Bedste film på streaming lige nu: Viaplay

Fantastisk flot billedfabel, som kunne have været så meget bedre med næsten enhver anden end den talentudfordrede Kristen Stewart som Snehvide. Men Theron er formidabel som den onde, onde dronning.

Netop som vi troede, at Saw-serien var slut, kommer dette addendum “from the book of Saw”. Vi er i samme univers som Saw-filmene, hvor en copycat med hang til eksotiske dødsfælder begynder at dræbe politifolk. Der er ikke noget nyt at hente her, og Chris Rock med den stemningsforstyrrende fistelstemme forekommer mig at være et sært valg til hovedrollen, selv om han bakkes kyndigt op af Samuel L. Jackson, der spiller hans far. Hvis man er til blod, hjernemasse og knuste knogler, er det her...Læs hele anmeldelsen

Det her er en god film, der ville blive endnu bedre, hvis man klippede en time ud af den, for den er beklageligvis så længe om at komme i gang, at de utålmodige formentlig står af, før den faktisk ender med at blive interessant og spændende. Hvis man er til udpenslet socialrealisme og plejer at se film i Grand og Gloria, vil man dog sikkert nyde den langtrukne og meget kedelige indledning. Matt Damon leverer en solid præstation som en ærkeamerikansk arbejdsmand, der tager til Marseille for...Læs hele anmeldelsen

Filmen foregår i USA, men er en australsk produktion, og den sprælske billedside synes da også Baz Luhrmann-inspireret. Der er masser af dynamiske, farverige shots og skæve vinkler. Personerne, scenografien og  kostumerne er også ret luhrmannske, og historiens centrale familie, der bor i en forfalden brooklynsk brownstone-bygning, er fint skildret,  men der er ikke nær så mange edderkopper som forventet. Faktisk kun én, der er kommet hertil som lille med et meteor, men den vokser hurtigt og...Læs hele anmeldelsen

Dusinvare med utroværdig, men veldrejet historie. Kritikerne hader den, men jeg var sgu meget godt underholdt. Rart at se Brosnan som usympatisk møgdyr.

Christopher Nolan, som tidligere lavede mesterværker som "Memento", "The Prestige" og "Inception", har siden han afsluttede sin Batman-trilogi skøjtet rundt på tynd is, først med Interstellar, som handlede om ormehuller og sorte huller og beklageligvis også plothuller, endda i kosmisk målestok; dernæst "Dunkirk", der ikke når Joe Wrights onetake-scene fra stranden samme sted i "Atonement" til sokkeholderne, og nu "Tenet", der er så kringlet, mystisk og fyldt med pseudovidenskabelige...Læs hele anmeldelsen

Sværd, sandaler og gode kampscener ... men jeg var ikke synderlig imponeret.

Selv om Jackie Chan efterhånden ser lidt gammel og træt ud, er der stadig masser af fut i sprællemanden fra Hongkong, som denne gang trækker i sparkedragten for at afstraffe en flok irske terrorister, der har myrdet hans datter. Midt i keglespillet står en anden gammel kending, Pierce Brosnan, der spiller den britiske minister for Nordirland, og en tredje af slagsen, Martin Campbell, har instrueret. Et godt plot med masser af action gør det til en fin tømmermandsfilm, som dog næppe bliver...Læs hele anmeldelsen

Glimrende film, der bestemt bør ses, men kunne have været så meget bedre, hvis man havde undgået de mange, mange goofs og plothuller og droppet den totalt latterlige slutning.

Billy the Kid var en lovløs bandit, som slog en pæn sjat mennesker ihjel og blev skudt af sin tidligere ven Pat Garrett, som var endt på den rigtige side af loven. Det er den historie, vi kender fra talrige westerns, og som her ses fra en anden vinkel, nemlig gennem øjnene på en 14-årig dreng, Rio, som er på flugt sammen med sin storesøster efter at have skudt sin far (for at redde sin mor). Titlen “The Kid” er med andre ord dobbelttydig, og Billy (Dane DeHaan) er kun med som en malerisk...Læs hele anmeldelsen

Guy Ritchie, som sidste år overraskede os med en seriøs krigsfilm, "The Covenant", er vendt tilbage til sin vante gænge, kendt fra "Operation Fortune", "Wrath Of Man", "The Gentlemen" og så videre, og Ritchies sjove, voldelige drengerøvsstil  kombineret med amerikanernes forkærlighed for at se nazister få tæsk på det store lærred kunne muligvis give hans nyeste film medvind - men der er desværre meget langt til "Navarones kanoner" og "Ørneborgen" her.

...Læs hele anmeldelsen

Vi er i USA omkring 1960, hvor en kvinde, der har overlevet Anden Verdenskrigs rædsler, mener at genkende en mand som den SS-soldat, der voldtog hende og dræbte hendes søster i 1945. Hun tager ham til fange og begynder at afhøre ham, men han nægter at være den, hun tror.

De to svenskere Noomi Rapace og Joel Kinnaman spiller fremragende her, men lige fra starten undrede jeg mig over, hvorfor det skulle være så svært at konstatere, om manden virkelig var forhenværende SS-soldat, for de...Læs hele anmeldelsen

Reklamefilm for Ryan Reynolds' kones yndigheder maskeret som thriller. En smule spændende, men hurtigt glemt.

Filmen lægger sig handlings- og kvalitetsmæssigt et sted mellem Indiana Jones og Tombraider-filmatiseringerne. Væsentligt dårligere end Indy og klart bedre end Lara, hvis man skal skal vurdere den filmiske underholdningsværdi. Men for fans af de Playstation-spil, historien bygger på (og jeg er blandt dem) er filmen en skuffende nedtur. Figurerne (Nathan Drake og Sully) er helt forkert castet og skildret, og det er meget, meget sjovere selv at deltage i løjerne (om end via controller) end at...Læs hele anmeldelsen

Richard Curtis er manden, der gav os manuskripter til “Fire bryllupper og en begravelse”, “Love, Actually” og andre fine film, og her har vi en rigtig god idé, som desværre tabes på gulvet og ender i en gang planløst fjolleri, som selv en instruktør som Danny Boyle desværre ikke formår at rette op på.

Efter en trafikulykke vågner musikeren Jack Malik op i en verden, hvor The Beatles aldrig har eksisteret. Han er tilsyneladende den eneste, der kan huske deres sange, og han beslutter at...Læs hele anmeldelsen

Amerikansk propaganda nydeligt iscenesat af danskeren Nicolai Fuglsig. Hemsworth og Shannon gør deres bedste, men får ikke plads til at agere andet end legetøjssoldater. Se Idi i smotri, hvis du stadig synes, krig er god og spændende underholdning.

Personlig har jeg lige så svært ved at føle sympati for en snigskytte, der på sikker afstand har dræbt 160 mennesker i en ulovlig krig, som jeg har det med Eastwoods kvalmende nationalisme. Og da der derudover absolut ikke er noget filmisk epokegørende ved dette værk, kan jeg kun undre mig over, at det overhovedet kom med i oscarkapløbet.

Tredje og forhåbentlig sidste del af “Fallen”-serien med Gerard Butler som Secret Service-agenten Mike Banning og Morgan Freeman som præsident Trumbull. Freeman ligger dog i koma det meste af tiden, mens Banning jagtes af FBI, fordi de tror, det droneangreb der tog livet af hele SS-korpset (undtagen I-ved-hvem), var orkestreret af I-ved-hvem. Både over- og underskurkens identiteter er uendelig nemme at gætte, og naturligvis ender det hele med, at de gode vinder. Handlingen er en parade af...Læs hele anmeldelsen

Den succesfulde midaldrende erhvervskvinde Romy Mathis (Nicole Kidman) har på overfladen et perfekt forhold til ægtemanden Jacob (Antonio Banderas), men er utilfreds med sit sexliv og indleder en hemmelig og intens affære med Samuel (Harris Dickinson), en ung praktikant i hendes firma. Deres seksuelle excesser bliver stadig mere grænseoverskridende, og Samuel presser ubønhørligt hendes personlige grænser.

Filmen forsøger at udforske komplekse temaer som overgangsalder, begær og...Læs hele anmeldelsen

Langtrukken, middelmådig spionthriller. Spild af tid og gode kræfter.

Denne serie indeholder scener af voldelig og seksuel karakter.

JA, FOR HELVEDE. ELLERS VILLE JEG JO IKKE SE DEN!

Volden er dog ikke videre udpenslet og sadistisk, og de seksuelle optrin er få og - for perioden - forholdsvis passionsløse.

PIA MØDTE MIG SOM 16-ÅRIG, MEN DE LORTE-CASTERE VÆLGER EN 31-ÅRIG TIL AT SPILLE ROLLEN. HVORDAN KAN DET BLIVE MIT PROBLEM, AT HØJSTATUSBORGERDYR BILLE AUGUST OG PERNILLE AUGUST IKKE HAR EN DATTER I RETTE ALDERSKLASSE? HVA'? HVA...Læs hele anmeldelsen

Et umage par skal gå en rute sammen. Gammelt nag og ny forståelse/kærlighed skal dukke op.

Der er prægnante pauser, dybe tvetydige replikker, close-ups af skuespillere i vildrede. Men den er ikke særlig godt skrevet eller instrueret. Den hakker afsted.

Lars Brygmans far er en tumpet karikatur (ikke rigtig morsom, ikke rigtig led) og datteren er heller ikke for god.

Bo Tao skyder den til 66% i mål og spøjler løs i...Læs hele anmeldelsen

Lige så begejstret som jeg var for instruktøren Joe Carnahan og skuespilleren Frank Grillos forrige samarbejde, “Boss Level”, lige så skuffet blev jeg over denne ellers ganske velproducerede actionfilm, der hovedsagelig foregår i arresten på en politistation, hvor to mænd, der meget gerne vil slå hinanden ihjel (Frank Grillo og Gerard Butler), er spærret inde i hver sin celle. Der er megen snak i starten, og actionscenerne lader vente på sig, men der begynder at...Læs hele anmeldelsen

Forfatteren/instruktøren, som givetvis har set “Final Destination”, har her lavet en velproduceret gang gys med så megen distance, at det næppe kan få andre end børnehavebørn til at skide i bukserne. Okay popcorn-underholdning med den kønne Elizabeth Lail fra “You” i hovedrollen som nybagt og naiv sygeplejerske, der downloader en app, som fortæller en, hvornår man skal dø.

Vinterbergs film handler om fire midtvejskriseramte skolelærere, som prøver at drikke problemerne væk, hvilket naturligvis kun kan gå galt. Undskyldningen for deres drukfælleskab er en teori af en norsk psykolog om, at alting ville gå meget bedre, hvis man altid rendte rundt med ½ promille i blodet, men det er og bliver en undskyldning. Lærernes hverdag er kedelig, deres omgivelser er kedelige, deres familier er kedelige, og det ville filmen også være, hvis det ikke var for de undertiden...Læs hele anmeldelsen

Hvis man er teatertosset, er det da muligt, man kan få noget positivt ud af otte enaktere på hver godt tyve minutter fyldt med snak, snak, snak, som lige så godt kunne have været opført på en intimscene. Denne tv-krimi har med andre ord ikke særlig meget til fælles med de serier, vi er vant til at se, bortset fra at kameraarbejdet er til UG. Afsnittene foregår på ét (hver gang nyt) sted med Ulrich Thomsen og en gæsteskuespiller og kunne meget nemt overføres til en teaterscene med otte...Læs hele anmeldelsen

Den sande historie om den navnkundige norske sabotørs bedrifter under Anden Verdenskrig og hans kamp for at overvinde sine indre dæmoner.

Flot film, men dramaturgisk makværk. Er der en manuskriptdoktor derude?

Ideen er faktisk rigtig god. Der er en besætning af tre russiske og tre amerikanske astronauter på I.S.S., da Tredje Verdenskrig bryder ud. Man kan indvende, at der normalt er endnu flere nationer repræsenteret på rumstationen, men det er selvfølgelig kogt ned til to rivaliserende lande for spændingens skyld. Og efter en (alt for kort) præsentation af personerne stiger spændingen faktisk mærkbart, da begge parter af deres respektive lande får at vide, at de skal erobre stationen for enhver...Læs hele anmeldelsen

Stilfuldt serveret og gåsehudsfremkaldende gyser om mystisk entitet, der forfølger ung pige, men ærgerligt nok får vi hverken en slutning eller forklaring på, hvad fanden der foregår, og det er der kun ét ord for: Narrefisse.

Ren form og nul indhold med cirka syv pittoreske likvideringer i minuttet. Spis popcorn til, men pas på, du ikke får dem galt i halsen.

Mord med krav maga og skydevåben på 100 måder. Ligesom 1'eren og 2′eren ren form og nul indhold med cirka syv pittoreske likvideringer i minuttet. Pas stadig på, du ikke får popcornene galt i halsen.

Mord med krav maga og skydevåben på 100 måder. Ligesom 1'eren ren form og nul indhold med cirka syv pittoreske likvideringer i minuttet. Spis popcorn til, men pas på, du ikke får dem galt i halsen.

Ole Christian Madsens fremstilling af de påståede terrorist-attentater ved Krudttønden og Synagogen i 2015 følger de to ofre, Finn Nørgaard (Lars Brygmann) og Dan Uzan (Adam Buschard), gerningsmanden Omar Abdel Hamid El-Hussein (Albert Arthur Amiryanand) og en (fiktiv) AKS-betjent (Nikolaj Coster-Waldau). Jeg undrer mig over, hvorfor en ikke-eksisterende politimands helbred og samlivsproblemer fylder mere end attentatmandens baggrund, som kun nævnes perifert. Måske fordi det var Coster-...Læs hele anmeldelsen

Velproduceret, men forudsigelig og ligegyldig tøsekrimi. Man ved, manuskriptforfatteren er på glatis, når historien ikke kan fortælles uden massevis af skilte.

Præcis lige så åndssvag og underholdende som forgængeren, Olympus Has Fallen. Min reptilhjerne nød gensynet.

Han er ung og smuk. Det er hun også. Replikkerne er hørt før. Optrinene er set før. Dilemmaerne er udforsket før.

Men bare det sidste, store kunstkup og så kan de, unge og smukke gå på tidlig og sexet pension. Osv. osv.

Lidt kedeligt for den erfarne filmkigger. Verden byder på mange bedre kup-film...Læs hele anmeldelsen

Faktisk røvuhyggelig og gåsehudsfremkaldende et langt stykke hen ad vejen, men slutningen skuffer fælt.

Dårlig fortsættelse af en god film. Se den første.

Som dansker er jeg ikke fan af baseball. Det er et spil for tøsedrenge. Men denne film handler ikke om baseball. Den handler om at administrere baseball, og Brad Pitt og hans medskuespillere gør det faktisk lidt mere interessant, end det fortjener. Med andre ord: Jeg kedede mig ikke voldsomt. Filmen har i hvert fald én god replik, som jeg sent vil glemme: "Han har en grim kæreste. En grim kæreste betyder nul selvtillid."

Lystspil skal jo forestille at være sjove, så jeg forstår slet ikke, hvorfor denne komplet umorsomme Jennifer Lawrence-film har fået så god kritik i hjemlandet. Måske fordi den udfordrer et tabu, som vi har accepteret her i Danmark i århundreder: at det er i orden at tage mod betaling (penge eller naturalier) for sex. Det sker jo for pokker i ethvert parforhold overalt i verden, men er åbenbart stadig opsigtsvækkende i USA, selv om det var amerikaneren Robert F. Heinlein, der lærte os...Læs hele anmeldelsen

Børsmægleren Nicholas Winton reddede kort før Anden Verdenskrig 669 jødiske børn ud af Tjekkoslovakiet, før nazisterne kunne slå kløerne i dem, og dette er hans historie, som absolut er værd at mindes, men desværre falder tungt til jorden i denne BBC-producerede version.

"One Life" er et dårligt skrevet dokudrama, der er mere doku end drama. Dialogen er rutinepræget og personskildringerne mangelfulde, og det er kun Anthony Hopkins i rollen som den aldrende Winton, der hiver et par...Læs hele anmeldelsen

Det er rent faktisk lykkedes auteuren Michael Sarnoski at få Nicolas Cage til at spille afdæmpet, hvilket er noget af en bedrift, men det ændrer ikke, at denne film, som har fået de amerikanske kritikere til at komme i bukserne, er en langtrukken og stort set meningsløs gang narrefisse. Cage spiller en aldrende, tidligere mesterkok, som nu bor i en hytte i Oregons dybe skove sammen med en gris, der er god til at finde trøfler. Beklageligvis stjæler nogen grisen, og så går jagten på...Læs hele anmeldelsen

Denne sf-film om en far og hans teenagedatter på skattejagt på en fjern og ugæstfri måne er på trods af det spinkle budget ganske pæn at se på, men plottet er for tyndt og tempoet for sløvt.

Pseudosocialrealistisk action-adventure med Sly Stallone i hovedrollen som aldrende superhelt og Pilou Asbæk som led, fnisende skurk med Jacob Holdt-skæg. Begge spiller udmærket (Pilou er bedre her end i GOT), men historien er en uskøn kompilation af klicheer, og det hele virker gennemført discountagtigt. Hvis du tænder på køkkenbordsrealisme garneret med superkræfter, så se “Daredevil” i stedet; hvis du slet ikke kan undvære gigtplagede superhelte, så se “Logan”; og hvis du er til enlige...Læs hele anmeldelsen

Flot, men i sidste ende kedelig eventyrfilm om en sej fyr, der kæmper mod sataniske kræfter i 1600-tallets England.

Mike Leigh. Så kameraet tændes, vi følger nogle almindelige mennesker, der lever deres hverdagstragedie. Inden der er gået to timer, slukkes kameraet, og figurerne må så fortsætte på deres skæve kurs uden os som tilskuere.

I Svære sandheder er det matriarken, der har tonsvis af psykiske problemer (delvis Covid-relaterede?) og hendes familie, der resigneret ser ned i spisebordet.

Der er tragedie-løse indslag (hendes søster driver en mere livsglad husstand), men...Læs hele anmeldelsen

Over-hypet moderne horror for sadister og gamle grise. En endeløs splatterfilm, der er sygeligt besat af unge pigelår og sygeligt-sygeligt besat af at vansire kvinder på det grusomste. Instruktøren virker ikke som nogen rar mand.

Teknisk er den i orden, og gore-effekterne er dejligt old school. Man kan næsten lugte latex’en. Men den er en sært deprimerende oplevelse for en film, der er lavet som en hyldest til 1980’ernes uhøjtidelige splatter-klassikere. Hvis det er den slags, man er...Læs hele anmeldelsen

En ujævn blanding af gangster movie, heist story og kræft-tåreperser. Holdet spiller fint, men det er alt sammen lidt forudsigeligt og småkedeligt.

Guy Ritchie har godt nok forstået fortællekunstens regel nummer 1: “Show, don't tell”, men modificerer den til sin egen “show and tell”-variation, hvor han på bedste Blake & Mortimer-manér viser, hvad der sker, samtidig med at nogen absolut skal fortælle det voice over. Det er dårlig stil og absolut ulideligt i længden, og når han så samtidig laver endnu en britisk gangsterkomedie, der ligner alle de forrige til forveksling, og lader den køre i næsten to timer, bliver man meget træt og...Læs hele anmeldelsen

"The Running Man" for teenagere. Udmærket lavet, men den svage slutning trækker ned i karakterbogen.

Det allerbedste ved slutningen på serien er, at det er slutningen. Der er et par gode actionscener undervejs, hvorimod det emotionelle personfnidder aldrig bliver overbevisende. Det er sørgeligt, at man lod sig lokke af håbet om ussel mammon og lavede to halvdårlige film på fire timer i stedet for én god på to.

Joaquin Phoenix viste i The Master (2012) at han kunne være exceptionelt tynd, sølle, ulækker, ond og farlig. Her får han en chance til. I klovnesko endda.

I Joker spiller han meget overbevisende en fattig, sindssyg, ydmyget klovn, der får nok og begynder at skyde.

Det hele foregår, meget veldesignet, i et mystisk sluthalvfjerdser-startfirser New York mash-...Læs hele anmeldelsen

Gumpetungt og kikset forsøg på at lave en ny “All the President's Men” gennem skildring af de angiveligt tunge sjælekvaler, der lå bag Washington Posts beslutning om at trodse Nixon og trykke The Pentagon Papers. Selv om alle spiller pænt og nydeligt, mærker man klart manglen på dramatisk sprængstof, og det er uforståeligt, hvorfor den spinkle historie skal trækkes ud til to timers længde. Den første fjerdedel er gabende kedelig og resten lala. Spielberg er helt klart bedst, når han laver...Læs hele anmeldelsen

Jeg begynder at få en mistanke om, at instruktøren Kitty Green ikke kan lide mænd. Det kunne hun heller ikke i sin forrige film, "The Assistent", også med Julia Garner, men den handlede om et seksuelt rovdyr a la Harvey Weinstein, og ham er der jo ingen, der kan lide. 

Men i "The Royal Hotel" er det alle mænd, der må stå for skud. Der er mange mænd her, men ikke en eneste sympatisk person imellem dem. Vi befinder os i en mineby i den australske outback,...Læs hele anmeldelsen

Franskproduceret western med en fantastisk cast bestående af John C. Reilly, Joaquin Phoenix, Jake Gyllenhaal og Riz Ahmed. Desværre er historien planløs og rodet, og det hele fiser langsomt ud som en våd lynkineser.

Velproduceret, lallende idioti, der er tæt på at blive reddet af Tom Hardy og Michelle Williams, men også kun tæt på. Pop noget majs og slå hjernen fra, hvis du vil have den til at glide ned.

Velproduceret, men totalt ligegyldig historie. Husk dog, at en halvdårlig Statham-film altid er bedre end ingen Statham-film, og der er et par rigtig gode slagsmål her.

Teknisk veldrejet, men absolut uoriginal og ligegyldig actionfilm, der bygger løst på en roman fra 1993 af Tom Clancy. Den omsiggribende udnyttelse af den afdøde forfatters navn i diverse medier (inklusive computerspil) er begyndt at ligne nekrofili. Hvis du absolut skal dyrke Clancy på Prime, så se Jack Ryan-serien.

Fantastisk ensemble, ja, men dybt kedelig historie. 

Filmatiseret triviallitteratur præsenteret som science fiction. Dårlig kopi af "Hunger Games", som er en dårlig kopi af "The Running Man". Meget godt lavet, men totalt ligegyldig. Glem den.

Jeg skød den til 6 på IMDB. Den får 5.8.

Et helt igennem køns- og kulturløst metervareprodukt uden mål og med.

En slags animationsmuzak.

Den tog 1:26 og vi så den i biografen. Jeg kæmpede alligevel for at holde mig vågen.

Nordisk Film vidste dog, at det var en stinker, så billetterne kostede kun 50 kr. stykket. Deres indkomst på sliksalg så dog overnormal ud.

Eneste trøst: en af figurerne siger...Læs hele anmeldelsen

En øretæveindbydende møgunge, som har modtaget et stykke kul i i julegave, hyrer en lejemorder til at nakke Julemanden. Det kunne (muligvis) have været sjovt, men i denne version er det bare dummere end snot. Mel Gibson og Walton Goggins slæber sig uoplagte igennem et elendigt manuskript blottet for julestemning.

Fungerer fint som stramt fortalt thriller indtil en gennemført kikset og utroværdig feelgood-slutning ødelægger det hele. Øv, siger jeg bare.

Det er en gyser, så manuskriptet er snot. Dumt, fortænkt, småkedeligt. Men gyseren er med Hugh Grant, der fyrer alle sine manerer af i over en time.

Det er ret fornøjeligt at se på.

Jeg ser også Christian Bale-film eller Jeremy Brett-serier...Læs hele anmeldelsen

Robert Langdon har det med at møde smukke kvinder uden nogensinde at få noget på den dumme, og selv om det på sæt og vis gør historien mere realistisk end en Bond-film, er det jo ikke derfor, vi går i biffen, vel?

Den tredje Dan Brown-filmatisering er lige så dum, usandsynlig og dårligt plottet som de to andre. Læs bøgerne i stedet. Der får man da i det mindste det vanvittige sludder forklaret, så man kan forstå det.

Præcis lige så ligegyldig som "Divergent". Guvernanteroman maskeret som science fiction for dumme teenagere. Ren "Hunger Games"-ripoff. Glem den og hvad der ellers måtte komme af efterfølgere.

Ja, ja, jeg ved det. Endnu en fantastisk præstation af Tom Hardy, men helt ærligt: Hvad er meningen med den film ud over at lære os noget om logistikken ved støbning af betonfundamenter? Jeg vil tro, jeg har glemt alt om den om cirka 1/2 time.

Journalisten Fred Flarsky genforenes med sin barndoms babysitter, Charlotte Field, som nu er en af verdens mest indflydelsesrige kvinder. Da hun forbereder sig på at stille op til præsidentvalget, hyrer hun Fred som sin taleskriver, og parret tiltrækkes uventet af hinanden.

Det hele begynder egentlig meget godt, men historien klasker fuldstændig sammen, da hovedpersonerne mødes. Seth Rogen er overspillende pinlig, og der er nul kemi mellem ham og Theron. Resultatet er en dum, plat og...Læs hele anmeldelsen

Dårligt manuskript, dårlig casting, fede effekter.

Godt med farvelade og seje replikker. Farrell og Foxx er udmærkede.

Men historien er rodet og forholdsvis uinteressant.

Jeg så aldrig serien, så jeg fik på intet tidspunkt nostalgibelønnng eller mulighed for boksafkrydsning. - Kun i forhold til Michael Mann-film: jo, der var interessante mandeansigter. Hak. Jo, der var fuldfede synthesizer-crescendoer. Hak. Jo, der var professionelle kriminelle. Hak. Men lige at have sydamerikanske karteller, russiske...Læs hele anmeldelsen

Det elendige manus er blot én af grundene til, at denne rædsomme fortsættelse aldrig skulle have været lavet.

Gerard Butler som Bruce Willis og Det Hvide Hus som Nakatomi Tower. Der er masser af ramasjang og dyre skuespillere, men fundamentet mangler. Filmen var helt klart blevet bedre, hvis man havde taget et par dollars fra cgi- og casting-budgettet og spenderet dem på en script doctor. Men måske havde man meget travlt med at få filmen i biograferne før "White House Down", der er stort set magen til og havde premiere tre måneder efter.

Pierre Morel, som gav os "Banlieue 13" og "Taken", leverer endnu et voldsorgie med denne film om en mor, der går på hævntogt i L.A. efter at have fået sin mand og datter myrdet af mexicanske narkohandlere. Jennifer Garner uddeler håndmadder og især kugler, så det sprøjter, og hvis man er til idiotiske klicheer og vild og tegneserieagtig action, bliver man næppe skuffet. Men realistisk er det sgu ikke, og manuskriptforfatteren burde have sine skolepenge retur.

Hvis du har set "I seng med fjenden", har du set en bedre film med præcis samme historie. Der er en spøjs lille twist til sidst her, men ellers har det hele været vist før til ulidelighed.

Hæsblæsende forfølgelsesløb uden pauser, men også uden overraskelser af nogen art. Se Bourne i stedet.

Efter "In Bruges" havde jeg virkelig glædet mig til Martin McDonaghs næste film, men må indrømme, at jeg er svært skuffet over dette studentikose forsøg på en Tarantino-pastiche, der på trods af alskens filmiske virkemidler allermest ligner en absurd teatergryderet med alt, alt for mange trestjernede køkkenchefer, som kæmper tappert men forgæves med en opskrift forfattet på volapyk.

Mænd med barske eller aparte ansigter. Næsten sjove replikker. Forholdsvis sjove figurer. Hektisk musik. Manierede optrin. Ligegyldig intrige. Elendige, udvaskede farver.

Konsekvent på toplisten over Guy Richies bedste film (Yahoo, Vulture,...Læs hele anmeldelsen

Det er aldeles uforståeligt, at denne fantasiløse efterligning af “Disturbia”, en langt bedre film med en langt bedre historie, cast og slutning, er blevet så populær blandt de unge, men okay, det er en teenagegyser, og firsernostalgien spiller givetvis også ind. Men lad for guds skyld være med at spilde tid på lortet.

Uinspireret Rocky Balboa-pastiche med et hektisk og Rainman-agtigt oscartilløb fra Bale som proletarisk crackhead-ringvrag. Sammenlignet med det (og Melissa Leos fantastiske præstation som hans mor) er hovedrolleindehaveren Wahlberg bare kedelig. Hvordan han er blevet hollywoodstjerne, er mig tit og ofte en gåde. Men han var nu god i "The Departed".

Den meste skamløse film jeg har set i lang tid. Lamme rom-com klicheer kombineret med Hollywood-handjob, (jødisk) forfattermyte og transatlantisk kærlighedshistorie.

Føj for hulens.

Kate Winslet og Cameron Diaz som hhv. 31- og 34-årige er s'føli fint.

Men de får rædselsfulde replikker, og skal ustandseligt fjolle rundt i pinefulde montager. Kate Winslets luft-guitar og Cameron Diaz' sutskodans var særligt ækle.

Hele manuskriptet stinker og halter. Meget dårligere...Læs hele anmeldelsen

Den eneste grund til, at jeg satte mig og så denne film, var, at Jessie Buckley, som jeg opdagede i går, da jeg så "Fingernails", hvor hun stråler i hovedrollen, faktisk blev nomineret til en Oscar for sin birollepræstation i denne film, men hun er dog kun med i små tilbageblik som en yngre udgave af hovedrollen, en 48-årig litteraturprofessor på ferie i Grækenland spillet af den altid fremragende Olivia Colman, som da også blev nomineret til en Oscar her.

...Læs hele anmeldelsen

Dybt skuffende udførelse af en god idé takket være et af filmhistoriens mest idiotiske manuskripter. Og Poe havde heller ikke fuldskæg, for pokker!

Det er mig en gåde, hvorfor denne live action-udgave skulle laves. Budgettet har tydeligvis været minimalt, og man har åbenbart klaret udgifterne til episke totalbilleder og cgi ved at droppe det pjank og holde sig til location shots (i bjerg- og skovrige omgivelser) og nærbilleder optaget i halvmørke, så det er svært at se nogen som helst detaljer. Slagscenen til sidst, hvor Jotunheim invaderes af en forkølet håndfuld aser, er jammerlig. Til gengæld er castingen af Tjalfe og især Røskva...Læs hele anmeldelsen

Nok en manieret omgang fra Jim Carrey, der ikke er sjov længere. Ke-de-lig.

Den of Thieves er en tro kopi af mesterværket Heat og genopfører mindst 10-15 scener fra Heat i løbet sine 2 timer og 20 minutter. Der er bare skruet op for musklerne, skuddrabene og... idiotien.

Alle figurer ser ud og taler som en meget usikker 13-årig dreng kunne ønske sig det. Med Hr. Chens (noget mere begejstrede) ord:

Jeg elsker denne film, der stiller spørgsmålet

...Læs hele anmeldelsen

Hyperaktivt kinesisk familiedrama/action-komedie krydret med "surrealisme" af billigste, dummeste Hollywood-aftapning. Værre end dårlig Gilliam.

Den er ikke sjov, den er ikke dyb.

Den er lidt visuelt opfindsom nu og da.

Men manuskriptet er for elendigt.

"En fejring af den amerikansk-kinesiske oplevelse", "En fejring af den amerikansk-latinske oplevelse", "En fejring af den amerikansk-skandinaviske oplevelse" er altid bras. Her også tandløst bras.

...Læs hele anmeldelsen

Ulideligt navlepilleri fra Christensen og Hvam uden hverken historie eller humor. Den serie har for længst overlevet sig selv. Trist, at den skulle dø med et klynk.

Gamle helte dør aldrig. De lugter bare sådan.

Og den her stinker ad helvede til.

Det her holder ikke en meter. Jeg vil have Sam Raimi og Toby Maguire tilbage. Og lad for guds skyld være med at se skidtet i Fake 3D.

Filmen starter med, at hovedpersonen overvejer at begå selvmord. Gid han dog havde gjort det. Gaaaab!

Totalt overflødig optakt til "Mockingjay Part 2", hvis eneste funktion er at lokke endnu flere penge ud af de dumme teenagere, der gider se lortet.

Det bedste, jeg kan sige om denne film, er, at billedsiden er i orden, og at filmens gale videnskabsmand, Tom Wilkinson, endnu en gang leverer en god  præstation. Emnet er teoretisk interessant for tekniknørder, men plottet er fortænkt og forvrøvlet, og Worthington kan ikke bære en seriøs hovedrolle. Han gjorde en god tegneseriefigur i Avatar, der har lighedspunkter med denne film, men den var også lavet som underholdning, hvor "The Titan" er unødigt ambitiøs. "The Titan" er illustreret...Læs hele anmeldelsen

Sjusket stykke arbejde, der hverken klæder Cage, Kidman eller Schumacher.

“Narreskibet” møder “Fluernes herre” i en kaotisk og usammenhængede gang artsy-fartsy bullshit maskeret som social farce, der ufatteligt nok slog benene væk under snobberne i Cannes og nu gudhjælpemig er nomineret til en Oscar. You gotta be fucking kidding me.

Et krydstogtskib med et mikrokosmos af stenrige oligark-, våbenhandler- og influencer-røvhuller, der opvartes af tjenstvillige proletarer, går ned, og de overlevende lander på en øde ø, hvor rollerne vendes på hovedet. Det...Læs hele anmeldelsen

Tom Hardy og Woody Harrelson! Instrueret af Andy Serkis! Det lyder søreme godt! Ja, men det er det altså ikke. Denne film er om muligt endnu mere åndssvag og lallende idiotisk end den første. Glem lortet.

En ufattelig gang velproduceret vrøvl. Hvad den handler om? Ingen anelse.

Hvis du er vild med dogmefilm og found footage optaget af parkinsonpatienter, er det her lige sagen.

“Casper og Mandrilaftalen” møder “Synecdoche, New York”, “Mr. Nobody”, “My beautiful Laundrette” og Jackie Chan på syre, krystalamfetamin og svampe. Alting strittede på mig lige fra starten, men jeg holdt ud hele vejen gennem kaninhullet og fattede hat. 2 timer og 20 minutter, jeg aldrig får igen. Totalt spild af tid. Det ene point går til plakaten.