Bedste film på streaming lige nu
En rumænsk politimand slår sig sammen med en lille gruppe gamle venner fra den jødiske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig for at gennemføre et røveri ved at overbevise alle på gerningsstedet om, at de kun er i gang med at optage en film. Udmærket film med gode skuespillere i interessant miljø. Anmelder: |
Canadisk actionfilm, der foregår i en parallelverden, hvor folk med diverse grader af superkræfter (cirka fire procent af befolkningen), behandles som undermennesker. Jævnt underholdende og lynhurtigt glemt X-Men ripoff. Anmelder: |
Quentin Tarantino møder brødrene Coen i denne sorte komedie, som er en genindspilning af den norske “Kraftidioten” (2014), der var skrevet af Kim Fupz Aakeson med Stellan Skarsgård i hovedrollen som en sneplovfører, der går på hævntogt, efter at hans søn er blevet myrdet af lokale narkohandlere. Instruktøren Hans Petter Moland, som også lavede originalen, har flyttet de norske (h)vidder til Colorado, og Skarsgård er blevet afløst af Liam Neeson. Det er ganske underholdende at se filmens cast...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Historien om flugten fra et af Pinochets torturcentre, der var maskeret som tilholdssted for religiøs sekt. En anelse spændende til allersidst à la Argo. Anmelder: |
Jeg genså filmen, fordi nogle af mine venner mener, det er et mesterværk, selv om den pissede mig voldsomt af, første gang jeg så den. Jeg er stor fan af Zemeckis, men har altid betragtet “Contact” som et vådeskud, der under dække af objektivitet kolporterer et religiøst verdensbillede. Jeg ved godt, at Carl Sagan, som skrev bogen, var agnostiker og ikke udelukkede Guds eksistens, men savnede evidens for den – ligesom de fleste andre tænkende mennesker, inklusive mig. Jeg har ikke læst bogen...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Far og datter kæmper mod alligatorer i oversvømmet hus midt i en rasende orkan. Veldrejet katastrofethriller af Alexandre Aja. Spændende, mens den ses. Bagefter straks glemt. Anmelder: |
Britisk krimidrama i otte afsnit, som sagtens kunne være kogt ned til to. Der bliver tærsket socialrealistisk langhalm i en ganske enkel historie, som absolut skal sendes på afveje for at fortælle os, hvor racistisk hvide britiske politimænd opfører sig over for deres farvede medborgere, og hvor hamrende surt det i det hele taget er at være alternativt pigmenteret proletar i dagens UK. En kvinde ringer anonymt til Alarmcentralen, fordi hun er bange for sin samlever. Inden opkaldet...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Setdesignerne og costumiererne har rigtig hygget sig i Disneys nyeste live action-fortælling om en filmskurks oprindelse i tressernes Swinging London. Det handler om Cruella de Vils formative år, og den senere dalmatinerdræber var åbenbart god nok på bunden dengang, for hun griber ikke chancen for at lave en frakke af prikket hundeskind, da hun får den. Disney har åbenbart droppet al logik og kontinuitet for at behage tidens dyreaktivister, og desuden skal Cruella jo skildres som sød, flink...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Det er jo svært at sige noget grimt om en film med fremragende præstationer, men ser vi bort fra fra spillet, fandt jeg filmen lumsk kedelig og dårligt fortalt. Jeg ved faktisk ikke noget værre end politisk korrekte, socialrealistiske virkelighedsskildringer. Jeg var dog behørigt imponeret af Matthew McConaugheys totalt formidable præstation som den aids-ramte Ron Woodrof. Den må simpelthen give ham en Oscar. Også Jared Leto glimrer som den transseksuelle Rayon. Bravo til de to herrer. Men...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Matt Murdock vender tilbage til Hell's Kitchen efter en periode i eksil og må genopbygge sit liv som både advokat og selvtægtsmand. I mellemtiden dukker gamle fjender op med nye allierede, og Murdock bliver igen trukket ind i en brutal kamp for byens sjæl. Det er svært ikke at føle en vis skuffelse over denne længe ventede genoplivning i Disney-regi, men på den anden side vil en middelmådig Daredevil-serie altid være bedre end slet ingen. Serien strækker...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Bogie og Bacall lavede fire film sammen, og den her er af gode grunde gået i glemmebogen. Det begynder ellers godt, og et jævnt stykke hen ad vejen er man fanget, men der er for meget kludetæppe over manuskriptet, og filmen fremstår ultimativt som en usammenhængende rodebutik. Anmelder: |
Her er fjenden ikke dæmoner eller spøgelser, men aliens ude fra rummet, og ellers er filmen lavet over præcis samme læst som samme producers “Sinister” og som sådan ganske effektivt skruet sammen, selv om vi naturligvis ikke får nogen som helst forklaring på noget som helst. Altså endnu en gang narrefisse, men lidt bedre end gennemsnittet. Anmelder: |
Dette episke familiedrama bygger ligesom stumfilmen af samme navn fra 1921 (med Rudolph Valentino) på en roman fra 1916 af Vicente Blasco Ibáñez, der foregår under Første Verdenskrig, men i Vincente Minnellis genindspilning er handlingen flyttet frem til Anden Verdenskrig. Historien begynder i Argentina, hvor familiens patriark, den gamle Madariaga (Lee J. Cobb) betragter sin hacienda som paradis på jord. En af hans døtre, Luisa, er blevet gift med den franske immigrant Marcelo...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
"Familien Gregersen" møder "Matador" i Anders Refns film fra 2020 om den danske overklasses meriter i de tidligere fyrrere. På bedste soap-manér har man samlet alle tidens fænomener i én familie: Patriarken har moralske skrupler over at handle med tyskerne, en af sønnerne er medlem af Frikorps Danmark, en anden frihedskæmper, en tredje swingpjatte, datteren forelsker sig i en tysk officer, og husholderskens søn er kommunist og tidligere spaniensfrivillig. Scenen er sat. Lad os se, hvad der...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Her får vi historien om Charles de Gaulles kvalitative spring fra lydig oberst til oprørsk general og leder af France Libre i løbet af foråret/sommeren 1940. Der er en del snak bag kulisserne, som belyser, hvad der motiverede marskal Pétain til at overgive Frankrig til tyskerne og de Gaulle til at begå mytteri og føre kampen videre fra England, hvilket formentlig er interessant for franskmænd og historikere, men næppe for familien Danmark, der nok vil hæfte sig mere ved scenerne fra de...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Godt castet, om end klichéfyldt historie. Men kedelig er den ikke, og Olivia Wilde er utrolig lækker. Anmelder: |
Studentikos underholdning garneret med en shitstorm af infantile jokes. Totalt forudsigelig handling og et par flotte slagsmål. To point for det, og så et ekstra for Morena Baccarin. Anmelder: |
Hyggeligt gensyn med personerne fra den legendariske tv-serie, men desværre ikke den dramatiske klimaks, jeg havde håbet på. Skurken er igen den rådne forretningsmand og politiker George Hearst, en virkelig person, man ikke bare kan give en velfortjent kugle for panden, medmindre man gør som Tarantino og blæser på verdenshistorien. Det gør man ikke, og derfor sker retfærdigheden ikke fyldest, og historien ender slapt og åbent. Øv, siger jeg bare. Men det var som sagt et hyggeligt gensyn med...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Hævn er en ret, der bør nydes kold, men her serveres den med varmt bly i genindspilningen af “En mand ser rødt”, der ligesom originalen med Charles Bronson er fremragende propaganda for den amerikanske våbenlobby og uindskrænket selvtægt. Paul Kersey spilles denne gang af den aldrende Bruce Willis, og nu er han ikke arkitekt, men kirurg, hvilket giver filmen det ekstra raffinement, at han kommer på nært hold af både banditternes skudofre og de slyngler, han selv pløkker ned. Det ville have...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Jeg har ikke læst bogen, men folk beklager sig over, at slutningen er ændret drastisk. Om det er godt eller skidt, skal jeg ikke tage stilling til. Jeg kan blot konstatere, at historien, der er instrueret af norske Morten Tyldum, kører over otte langsomme afsnit, som med fordel kunne have været skåret ned til et par timer. Når jeg alligevel er småtilfreds, skyldes det Chris Evans og Michelle Dockery, der yder gode præstationer som ægteparret Barber, hvis teenagesøn anklages for drab. Hvis...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Truffauts anden film efter et forlæg af Cornell Woolrich er en klassisk noir-historie om et skvat af en antihelt, der ryger i kløerne på en skrupelløs femme fatale. Den første tredjedel af filmen er teknisk veludført. En rig plantageejer (Jean-Paul Belmondo) på tropeøen Réunion føler sig ensom og sender bud efter en postordrebrud, som han kun kender fra et foto. At hun ser ganske anderledes ud end på billedet, blæser han på, og det er da også den gudesmukke Catherine Deneuve, vi...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
3 timer og 9 minutters farvemættet remix af En verden udenfor og The Dead Zone - men det er i orden, for Den grønne mil er også skrevet aaf Stephen King. Sympatiske Tom Hanks er knapt så sympatisk afdelingsleder på dødsgangen i et fængsel i Lousinana i 1935. En af fangerne på dødsgangen har særlige evner og er endog uskyldigt dømt....Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Udmærket skildring af de urimelige problemer, det giver at være intellektuel pakistaner med en amerikansk drøm. Rammen er en politisk kidnapning, og filmen flirter (uoverbevisende) med thrillergenren, men på trods af alskens filmiske virkemidler og gode skuespillerpræstationer lykkes det ikke at skjule, at det her er en filmatiseret bog for æggehoveder. Anmelder: |
M. Night Shyamalans første store succes og formentlig bedste film, hvilket jeg har svært ved at tage stilling til. Jeg gættede nemlig "hemmeligheden" efter fem minutter, så lad være med det, hvis du gerne vil overraskes af slutningen.
Anmelder: |
På ingen måde Biers bedste film, og heller ikke Anders Thomas Jensens bedste manuskript, om end den (i modsætning til "Hævnen", som jo var for seriøs til den slags) kan blære sig med et par gode oneliners - men alligevel charmerer filmen os en smule, mens den kører, mest på grund af Brosnans tilstedeværelse. Er dog ret sikker på, at jeg har glemt alt om den om en uges tid. Anmelder: |
TV2-serien “Den som dræber” (2011) blev en stor succes, specielt i udlandet, men af uransagelige årsager lukkede TV 2 den efter én sæson, hvorefter den blev så genoptaget af Viaplay i 2019 med en helt ny cast, og det eneste tilbageværende er altså titlen. Mystisk. Jeg har ikke de store forventninger til noget som helst fra skodkanalen Viaplay, men blev faktisk glædeligt overrasket over denne serie, der er dejlig kulørt uden at miste jordforbindelsen. En seriemorder, der bortfører og...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Nicole Kidman er sminket til noget nær ukendelighed som den hærgede, 17 år ældre udgave af den unge FBI-strømer, hun også spiller i en mere genkendelig udgave i filmens flashbacks, der skildrer den tragiske forhistorie til hendes menneskelige deroute. Det er tydeligt, at Kidman endnu en gang efter en række ret ligegyldige film og tv-serier prøver at brillere som karakterskuespiller, men det virker lovlig konstrueret og forceret, og historien er en metaltræt og langtrukken kompilation af noir...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Et tiårigt vidunderbarn forlader i al hemmelighed sin families ranch i Montana, hvor han bor sammen med sin cowboyfar og forskermor, og rejser tværs gennem USA med et godstog for at modtage en pris på Smithsonian Institute. Meget mærkelig historie om en dreng, der opfinder en evighedsmaskine. Ikke Jeunets bedste film, men dog stadig Jeunet, og hver en scene er en fryd for øjet. Anmelder: |
En jazzmusiker fra New York (Tom Neal) blaffer sig gennem Amerika mod Hollywood, hvor hans kæreste prøver at realisere sine stjernedrømme. Undervejs løber han ind i diverse oplevelser, der ultimativt fører til hans undergang, især da han midt i filmen møder den samvittighedsløse Vera (Ann Savage). Man ser en høj score blandt mange kritikere, og det er da også en film noir, der lever op til kriterierne med antihelt, femme fatale, ildevarslende stemning og tragisk udgang, men...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Den tredjebedste film i serien. De bedste er 1 og 4, og selv om 2'eren på mange måder er en god actionfilm, er den skæmmet af snotdumme plothuller. 5'eren snakker vi slet ikke om. Hans Gruber, skurken fra DH1, viser sig at have en bror, den tidligere stasiofficer Simon Gruber (Jeremy Irons), som leger kispus med New Yorks politi for at lokke dem væk fra Wall Street, der skal tømmes for guld, men han er oppe mod John McClane (Bruce Willis), som klarer ærterne sammen med Zeus Carver (Samuel L...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Renny Harlins Die Hard-film kunne have været et brag, men skæmmes desværre af grimme plothuller: 1) Flyene kan angiveligt ikke lande på grund af usigtbarhed, men folk nede på jorden kan tydeligt se dem kredse rundt deroppe under himlen. Ups. Anmelder: |
Filmen er udmærket lavet. Lie Kaas gør, hvad han kan, men problemet er jo, at hverken han eller nogen anden vil kunne præstere blot en brøkdel af en illusion om, at det er Dirch vi ser her. Dirch var unik både af fysiognomi, væsen og statur, og at fremstille ham troværdigt uden makeup a la Oldmans Churchill er formentlig en umulighed. Ranthe er faktisk bedre som Kjeld Petersen, men det er heller ikke en opgave af samme sværhedsgrad. Og at caste Brygmann som Stig Lommer, der var en helt anden...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Stephen Lang er tilbage som den gamle blinde krigsveteran, som man gør klogt i ikke at bide skeer med. Denne gang udsættes han igen for et hjemmerøveri, men han er stadig på trods af sin blindhed i stand til både at kløve kranier og brække nakker. Filmen er bestemt ikke dårlig, hvis man er til grand guignol og avanceret børnemishandling, men forgængeren var klart bedre. Anmelder: |
En dronepilot konfronteres i sit forstadshjem af et af ofrene for sine “følgeskader”. God suspense med stof til eftertanke. Anmelder: |
Verhoeven, som normalt følger Hollywoods opskrifter, bøjer reglerne med denne film, der starter som whodunit, fortsætter som familiedrama og ender som psykoseksuel thriller. Han lefler for arthouse-segmentet undervejs og lander efter min mening mellem flere stole med en hybrid, der hverken er fugl eller fisk, sådan som det ofte sker med filmatiserede mainstreamromaner, fordi man så gerne vil have det hele med. Handlingen er noget rod, og persontegningen mere end mystisk, men Huppert gør sin...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Jeg er en smule utilfreds med denne film, selv om den er velproduceret, og Aubrey Plaza yder en karismatisk præstation i titelrollen som en ung kvinde, der begynder at fuske med kreditkortsvindel og meget snart kommer ud, hvor hun ikke kan bunde. Jeg var godt underholdt hele vejen, men der er ikke noget nyt og uforglemmeligt over historien, og slutningen virker mildest talt påklistret. De tre point går til Plaza, fotografen og klipperen. Anmelder: |
Filmen har fået på hattepulden af de amerikanske kritikere, men jeg kunne rigtig godt lide stemningen i denne beretning om et forholdsvis ukendt kapitel i den umiddelbare efterkrigstids historie. Anmelder: |
Det lykkes Bier, Nikolaj Coster-Waldau og kompagni at forvandle Anders Thomas Jensens uhåndterlige manuskript til en nogenlunde troværdig film, men også kun nogenlunde. En ellers retskaffen politimand bytter sit døde barn ud med en vanrøgtet baby fra et misbrugerhjem. Ville han gøre det i virkeligheden? Det er en kamel, der var svær at sluge for mig, men ned kom den, mest på grund af gode skuespilpræstationer, og til sidst får et uventet twist det hele til at falde bedre på plads. Nævnes...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Alverdens kritikere udnævner denne film til et mesterværk, men dér må jeg altså sætte hælene i. Det er på sin vis en bemærkelsesværdig film, der skildrer den franske modstandsbevægelse ultrarealistisk, det vil sige uden den spektakulære action og heltedyrkelse, man ser i de fleste andre film, men fortællemæssigt er den en katastrofe. Der er ingen narrativ opbygning, og tempoet er skruet ned til sneglefart med lange, overflødige passager, der skriger efter at blive klippet til eller ud. Det...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
'En skør detektiv' viser, at det ikke var Mel Brooks, der opfandt spoofgenren, for her har vi nemlig en tidlig parodi på den samtidige noir-stil kendt fra hårdkogte krimier som 'Ridderfalken' og 'Sternwood-mysteriet'. Filmen introducerer et udvalg af standardfigurer fra film af denne type. Ud over privatdetektiven selv (Bob Hope) er der den sensuelle femme fatale (Dorothy Lamour), den uhyggelige udenlandske skurk (Peter Lorre, der parodierer den rolle, han spillede i "Ridderfalken")...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Først tænkte jeg, at den her film måtte være inspireret af "Oppenheimer", men så registrerede jeg årstallet (2018), og så måtte det jo snarere være omvendt. Historien begynder med, at politiet anholder en tidligere kvindelig atomfysiker, der før og under krigen udleverede hemmelige dokumenter om det britiske atombombeprojekt til russerne. Hun var blevet forført af en KGB-agent og ikke selv kommunist, men ville blot have, at alle havde samme adgang til det frygtelige våben. "Baseret på en...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
En mand, der kommer om natten og penetrerer sit offer mod hendes vilje, vil normalt blive kaldt voldtægtsforbryder, men her har vi altså at gøre med vampyrer, selv om vi aldrig er i tvivl om, hvad det i virkeligheden handler om. Emo-vampyren, som hader sine egne drifter (læs: seksualitet) er ikke opfundet af den talentløse, men populære Stephenie Meyers (”Twilight”-serien), men kan spores helt tilbage til “Varney the Vampire” fra 1847, en tid hvor sex var tabu og måtte skildres på anden vis...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Jeg begyndte at læse bogen for et års tid siden, men kunne ikke komme igennem de uendelige kapitler om en dreng, som hjernevaskes af militærfascister, og da jeg hørte, der var en film på vej, blev jeg enig med mig selv om at vente på den levende billedbogsversion. Den handler stadig om fremtidens Hitlerjunge, som er god til computerspil, og har en hel del ligheder med "Starship Troopers", men mangler desværre dennes humor og distance. Alligevel er det okay underholdning, hvis man gider se...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Sherlock Holmes er den mest filmatiserede af alle fantasifigurer, og her har vi historien om hans hidtil ukendte lillesøster, som naturligvis også omfatter den berømte detektiv himself og hans korpulente og endnu mere geniale storebror Mycroft … Vent! Sagde jeg “korpulent”? Ja, for sådan er han beskrevet i Conanen, den oprindelige samling af Holmes-historier af Conan Doyle, men det har skaberne af denne film blæst på. I deres version er Mycroft mager, og Sherlock selv spilles af Superman...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Det pæneste, jeg kan sige om Netflix' mini-krimidrama 'Eric', er, at den er temmelig original. I en del af 1980'ernes New York, som er ved at bryde sammen under vægten af stigende kriminalitet, politikorruption, aids-epidemi, hjemløshed og racisme, forsvinder en niårig dreng, Edgar, på vej til skole. Hans forældre, Vincent (Benedict Cumberbatch) og Cassie (Gaby Hoffman), er i de sene stadier af et forlist ægteskab, og Edgar (Ivan Howe) er fanget i krydsilden. Som om det ikke...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Denne halvanden times grand guignol er ikke nem at tage alvorligt, men til gengæld svært underholdende. Tarantino har ikke levet forgæves. Anmelder: |
Biopic. Zac Efron er rigtig, rigtig god som seriemorderen Ted Bundy, der narrede alle med sin charme og sit gode udseende og nåede at myrde mindst tredive unge kvinder, før han blev afsløret, men vi kommer aldrig ned under huden på ham, og det var der vist heller ingen, der gjorde i virkeligheden. Lily Collins er også god i rollen som Liz Kendall, der var uhyrets kæreste og senere ekskæreste, men selv om filmen bygger på Kendalls selvbiografi “The Phantom Prince: My Life with Ted Bundy”, der...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
De tre point gives næsten udelukkende til den tekniske afdeling, der (tro det eller ej) overgår sig selv med nye überspektakulære stunts. Selve historien er så langt ude i hampen, at jeg fristes til at rubricere den som eventyr. Vi får dog en nogenlunde sammenhængende sidehistorie om, at Dom (Vin Diesel) har en hidtil ukendt bror, og vi får lov til at se dem begge som unge, hvor Dom er et hoved højere end lillebror, og bagefter som voksne, hvor Jakob (John Cena) er et hoved højere end...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Ret simpel seriemorder-thriller, der er gjort ekstra forvirrende, fordi hovedpersonen lider af prosopagnosi ─ også kaldet ansigtsblindhed. Konceptet fungerer faktisk fint et stykke tid, men alle kan nok udpege den skyldige inden den (overraskende ulykkelige) slutning. Men god produktionsværdi. Billedsiden er virkelig flot. Anmelder: |
François Truffauts film er baseret på den berømte science fiction-bog 'Fahrenheit 451' af Ray Bradbury, der udkom et årti tidligere. Både bogen og filmen foregår i et dystopisk fremtidssamfund, hvor fordummende tv-underholdning er udbredt, og afbrænding af bøger hører til dagens orden. Guy Montag (Oskar Werner) er brandmand, men i denne verden, hvor bøger er forbudt, slukker brandmænd ikke brande, men antænder dem . En dag, da Montag efter dagens dont er på vej hjem til sin...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Flot scenografi og fremragende cgi er hovedattraktionerne her, hvorimod selve historien (ligesom mange af Potter-filmene) er overlæsset med indviklede og (tilsyneladende) unødvendige sidehandlinger og bipersoner, som gør det svært at følge med. Det ville ikke være noget problem i en bog eller tv-serie, men J.K. Rowling, som er eneforfatter her, synes at have glemt formatets begrænsninger og gabt over flere plotelementer, end instruktøren (David Yates) har kunnet håndtere på tilfredsstillende...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Vidt berømmet film, som jeg (ligesom filmatiseringen af "The Shining") har det rigtig svært med, fordi jeg ikke kan lade være med at sammenligne den med det geniale romanforlæg. Hitchcock, som jeg ellers holder meget af, har efter min mening tabt det hele på gulvet ved at stryge slutningen af Patricia Highsmiths dystre fortælling og give filmen en latterlig happy ending. Måske er skylden producerens. Men det er rent ud sagt noget svagpisseri. Glem filmen og læs bogen! Anmelder: |
Hæsblæsende musikvideoklippet popcorn-action med hjernedødt plot, der reddes af godt cgi-arbejde og dygtige skuespillere og stuntfolk. Det er en fornøjelse at se machotrioen Statham, The Rock og Idris Elba i samme film, vellykket suppleret af Vanessa Kirby, der både kan se godt ud og uddele spark og håndmadder. Også Helen Mirren brillerer som søskendeparret Statham og Kirbys mor ─ en rolle, den aldrende diva tydeligvis har hygget sig med. Anmelder: |
Den tiende film i serien er ganske som de andre: Masser af action, cgi og storfamiliesammenhold, og denne gang får Dom (Vin Diesel) den hævngerrige søn af en af sine gamle fjender (fra femmeren) på nakken. Han hedder Dante Reyes og spilles med rablende vanvid af Jason Momoa, og resten af de medvirkende er en parade af gamle kendinge: Michelle Rodriguez, Charlize Theron, Helen Mirren, Jason Statham, Michael Rooker, Nathalie Emmanuel og John Cena (for blot at nævne de mest prominente) samt The...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Jeg så denne film sent i går aftes på Netflix uden på noget tidspunkt at opdage, at jeg havde set den før, men det havde jeg, for jeg fandt bagefter ud af, at jeg havde anmeldt den på Rotten Tomatoes i 2011. Her er anmeldelsen, som jeg så slipper for at skrive igen: "Stilfuld, men klichéfyldt film om en hævner (Johnson), der går amok i en blodrus, forfulgt af en ekstremsportsfreak af en lejemorder og en strømer på heroin. Nonstop-action og et godt plottwist til sidst." Anmelder: |
Jeg har det svært med sport, og wrestling er ikke engang sport, men koreograferet opvisning, og at nogen kan være seriøst intereseret i det, er mig en gåde. Men jeg har været stor fan af Florence Pugh lige siden “Lady Macbeth”, så jeg bed tænderne sammen og så skidtet, som alligevel ikke var så skidt endda. Historien i Stephen Merchants film er hentet fra det virkelige liv og skildrer, hvordan proletarpigen Saraya fra Norwich i 2014 nåede til tops i wrestling-verdenen. Vi møder hendes white...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Vi er i en nær fremtid, hvor et solar flare har brændt ozonlaget væk og gjort Jorden stort set ubeboelig. I ruinerne af Saint Louis bor den skrantende ingeniør Finch (Tom Hanks) sammen med sin hund, og for at sikre hundens overlevelse efter sin snarlige død har han bygget en robot, der kan tage sig af den. En truende megastorm tvinger ham til at bryde op og køre mod vest i en pansret autocamper, og undervejs forsøger han at lære den nybyggede robot ved navn Jeff at klare sig i de fjendtlige...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Filmen foregår under rumkapløbet i 60'erne, hvor regeringsagenten Moe (Woody Harrelson) hyrer marketingspecialisten Kelly (Scarlett Johansson) til at booste NASA's image, så Kongressen ikke smækker kassen i og stopper rejsen til Månen. Apollo 11's opsendelsesleder Cole (Channing Tatum) bryder sig ikke om den geskæftige PR-dame, der har alskens beskidte tricks i ærmet, og han bliver da heller ikke indviet i Moes plan om at lave en falsk studieudgave af månelandingen, som kan bruges,...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Jeg elsker udspekulerede plots, men denne gang er det lige lovlig fortænkt, selv om det faktisk hænger sammen, hvilket man aldrig skal kimse ad. Flot filmet, og hovedpersonerne er smukke og karismatiske, så hvad er problemet? Lidt mere sjæl kunne måske have hevet den helt op. Anmelder: |
Endnu en Netflix-miniserie bygget på en whodunit af Harlan Coben, som altid er god for et kringlet mysterium. Problemet er dog ofte, at hans sindrige plots kommer til at fremstå som lovlig konstruerede og dermed mister troværdigheden. Således også her, hvor usandsynlighederne og plothullerne langsomt får tingene til at smuldre. Det hjælper ikke på det, at historien trækkes i urimeligt langdrag, så man får rigtig god tid til at tænke over kunstgrebene, mens man utålmodigt skæver til uret....Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Endnu en historie fra Alistair McLeans fabrik. Den når ikke op på siden af "Ørneborgen" og "Navarones kanoner", men er da udmærket tømmermandsunderholdning. Anmelder: |
Slasher comedy, der på fornem vis inkluderer alle genrens klicheer og introducerer Vince Vaughn som samspilsramt skolepige. I begyndelsen er han godt nok en grum seriemorder, men denne får fat i en forhekset aztekisk offerkniv, der ombytter hans og det næste offers bevidsthed, så hun render rundt i hans krop og vice versa, hvilket der kommer mange spøjse scener ud af. Det stakkels pigebarn har 24 timer til at få sin krop tilbage igen, og denne tidsbegrænsning sætter ekstra skub i handlingen...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Tre skiløbere, der er strandet på en skilift, har valget mellem at blive siddende og fryse ihjel eller finde en udvej. Plottet måske kedeligt, men det er faktisk en vellavet og ret grusom thriller, som ikke har noget at gøre med Disneyfilmen af samme navn. Anmelder: |
Percy Jackson versus The Third Reich. Et langt stykke hen ad vejen en god skildring af krigens grusomhed, men så ender det alligevel i hollywoodaction til sidst. Hvis du vil se en aldeles afskrækkende krigsfilm, så giv den bedste af dem alle, den hviderussiske "Idi i smotri" fra 1985 en stor chance. Anmelder: |
Filmen følger Joseph Goebbels i hans sidste syv år ved Hitlers side. Mens Hitler er på sin magts højdepunkt, er Goebbels iscenesætteren af heilende folkemængder og antisemitiske film som 'Jud Süß' og 'Der ewige Jude', som forbereder folket på masseudryddelsen af jøderne. Efter nederlaget ved Stalingrad og den stadig mere håbløse situation i slutningen af 1944 planlægger Goebbels (Robert Stadlober) sit mest radikale propagandaprojekt: Hitlers standhaftige undergang, mordet på sine fem børn og...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
En hurtig og effektiv Alien-kopi fra legendariske Roger Corman. Plottet, hvor en håndfuld soldater sendes ned på en ond planet, peger frem mod Aliens – og sørme om ikke James Cameron er både production designer og 2nd unit instruktør hér! Plottet er ret åndssvagt og forvirrende, men der er blod, slimede monstre og nøgne damer nok til at det hele glider fornemt ned. Godt cast. David Lynch-fans vil bemærke Grace Zabriskie som neurotisk rumpilot, og legendariske Sid Haig fylder...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Det er denne hollywoodklassiker, der har lagt navn til begrebet 'gaslighting', der i dag bruges i forbindelse med destruktive parforhold, hvor en af parterne langsomt og umærkeligt manipulerer den anden til at tvivle på sin dømmekraft. Historien foregår tilbage i 1880'erne. Ingrid Bergman spiller Paula, en forældreløs britisk kvinde, hvis tante bliver myrdet i begyndelsen af filmen. Hun flytter til Italien for at følge i tantens fodspor som operasanger, men forelsker sig og vender...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Okay lattergyser, men langtfra så god, som kritikerne påstår. Det hele er ganske underholdende og småspændende langt hen ad vejen, men tredje akt med afsløringen, som man ser komme på pæn afstand, falder gumpetungt til jorden. Se “The Skeleton Key” fra 2005 i stedet. Historien er fundamentalt den samme, men den er til gengæld røvhamrende uhyggelig. Anmelder: |
I efterkrigstidens Argentina tænder kasinoejeren Ballin Mundson (George Macready) på den småkriminelle Johnny Farrell (Glenn Ford) og hans skrupelløshed og ansætter ham i sit kasino. Men tingene bliver komplicerede, da Mundson gifter sig med den smukke Gilda (Rita Hayworth), som viser sig at være Johnnys gamle flamme. Handlingen stritter i alle retninger, men der er temmelig klare antydninger om, at Ballin og Johnny har et homoseksuelt forhold, og det giver i hvert fald trekantens...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Gladiator II er mere af det samme i en sådan grad, at det ligner en genindspilning. Hovedpersonen er en soldat, der ender som gladiator og brænder efter at tage hævn over den person, som dræbte hans hustru og slavebandt ham. Altså stort set samme historie med få variationer, blot dårligere fortalt med en kikset slutning. En bleg afskygning af den mesterlige original (og lige så fuld af historiske unøjagtigheder). Tiktok-generationen, som måske aldrig har set den første film, vil...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Imponerende cast anført af Bill Nighy og Julie Christie med en vidunderlig Romola Garai i hovedrollen, og Poliakoffs historie rummer god suspense, men forstyrres af en ulogisk slutning og grimme plothuller undervejs. Anmelder: |
Fin underholdning til din indre rolling. Anmelder: |
Lystspil om tre pensionister, der laver et bankkup og slipper godt fra det. Det lyder umoralsk, men filmens skurk er banken, der har taget Michael Caine ved næsen og truer med at snuppe hans hus, og så er det naturligvis i orden at true personalet med skydevåben og stjæle 2 millioner dollars. Amerikas svar på Støvsugerbanden består ud over Caine af Morgan Freeman og Alan Arkin, og Ann Margret er sidstnævntes main squeeze. Det hele er fis og ballade og naturligvis glimrende spillet med det...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Langtfra Formans bedste film, men jævnt underholdende og bestemt værd at se på grund af Bardem og (især) den 'grimme' ælling Portman, der her varmede op til at springe ud som sort oscar-svane tre år senere. Anmelder: |
Ligesom de fleste andre superheltehistorier er hele konceptet latterligt. Men filmen er godt lavet ─ bedre end dens eget fjollede manuskript baseret på DC-tegneserien. Apropos DC-tegneserier, så håber jeg, at de laver en Green Arrow-film en dag. Jeg kan godt lide superhelte, der ikke får deres kræfter fra gavmilde rumvæsener. Anmelder: |
Her har vi ligesom “The Green Knight” en kringlet arthouse-udgave af et ellers ukompliceret forlæg. Jeg frygtede det værste, men var behørigt imponeret over scenografien og stemningen. Jeg forstår dog ikke rigtig, hvorfor brødrene Grimms historie skulle skrives om til uforståeligt nonsens. Teenageren Gretel (Sophia Lillis) og hendes lillebror Hansel bliver smidt ud af moderen, der ikke har råd til at huse og føde dem, og ude i den endeløse skov finder de så...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Køre møgsure anmelder! Hvordan kan du tage en film om en fyr, der strander blandt lilleputter i Bermuda-trekanten, alvorligt? Det er fis og ballade, for pokker! God, solid underholdning for dit indre barn, som gerne vil ud og lege med. Slap dog af og nyd det. Du må sgu må indrømme, at effekterne er fantastiske. Anmelder: |
Fortsættelsen på "Happy Death Day" er ikke nær så god som 1′eren, som man absolut bør se, i hvert fald før man ser den her, hvor nogle fysiknørder kommer til at genskabe den tidssløjfe, der gjorde Tree Gelbmans fødselsdag til en blodig blanding af "Scream" og "Groundhog Day", men den er stadig værd at se for slasher-aficionados, selv om der næppe er kød nok tilbage på pølsepinden til en treer. Anmelder: |
Kasinokup går galt, og røverne kaprer en rutebil med passagerer. Solid underholdning med Jeffrey Dean Morgan og Robert de Niro. Hurtigt glemt.
Anmelder: |
Hugh Grant var i mange år filmbranchens charmør nummer et, og her på hans gamle dage er charmen stadig intakt, men han er til gengæld begyndt at dyrke andre og mørkere sider af sit uomtvistelige talent i film som 'Operation Fortune: Ruse de Guerre', 'Dungeons and Dragons: Honor among Thieves' og 'Glass Onion: A Knives Out Mystery', og denne gang...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Den fantastiske historie om tre sorte kvinder, der midt i den hvide mands verden var med til at virkeliggøre NASAs rumeventyr i tresserne. Desværre er der af dramatiske hensyn rodet godt rundt i de historiske kendsgerninger og hugget og klippet en del flere hæle og tæer end godt er for at give filmen det rette hollywood-tuttenuttede udtryk. Anmelder: |
En glimrende omgang forfølgelsesvanvid. Betydelig bedre end titlen antyder. Anmelder: |
College-læreren Gary Johnson (som var en virkelig person, der døde i 2022) havde i 80'erne et ekstrajob i Houstons politikorps, hvor hans opgave var at udgive sig for professionel lejemorder og lokke potentielle kunder i fælden og få dem anholdt. Det gjorde han over tres gange, og det er naturligvis en god historie, som nogen burde lave en film over, og det har Richard Linklater så gjort. I første akt præsenteres vi for Johnson (Glen Powell) og historien om, hvordan politiet opdager...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Nydelig og velproduceret skildring af tilblivelsen af "Psycho" og Hitchs og Almas ægteskab, en censurfæhig lobhudling af det excentriske geni portrætteret som jovial bulderbasse med et hjerte af guld, men når man lige har set "The Girl", der handler om Hitchs besættelse og mobning af Tippi Hedren, kan man ikke lade være med at sammenligne de to film, og sidstnævnte, der skildrer Hitch som dæmonisk Quasimodo, løber klart af med sejren. Jeg kender ikke sandheden om...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
En fattigmandsudgave af “Taken” er bedre end ingenting, og der er både mord, biljagter, bomber, hævn og romantik og ikke mindst Liam Neeson i hovedrollen her, så det kunne være meget værre. Hvis man kan sluge den fjollede idé med, at en garvet bankrøver kunne finde på at melde sig selv til politiet, fordi han har mødt sit livs kærlighed og ønsker rene linjer, kan man godt sætte popcornene over og læne sig tilbage en halvanden times tid. Desværre viser politimændene sig (naturligvis)...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Veldrejet film, der minder os om, at fred og frihed er ting, vi ikke skal tage for givet. Anmelder: |
Samtlige skuespillere er i topform i Ridley Scotts fortælling om lejemordet på Maurizio Gucci, men hvorfor den absolut skal serveres som farceagtig italiensk soap opera med ironiske musikklip-kommentarer, er lidt besynderligt. Men det fungerer på sin egen skæve måde, ligesom “Stalins død” gjorde. Hvad der ikke fungerer, men dog forstærker farceelementet, er, at de engelsktalende skuespillere fremsiger replikkerne med cirkus-accent, så de alle sammen kommer...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
I min gennemgang af oversete Jason Statham-film nåede jeg så til dette velmente, men kiksede forsøg på at lave en meningsfyldt actionfilm i socialrealistisk regi. Statham spiller en deserteret elitesoldat, som er efterlyst af politiet, gået i hundene og lever på samfundets bund. Ved en tilfældighed finder han en luksuslejlighed, hvis ejer er bortrejst i længere tid, og fra denne base rejser han sig af asken, godt hjulpet af en nonne fra en lokal hjælpeorganisation, får job som brutal...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Sidst i halvfjerdserne samler en ældre holocaust-survivor en gruppe af hævntørstige jøder, som skal finde og dræbe en flok nazister, som efter krigen slog ned i USA og nu forbereder Det Fjerde Rige. Der er fuld knald på liggehønen, og stilen er tydeligt inspireret af Tarantino: Snak, snak, snak og blodig, udpenslet vold. Man er godt underholdt det meste af tiden, men indimellem kammer historien over i tøjlesløs farce, og andre gange går den næsten i stå. Det er kort sagt en skønsom blanding...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Fattig sydstatspige svigtes af kæreste og anklages for drab på utro overklassedreng i denne blanding af damebladsromance og Grisham-krimi, som sikkert vil fryde tøser af alle køn og aldre. Jeg blev ikke rigtig revet med, men nød da de smukke billeder fra North Carolinas marskland. Anmelder: |
Mens vi med krydsede fingre venter på, at Robert Rodriguez og James Cameron får tid til at lave fortsættelsen på "Alita: Battle Angel" kan vi hygge os med "Hypnotic", som Rodriguez både har produceret og instrueret (og skrevet sammen med Max Borenstein) ─ en dynamisk kompilation af skamløst plankede genreklicheer fra "The Matrix", "Inception" og stort set hele Philip K. Dicks forfatterskab. Det vil være synd at røbe handlingen, ud over at hovedpersonen, politimanden Danny Rourke (Ben Affleck...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Visse bøger fortjener ikke at blive læst, og jeg kom af vanvare til at starte på Lars Keplers (lyd)bog, indtil jeg opdagede, at størstedelen af den var skrevet i nutid. Fy fan, som man siger hinsidan. Man skriver altså bare ikke en roman i nutid, hvis man forventer, at jeg skal læse den, og lydbogen blev derfor prompte arkiveret lodret, men historien er jo blevet rost, så jeg fandt filmatiseringen og så den i stedet, og den er ganske spændende, om end vildt usandsynlig. Vi ved jo godt, at...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Titlen er decideret vildledende, for filmen kredser hverken om romantik eller troskab til døden. Den handler om en kvinde, som opdager, hun er blevet ført bag lyset af sin forbryderiske mand og får vendt op og ned på sit liv. Den har Rachel Brosnahan (kendt fra serien om Mrs. Maisel) i hovedrollen, og både hun og alle andre spiller fortræffeligt. Cinematografien og klipningen er også mere end i orden, men manuskriptet lader en del tilbage at ønske. Ja, det er en krimi, men vi skal helt hen...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Filmen her fik på hattepulden af de danske anmeldere, så mine forventninger var ikke høje, men jeg blev glædeligt overrasket. Plottet hænger nogenlunde sammen uden de store huller, fotograferingen er ganske flot, og Tuva Novotny er mums. Jeg var godt underholdt, men har formentlig glemt det hele om en uges tid. Anmelder: |
Det er helt åndssvagt så meget Immaculate og The First Omen minder om hinanden. Hér er endnu en kloster-gyser om en ung amerikansk nonne i Italien, der gøres gravid med skumle hensigter. Der er OK splat, dumme jump scares og masser af onde katolikker. Immaculate skiller sig primært ud ved instruktørens og fotografens imponerende krumspring for at vise så meget af Sydney Sweeneys bryster, som man kan uden rigtigt at vise dem. Anmelder: |
Det er en smuk film. Smukt fotograferet, overdynget med smukke farver og hovedpersonerne er garanteret også både unge og smukke. Det er så en smægtende, underspillet kærlighedshistorie med tilbageholdenhed og melankoli, nostalgi og poesi. Filmen vandt et hav af priser og er højtelsket af filmkendere og skønånder. Men den var lidt spildte Gud ord på Balle-Lars for mig. Anmelder: |
Det var ikke noget glædeligt gensyn. Lige siden jeg så Indiana Jones #4 til premieren, har jeg ment, at folk var for kritiske over for filmen, men nu kan jeg godt se, at det er en af Spielbergs dårligste overhovedet. Manuskriptet er klart hovedskurken her, men hele produktionen virker uigennemtænkt og sjusket udført. Der er skam masser af god action, især i den forrygende indledning, hvor Indiana overlever en atombombesprængning, men historien er det rene nonsens med flere huller end en...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
"Cast Away" møder ""Escape Room" i denne usædvanlige film, der handler om en indbrudstyv, som ved et uheld bliver spærret inde i en penthouse-lejlighed, hvor han er i gang med at stjæle uvurderlige kunstværker fra en bortrejst arkitekt og samler. Lyder det spændende? Ja, jo ... men det er det sådan set ikke. Naturligvis er der en vis suspense i at følge, om tyven kan finde en vej ud af den topsikrede og hermetisk lukkede lejlighed, før han dør af sult, tørst og spirende mentalt sammenbrud,...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Brødrene Coens film er altid værd at se, også selv om de (som her) ikke har nogen handling. Det er stemningen og personerne, der redder denne spinkle stiløvelse om en folkesanger fra Greenwich Village i starten af tresserne, dengang da Bob Dylan trådte sine barnesko i samme miljø (og i øvrigt er med i den sidste scene). Den ikke-eksisterende handling skildrer en uge i den fiktive sanger Llewyn Davis' liv og ender, hvor den begynder ─ uden nogen som helst personudvikling. Hvad meningen med...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Fed visuel extravaganza, som bestemt ikke er for lang, som de sagde i Go'morgen Danmark, men for kort, fordi vi ikke fik skåret detaljerne om hovedpersonens allersidste meriter ud i pap. Men selv om det var en wow-oplevelse, er der beklageligvis et hav af plothuller i handlingen. Du kan se et par af dem nede i spøjlerfeltet. Nolan har endda angiveligt brugt den berømte astrofysiker Kip Thorne som konsulent. Efter moden overvejelse ender jeg på tre point. Se "The...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Sider
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.