorderen ud på en opgave, som viser sig at være ret usædvanlig. Mere vil jeg ikke røbe her. Jeg fandt genreblandingen (køkkenvaskrealisme og horror) interessant, men...Læs hele anmeldelsen

En ny omgang løjer. Fremragende serveret, men det er ved at blive lidt ensformigt med alle de slagscener.

Den tragiske historie om de nødstedte russiske ubådsgaster på havsens bund er professionelt produceret, men det dramatiske emne til trods lovlig kedsommeligt håndteret af manusforfatteren Robert Rodat (kendt fra "Saving Private Ryan" og "The Patriot") og instruktøren Thomas Vinterberg. Det er en ensemblefilm uden egentlige hovedpersoner, og ingen af de medvirkende får tid eller lejlighed at levere andet end klichépræstationer. Se den en dag, hvor du trænger til at blive deprimeret over...Læs hele anmeldelsen

Letbenet film noir-whodunit, som bevidst kører på Chandler-klicheerne og stort set slipper af sted med det. Hovedpersonen er (naturligvis) en ubarberet privatdetektiv (Charlie Hunnam), som (naturligvis) er tidligere politimand i unåde, der har slikket sår ude i skoven i tre år, indtil hans sexede ekskæreste (Morena Baccarin) får ham hevet tilbage til L.A. for at hjælpe en tv-producent (Rupert Friend) med at redde en fordrukken filmfrikadelle (fint spillet af Mel Gibson), som ifølge det...Læs hele anmeldelsen

Sød jukebox-film/musical, der har tjent langt over 20 mia. kroner til bagmændene m/k.

Kan egentlig godt lide solbeskinnede, arbejdsfri Grækenland fyldt med smukke mennesker, der danser i lykke. Musikken er også fin.

Alle skuespillerne er en fornøjelse at se på.

Men... Man skal nok være rigtig kvinde, for at synes helt godt om grundhandlingen: tre mænd skal have vejet deres evner...Læs hele anmeldelsen

Umådeligt smukke mennesker danser problemfri rundt på en solbeskinnet middelhavsø. Luksus, lediggang og solskin så langt øjet rækker.

Ingen af intrigerne er værre, end at de kan opløses på to replikker.

En musical lavet til kvinder af (bla.)...Læs hele anmeldelsen

Dette er den femte filmatisering af en af Jussi Adler Olsens bøger, og skuespillerholdet er skiftet ud efter anmodning fra forfatteren, hvilket er både godt og skidt. Godt er det, at Ulrik Thomsen har fået hovedrollen som den gnavne og uempatiske Carl Mørck i stedet for Nikolai Lie Kaas, som ikke rigtig fangede figuren. Skidt er det, at Assad er blevet en bifigur, og at den comic relief, der lå i den sproglige pingpong mellem Mørck og Assad, er pist væk. Også sekretæren Rose er trådt i...Læs hele anmeldelsen

Run of the mill-historie over formlen “Actionhelt møder kvik rolling”, her en niårig pige, hvis onkel er en eftersøgt forbryder, og derfor bliver familien overvåget af CIA-agenten Dave Bautista og hans umage comic relief-makker Kristen Schaal. Pigen er så kvik, at hun hurtigt opdager overvågningen og derefter afpresser agenterne godt og grundigt for ikke at sladre. Man behøver ikke være synsk for at vide, hvad det hele ender med, inklusive en romance mellem Dave og pigens smukke mor (Parisa...Læs hele anmeldelsen

God, solid underholdning, som er bygget på et fundament af sand og plothuller og derfor kollapser til sidst. Men på trods af den tumpede slutning er man udmærket underholdt undervejs, så tre point herfra. Og så er jeg i øvrigt skuffet over, at den danske oversætter mener, man kan røve en bank uden at køre den væk på en blokvogn. Og at man kan berøve nogen uden objekt. Og sige "efter" uden "at". Og at man igen bruger Morgan Freeman i en birolle. Jeg tror, den mand har været med i hver eneste...Læs hele anmeldelsen

Indie-produktion om to unge af hver sit køn, der havner i en tidssløjfe og vågner op et utal af gange samme morgen, hvor de er gæster ved et bryllup i Palm Springs. Det er sjovt, veldrejet og romantisk de første ti-tyve gange, og så bliver det ensformigt og enerverende. De unge har en fin kemi og spiller godt, men filmen er og bliver en skæv og umotiveret efterligning af "Groundhog Day" uden at byde på noget nyt som eksempelvis "Edge of Tomorrow" eller "...Læs hele anmeldelsen

Mellemfornøjelig, tomhjernet underholdning med et par virkelig gode slagsmål. Sær uromantisk rolle til pyntedukken JLo, der kun får skuffejern af helten.

Glimrende dokudrama om maratonbomberne i Boston 2013 og den efterfølgende intense menneskejagt. Sober fremstilling, der holder sig til virkeligheden og ikke kammer over i overdreven action, men af samme grund også dramaturgisk uinteressant, som den slags bundne opgaver ofte er.

I en nær fremtid er robotboksning blevet en populær sport, og en tidligere bokser prøver at gøre en skrottet robot til mester.

Fjollet og mildt underholdende Rocky-ripoff.

Endnu en gang tegneserieramasjang. Ikke helt så god som 1'eren, men stadig en balje popcorn værd.

Keanu Reeves mister sin familie i en trafikulykke. Heldigvis ved han alt om, hvordan man overfører afdødes hjerneindhold til kloner, så i løbet af nul komma fem har han en fungerende kopi af sin familie. Dette medfører dog en del problemer. Det er ulovligt, og den virksomhed, han arbejder for, er drevet af hensynsløse militærpersoner, som ikke er interesseret i, at teknologien slipper ud. Resultat: Vild jagt med tiden og hemmelige agenter.

Filmen er ekstremt utroværdig, men...Læs hele anmeldelsen

En 17-årig pige, der har alverdens sygdomme og er bundet til en kørestol, får mistanke om, at hendes mor ikke har rent mel i posen. Og så siger vi ikke mere, ud over at historien er som snydt ud af næsen på “Misery” og omtrent lige så spændende.

Men, men, men … i modsætning til Stephen Kings historie, der hang fint sammen, er der i denne fortælling så mange plothuller, at man gør klogt i at lukke hjernen ned, før man laver popcorn og sætter sig til rette i sofaen. Når jeg alligevel...Læs hele anmeldelsen

Jeg troede egentlig, jeg havde set alle Jason Stathams film, men faldt over den her fra 2012 på Netflix, og hvis jeg har set den før, har jeg i hvert fald ingen erindring om det. Den er også ret svær at skelne fra andre dusinvarer, Statham har medvirket i, men jeg må indrømme, at jeg var godt underholdt af historien, som handler om en 11-årig kinesisk pige med fotografisk hukommelse, der kan bruges som menneskelig usb-nøgle og af samme grund er på flugt fra både den kinesiske og russiske...Læs hele anmeldelsen

Jeg kom ret langt ind i denne film, før det gik op for mig, at jeg havde set den før. Det ødelagde dog ikke fornøjelsen, for jeg kunne stort set intet huske. Filmen udmærker sig mest ved, at instruktøren Roger Donaldson har fået Nicolas Cage til at droppe DAMP-manererne og spille nogenlunde afdæmpet, og Guy Pearce er som sædvanlig rigtig, rigtig god. Sidstnævnte tilbyder førstnævnte at “tage sig af” den mand, der har voldtaget dennes kone (January Jones), og det eneste, han skal gøre til...Læs hele anmeldelsen

"Scream" møder "Contagion" i denne Covid-slasher, som måske er den første af slagsen. Den kunne af samme grund have heddet "Maskernes nat", hvis den titel ikke havde været brugt før. Filmen er instrueret af John Hyams, der med sin forrige film, "Alone", viste, at han kan håndtere klicheer på nye og interessante måder. Men bortset fra smittevinklen er der intet nyt at hente her. God, men trivielt traditionel underholdning for teenagere, der gerne vil skræmmes fra vid og sans.

God, solid underholdning baseret på en virkelig historie, jeg er glad for ikke at have været rodet ind i.

"Spider-Man: Across the Spider-Verse" er en kikset, overambitiøs fortsættelse af mesterværket "Spider-Man: Into the Spider-Verse" fra 2018. Vi følger denne gang Miles Morales, der sammen med Gwen (Spider-Woman) vover sig ind i multiverset, efter at en ny skurk (The Spot) har meldt sin ankomst. Den første film skrev animationshistorie, men handlingen i denne 149 minutters fortsættelse, som prioriterer form over indhold, stritter i alle retninger...Læs hele anmeldelsen

Netop som vi troede, at Saw-serien var slut, kommer dette addendum “from the book of Saw”. Vi er i samme univers som Saw-filmene, hvor en copycat med hang til eksotiske dødsfælder begynder at dræbe politifolk. Der er ikke noget nyt at hente her, og Chris Rock med den stemningsforstyrrende fistelstemme forekommer mig at være et sært valg til hovedrollen, selv om han bakkes kyndigt op af Samuel L. Jackson, der spiller hans far. Hvis man er til blod, hjernemasse og knuste knogler, er det her...Læs hele anmeldelsen

Det her er en god film, der ville blive endnu bedre, hvis man klippede en time ud af den, for den er beklageligvis så længe om at komme i gang, at de utålmodige formentlig står af, før den faktisk ender med at blive interessant og spændende. Hvis man er til udpenslet socialrealisme og plejer at se film i Grand og Gloria, vil man dog sikkert nyde den langtrukne og meget kedelige indledning. Matt Damon leverer en solid præstation som en ærkeamerikansk arbejdsmand, der tager til Marseille for...Læs hele anmeldelsen

En direkte dum start og slutning, men alt andet er ét stort actionbrag, inklusive en spektakulær biljagt midt i Istanbul. Og selv om den onde skurk dør, efterlader han sig to sønner, der kan bruges i senere film..

Velproduceret gyser af den gamle skole om galeanstalt, hvor patienterne har taget magten. Flot scenografi og hyggelig uhygge. Og Kate Beckinsale er bare mums.

Veldrejet, velcastet og hurtigt glemt tøsefilm.

Sværd, sandaler og gode kampscener ... men jeg var ikke synderlig imponeret.

Jævnt underholdende drama fra Anden Verdenskrig centreret om den aldrende kejser Wilhelm (Christopher Plummer), som lever i eksil i Holland, da nazisterne rykker ind, og Himmler kommer på besøg. Intriger, sex og forræderi i rigelige mængder, samt Lily James full frontal. What's not to like?

Selv om Jackie Chan efterhånden ser lidt gammel og træt ud, er der stadig masser af fut i sprællemanden fra Hongkong, som denne gang trækker i sparkedragten for at afstraffe en flok irske terrorister, der har myrdet hans datter. Midt i keglespillet står en anden gammel kending, Pierce Brosnan, der spiller den britiske minister for Nordirland, og en tredje af slagsen, Martin Campbell, har instrueret. Et godt plot med masser af action gør det til en fin tømmermandsfilm, som dog næppe bliver...Læs hele anmeldelsen

James Gray har farvelagt og tonesat en sort-hvid stumfilm med Marion Cotillard som traumatiseret polsk flygtning i kløerne på en charlatan af en bordelvært. Knap så uspiselig som von Triers groteske Griffith-pastiche med Björk, men stadig lovlig melodramatisk for min smag på trods af solide præstationer af Cotillard, Renner og Phoenix.

Billy the Kid var en lovløs bandit, som slog en pæn sjat mennesker ihjel og blev skudt af sin tidligere ven Pat Garrett, som var endt på den rigtige side af loven. Det er den historie, vi kender fra talrige westerns, og som her ses fra en anden vinkel, nemlig gennem øjnene på en 14-årig dreng, Rio, som er på flugt sammen med sin storesøster efter at have skudt sin far (for at redde sin mor). Titlen “The Kid” er med andre ord dobbelttydig, og Billy (Dane DeHaan) er kun med som en malerisk...Læs hele anmeldelsen

Reklamefilm for Ryan Reynolds' kones yndigheder maskeret som thriller. En smule spændende, men hurtigt glemt.

Jeg har meget svært at tage stilling til denne film. Det er en kedelig og langtrukken, men overdådig flot produktion med to gode hovedroller (med nul kemi og masser af filosofisk pølsesnak).

Handlingen er enkel: Myteforsker (Tilda Swinton) finder i Istanbul en flaske med indespærret ånd (Idris Elba), der giver hende tre ønsker mod at få sin frihed, men først vil hun gerne vide lidt om ham, så han bruger det meste af filmen til at fortælle om sit liv og sine oplevelser.

...Læs hele anmeldelsen

Filmen lægger sig handlings- og kvalitetsmæssigt et sted mellem Indiana Jones og Tombraider-filmatiseringerne. Væsentligt dårligere end Indy og klart bedre end Lara, hvis man skal skal vurdere den filmiske underholdningsværdi. Men for fans af de Playstation-spil, historien bygger på (og jeg er blandt dem) er filmen en skuffende nedtur. Figurerne (Nathan Drake og Sully) er helt forkert castet og skildret, og det er meget, meget sjovere selv at deltage i løjerne (om end via controller) end at...Læs hele anmeldelsen

Amerikansk propaganda nydeligt iscenesat af danskeren Nicolai Fuglsig. Hemsworth og Shannon gør deres bedste, men får ikke plads til at agere andet end legetøjssoldater. Se Idi i smotri, hvis du stadig synes, krig er god og spændende underholdning.

Historien bygger på en kendt sag fra Europa, hvor en russisk mand dræbte en dansk flyveleder i schweizisk tjeneste, fordi han mente, han var skyld i hans families død ved et sammenstød i luften over Bodensøen. En gennemlæsning af de amerikanske anmeldelser på Rotten Tomatoes viser, at ingen derovre kender til den oprindelige historie, som i filmen er omplantet til USA. Drabsmanden er dog stadig russer (immigrant) og spilles af Arnold, som altså her tager springet til karakterskuespiller. Det...Læs hele anmeldelsen

Personlig har jeg lige så svært ved at føle sympati for en snigskytte, der på sikker afstand har dræbt 160 mennesker i en ulovlig krig, som jeg har det med Eastwoods kvalmende nationalisme. Og da der derudover absolut ikke er noget filmisk epokegørende ved dette værk, kan jeg kun undre mig over, at det overhovedet kom med i oscarkapløbet.

Tredje og forhåbentlig sidste del af “Fallen”-serien med Gerard Butler som Secret Service-agenten Mike Banning og Morgan Freeman som præsident Trumbull. Freeman ligger dog i koma det meste af tiden, mens Banning jagtes af FBI, fordi de tror, det droneangreb der tog livet af hele SS-korpset (undtagen I-ved-hvem), var orkestreret af I-ved-hvem. Både over- og underskurkens identiteter er uendelig nemme at gætte, og naturligvis ender det hele med, at de gode vinder. Handlingen er en parade af...Læs hele anmeldelsen

Det er meget svært at se meningen med denne biopic om en debil idiot, der har englandsrekord i voldelig adfærd. Vi får ikke rigtig nogen forklaring på, hvorfor han opfører sig, som han gør, men Tom Hardy spiller ham ganske overbevisende. Det ville dog have været rart, hvis Refn havde haft en eller anden idé med filmen.

Denne serie indeholder scener af voldelig og seksuel karakter.

JA, FOR HELVEDE. ELLERS VILLE JEG JO IKKE SE DEN!

Volden er dog ikke videre udpenslet og sadistisk, og de seksuelle optrin er få og - for perioden - forholdsvis passionsløse.

PIA MØDTE MIG SOM 16-ÅRIG, MEN DE LORTE-CASTERE VÆLGER EN 31-ÅRIG TIL AT SPILLE ROLLEN. HVORDAN KAN DET BLIVE MIT PROBLEM, AT HØJSTATUSBORGERDYR BILLE AUGUST OG PERNILLE AUGUST IKKE HAR EN DATTER I RETTE ALDERSKLASSE? HVA'? HVA...Læs hele anmeldelsen

Et umage par skal gå en rute sammen. Gammelt nag og ny forståelse/kærlighed skal dukke op.

Der er prægnante pauser, dybe tvetydige replikker, close-ups af skuespillere i vildrede. Men den er ikke særlig godt skrevet eller instrueret. Den hakker afsted.

Lars Brygmans far er en tumpet karikatur (ikke rigtig morsom, ikke rigtig led) og datteren er heller ikke for god.

Bo Tao skyder den til 66% i mål og spøjler løs i...Læs hele anmeldelsen

Lige så begejstret som jeg var for instruktøren Joe Carnahan og skuespilleren Frank Grillos forrige samarbejde, “Boss Level”, lige så skuffet blev jeg over denne ellers ganske velproducerede actionfilm, der hovedsagelig foregår i arresten på en politistation, hvor to mænd, der meget gerne vil slå hinanden ihjel (Frank Grillo og Gerard Butler), er spærret inde i hver sin celle. Der er megen snak i starten, og actionscenerne lader vente på sig, men der begynder at...Læs hele anmeldelsen

Forfatteren/instruktøren, som givetvis har set “Final Destination”, har her lavet en velproduceret gang gys med så megen distance, at det næppe kan få andre end børnehavebørn til at skide i bukserne. Okay popcorn-underholdning med den kønne Elizabeth Lail fra “You” i hovedrollen som nybagt og naiv sygeplejerske, der downloader en app, som fortæller en, hvornår man skal dø.

Vinterbergs film handler om fire midtvejskriseramte skolelærere, som prøver at drikke problemerne væk, hvilket naturligvis kun kan gå galt. Undskyldningen for deres drukfælleskab er en teori af en norsk psykolog om, at alting ville gå meget bedre, hvis man altid rendte rundt med ½ promille i blodet, men det er og bliver en undskyldning. Lærernes hverdag er kedelig, deres omgivelser er kedelige, deres familier er kedelige, og det ville filmen også være, hvis det ikke var for de undertiden...Læs hele anmeldelsen

Velproduceret og velspillet ligegyldighed med den dobbelte oscarvinder Hilary Swank, som af en eller anden grund ikke kan få gode roller i Hollywood længere.

Jules Verne skrev bogen, som denne film er baseret på, i 1863, da Afrika endnu ikke var fuldt udforsket, det britiske imperium forsøgte at herske over verden, og "Den hvide mands byrde" var tidens accepterede filosofi. 

Det var i 1958, Lille Per sang "En sort lille n*gg*r fra Afrika", og denne film, som udkom fire år senere, viser, at også Hollywood stadig levede et sted i fortiden.

Filmen har alle klicheerne med: Den tydeligvis hvide (men mørkhårede og solbrændte) indfødte...Læs hele anmeldelsen

Hvis man er teatertosset, er det da muligt, man kan få noget positivt ud af otte enaktere på hver godt tyve minutter fyldt med snak, snak, snak, som lige så godt kunne have været opført på en intimscene. Denne tv-krimi har med andre ord ikke særlig meget til fælles med de serier, vi er vant til at se, bortset fra at kameraarbejdet er til UG. Afsnittene foregår på ét (hver gang nyt) sted med Ulrich Thomsen og en gæsteskuespiller og kunne meget nemt overføres til en teaterscene med otte...Læs hele anmeldelsen

Den sande historie om den navnkundige norske sabotørs bedrifter under Anden Verdenskrig og hans kamp for at overvinde sine indre dæmoner.

Flot film, men dramaturgisk makværk. Er der en manuskriptdoktor derude?

Den skamroste Kubrick vandt umistelig hæder med 'Spartacus', 'Ærens vej', '2001' og 'A Clockwork Orange', men den seneste del af hans produktion er altså noget opreklameret gylle, således også denne næsten handlingsløse krigsfilm, som det er meget svært at se meningen med. Indledningen med den storsvovlende eksercersergent er dog guld værd.

"Ghostbusters: Afterlife" var en glædelig overraskelse oven på en del kiksede forsøg på at genoplive franchisen, og den gav åbenbart produktionsholdet blod på tanden, så de satte alle sejl til med den uundgåelige fortsættelse.

Det skulle de ikke have gjort.

Ikke alene får vi serveret det nye hold fra den forrige film, men også stort set hele den originale besætning (minus Sigourney Weaver, Rick Moranis og afdøde Harold Ramis) plus en gammel...Læs hele anmeldelsen

Hvem bliver ikke nysgerrig, når de hører om en splatterfilm om et punkband, der rager uklar med en flok naziskinheads anført af Sir Patrick Stewart, oven i købet med kultstatus og gode anmeldelser? Det blev jeg i hvert fald, og jeg blev også skuffet, for den levede bestemt ikke op til mine forventninger.

Handlingen er sådan set ganske enkel: Et medlem af punkbandet bliver ufrivilligt vidne til at mord i et baglokale på et spillested drevet af nynazister ude på bøhlandet i Oregon,...Læs hele anmeldelsen

Stilfuldt serveret og gåsehudsfremkaldende gyser om mystisk entitet, der forfølger ung pige, men ærgerligt nok får vi hverken en slutning eller forklaring på, hvad fanden der foregår, og det er der kun ét ord for: Narrefisse.

Ren form og nul indhold med cirka syv pittoreske likvideringer i minuttet. Spis popcorn til, men pas på, du ikke får dem galt i halsen.

Mord med krav maga og skydevåben på 100 måder. Ligesom 1'eren og 2′eren ren form og nul indhold med cirka syv pittoreske likvideringer i minuttet. Pas stadig på, du ikke får popcornene galt i halsen.

Mord med krav maga og skydevåben på 100 måder. Ligesom 1'eren ren form og nul indhold med cirka syv pittoreske likvideringer i minuttet. Spis popcorn til, men pas på, du ikke får dem galt i halsen.

Ole Christian Madsens fremstilling af de påståede terrorist-attentater ved Krudttønden og Synagogen i 2015 følger de to ofre, Finn Nørgaard (Lars Brygmann) og Dan Uzan (Adam Buschard), gerningsmanden Omar Abdel Hamid El-Hussein (Albert Arthur Amiryanand) og en (fiktiv) AKS-betjent (Nikolaj Coster-Waldau). Jeg undrer mig over, hvorfor en ikke-eksisterende politimands helbred og samlivsproblemer fylder mere end attentatmandens baggrund, som kun nævnes perifert. Måske fordi det var Coster-...Læs hele anmeldelsen

Velproduceret, men forudsigelig og ligegyldig tøsekrimi. Man ved, manuskriptforfatteren er på glatis, når historien ikke kan fortælles uden massevis af skilte.

En gang totalt meningsløs farvelade. Billederne og musikken er som altid hos Tornatore en vidunderlig oplevelse, men far er skuffet. Så den lange version, men den korte havde været rigeligt.

Præcis lige så åndssvag og underholdende som forgængeren, Olympus Has Fallen. Min reptilhjerne nød gensynet.

Man skal være noget af en lokalpatriot for at sætte pris på denne udvidede spillefilm, som kunne være blevet så meget bedre med et hollywoodbudget, professionelle effektmagere, internationale skuespillere, flotte kampscener og en visuel instruktør som Ridley Scott ved roret. Nu får vi i stedet en provinsiel, småhyggelig danmarkshistorie pædagogisk serveret på nudansk af Tordenskjolds Soldater anført af Trine Dyrholm, som jeg personligt meget gerne ville sende på pension. Men bevares, det er...Læs hele anmeldelsen

Dårlig fortsættelse af en god film. Se den første.

En politipsykolog forsøger at berolige en eksfange, der truer med at springe ud fra et hoteltag på Manhattan, mens verdens største diamantkup kører i baggrunden.

Bestemt ikke noget mesterværk, men ikke desto mindre ganske underholdende, hvis man er villig til at se igennem fingre med en overflod af plothuller.

Som dansker er jeg ikke fan af baseball. Det er et spil for tøsedrenge. Men denne film handler ikke om baseball. Den handler om at administrere baseball, og Brad Pitt og hans medskuespillere gør det faktisk lidt mere interessant, end det fortjener. Med andre ord: Jeg kedede mig ikke voldsomt. Filmen har i hvert fald én god replik, som jeg sent vil glemme: "Han har en grim kæreste. En grim kæreste betyder nul selvtillid."

Det er rent faktisk lykkedes auteuren Michael Sarnoski at få Nicolas Cage til at spille afdæmpet, hvilket er noget af en bedrift, men det ændrer ikke, at denne film, som har fået de amerikanske kritikere til at komme i bukserne, er en langtrukken og stort set meningsløs gang narrefisse. Cage spiller en aldrende, tidligere mesterkok, som nu bor i en hytte i Oregons dybe skove sammen med en gris, der er god til at finde trøfler. Beklageligvis stjæler nogen grisen, og så går jagten på...Læs hele anmeldelsen

Denne sf-film om en far og hans teenagedatter på skattejagt på en fjern og ugæstfri måne er på trods af det spinkle budget ganske pæn at se på, men plottet er for tyndt og tempoet for sløvt.

Flot, men i sidste ende kedelig eventyrfilm om en sej fyr, der kæmper mod sataniske kræfter i 1600-tallets England.

James Bond-film under gennemsnittet – fra dengang, hvor de afghanske frihedskæmpere stadig var Vestens venner.

Alle elementerne er med, og alligevel mangler der meget. Timothy Dalton er også alt for sympatisk til at spille en overbevisende 007.

Man kan få lidt fornøjelse af at spotte små skuespillere som ikke mindst Thomas Wheatley (Heimi Henderson i...Læs hele anmeldelsen

Hvad gør man, når ens kone bliver indlagt med hjertesvigt, og børnene skal passes? 

Man køber en ai-barnepige, som tager sig af ungerne, mens man er på arbejdet, der stadig varetages af rigtige mennesker, selv om robotterne står på spring. At hun ligner Megan Fox til forveksling og er klar til at servicere sin ejer på enhver tænkelig måde, gør hende derudover til andet og mere end almindelig husmorafløser (hvis I forstår, hvad jeg mener).

Ligheden skyldes, at det er ...Læs hele anmeldelsen

Ikke nær så slem, som man kunne frygte ─ men bestemt heller ikke noget at skrive ret meget mere end et tweet hjem om. Dårligt udtænkt historie med fjollede plothuller, præcis som i 2'eren, der heller ikke var for god. Vidste straks, hvem skurken var, da jeg i forteksterne så, at de havde genbrugt Dougray Scott fra "Mission Impossible 2". Men hvis du vil underholdes, er denne film stadig et bedre bud end sovepillen "Boyhood".

Over-hypet moderne horror for sadister og gamle grise. En endeløs splatterfilm, der er sygeligt besat af unge pigelår og sygeligt-sygeligt besat af at vansire kvinder på det grusomste. Instruktøren virker ikke som nogen rar mand.

Teknisk er den i orden, og gore-effekterne er dejligt old school. Man kan næsten lugte latex’en. Men den er en sært deprimerende oplevelse for en film, der er lavet som en hyldest til 1980’ernes uhøjtidelige splatter-klassikere. Hvis det er den slags, man er...Læs hele anmeldelsen

Har aldrig rigtig forstået denne rodede og usammenhængende films popularitet og prøvede nu at se den for tredje (og formentlig sidste) gang i forgæves håb om, at en eller anden tiøre ville falde. Men okay ─ en film, man gider se tre gange, har vel visse fortrin. Den kaotiske handling er i sig selv én stor McGuffin, der kun tjener til at anbringe hovedpersonerne i bizarre situationer, som kan vise deres mange sider. Det er typisk Coen og nok derfor, den ikke rigtig swinger for plotfetichisten...Læs hele anmeldelsen

En ujævn blanding af gangster movie, heist story og kræft-tåreperser. Holdet spiller fint, men det er alt sammen lidt forudsigeligt og småkedeligt.

Guy Ritchie har godt nok forstået fortællekunstens regel nummer 1: “Show, don't tell”, men modificerer den til sin egen “show and tell”-variation, hvor han på bedste Blake & Mortimer-manér viser, hvad der sker, samtidig med at nogen absolut skal fortælle det voice over. Det er dårlig stil og absolut ulideligt i længden, og når han så samtidig laver endnu en britisk gangsterkomedie, der ligner alle de forrige til forveksling, og lader den køre i næsten to timer, bliver man meget træt og...Læs hele anmeldelsen

Antonio Banderas spiller (med hilsen til Onassis og Hergé) en gal græker, Aristotle Papadopolous, som vil tilintetgøre EU, der har sendt hans land på fallittens rand, og de eneste, der kan stoppe ham, er Samuel Jackson, Ryan Reynolds og Salma Hayek. Den første film i serien var klart bedre end den her, som er ualmindelig dum, plat og fjollet, men dog ganske flot produceret. Hvis man er til Walter & Carlo og Jul på Vesterbro, vil jeg tro, den lige kan gå an, men husk at tage hovedet under...Læs hele anmeldelsen

"The Running Man" for teenagere. Udmærket lavet, men den svage slutning trækker ned i karakterbogen.

Det allerbedste ved slutningen på serien er, at det er slutningen. Der er et par gode actionscener undervejs, hvorimod det emotionelle personfnidder aldrig bliver overbevisende. Det er sørgeligt, at man lod sig lokke af håbet om ussel mammon og lavede to halvdårlige film på fire timer i stedet for én god på to.

Joaquin Phoenix viste i The Master (2012) at han kunne være exceptionelt tynd, sølle, ulækker, ond og farlig. Her får han en chance til. I klovnesko endda.

I Joker spiller han meget overbevisende en fattig, sindssyg, ydmyget klovn, der får nok og begynder at skyde.

Det hele foregår, meget veldesignet, i et mystisk sluthalvfjerdser-startfirser New York mash-...Læs hele anmeldelsen

Alle, der har læst Bram Stokers "Dracula" eller set en af de mange filmatiseringer, kender afsnittet om den transsylvanske greves sørejse fra Bulgarien til England og er bekendt med alt, hvad der sker undervejs, før det gode skib Demeter når frem uden en levende sjæl om bord. Vi kender med andre ord alle handlingens vinkler i forvejen, så det eneste, der er tilbage i Dreamworks' tro gengivelse af skibsloggen, er at kæle for detaljerne, og det bliver gjort. Scenografien er vellykket, den...Læs hele anmeldelsen

Så blev den kronologiske nummer tre i rækken af Dan Browns fem Robert Langdon-romaner omsider filmatiseret, efter at Ron Howard og Tom Hanks havde opgivet at få den skåret ned til spillefilmsformat, hvilket undrer mig såre, da historien netop med fordel kunne være blevet forkortet til en intens spændingsfilm. I stedet er den endt som langtrukken og småkedelig tv-miniserie på 10 afsnit med ændret slutning og placering som nummer 1 i serien, hvilket undrer mig at Dan Brown har godkendt....Læs hele anmeldelsen

Gumpetungt og kikset forsøg på at lave en ny “All the President's Men” gennem skildring af de angiveligt tunge sjælekvaler, der lå bag Washington Posts beslutning om at trodse Nixon og trykke The Pentagon Papers. Selv om alle spiller pænt og nydeligt, mærker man klart manglen på dramatisk sprængstof, og det er uforståeligt, hvorfor den spinkle historie skal trækkes ud til to timers længde. Den første fjerdedel er gabende kedelig og resten lala. Spielberg er helt klart bedst, når han laver...Læs hele anmeldelsen

Tre unge med henholdsvis OCD, Tourettes og anoreksi stikker af fra anstalten, og det kunne være blevet en god farce, men historien forbliver pæn, velfriseret og uinteressant.

Franskproduceret western med en fantastisk cast bestående af John C. Reilly, Joaquin Phoenix, Jake Gyllenhaal og Riz Ahmed. Desværre er historien planløs og rodet, og det hele fiser langsomt ud som en våd lynkineser.

Forglemmelig og veludført bittersød komedie.

Bittersød betyder at skurkenes slag gør ondt, men komedie at det hele alligevel holdes tilstrækkeligt let.

Sympatiske Steve Carell spiller dumt svin med overraskende talent, og Sam Rockwell spiller den rolle, der i gamle dage ville være gået til Bill Murray.

Det er noget med at være forståeligt tvær teenager, der begynder at kigge uden for familien for at finde noget interessant.

Få grin, få overraskelser.

En...Læs hele anmeldelsen

Velproduceret, lallende idioti, der er tæt på at blive reddet af Tom Hardy og Michelle Williams, men også kun tæt på. Pop noget majs og slå hjernen fra, hvis du vil have den til at glide ned.

Velproduceret, men totalt ligegyldig historie. Husk dog, at en halvdårlig Statham-film altid er bedre end ingen Statham-film, og der er et par rigtig gode slagsmål her.

Lidt for smart ─ helt ned til 2-tallet i titlen. Røvkedelig buddy-movie, som selv Denzel ikke kan trække op af det dynd, som Wahlberg altid har befundet sig i. End ikke Paula Patton kan redde den.

Adam Driver er en mand, som ikke er en mand, fordi han er fra en rumrejsende civilisation, der levede for 65 millioner år siden, men alligevel lignede mennesker til forveksling. Hans rumskib styrter ned på Jorden, fordi det uheldigvis rammer netop den samme, berømte meteor, der sidenhen (til sidst i filmen) udrydder alle de dinosaurer, som jo netop gik omkring på vores planet dengang. 

Filmen går ud på, at han sammen med den eneste anden overlevende (en pige, som taler et uforståeligt...Læs hele anmeldelsen

Fantastisk ensemble, ja, men dybt kedelig historie. 

Filmatiseret triviallitteratur præsenteret som science fiction. Dårlig kopi af "Hunger Games", som er en dårlig kopi af "The Running Man". Meget godt lavet, men totalt ligegyldig. Glem den.

En øretæveindbydende møgunge, som har modtaget et stykke kul i i julegave, hyrer en lejemorder til at nakke Julemanden. Det kunne (muligvis) have været sjovt, men i denne version er det bare dummere end snot. Mel Gibson og Walton Goggins slæber sig uoplagte igennem et elendigt manuskript blottet for julestemning.

Robert Langdon har det med at møde smukke kvinder uden nogensinde at få noget på den dumme, og selv om det på sæt og vis gør historien mere realistisk end en Bond-film, er det jo ikke derfor, vi går i biffen, vel?

Den tredje Dan Brown-filmatisering er lige så dum, usandsynlig og dårligt plottet som de to andre. Læs bøgerne i stedet. Der får man da i det mindste det vanvittige sludder forklaret, så man kan forstå det.

Præcis lige så ligegyldig som "Divergent". Guvernanteroman maskeret som science fiction for dumme teenagere. Ren "Hunger Games"-ripoff. Glem den og hvad der ellers måtte komme af efterfølgere.

Politisk korrekt og derfor også lumsk kedelig levnedsskildring af en af Det Hvide Hus' house niggers (altså sorte butlere - og undskyld udtrykket, men det bruger de selv) med Forrest Whitaker i endnu en udmærket præstation. Men jeg gabte som sagt en del gange undervejs, men vågnede brat, hver gang en ny præsident indtog sin plads i Det Ovale Kontor, for casteren har givetvis været på syre. Robin Williams som Eisenhower - huh? James Marsden som JFK - ahva'? Liev Schreiber som LBJ - ahva'...Læs hele anmeldelsen