Bedste film på streaming lige nu

Fattig sydstatspige svigtes af kæreste og anklages for drab på utro overklassedreng i denne blanding af damebladsromance og Grisham-krimi, som sikkert vil fryde tøser af alle køn og aldre. Jeg blev ikke rigtig revet med, men nød da de smukke billeder fra North Carolinas marskland.

Sidst i halvfjerdserne samler en ældre holocaust-survivor en gruppe af hævntørstige jøder, som skal finde og dræbe en flok nazister, som efter krigen slog ned i USA og nu forbereder Det Fjerde Rige. Der er fuld knald på liggehønen, og stilen er tydeligt inspireret af Tarantino: Snak, snak, snak og blodig, udpenslet vold. Man er godt underholdt det meste af tiden, men indimellem kammer historien over i tøjlesløs farce, og andre gange går den næsten i stå. Det er kort sagt en skønsom blanding...Læs hele anmeldelsen

I min gennemgang af oversete Jason Statham-film nåede jeg så til dette velmente, men kiksede forsøg på at lave en meningsfyldt actionfilm i socialrealistisk regi. Statham spiller en deserteret elitesoldat, som er efterlyst af politiet, gået i hundene og lever på samfundets bund. Ved en tilfældighed finder han en luksuslejlighed, hvis ejer er bortrejst i længere tid, og fra denne base rejser han sig af asken, godt hjulpet af en nonne fra en lokal hjælpeorganisation, får job som brutal...Læs hele anmeldelsen

Samtlige skuespillere er i topform i Ridley Scotts fortælling om lejemordet på Maurizio Gucci, men hvorfor den absolut skal serveres som farceagtig italiensk soap opera med ironiske musikklip-kommentarer, er lidt besynderligt. Men det fungerer på sin egen skæve måde, ligesom “Stalins død” gjorde. Hvad der ikke fungerer, men dog forstærker farceelementet, er, at de engelsktalende skuespillere fremsiger replikkerne med cirkus-accent, så de alle sammen kommer...Læs hele anmeldelsen

Veldrejet film, der minder os om, at fred og frihed er ting, vi ikke skal tage for givet.

En fattigmandsudgave af “Taken” er bedre end ingenting, og der er både mord, biljagter, bomber, hævn og romantik og ikke mindst Liam Neeson i hovedrollen her, så det kunne være meget værre. Hvis man kan sluge den fjollede idé med, at en garvet bankrøver kunne finde på at melde sig selv til politiet, fordi han har mødt sit livs kærlighed og ønsker rene linjer, kan man godt sætte popcornene over og læne sig tilbage en halvanden times tid.

Desværre viser politimændene sig (naturligvis)...Læs hele anmeldelsen

Nydelig og velproduceret skildring af tilblivelsen af "Psycho" og Hitchs og Almas ægteskab, en censurfæhig lobhudling af det excentriske geni portrætteret som jovial bulderbasse med et hjerte af guld, men når man lige har set "The Girl", der handler om Hitchs besættelse og mobning af Tippi Hedren, kan man ikke lade være med at sammenligne de to film, og sidstnævnte, der skildrer Hitch som dæmonisk Quasimodo, løber klart af med sejren. Jeg kender ikke sandheden om...Læs hele anmeldelsen

College-læreren Gary Johnson (som var en virkelig person, der døde i 2022) havde i 80'erne et ekstrajob i Houstons politikorps, hvor hans opgave var at udgive sig for professionel lejemorder og lokke potentielle kunder i fælden og få dem anholdt. Det gjorde han over tres gange, og det er naturligvis en god historie, som nogen burde lave en film over, og det har Richard Linklater så gjort. 

I første akt præsenteres vi for Johnson (Glen Powell) og historien om, hvordan politiet opdager...Læs hele anmeldelsen

En glimrende omgang forfølgelsesvanvid. Betydelig bedre end titlen antyder.

Den fantastiske historie om tre sorte kvinder, der midt i den hvide mands verden var med til at virkeliggøre NASAs rumeventyr i tresserne. Desværre er der af dramatiske hensyn rodet godt rundt i de historiske kendsgerninger og hugget og klippet en del flere hæle og tæer end godt er for at give filmen det rette hollywood-tuttenuttede udtryk.

Kasinokup går galt, og røverne kaprer en rutebil med passagerer. Solid underholdning med Jeffrey Dean Morgan og Robert de Niro. Hurtigt glemt.

Fortsættelsen på "Happy Death Day" er ikke nær så god som 1′eren, som man absolut bør se, i hvert fald før man ser den her, hvor nogle fysiknørder kommer til at genskabe den tidssløjfe, der gjorde Tree Gelbmans fødselsdag til en blodig blanding af "Scream" og "Groundhog Day", men den er stadig værd at se for slasher-aficionados, selv om der næppe er kød nok tilbage på pølsepinden til en treer.

Køre møgsure anmelder! Hvordan kan du tage en film om en fyr, der strander blandt lilleputter i Bermuda-trekanten, alvorligt? Det er fis og ballade, for pokker! God, solid underholdning for dit indre barn, som gerne vil ud og lege med. Slap dog af og nyd det. Du må sgu må indrømme, at effekterne er fantastiske.

Her har vi ligesom “The Green Knight” en kringlet arthouse-udgave af et ellers ukompliceret forlæg. Jeg frygtede det værste, men var behørigt imponeret over scenografien og stemningen. Jeg forstår dog ikke rigtig, hvorfor brødrene Grimms historie skulle skrives om til uforståeligt nonsens. Teenageren Gretel (Sophia Lillis) og hendes lillebror Hansel bliver smidt ud af moderen, der ikke har råd til at huse og føde dem, og ude i den endeløse skov finder de så...Læs hele anmeldelsen

Ligesom de fleste andre superheltehistorier er hele konceptet latterligt. Men filmen er godt lavet ─ bedre end dens eget fjollede manuskript baseret på DC-tegneserien. Apropos DC-tegneserier, så håber jeg, at de laver en Green Arrow-film en dag. Jeg kan godt lide superhelte, der ikke får deres kræfter fra gavmilde rumvæsener.

Langtfra Formans bedste film, men jævnt underholdende og bestemt værd at se på grund af Bardem og (især) den 'grimme' ælling Portman, der her varmede op til at springe ud som sort oscar-svane tre år senere.

Lystspil om tre pensionister, der laver et bankkup og slipper godt fra det. Det lyder umoralsk, men filmens skurk er banken, der har taget Michael Caine ved næsen og truer med at snuppe hans hus, og så er det naturligvis i orden at true personalet med skydevåben og stjæle 2 millioner dollars. Amerikas svar på Støvsugerbanden består ud over Caine af Morgan Freeman og Alan Arkin, og Ann Margret er sidstnævntes main squeeze. Det hele er fis og ballade og naturligvis glimrende spillet med det...Læs hele anmeldelsen

Fin underholdning til din indre rolling.

Imponerende cast anført af Bill Nighy og Julie Christie med en vidunderlig Romola Garai i hovedrollen, og Poliakoffs historie rummer god suspense, men forstyrres af en ulogisk slutning og grimme plothuller undervejs.

I efterkrigstidens Argentina tænder kasinoejeren Ballin Mundson (George Macready) på den småkriminelle Johnny Farrell (Glenn Ford) og hans skrupelløshed og ansætter ham i sit kasino. Men tingene bliver komplicerede, da Mundson gifter sig med den smukke Gilda (Rita Hayworth), som viser sig at være Johnnys gamle flamme.

Handlingen stritter i alle retninger, men der er temmelig klare antydninger om, at Ballin og Johnny har et homoseksuelt forhold, og det giver i hvert fald trekantens...Læs hele anmeldelsen

Okay lattergyser, men langtfra så god, som kritikerne påstår. Det hele er ganske underholdende og småspændende langt hen ad vejen, men tredje akt med afsløringen, som man ser komme på pæn afstand, falder gumpetungt til jorden. Se “The Skeleton Key” fra 2005 i stedet. Historien er fundamentalt den samme, men den er til gengæld røvhamrende uhyggelig.

Det er denne hollywoodklassiker, der har lagt navn til begrebet 'gaslighting', der i dag bruges i forbindelse med destruktive parforhold, hvor en af parterne langsomt og umærkeligt manipulerer den anden til at tvivle på sin dømmekraft.

Historien foregår tilbage i 1880'erne. Ingrid Bergman spiller Paula, en forældreløs britisk kvinde, hvis tante bliver myrdet i begyndelsen af filmen. Hun flytter til Italien for at følge i tantens fodspor som operasanger, men forelsker sig og vender...Læs hele anmeldelsen

Filmen følger Joseph Goebbels i hans sidste syv år ved Hitlers side. Mens Hitler er på sin magts højdepunkt, er Goebbels iscenesætteren af heilende folkemængder og antisemitiske film som 'Jud Süß' og 'Der ewige Jude', som forbereder folket på masseudryddelsen af jøderne. Efter nederlaget ved Stalingrad og den stadig mere håbløse situation i slutningen af 1944 planlægger Goebbels (Robert Stadlober) sit mest radikale propagandaprojekt: Hitlers standhaftige undergang, mordet på sine fem børn og...Læs hele anmeldelsen

Percy Jackson versus The Third Reich. Et langt stykke hen ad vejen en god skildring af krigens grusomhed, men så ender det alligevel i hollywoodaction til sidst. Hvis du vil se en aldeles afskrækkende krigsfilm, så giv den bedste af dem alle, den hviderussiske "Idi i smotri" fra 1985 en stor chance.

Tre skiløbere, der er strandet på en skilift, har valget mellem at blive siddende og fryse ihjel eller finde en udvej.

Plottet måske kedeligt, men det er faktisk en vellavet og ret grusom thriller, som ikke har noget at gøre med Disneyfilmen af samme navn.

Slasher comedy, der på fornem vis inkluderer alle genrens klicheer og introducerer Vince Vaughn som samspilsramt skolepige. I begyndelsen er han godt nok en grum seriemorder, men denne får fat i en forhekset aztekisk offerkniv, der ombytter hans og det næste offers bevidsthed, så hun render rundt i hans krop og vice versa, hvilket der kommer mange spøjse scener ud af. Det stakkels pigebarn har 24 timer til at få sin krop tilbage igen, og denne tidsbegrænsning sætter ekstra skub i handlingen...Læs hele anmeldelsen

Endnu en historie fra Alistair McLeans fabrik. Den når ikke op på siden af "Ørneborgen" og "Navarones kanoner", men er da udmærket tømmermandsunderholdning.

Endnu en Netflix-miniserie bygget på en whodunit af Harlan Coben, som altid er god for et kringlet mysterium. Problemet er dog ofte, at hans sindrige plots kommer til at fremstå som lovlig konstruerede og dermed mister troværdigheden. Således også her, hvor usandsynlighederne og plothullerne langsomt får tingene til at smuldre. Det hjælper ikke på det, at historien trækkes i urimeligt langdrag, så man får rigtig god tid til at tænke over kunstgrebene, mens man utålmodigt skæver til uret....Læs hele anmeldelsen

Jeg elsker udspekulerede plots, men denne gang er det lige lovlig fortænkt, selv om det faktisk hænger sammen, hvilket man aldrig skal kimse ad. Flot filmet, og hovedpersonerne er smukke og karismatiske, så hvad er problemet? Lidt mere sjæl kunne måske have hevet den helt op.

Filmen foregår under rumkapløbet i 60'erne, hvor regeringsagenten Moe (Woody Harrelson) hyrer marketingspecialisten Kelly (Scarlett Johansson) til at booste NASA's image, så Kongressen ikke smækker kassen i og stopper rejsen til Månen.

Apollo 11's opsendelsesleder Cole (Channing Tatum) bryder sig ikke om den geskæftige PR-dame, der har alskens beskidte tricks i ærmet, og han bliver da heller ikke indviet i Moes plan om at lave en falsk studieudgave af månelandingen, som kan bruges,...Læs hele anmeldelsen

Vi er i en nær fremtid, hvor et solar flare har brændt ozonlaget væk og gjort Jorden stort set ubeboelig. I ruinerne af Saint Louis bor den skrantende ingeniør Finch (Tom Hanks) sammen med sin hund, og for at sikre hundens overlevelse efter sin snarlige død har han bygget en robot, der kan tage sig af den. En truende megastorm tvinger ham til at bryde op og køre mod vest i en pansret autocamper, og undervejs forsøger han at lære den nybyggede robot ved navn Jeff at klare sig i de fjendtlige...Læs hele anmeldelsen

Jeg har det svært med sport, og wrestling er ikke engang sport, men koreograferet opvisning, og at nogen kan være seriøst intereseret i det, er mig en gåde. Men jeg har været stor fan af Florence Pugh lige siden “Lady Macbeth”, så jeg bed tænderne sammen og så skidtet, som alligevel ikke var så skidt endda. Historien i Stephen Merchants film er hentet fra det virkelige liv og skildrer, hvordan proletarpigen Saraya fra Norwich i 2014 nåede til tops i wrestling-verdenen. Vi møder hendes white...Læs hele anmeldelsen

Jeg så denne film sent i går aftes på Netflix uden på noget tidspunkt at opdage, at jeg havde set den før, men det havde jeg, for jeg fandt bagefter ud af, at jeg havde anmeldt den på Rotten Tomatoes i 2011. Her er anmeldelsen, som jeg så slipper for at skrive igen: "Stilfuld, men klichéfyldt film om en hævner (Johnson), der går amok i en blodrus, forfulgt af en ekstremsportsfreak af en lejemorder og en strømer på heroin. Nonstop-action og et godt plottwist til sidst."

Den tiende film i serien er ganske som de andre: Masser af action, cgi og storfamiliesammenhold, og denne gang får Dom (Vin Diesel) den hævngerrige søn af en af sine gamle fjender (fra femmeren) på nakken. Han hedder Dante Reyes og spilles med rablende vanvid af Jason Momoa, og resten af de medvirkende er en parade af gamle kendinge: Michelle Rodriguez, Charlize Theron, Helen Mirren, Jason Statham, Michael Rooker, Nathalie Emmanuel og John Cena (for blot at nævne de mest prominente) samt The...Læs hele anmeldelsen

Hæsblæsende musikvideoklippet popcorn-action med hjernedødt plot, der reddes af godt cgi-arbejde og dygtige skuespillere og stuntfolk. Det er en fornøjelse at se machotrioen Statham, The Rock og Idris Elba i samme film, vellykket suppleret af Vanessa Kirby, der både kan se godt ud og uddele spark og håndmadder. Også Helen Mirren brillerer som søskendeparret Statham og Kirbys mor ─ en rolle, den aldrende diva tydeligvis har hygget sig med.

Flot scenografi og fremragende cgi er hovedattraktionerne her, hvorimod selve historien (ligesom mange af Potter-filmene) er overlæsset med indviklede og (tilsyneladende) unødvendige sidehandlinger og bipersoner, som gør det svært at følge med. Det ville ikke være noget problem i en bog eller tv-serie, men J.K. Rowling, som er eneforfatter her, synes at have glemt formatets begrænsninger og gabt over flere plotelementer, end instruktøren (David Yates) har kunnet håndtere på tilfredsstillende...Læs hele anmeldelsen

François Truffauts film er baseret på den berømte science fiction-bog 'Fahrenheit 451' af Ray Bradbury, der udkom et årti tidligere. Både bogen og filmen foregår i et dystopisk fremtidssamfund, hvor fordummende tv-underholdning er udbredt, og afbrænding af bøger hører til dagens orden.

Guy Montag (Oskar Werner) er brandmand, men i denne verden, hvor bøger er forbudt, slukker brandmænd ikke brande, men antænder dem . 

En dag, da Montag efter dagens dont er på vej hjem til sin...Læs hele anmeldelsen

Ret simpel seriemorder-thriller, der er gjort ekstra forvirrende, fordi hovedpersonen lider af  prosopagnosi ─ også kaldet ansigtsblindhed. Konceptet fungerer faktisk fint et stykke tid, men alle kan nok udpege den skyldige inden den (overraskende ulykkelige) slutning. Men god produktionsværdi. Billedsiden er virkelig flot.

De tre point gives næsten udelukkende til den tekniske afdeling, der (tro det eller ej) overgår sig selv med nye überspektakulære stunts. Selve historien er så langt ude i hampen, at jeg fristes til at rubricere den som eventyr. Vi får dog en nogenlunde sammenhængende sidehistorie om, at Dom (Vin Diesel) har en hidtil ukendt bror, og vi får lov til at se dem begge som unge, hvor Dom er et hoved højere end lillebror, og bagefter som voksne, hvor Jakob (John Cena) er et hoved højere end...Læs hele anmeldelsen

Biopic. Zac Efron er rigtig, rigtig god som seriemorderen Ted Bundy, der narrede alle med sin charme og sit gode udseende og nåede at myrde mindst tredive unge kvinder, før han blev afsløret, men vi kommer aldrig ned under huden på ham, og det var der vist heller ingen, der gjorde i virkeligheden. Lily Collins er også god i rollen som Liz Kendall, der var uhyrets kæreste og senere ekskæreste, men selv om filmen bygger på Kendalls selvbiografi “The Phantom Prince: My Life with Ted Bundy”, der...Læs hele anmeldelsen

Denne halvanden times grand guignol er ikke nem at tage alvorligt, men til gengæld svært underholdende. Tarantino har ikke levet forgæves.

Det pæneste, jeg kan sige om Netflix' mini-krimidrama 'Eric', er, at den er temmelig original. 

I en del af 1980'ernes New York, som er ved at bryde sammen under vægten af stigende kriminalitet, politikorruption, aids-epidemi, hjemløshed og racisme, forsvinder en niårig dreng, Edgar, på vej til skole. Hans forældre, Vincent (Benedict Cumberbatch) og Cassie (Gaby Hoffman), er i de sene stadier af et forlist ægteskab, og Edgar (Ivan Howe) er fanget i krydsilden. 

Som om det ikke...Læs hele anmeldelsen

Sherlock Holmes er den mest filmatiserede af alle fantasifigurer, og her har vi historien om hans hidtil ukendte lillesøster, som naturligvis også omfatter den berømte detektiv himself og hans korpulente og endnu mere geniale storebror Mycroft … Vent! Sagde jeg “korpulent”? Ja, for sådan er han beskrevet i Conanen, den oprindelige samling af Holmes-historier af Conan Doyle, men det har skaberne af denne film blæst på. I deres version er Mycroft mager, og Sherlock selv spilles af Superman...Læs hele anmeldelsen

Jeg begyndte at læse bogen for et års tid siden, men kunne ikke komme igennem de uendelige kapitler om en dreng, som hjernevaskes af militærfascister, og da jeg hørte, der var en film på vej, blev jeg enig med mig selv om at vente på den levende billedbogsversion. Den handler stadig om fremtidens Hitlerjunge, som er god til computerspil, og har en hel del ligheder med "Starship Troopers", men mangler desværre dennes humor og distance. Alligevel er det okay underholdning, hvis man gider se...Læs hele anmeldelsen

En mand, der kommer om natten og penetrerer sit offer mod hendes vilje, vil normalt blive kaldt voldtægtsforbryder, men her har vi altså at gøre med vampyrer, selv om vi aldrig er i tvivl om, hvad det i virkeligheden handler om. Emo-vampyren, som hader sine egne drifter (læs: seksualitet) er ikke opfundet af den talentløse, men populære Stephenie Meyers (”Twilight”-serien), men kan spores helt tilbage til “Varney the Vampire” fra 1847, en tid hvor sex var tabu og måtte skildres på anden vis...Læs hele anmeldelsen

Først tænkte jeg, at den her film måtte være inspireret af "Oppenheimer", men så registrerede jeg årstallet (2018), og så måtte det jo snarere være omvendt. Historien begynder med, at politiet anholder en tidligere kvindelig atomfysiker, der før og under krigen udleverede hemmelige dokumenter om det britiske atombombeprojekt til russerne. Hun var blevet forført af en KGB-agent og ikke selv kommunist, men ville blot have, at alle havde samme adgang til det frygtelige våben. "Baseret på en...Læs hele anmeldelsen

'En skør detektiv' viser, at det ikke var Mel Brooks, der opfandt spoofgenren, for her har vi nemlig en tidlig parodi på den samtidige noir-stil kendt fra hårdkogte krimier som 'Ridderfalken' og 'Sternwood-mysteriet'. 

Filmen introducerer et udvalg af standardfigurer fra film af denne type. Ud over privatdetektiven selv (Bob Hope) er der den sensuelle femme fatale (Dorothy Lamour), den uhyggelige udenlandske skurk (Peter Lorre, der parodierer den rolle, han spillede i "Ridderfalken")...Læs hele anmeldelsen

Alverdens kritikere udnævner denne film til et mesterværk, men dér må jeg altså sætte hælene i. Det er på sin vis en bemærkelsesværdig film, der skildrer den franske modstandsbevægelse ultrarealistisk, det vil sige uden den spektakulære action og heltedyrkelse, man ser i de fleste andre film, men fortællemæssigt er den en katastrofe. Der er ingen narrativ opbygning, og tempoet er skruet ned til sneglefart med lange, overflødige passager, der skriger efter at blive klippet til eller ud. Det...Læs hele anmeldelsen

Det lykkes Bier, Nikolaj Coster-Waldau og kompagni at forvandle Anders Thomas Jensens uhåndterlige manuskript til en nogenlunde troværdig film, men også kun nogenlunde. En ellers retskaffen politimand bytter sit døde barn ud med en vanrøgtet baby fra et misbrugerhjem. Ville han gøre det i virkeligheden?  Det er en kamel, der var svær at sluge for mig, men ned kom den, mest på grund af gode skuespilpræstationer, og til sidst får et uventet twist det hele til at falde bedre på plads. Nævnes...Læs hele anmeldelsen

Filmen har fået på hattepulden af de amerikanske kritikere, men jeg kunne rigtig godt lide stemningen i denne beretning om et forholdsvis ukendt kapitel i den umiddelbare efterkrigstids historie.

Jeg er en smule utilfreds med denne film, selv om den er velproduceret, og Aubrey Plaza yder en karismatisk præstation i titelrollen som en ung kvinde, der begynder at fuske med kreditkortsvindel og meget snart kommer ud, hvor hun ikke kan bunde. Jeg var godt underholdt hele vejen, men der er ikke noget nyt og uforglemmeligt over historien, og slutningen virker mildest talt påklistret. De tre point går til Plaza, fotografen og klipperen.

Verhoeven, som normalt følger Hollywoods opskrifter, bøjer reglerne med denne film, der starter som whodunit, fortsætter som familiedrama og ender som psykoseksuel thriller. Han lefler for arthouse-segmentet undervejs og lander efter min mening mellem flere stole med en hybrid, der hverken er fugl eller fisk, sådan som det ofte sker med filmatiserede mainstreamromaner, fordi man så gerne vil have det hele med. Handlingen er noget rod, og persontegningen mere end mystisk, men Huppert gør sin...Læs hele anmeldelsen

En dronepilot konfronteres i sit forstadshjem af et af ofrene for sine “følgeskader”. God suspense med stof til eftertanke.

Stephen Lang er tilbage som den gamle blinde krigsveteran, som man gør klogt i ikke at bide skeer med. Denne gang udsættes han igen for et hjemmerøveri, men han er stadig på trods af sin blindhed i stand til både at kløve kranier og brække nakker. Filmen er bestemt ikke dårlig, hvis man er til grand guignol og avanceret børnemishandling, men forgængeren var klart bedre.

Filmen er udmærket lavet. Lie Kaas gør, hvad han kan, men problemet er jo, at hverken han eller nogen anden vil kunne præstere blot en brøkdel af en illusion om, at det er Dirch vi ser her. Dirch var unik både af fysiognomi, væsen og statur, og at fremstille ham troværdigt uden makeup a la Oldmans Churchill er formentlig en umulighed. Ranthe er faktisk bedre som Kjeld Petersen, men det er heller ikke en opgave af samme sværhedsgrad. Og at caste Brygmann som Stig Lommer, der var en helt anden...Læs hele anmeldelsen

Renny Harlins Die Hard-film kunne have været et brag, men skæmmes desværre af grimme plothuller:

1) Flyene kan angiveligt ikke lande på grund af usigtbarhed, men folk nede på jorden kan tydeligt se dem kredse rundt deroppe under himlen. Ups.
2) Da et fly endelig lander, fordi det er ved at løbe tør for brændstof, eksploderer det i en ildsky. Ups.
3) Da terroristerne kræver et passagerfly udleveret, får de det, selv om de ikke har nogen gidsler tilbage som sikkerhed. Ups....Læs hele anmeldelsen

Den tredjebedste film i serien. De bedste er 1 og 4, og selv om 2'eren på mange måder er en god actionfilm, er den skæmmet af snotdumme plothuller. 5'eren snakker vi slet ikke om. Hans Gruber, skurken fra DH1, viser sig at have en bror, den tidligere stasiofficer Simon Gruber (Jeremy Irons), som leger kispus med New Yorks politi for at lokke dem væk fra Wall Street, der skal tømmes for guld, men han er oppe mod John McClane (Bruce Willis), som klarer ærterne sammen med Zeus Carver (Samuel L...Læs hele anmeldelsen

Et tiårigt vidunderbarn forlader i al hemmelighed sin families ranch i Montana, hvor han bor sammen med sin cowboyfar og forskermor, og rejser tværs gennem USA med et godstog for at modtage en pris på Smithsonian Institute.

Meget mærkelig historie om en dreng, der opfinder en evighedsmaskine. Ikke Jeunets bedste film, men dog stadig Jeunet, og hver en scene er en fryd for øjet.

Nicole Kidman er sminket til noget nær ukendelighed som den hærgede, 17 år ældre udgave af den unge FBI-strømer, hun også spiller i en mere genkendelig udgave i filmens flashbacks, der skildrer den tragiske forhistorie til hendes menneskelige deroute. Det er tydeligt, at Kidman endnu en gang efter en række ret ligegyldige film og tv-serier prøver at brillere som karakterskuespiller, men det virker lovlig konstrueret og forceret, og historien er en metaltræt og langtrukken kompilation af noir...Læs hele anmeldelsen

TV2-serien “Den som dræber” (2011) blev en stor succes, specielt i udlandet, men af uransagelige årsager lukkede TV 2 den efter én sæson, hvorefter den blev så genoptaget af Viaplay i 2019 med en helt ny cast, og det eneste tilbageværende er altså titlen. Mystisk.

Jeg har ikke de store forventninger til noget som helst fra skodkanalen Viaplay, men blev faktisk glædeligt overrasket over denne serie, der er dejlig kulørt uden at miste jordforbindelsen. En seriemorder, der bortfører og...Læs hele anmeldelsen

På ingen måde Biers bedste film, og heller ikke Anders Thomas Jensens bedste manuskript, om end den (i modsætning til "Hævnen", som jo var for seriøs til den slags) kan blære sig med et par gode oneliners - men alligevel charmerer filmen os en smule, mens den kører, mest på grund af Brosnans tilstedeværelse. Er dog ret sikker på, at jeg har glemt alt om den om en uges tid.

M. Night Shyamalans første store succes og formentlig bedste film, hvilket jeg har svært ved at tage stilling til. Jeg gættede nemlig "hemmeligheden" efter fem minutter, så lad være med det, hvis du gerne vil overraskes af slutningen.

Udmærket skildring af de urimelige problemer, det giver at være intellektuel pakistaner med en amerikansk drøm. Rammen er en politisk kidnapning, og filmen flirter (uoverbevisende) med thrillergenren, men på trods af alskens filmiske virkemidler og gode skuespillerpræstationer lykkes det ikke at skjule, at det her er en filmatiseret bog for æggehoveder.

3 timer og 9 minutters  farvemættet remix af En verden udenfor og The Dead Zone - men det er i orden, for Den grønne mil er også skrevet aaf Stephen King.

Sympatiske Tom Hanks er knapt så sympatisk afdelingsleder på dødsgangen i et fængsel i Lousinana i 1935.

En af fangerne på dødsgangen har særlige evner og er endog uskyldigt dømt....Læs hele anmeldelsen

Truffauts anden film efter et forlæg af Cornell Woolrich er en klassisk noir-historie om et skvat af en antihelt, der ryger i kløerne på en skrupelløs femme fatale. 

Den første tredjedel af filmen er teknisk veludført. En rig plantageejer (Jean-Paul Belmondo) på tropeøen Réunion føler sig ensom og sender bud efter en postordrebrud, som han kun kender fra et foto. At hun ser ganske anderledes ud end på billedet, blæser han på, og det er da også den gudesmukke Catherine Deneuve, vi...Læs hele anmeldelsen

Jeg har ikke læst bogen, men folk beklager sig over, at slutningen er ændret drastisk. Om det er godt eller skidt, skal jeg ikke tage stilling til. Jeg kan blot konstatere, at historien, der er instrueret af norske Morten Tyldum, kører over otte langsomme afsnit, som med fordel kunne have været skåret ned til et par timer. Når jeg alligevel er småtilfreds, skyldes det Chris Evans og Michelle Dockery, der yder gode præstationer som ægteparret Barber, hvis teenagesøn anklages for drab. Hvis...Læs hele anmeldelsen

Hævn er en ret, der bør nydes kold, men her serveres den med varmt bly i genindspilningen af “En mand ser rødt”, der ligesom originalen med Charles Bronson er fremragende propaganda for den amerikanske våbenlobby og uindskrænket selvtægt. Paul Kersey spilles denne gang af den aldrende Bruce Willis, og nu er han ikke arkitekt, men kirurg, hvilket giver filmen det ekstra raffinement, at han kommer på nært hold af både banditternes skudofre og de slyngler, han selv pløkker ned. Det ville have...Læs hele anmeldelsen

Hyggeligt gensyn med personerne fra den legendariske tv-serie, men desværre ikke den dramatiske klimaks, jeg havde håbet på. Skurken er igen den rådne forretningsmand og politiker George Hearst, en virkelig person, man ikke bare kan give en velfortjent kugle for panden, medmindre man gør som Tarantino og blæser på verdenshistorien. Det gør man ikke, og derfor sker retfærdigheden ikke fyldest, og historien ender slapt og åbent. Øv, siger jeg bare. Men det var som sagt et hyggeligt gensyn med...Læs hele anmeldelsen

Studentikos underholdning garneret med en shitstorm af infantile jokes. Totalt forudsigelig handling og et par flotte slagsmål. To point for det, og så et ekstra for Morena Baccarin. 

Godt castet, om end klichéfyldt historie. Men kedelig er den ikke, og Olivia Wilde er utrolig lækker.

Her får vi historien om Charles de Gaulles kvalitative spring fra lydig oberst til oprørsk general og leder af France Libre i løbet af foråret/sommeren 1940. Der er en del snak bag kulisserne, som belyser, hvad der motiverede marskal Pétain til at overgive Frankrig til tyskerne og de Gaulle til at begå mytteri og føre kampen videre fra England, hvilket formentlig er interessant for franskmænd og historikere, men næppe for familien Danmark, der nok vil hæfte sig mere ved scenerne fra de...Læs hele anmeldelsen

"Familien Gregersen" møder "Matador" i Anders Refns film fra 2020 om den danske overklasses meriter i de tidligere fyrrere. På bedste soap-manér har man samlet alle tidens fænomener i én familie: Patriarken har moralske skrupler over at handle med tyskerne, en af sønnerne er medlem af Frikorps Danmark, en anden frihedskæmper, en tredje swingpjatte, datteren forelsker sig i en tysk officer, og husholderskens søn er kommunist og tidligere spaniensfrivillig. Scenen er sat. Lad os se, hvad der...Læs hele anmeldelsen

Dette episke familiedrama bygger ligesom stumfilmen af samme navn fra 1921 (med Rudolph Valentino) på en roman fra 1916 af Vicente Blasco Ibáñez, der foregår under Første Verdenskrig, men i Vincente Minnellis genindspilning er handlingen flyttet frem til Anden Verdenskrig.

Historien begynder i Argentina, hvor familiens patriark, den gamle Madariaga (Lee J. Cobb) betragter sin hacienda som paradis på jord. En af hans døtre, Luisa, er blevet gift med den franske immigrant Marcelo...Læs hele anmeldelsen

Her er fjenden ikke dæmoner eller spøgelser, men aliens ude fra rummet, og ellers er filmen lavet over præcis samme læst som samme producers “Sinister” og som sådan ganske effektivt skruet sammen, selv om vi naturligvis ikke får nogen som helst forklaring på noget som helst. Altså endnu en gang narrefisse, men lidt bedre end gennemsnittet.

Bogie og Bacall lavede fire film sammen, og den her er af gode grunde gået i glemmebogen. Det begynder ellers godt, og et jævnt stykke hen ad vejen er man fanget, men der er for meget kludetæppe over manuskriptet, og filmen fremstår ultimativt som en usammenhængende rodebutik.

Det er jo svært at sige noget grimt om en film med fremragende præstationer, men ser vi bort fra fra spillet, fandt jeg filmen lumsk kedelig og dårligt fortalt. Jeg ved faktisk ikke noget værre end politisk korrekte, socialrealistiske virkelighedsskildringer. Jeg var dog behørigt imponeret af Matthew McConaugheys totalt formidable præstation som den aids-ramte Ron Woodrof. Den må simpelthen give ham en Oscar. Også Jared Leto glimrer som den transseksuelle Rayon. Bravo til de to herrer. Men...Læs hele anmeldelsen

Setdesignerne og costumiererne har rigtig hygget sig i Disneys nyeste live action-fortælling om en filmskurks oprindelse i tressernes Swinging London. Det handler om Cruella de Vils formative år, og den senere dalmatinerdræber var åbenbart god nok på bunden dengang, for hun griber ikke chancen for at lave en frakke af prikket hundeskind, da hun får den. Disney har åbenbart droppet al logik og kontinuitet for at behage tidens dyreaktivister, og desuden skal Cruella jo skildres som sød, flink...Læs hele anmeldelsen

Far og datter kæmper mod alligatorer i oversvømmet hus midt i en rasende orkan. Veldrejet katastrofethriller af Alexandre Aja. Spændende, mens den ses. Bagefter straks glemt.

Jeg genså filmen, fordi nogle af mine venner mener, det er et mesterværk, selv om den pissede mig voldsomt af, første gang jeg så den. Jeg er stor fan af Zemeckis, men har altid betragtet “Contact” som et vådeskud, der under dække af objektivitet kolporterer et religiøst verdensbillede. Jeg ved godt, at Carl Sagan, som skrev bogen, var agnostiker og ikke udelukkede Guds eksistens, men savnede evidens for den – ligesom de fleste andre tænkende mennesker, inklusive mig. Jeg har ikke læst bogen...Læs hele anmeldelsen

Historien om flugten fra et af Pinochets torturcentre, der var maskeret som tilholdssted for religiøs sekt. En anelse spændende til allersidst à la Argo.

Quentin Tarantino møder brødrene Coen i denne sorte komedie, som er en genindspilning af den norske “Kraftidioten” (2014), der var skrevet af Kim Fupz Aakeson med Stellan Skarsgård i hovedrollen som en sneplovfører, der går på hævntogt, efter at hans søn er blevet myrdet af lokale narkohandlere. Instruktøren Hans Petter Moland, som også lavede originalen, har flyttet de norske (h)vidder til Colorado, og Skarsgård er blevet afløst af Liam Neeson. Det er ganske underholdende at se filmens cast...Læs hele anmeldelsen

Canadisk actionfilm, der foregår i en parallelverden, hvor folk med diverse grader af superkræfter (cirka fire procent af befolkningen), behandles som undermennesker. Jævnt underholdende og lynhurtigt glemt X-Men ripoff.

En rumænsk politimand slår sig sammen med en lille gruppe gamle venner fra den jødiske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig for at gennemføre et røveri ved at overbevise alle på gerningsstedet om, at de kun er i gang med at optage en film.

Udmærket film med gode skuespillere i interessant miljø.

Kunne med lidt god (eller måske snarere ond) vilje kaldes verdens første socialurealistiske superheltefilm. Med håndholdt dokudrama-kamera følges tre unge fyre, som pludseligt og uventet får superkræfter og i modsætning til tegneseriernes ædle helte misbruger deres evner, så godt de formår. Efterhånden som plottet skrider frem, brydes den indledende pseudodogmestil ganske grundigt af et hav af effekter, og denne hybridskildring lykkes langt bedre her end i fx "Cloverfield". De unges skuespil...Læs hele anmeldelsen

For 100 år siden var byen Chicago allerede et ret kriminelt og korrupt sted.  Folk skød hinanden i ét væk og pressen skrev farverige historier mens retten gik sin skæve gang.

Musicalen Chicago er noget så sjældent som 10-20 sangnumre om to sexede morderskers forsøg på at slippe for dødsstraf og lang indeburing i 1920'ernes Chicago.

Jeg er ikke den store musical-ynder. Men intrigen var lige lidt...Læs hele anmeldelsen

Flot, underholdende og langt bedre end sit rygte, men pletvis ujævn og på ingen måde det helstøbte mesterværk, den kunne og burde have været.

Smukt drejet tidstypisk stykke af Clint Eastwood. Værd at se for sin genskabelse af LA anno 1928, men Million Dollar Baby er det ikke.

Pænt vellykket underholdning for dummernikker.

David Leitch, som har instrueret gode film som “Atomic Blonde” og “Hobbs & Shaw”, skruer ambitionerne i vejret med “Bullet Train”, en vild actionbasker i japanske omgivelser med alt, hvad den kan trække af Tarantino- og Ritchie-klichéer, klipning som en musikvideo instrueret af Michael Bay og en slutning hentet fra “Chicago-ekspressen”. Men i stedet for at stjæle med arme og ben fra andre skulle Leitch måske have prøvet at forfine sin egen stil, for kludetæppet hænger alt for løst sammen...Læs hele anmeldelsen

Amerikansk nyindspilning af action-mesterværket "Banlieue 13". Ikke nær så god som originalen, men stadig okay popcornfilm. Paul Walkers sidste film.

Har man set Richard Fleischers "Boston-kvæleren" (1968), husker man givetvis Tony Curtis' fremragende præstation som den psykisk forstyrrede drabsmand Albert DeSalvo. Men DeSalvo blev kun kendt skyldig for ét af tretten kvindemord i Boston i starten af tresserne, og mange mener, der var mere end én gerningsmænd.

DeSalvo er slet ikke med (men nævnes dog) i den nye tv-film "Boston Strangler", der griber sagen an fra politikernes, politiets og pressens synspunkt med fokus på to...Læs hele anmeldelsen

Jeg er altid åben for genre-mashups, og her mødes John Ford med Eli Roth i noget så bizart som en western med splat og kannibaler. Superb cast, som beklageligvis ikke får lov til at give den hele armen i den tynde og meget lange historie. Men bestemt en stemningsfuld oplevelse.

Freddie Mercury var et unikum på en scene, og "Bohemian Rhapsody" er en flot parade af Queens mange hits. Rami Malek gør det godt som spankulerende påfugl på afstand, men tæt på fungerer hverken han eller det overfladiske manuskript bare ikke, hvilket han dog sikkert er bedøvende ligeglad med efter at have scoret den Oscar, som Bale, Dafoe, Mortensen eller Cooper burde have haft. Men musikken tager stikket hjem, selv om den serveres lovlig montageagtigt.

Bob Marley: One Love er en dramadokumentar om (du gætter det aldrig!) den berømte reggae-musiker Bob Marley. Filmen begynder i 1976, hvor Jamaica er plaget af bandekrig og politisk vold. Bob Marley, der allerede på dette tidspunkt er en stor international stjerne med hits som "I Shot the Sheriff" og "No Woman, No Cry", står for at skulle optræde ved en stor gratis udendørs koncert, der skal promovere fred. Han håber at blive en samlende stemme for sit splittede land, men inden...Læs hele anmeldelsen

Woody Allens kedelige, tyndbenede historie er den rene sultekur for en plotnarkoman som undertegnede, og havde det ikke været for Blanchett, der som sædvanlig leverer en pragtpræstation, var den allerede gået i glemmebogen. Nu sker det først i morgen.

The Blue Beetle er en mindre kendt superhelt, men figuren har over 80 år på bagen og været med i DC's tegneserier siden 1983, hvor forlaget overtog superheltegalleriet fra det hedengangne Charlton Comics og omstrukturerede en del af figurerne til brug i serien "Watchmen", men Blue Beetle overlevede ejerskiftet uforandret, først som opfinderen Ted Kord og senere som den unge chicano Jaime Reyes, og det er Jaime, der er hovedpersonen i den nye film, som foregår i og omkring den fiktive by...Læs hele anmeldelsen

Klaustrofobisk ubådsdrama skåret over Sierra Madre-læsten.

Det kan virke underligt at lave en fortsættelse til Marvels første Black Panther-film fra 2018, eftersom skuespilleren i hovedrollen, Chadwick Boseman, døde i 2020. Men eftersom den første film blev en pæn kassesucces, skulle sådan en lille detalje ikke afholde filmselskabet fra at lave en fortsættelse.

Det er nu gjort meget pænt. T’Challa, Black Panther, dør i starten af filmen, og man får lige set nogle klip man havde nået at tage med Boseman i rollen. Titlen som Black...Læs hele anmeldelsen