Bedste film på streaming lige nu

Der er ikke meget gåsehud at hente i denne gemytlige børne- og familiefilm. Hvis du vil have *rigtige* monstre, så se "The Cabin in the Woods".

Stilig, men langtrukken gyser med en "overraskende" slutning, som man gennemskuer halvanden time for tidligt.

Good er filmatiseret teater, og det alene er nok til at få mig til at begynde at gabe på forhånd. Vi har set historien om den gode tysker, der ender som SS-mand før (i bl.a. tv-serien "Holocaust"), og selvfølgelig kan den ikke fortælles for tit. Men alt virker uoplagt og lunkent her, formentlig fordi man har holdt sig for tæt til den oprindelige dialog og glemt, at det var film, man lavede.

"Ghostbusters: Afterlife" var en glædelig overraskelse oven på en del kiksede forsøg på at genoplive franchisen, og den gav åbenbart produktionsholdet blod på tanden, så de satte alle sejl til med den uundgåelige fortsættelse.

Det skulle de ikke have gjort.

Ikke alene får vi serveret det nye hold fra den forrige film, men også stort set hele den originale besætning (minus Sigourney Weaver, Rick Moranis og afdøde Harold Ramis) plus en gammel...Læs hele anmeldelsen

Filmen foregår i et mexicansk fængsel med verdens værste afskum, inklusive Mel Gibson. Underholdende på sin egen syge, platte måde, men bestemt ikke noget mesterværk.

Stærke præstationer af Ben Foster og Elle Fanning redder næsten (men også kun næsten) denne socialrealistiske tørvethriller af en fesen actionfilm, instrueret af den franske skuespiller Mélanie Laurent (biografejeren fra "Inglourious Basterds"). Den lungesyge hitman Roy (Foster) lokkes i en fælde af sin luskede arbejdsgiver (Beau Bridges) og tager flugten sammen med den 19-årige Rocky (Elle Fanning), der blev holdt fanget af de mænd, der skulle myrde Roy, men som han fik overmandet. De søger...Læs hele anmeldelsen

Lad os se...

✅ Hovedpersonen tales op til "legendarisk" status i de første scener.

✅ Omtrent al den gamle, glade 80'er-musik bruges. Nogle gange i ganske opfindsomme udgaver.

✅ Omtrent alle de gamle figurer støves af reintroduceres. Først med deres (nu ældre) ansigt og navn, så med det træk man husker bedst. Politimester Taggart har overskæg, så rædsom kone, så pumpgun. Hjemme til pengene. Der er også et par cameos.

✅ Omtrent alle de gamle scener støves af....Læs hele anmeldelsen

Nogenlunde charmerende 80'er-actionkomedie og Eddie Murphy persona-fremviser.

Samtidige, onde anmeldere havde mere ret end din fejlbarlige hukommelse.

Pauline Kael i The New Yorker 24. december 1984:

"Hele filmen er redigeret og musiksat, som var det en latterorkan. Eddie Murphykæmpesmiler og gnyr af fornøjelse over sig selv, md kameraet helt oppe i

...Læs hele anmeldelsen

Den sande historie om den navnkundige norske sabotørs bedrifter under Anden Verdenskrig og hans kamp for at overvinde sine indre dæmoner.

Flot film, men dramaturgisk makværk. Er der en manuskriptdoktor derude?

Mere en samling halvdårlige sketches end en sammenhængende film. Skuespillerne/damerne er ok. Det samme gælder fotograferingen. Men Frankenstein Junior er aldrig spændende og kun pletvis morsom.

Folk, der ikke har set den, kan med lethed finde en bedre komedie (sikkert også en bedre gyserkomedie).

Slutteligt en anbefaling: har du set filmen...Læs hele anmeldelsen

Så den som barn og fandt den ganske uhyggelig. Scenen hvor monstret er vakt til live og intet sker - skaber og monster ser bare på hinanden - var uudholdelig spændende.

Som voksen - 2.000 film senere - er det hele en ujævn gang manieret ballade med irriterende ryk i fortællehastigheden og skuespillere, der spiller hele vejen op til galleriet og tilbage igen.

Set design og fotografering er dog klart i den bedre ende.

Den nu 92-årige film er klart en milepæl i gyserfilmens...Læs hele anmeldelsen

Hvis man er teatertosset, er det da muligt, man kan få noget positivt ud af otte enaktere på hver godt tyve minutter fyldt med snak, snak, snak, som lige så godt kunne have været opført på en intimscene. Denne tv-krimi har med andre ord ikke særlig meget til fælles med de serier, vi er vant til at se, bortset fra at kameraarbejdet er til UG. Afsnittene foregår på ét (hver gang nyt) sted med Ulrich Thomsen og en gæsteskuespiller og kunne meget nemt overføres til en teaterscene med otte...Læs hele anmeldelsen

Jules Verne skrev bogen, som denne film er baseret på, i 1863, da Afrika endnu ikke var fuldt udforsket, det britiske imperium forsøgte at herske over verden, og "Den hvide mands byrde" var tidens accepterede filosofi. 

Det var i 1958, Lille Per sang "En sort lille n*gg*r fra Afrika", og denne film, som udkom fire år senere, viser, at også Hollywood stadig levede et sted i fortiden.

Filmen har alle klicheerne med: Den tydeligvis hvide (men mørkhårede og solbrændte) indfødte...Læs hele anmeldelsen

Velproduceret og velspillet ligegyldighed med den dobbelte oscarvinder Hilary Swank, som af en eller anden grund ikke kan få gode roller i Hollywood længere.

Den bedste scene i film nummer fire i serien er den allerførste, som foregår i Den Dominikanske Republik, hvor Dom (Vin Diesel) og hans bande forsøger at kapre et lastvognstog på en stejl bjergvej, og det ender i en katastrofe, som de kun med nød og næppe slipper levende fra. Afsindig flot kamera- og stunt-arbejde. Blandt vennerne er Han, som døde i Film #3, så det her er altså et flashback, eller også er producerne på svampe, hvilket noget kunne tyde på, da Letty (Michelle Rodriguez) bliver...Læs hele anmeldelsen

Velproduceret, men totalt ligegyldigt lystspil om mafiafamilie, der gemmer sig for forfølgere i Normandiet. Masser af skyderi og ramasjang og lokalkolorit i flotte vinkler, men ikke en eneste troværdig eller sympatisk person. Luc Besson har lavet og skrevet mange gode film, men det her er ved gud ikke en af dem.

Den bedste film i denne serie var den første, og siden er det kun gået ned ad bakke. Historien her er rodet, uoplagt og meget konstrueret. De flotte effekter reddede en del for mig, men de kan ikke trække det tunge læs alene. Dog var jeg behørigt overrasket over Mads Mikkelsens fine præstation og forbedrede engelske diktion. Jeg var ret spændt på, hvad der skulle ske, da handlingen blev flyttet til Berlin 1939, men Himmler, Heydrich og Hitler udeblev. De dukker da forhåbentlig op senere. Alt...Læs hele anmeldelsen

Denne film, som tydeligvis er starten på en ny franchise (2′eren kommer i 2021) er et uægte barn af "Saw", "Final Destination" og "Cube". Der er intet nyt i den, og plothullerne står i kø fra starten. Det pæneste, jeg kan sige om den, er, at hovedpersonen, Taylor Russell (kendt fra "Lost in Space"-serien) er ualmindelig nuttet, at det er rart at gense Deborah Ann Woll (Karen Page fra "Daredevil"-serien) og at produktionsværdien, især scenografien, er helt i top. Seks personer, der har én...Læs hele anmeldelsen

Fortsættelsen på “Enola Holmes” er en udmærket historie for børn og barnlige sjæle, og når jeg kun giver den 2.5 point, er det, fordi jeg som Holmes-fan er umådelig irriteret over, at man fortsætter med at kaste vrag på Conan Doyles udødelige detektiv ved at udstyre ham med både en lillesøster, følelser og hollywoodglamour. Henry Cavill er fin som Superman og the Witcher, men absolut ikke som Sherlock. Og når man så slutter med at præsentere dr. Watson som etnisk inder og professor Moriarty...Læs hele anmeldelsen

Nogle vil nok føle sig snydt, da titlen (også den danske: Invasionen) lokker folk til at tro, at det her er science fiction. En mand bortfører sine to børn fra sin fraskilte kones hjem for at redde dem fra aliens, der er ved at overtage Jorden via symbiose med insekter. Det viser sig, at manden er tosset, og at vi i virkeligheden er midt i en gang socialrealisme. Det er ikke nogen dårlig film, og Riz Ahmed (“Sound of Metal” og “The Night of”) spiller som altid godt, og ligeså gør Octavia...Læs hele anmeldelsen

I Bille Augusts Netflix-filmatisering af Karen Blixens novelle af samme navn indgår en kåd storhertuginde (Sidse Babett Knudsen) et væddemål med en kunstmaler (Mikkel Boe Følsgaard) om, hvorvidt han kan forføre en ung adelsfrøken ved navn Ehrengard (Alice Bier Zanden). Hvis han taber, skal han i stedet bestige hertuginden ...

Skuespillerne er udmærkede, især Følsgaard, og dronning Margrethes meget omtalte scenografi og kostumer fungerer udmærket. Det fiktive fyrstendømmes...Læs hele anmeldelsen

Disney har lavet en slags fortsættelse på den ganske vellykkede Hawkeye-miniserie, denne gang om Marvel-figuren Echo, der arbejder for Kingpin, men finder ud af, at hendes "onkel", som hun kalder ham, har myrdet hendes far, hvorefter hun skyder ham ned og flygter tilbage til den indianerstamme i Oklahoma, hun oprindelig var medlem af. Men Kingpin overlever attentatet og sender et morderisk tæskehold efter hende.

I pilotafsnittet er der cameos med både...Læs hele anmeldelsen

Endnu en gang kan man høre Agatha Christie rotere i sin grav over Kenneth Branaghs udgave af Poirot, en musketerskægget hyggeonkel, som tilmed optræder som actionhelt. Som i “Mord i Orientekspressen” er billedsiden flot og persongalleriet velvalgt (bortset fra offeret, Gal Gadot, som ser hamrende godt ud, men ikke kan spille skuespil), men der er desværre ikke blevet plads til udvikling af figurerne, fordi det hele drejer sig om at eksponere Branagh, Branagh, Branagh, der heller ikke denne...Læs hele anmeldelsen

Nolans pseudodokumentariske krigsfilm kan slet ikke leve op til hypen og er mindst en halv time for lang. Selv om der er en del bulder og brag, som det sig hør og bør, virker historien alligevel langtrukken og kedelig med uendelig dokumentation af vand, land og luft og ventende soldater og ikke ret meget andet. I virkeligheden deltog hele 700 private fartøjer i den berømte evakuering, så det er ganske uforståeligt, at den med spænding ventede småbådsarmada kan tælles på to hænder i filmen,...Læs hele anmeldelsen

Der er ikke meget tilbage af historien fra den originale tegnefilm (1941), efter at den har været gennem Tim Burtons forvandlingsmaskine. Væk er musen Timothy og de politisk ukorrekte krager, og ind kommer to overartige børn, en enarmet krigsinvalid, en småpsykotisk cirkusdirektør og en skurk, der ligner en blanding af Andy Warhol, Dr. Strangelove og Beetlejuice og da også spilles af Michael Keaton. Væk er desværre også Disney-magien, og tilbage står en besynderlig blanding af "Moulin Rouge...Læs hele anmeldelsen

Endnu mere dum og plat end 1'eren, men desværre ikke nær så god.

Vinterbergs film handler om fire midtvejskriseramte skolelærere, som prøver at drikke problemerne væk, hvilket naturligvis kun kan gå galt. Undskyldningen for deres drukfælleskab er en teori af en norsk psykolog om, at alting ville gå meget bedre, hvis man altid rendte rundt med ½ promille i blodet, men det er og bliver en undskyldning. Lærernes hverdag er kedelig, deres omgivelser er kedelige, deres familier er kedelige, og det ville filmen også være, hvis det ikke var for de undertiden...Læs hele anmeldelsen

Nicolas Cage spiller den kejtede adfærdsbiologilærer Paul Matthews, som en dag opdager, at flere mennesker uden indbyrdes forbindelse ─ og som han ikke nødvendigvis kender ─ møder ham i deres drømme, hvor han optræder som en tilfældig og passiv baggrundsfigur. Efterhånden som flere og flere personer begynder at drømme om ham, vækker han mediernes interesse og bliver en kendt person. Tilmeldingerne til hans kedelige forelæsninger skyder i vejret. Men så begynder Pauls natlige alter ego på et...Læs hele anmeldelsen

"Mad Max" møder "Aliens" og "28 Days Later" i en voldsextravaganza skrevet og instrueret af Neil Marshall, kendt fra bedre film som "Dog Soldiers" og "The Descent". En dødbringende virus har ramt Storbritannien, og Skotland er en ødemark befolket af menneskeædende galninge, isoleret fra resten af øen bag en højteknologisk udgave af Hadrians Mur. Hvis man er til seje kvindelige helte, kannibaler, blod og vildt klippede actionsekvenser, er dette muligvis sagen, men for mig var historien et...Læs hele anmeldelsen

Stjernespækket, sort politisk satire om verdens undergang, hvis pointe går hjem i løbet af de første tyve minutter, hvorefter alt er monumentalt spild af tid og skønne kræfter. Se “Dr. Strangelove” i stedet. Den er lysår bedre.

Sød, underholdende og lidt lang varmt-krams-historie om smukke tabere, der bliver smukke vindere. A Futile and Stupid Gesture med lidt bedre musik og tøj.

Ok hvis man vil se lidt ufarligt og sort.

Flot, velspillet new age-pladder.

Denne film er ligesom bogen en fortsættelse af “The Shining”, en fortælling om den synske Danny Torrances videre liv efter de traumatiske begivenheder på Hotel Overlook. Som voksen er han forfulgt af dæmonerne fra hotellet (der er blevet nedlagt), som nu søger nye ofre ude i den virkelige verden, og ligesom faderen ender han som alkoholiker, men får dog ved hjælp af kokken Dick Halloran styr på det og beslutter at gøre front mod en ny fjende, en ond gruppe af andre synske, som finder, myrder...Læs hele anmeldelsen

Houdini udlover en belønning til den, der kan fortælle ham, hvad hans mors sidste ord var, og fupmagersken Mary McGarvie sætter sig for at snøre udbryderkongen. Lyder lovende, men historien er simpelthen for tynd til at fylde filmen ud, så det hele kommer til at hænge på kemien mellem Pearce og Zeta-Jones, og den er stort set fraværende. Gode præstationer af alle, inklusive Timothy Spall og Saoirse Ronan, men det er skønne spildte kræfter.

Historien  om den universitetsstuderende Jason Moss og genstanden for hans besættelse, seriemorderen John Wayne Gacy.

Filmen, der hverken er dokudrama eller thriller, sætter sig ubekvemt mellem to stole. Forsythe, som altid har haft en forkærlighed for psykopatroller, leverer desværre ikke sin bedste præstation i skildringen af monsteret fra Chicago. Se tv-filmen med Brian Dennehy i stedet.

Del 2 er (logisk nok) mere af det samme, men rummer absolut ingen overraskelser, da vi på forhånd har regnet ud, at vi skal have serveret de besættelsesklicheer, der ikke nåede at komme med i etteren. Vi får stadig ingen af de storladne totalshots, som jeg efterlyste i min anmeldelse dengang.

Det eneste, vi ser til krigen, er tableauer med filmens personer og et par tyske soldater og officerer, men det meste foregår inden døre, og bygningerne er altid...Læs hele anmeldelsen

Historien er fortænkt, trukket i ulideligt langdrag og lugter langt væk af filmatiseret roman. En perlerække af gode skuespillere forsøger forgæves at redde dødssejleren, men det lykkes desværre ikke.

Historien, der efter sigende var en af forfatterens egne favoritter, er klassisk Christie uden Poirot og Marple. Vi er tilbage i 1957, og tidsbilledet er flot genskabt, men plottet er ikke specielt overraskende, og skuespillerne virker sært uoplagte. Selv om det hele er meget pænt og nydeligt, mangler der noget schwung.

Tiden har ikke været nænsom ved dette ellers lovpriste noir-melodrama instrueret af Robert Siodmak med den tidstypiske danske titel “Døden giver ikke rabat” og Burt Lancaster i en af sine første store roller. Ikke fordi Lancaster på nogen måde spiller dårligt, men historien er kluntet fortalt, og personudviklingen mangelfuld. Den obligatoriske svigefulde kvinde spilles (ikke særlig overbevisende) af Yvonne De Carlo, og der spildes megen tid på ligegyldig snak, før man omsider når frem til...Læs hele anmeldelsen

Forfatteren/instruktøren, som givetvis har set “Final Destination”, har her lavet en velproduceret gang gys med så megen distance, at det næppe kan få andre end børnehavebørn til at skide i bukserne. Okay popcorn-underholdning med den kønne Elizabeth Lail fra “You” i hovedrollen som nybagt og naiv sygeplejerske, der downloader en app, som fortæller en, hvornår man skal dø.

Lige så begejstret som jeg var for instruktøren Joe Carnahan og skuespilleren Frank Grillos forrige samarbejde, “Boss Level”, lige så skuffet blev jeg over denne ellers ganske velproducerede actionfilm, der hovedsagelig foregår i arresten på en politistation, hvor to mænd, der meget gerne vil slå hinanden ihjel (Frank Grillo og Gerard Butler), er spærret inde i hver sin celle. Der er megen snak i starten, og actionscenerne lader vente på sig, men der begynder at...Læs hele anmeldelsen

For at beskytte sin svoger mod en narkobaron tager en tidligere smugler til Panama for at stjæle millioner af dollars i falske sedler.

Godt castet actionfilm. Foster og Ribisi er dejligt creepy. Ganske underholdende, ganske urealistisk, ganske umoralsk og ganske let at glemme.

Tanken om at underholde børn med en historie om en dreng, der besøger dødsriget og møder sine hedenfarne slægtninge som afpillede skeletter, virker lidt bizar på mig. Filmen er længe om at komme i gang og letter ikke rigtig fra startbanen. Flot, som Pixarfilm jo altid er, men langtrukken og kedelig. Bestemt ikke Lasseters finest hour.

Brian Cox er en af vor tids største skuespillere. Han var bedre som Hannibal Lecter end Hopkins og den mest overbevisende Göring, jeg endnu har set. Nu går han i Albert Finneys og Brendan Gleesons fodspor som Winston Churchill, og det gør han naturligvis til UG i en smukt fotograferet historie om premierministerens sjælekvaler i forbindelse med D-dag, hvor han skal sende 250.000 unge mænd ud i en yderst farlig mission, der kommer til at koste en stor del af dem livet. Problemet er bare, at...Læs hele anmeldelsen

En gruppe romerske soldater kæmper for livet bag fjendens linjer, da deres legion bliver splittet af et guerillaangreb i det nordlige Britannien.

Vi får spektakulære kampscener og masser af blod, men intet kan desværre redde den slappe og klichéfyldte historie.

Daniel Craig er ikke James Bond, Mads Mikkelsen er ikke Le Chiffre, og Eva Green er ikke Vesper Lynd. Tredje og gyseligste udgave af Flemings udødelige historie.

Bortset fra det er filmen nogenlunde godt skruet sammen. Men det ødelagde alt for mig.

Hvad foregår der? Man slår ikoniske superhelte ihjel for at give plads til … det her? Det giver ingen mening. Historien er ligegyldig, figuren er ligegyldig, det hele er ligegyldigt, og Captain Marvel når ikke Iron Man til sokkeholderne. Det eneste tilnærmelsesvis interessante ved denne film er beretningen om, hvordan Nick Fury mistede sit ene øje.

Knap så røvkedelig som "Age of Ultron", men den får alligevel ½ point mindre, fordi der stadig er for mange kokke om maden -- blandt andre Red Witch og Vision, som begge er inderligt overflødige. Ud med dem! Og så er der alt for meget snak, snak, snak! Superhelte skal ikke filosofere og konversere, men slå på tæven! Det sker også, men der kunne sagtens klippes ½ time ud af dette samlebåndsprodukt, der ikke tilfører genren noget som helst nyt. Et lyspunkt er dog den nye Spider-Man, som gør en...Læs hele anmeldelsen

Tiden er løbet hårdt og hurtigt fra denne teatralske filmatisering, som er patetisk i enhver af ordets betydninger. Handlingen koncentrerer sig om det berømte trekantsdrama mellem Arthur, Guinevere og Lancelot, og Merlin er kun med i flashbacks. Morgan Le Fay, Galahad og Parsifal er der slet ikke, og det er i øvrigt ganske uforståeligt, at teamet bag "My Fair Lady" og "Gigi" har kunnet lave en musical, der er så blottet for ørehængere. De må have haft en virkelig dårlig dag. Vi kan trøste os...Læs hele anmeldelsen

Det er meget svært at se meningen med denne biopic om en debil idiot, der har englandsrekord i voldelig adfærd. Vi får ikke rigtig nogen forklaring på, hvorfor han opfører sig, som han gør, men Tom Hardy spiller ham ganske overbevisende. Det ville dog have været rart, hvis Refn havde haft en eller anden idé med filmen.

Mike Cahill, som lavede mesterværket “I Origins”, er igen ude i tusmørkelandet med denne mystiske historie, som handler om … hvad? Er det science fiction a la "The Matrix" eller en skildring af en stofmisbrugers indre verden? Lever hovedpersonen i en computersimulation, eller er han bare vind og skæv? Man får et par fingerpeg, der tyder på det første, og et par, der tyder på det sidste. Måske begge dele?

Owen Wilson har efter en hård skilsmisse svært ved...Læs hele anmeldelsen

Filmen er gjort lidt dum. Så målgruppen kan forstå den. Nok også fordi den er lavet af  Spike Lee.

Den er også revisionistisk. En af hovedrolleindehaverne gøres jødisk - fordi Oscar-lyst, finansiering gætter jeg.

Den er meget kluntet prædikende - Fordi Spike Lee.

Men det er en sød,...Læs hele anmeldelsen

Som altid hos Marvel sidder castingen i skabet. Jeg var glad for at se Ray Winstone komme til ære og værdighed igen som hovedskurk, og det er en sand fornøjelse at overvære Scarlett Johansson og Florence Pugh i skøn skallesmækker-samdrægtighed og kropsnære outfits. Det er helt klart de to divaer, der bærer filmen i dens bedste sekvenser, selv om Rachel Weisz også er god som pigernes surrogatmor, og David Harbour gør sit bedste for at klovne sig igennem den umulige rolle som Captain Americas...Læs hele anmeldelsen

Jeg er dødtræt af universer, der bygger på ikke-eksisterende himmelnisser. Det gælder Wonder Woman, Moon Knight og nu Black Adam, som stammer fra en opdigtet religion (aren’t they all?) opfundet til Shazam-universet tilbage i tegneseriens barndom. I den oprindelige comic (og også her) er manden en grum skurk, der med stor fornøjelse slår mennesker ihjel, så undlad venligst at kalde ham superhelt. Gid genren ville glemme alt om guder og magiske kræfter (det er SNYD!) og give os nogle flere...Læs hele anmeldelsen

Produceret, skrevet og instrueret af samme mand, hvilket kan ende både godt og skidt. Her lander den et sted midt imellem. En gamer opdager pludselig, at det first person action adventure, han er i gang med, foregår i virkeligheden, og at han styrer en virkelig person med en chip i nakken. Ideen er original og nogenlunde habilt udført af ukendte, men udmærkede spillere, men manuskriptet burde have haft en redaktør, og der er ingen tvivl om, at der produktionsmæssigt er slået et langt større...Læs hele anmeldelsen

Gode spillere og høj produktionsværdi forhindrer ikke filmen i at være en parade af gamle, trætte klicheer. Udmærket, men inderlig ligegyldig underholdning med i hvert fald ét plothul, der skriger til himlen.

Begynder godt, fortsætter godt og ender i kvalmende religiøst pladder. Ærgerligt. Men se den til og med væddeløbet og sluk så for de sidste ti minutter.

Langtrukken, middelmådig spionthriller. Spild af tid og gode kræfter.

Et ægtepar mister en nyfødt søn, og manden mistænker konen for at have dræbt barnet, men sandheden viser sig at være en ganske anden, der fører tilbage til en tidligere forbrydelse. Smukke billeder og en ret enkel historie, der kommer til at virke kringlet og forvirrende på grund af falske spor. Parret spilles af Claes Bang og Olga Kurylenko, begge ganske glimrende, og Brian Cox (som kvindens far) er jo også altid god. Men filmen er langtrukken, og historien fænger aldrig, som den burde. Pæn...Læs hele anmeldelsen

Jeg ville egentlig have givet den 3, men Jesse Eisenberg er så røvirriterende dårlig som Lex Luthor, at det trækker 1 ned, men så skal den lige have en ½ ekstra for Gal Gadot som Wonder Woman, selv om Wonder Woman er en håbløs figur.

Ja, det er en popcornfilm og leverer som sådan varen med et hav af forventelige plothuller, som man ser gennem fingre med, fordi det hele er så dybt åndssvagt i forvejen.

Da crooneren Tommy (Tony Martin) arver sin fars stormagasin, håber han at kunne sælge det og åbne et musikkonservatorium for mindrebemidlede drenge. Den lyssky butikschef Grover (Douglass Dumbrille) har begået underslæb, så han forsøger at få Tommy dræbt, før handelen kan finde sted og føre til afsløring af Grovers ulovligheder. Tommys tante Martha (Margaret Dumont) hyrer privatdetektiven Wolf J. Flywheel (Groucho Marx) som Tommys bodyguard, og sammen med Flywheels assistent Wacky (Harpo...Læs hele anmeldelsen

Nogle venner har spurgt mig, hvorfor jeg hader denne film så meget. Okay, efter at have sovet på det giver jeg den en stjerne mere. Den er trods alt langt bedre end Axels egen "Prinsen af Jylland", som er en af de værste film, der nogensinde er lavet. Den er også bedre end Dreyers "Ordet", von Triers "Dancer in the Dark" og Vinterbergs "Festen" - tre andre groft overvurderede danske film på min hadeliste. Jeg kan bare ikke lide "kunst"- og dogmefilm.

Science fiction-udgaven af "Groundhog Day" er allerede lavet, og der skal en hel del mere til for at overgå "Edge of Tomorrow". Men folk, der spiller computerspil og er vant til at blive slået ihjel for at komme et lille stykke videre, vil muligvis sætte pris på dette lille timeloop-kammerspil. Og Rachael Taylor er som altid en fryd for øjet.

På trods af, at denne gyser er produceret af Guillermo del Toro og har gode spillere som Keri Russell og Jesse Plemons i hovedrollerne, er effekterne så dårlige og historien så forvrøvlet, at det er umuligt at tage skidtet alvorligt. Vi er i Oregon, og det alt andet end uhyggelige uhyre, som nærmest ligner et af Julemandens rensdyr, er en såkaldt wendigo fra den lokale mytologi. Til instruktøren Scott Coopers ros skal dog siges, at det lykkes ham at skabe en god paranoid stemning, lige...Læs hele anmeldelsen

Jeg havde set frem til denne film, men er skuffet over, at den (ligesom "Operation: Daybreak" fra 1975) undlader at fortælle os noget som helst om Himmlers højre hånd, Reinhard Heydrich, ud over et par skilte i starten af filmen. Manuskriptforfatteren har åbenbart aldrig hørt det gode slogan "Show, don't tell". I stedet for at sætte fjenden i perspektiv skildrer han modstandsfolkenes forberedelser til attentatet og den uundgåelige nedslagtning af dem bagefter. Vi hører kun om...Læs hele anmeldelsen

Tredje og forhåbentlig sidste del af “Fallen”-serien med Gerard Butler som Secret Service-agenten Mike Banning og Morgan Freeman som præsident Trumbull. Freeman ligger dog i koma det meste af tiden, mens Banning jagtes af FBI, fordi de tror, det droneangreb der tog livet af hele SS-korpset (undtagen I-ved-hvem), var orkestreret af I-ved-hvem. Både over- og underskurkens identiteter er uendelig nemme at gætte, og naturligvis ender det hele med, at de gode vinder. Handlingen er en parade af...Læs hele anmeldelsen

Den må være skrevet på kokain. Usammenhængende, grandios, plaprende, prædikende.

Fotograferet flot, men for flot og colorgraded helt til duotoner i visse scener. Masser af energi, intrige og kendte/gode skuespillere i sminke.

Christian Bale kører alle sine (for mig tiltalende) manerer af i en uendelig løkke og Margot Robbie ser helt og aldeles fantastisk ud i dristige (art deco) kjoler.

Filmen er nu ikke værd at se.

Gense hellere...Læs hele anmeldelsen

Personlig har jeg lige så svært ved at føle sympati for en snigskytte, der på sikker afstand har dræbt 160 mennesker i en ulovlig krig, som jeg har det med Eastwoods kvalmende nationalisme. Og da der derudover absolut ikke er noget filmisk epokegørende ved dette værk, kan jeg kun undre mig over, at det overhovedet kom med i oscarkapløbet.

Jeg bliver tit svimmel og søsyg af Michael Bays musikvideoklippede actionfilm, og dette er bestemt ikke nogen undtagelse. Jeg ved, den bygger på en rost dansk film, som jeg ikke har set, men jeg ved ikke, hvad rosen går på. Det kan næppe være plottet, som (her) er, at to brødre efter et mislykket bankrøveri i L.A. kaprer en ambulance og forsøger at slippe fra politiet, og … ja, det er sådan set det hele. Naturligvis mislykkes det og ender (her) i en uspiselig gang følelsesporno, og det...Læs hele anmeldelsen

Historien bygger på en kendt sag fra Europa, hvor en russisk mand dræbte en dansk flyveleder i schweizisk tjeneste, fordi han mente, han var skyld i hans families død ved et sammenstød i luften over Bodensøen. En gennemlæsning af de amerikanske anmeldelser på Rotten Tomatoes viser, at ingen derovre kender til den oprindelige historie, som i filmen er omplantet til USA. Drabsmanden er dog stadig russer (immigrant) og spilles af Arnold, som altså her tager springet til karakterskuespiller. Det...Læs hele anmeldelsen

Den aldrende Antonio Banderas har ligesom Nicolas Cage forladt stjernehimlen og optræder nu som actionhelt i diverse B-film – således også her, hvor han spiller eks-advokat på jagt efter sin kone og datters morder med det dybt originale twist, at har har aflagt tavshedsløfte og nægter at sige et ord, før hans mission er fuldført. Så slipper vi andre også for at høre den klæge spanske accent, det aldrig er lykkedes ham at slippe af med. Filmen er nydeligt fotograferet, men historien er...Læs hele anmeldelsen

På trods af (stemme)medvirken fra hele det overlevende Monty Python-team samt afdøde Robin Williams er denne remake af "The Man Who Could Work Miracles" beklageligvis en ret umorsom affære. H.G. Wells roterer i sin grav.

Serie, der efter et rigtig godt pilotafsnit langsomt fiser ud som en våd og slatten lynkineser. En FBI-agent har været forsvundet i seks år og er formodet død, da hun pludselig dukker op igen og skaber ravage i familien, hvor hendes mand i mellemtiden har giftet sig med en ny kone. Spørgsmålet er, hvem der har holdt hende fanget i seks år og hvorfor. Det tager ti meget lange afsnit at nå frem til svaret på det spørgsmål. Manuskriptet er utilgivelig rodet, og den klichéfyldte historie kunne...Læs hele anmeldelsen

Lavet som pensionistlystspil (TV 2 Charlies seere og lignende gamle hønisser er målgruppen), men kunne have været meget mere farlig og interessant, hvis man havde gjort de to hovedpersoner bare en smule mere hadske og bitre. Spild af tid, men Nolte er næsten spildet værd.

Jeg har set de fleste Grisham-filmatiseringer, og på trods af en fremragende cast er den her nok den værste. Hovedpersonen er sydstatsadvokaten Jake Brigance (spillet af en ung og meget selvsmagende Matthew McConaughey), som skal forsvare den sorte arbejdsmand Carl Hailey (Samuel L. Jackson), som har myrdet to hvide fyre, efter at de voldtog hans tiårige datter.

Det er svært at finde ud af, hvem denne film egentlig er lavet til, for den er for voksen til uskyldige poder og for unuanceret for et modent publikum. Den rette målgruppe er vel børn og unge, hvis forældre ligger for døden, og dem er der jo heldigvis ikke så mange af. Det er en flot og velproduceret produktion, som lugter fælt af spekulation og i hvert fald ikke rørte mig og vil virke ubehageligt anmassende på de små. Og så er den alt, alt for lang. Men fint, lad os da endelig fylde ungerne...Læs hele anmeldelsen

Alle børn ved, at Julemanden bor på Grønland. Jeg har selv som barn siddet og besvaret breve fra engelske og amerikanske børn til Santa Claus, Greenland, på min skole, så det er ganske vist. Ikke desto mindre prøver finnerne at bilde verden ind, at Julemanden bor i Finland, og denne film om Julemandens oprindelse er med til at udbrede vrangforestillingen. Det er en fjollet, men velproduceret gang hjernevask med gode skuespillere, men scenografien (især nisselandsbyen) lader en del tilbage at...Læs hele anmeldelsen

Michael Bays Netflix-actionfilm kunne have været uendelig meget bedre, hvis klipperen ikke havde taget epo. Produktionsværdien er høj, spillerne er i hopla, og det hele starter i det underskønne Firenze med en vildt imponerende biljagt, som desværre skæmmes af en hæsblæsende musikvideoredigereng med maskingeværsalver af ultrakorte klip, og sådan bliver det ved i to timer. Se “Room With a View” i stedet eller snif et par baner først.

Amerikansk propaganda nydeligt iscenesat af danskeren Nicolai Fuglsig. Hemsworth og Shannon gør deres bedste, men får ikke plads til at agere andet end legetøjssoldater. Se Idi i smotri, hvis du stadig synes, krig er god og spændende underholdning.

Vi slap gudskelov for Mads Mikkelsens søvndalengelsk denne gang, men selv det gør ikke filmen meget bedre end forgængeren. At store skuespillere som Neeson, Fiennes og Nighy medvirker i sådan en gang patetisk vrøvl, kan vist kun skyldes honorarets størrelse. Gid Hollywood dog ville bruge deres fremragende cgi-troldmænd til noget gedigen science fiction i stedet.

Scenen for denne idiotiske sf-ungdomsfilm er sat på et generationsrumskib, der er på vej mod en ikke navngiven planet 86 lysår fra Jorden med en flok hormonregulerede reagensglasbørn på slæb, blandt dem Johnny Depps datter, der ligner farmand til distraherende forveksling. Handlingen går mere end forudsigeligt på, hvad der sker, når ungerne holder op med at tage deres medicin. Dårligt manus, dårligt skuespil, dårlig film. Se “Fluernes herre” i stedet. Det er den, de har planket.

Hakkende og elendigt teenage-drama om skoleskift, kliker, kærester osv.

Ret dårlige skuespilpræstationer og en historie der falder mere og mere sammen. For til sidst at blive dækket af et afsluttende musical-optrin.

Bortset fra de dårlige replikker udtalt af usikre skuespillere, er filmen nok mest husket for at macho-mand, familiefar og sportshelt Morten Stig Christensen, på toppen af AIDS-angsten, spillede en næsten sympatisk bøsse, der kyssede med en ung mand i en grad, så...Læs hele anmeldelsen

Filmen præsenteres som horror, og der sker da også grimme ting med personerne, som omkommer en efter en på bestialsk vis, men i virkeligheden er det en satire over kunstbranchen, hvor både kritikere, kunstnere, agenter, gallerister og kunder præsenteres som højrøvede idioter, der åbenbart fortjener at dø. Det er holdet bag den glimrende "Nightcrawler", som er på banen igen, og produktionsværdien er der bestemt ikke noget i vejen med, men det er en underlig diffus...Læs hele anmeldelsen

Det er mig en gåde, hvorfor denne live action-udgave skulle laves. Budgettet har tydeligvis været minimalt, og man har åbenbart klaret udgifterne til episke totalbilleder og cgi ved at droppe det pjank og holde sig til location shots (i bjerg- og skovrige omgivelser) og nærbilleder optaget i halvmørke, så det er svært at se nogen som helst detaljer. Slagscenen til sidst, hvor Jotunheim invaderes af en forkølet håndfuld aser, er jammerlig. Til gengæld er castingen af Tjalfe og især Røskva...Læs hele anmeldelsen

Sjovt tænkt og flot udført, men fuldstændig idiotisk fra ende til anden. Romeo og Julie på (svovl)syre. Slaglinjen er "Hvad hvis kærligheden var stærkere end tyngdekraften?" Jeg tvivler på, at nogen gider høre svaret.

En dybhavs-borerig bryder sammen, og en håndfuld mennesker forsøger at redde sig op til overfladen. Masser af kaos, mærkelige monstre og meget lav underholdningsværdi. Kort sagt: spild af tid. Se The Abyss, Alien, Leviathan og alt muligt andet i stedet.

Filmen er tænkt som en selvstændig efterfølger til kassesuccesen 'Twister' (1996), Jan de Bonts glimrende forgænger med Bill Paxton og Helen Hunt i hovedrollerne.

Den begynder rigtig godt, men går over til to timers fremvisning af computergenererede tornadoer krydret med en (u)romantisk sidehandling, der løber ud i sandet.. Den kvindelige hovedperson, tornadojægeren Kate (Daisy Edgar-Jones) har nul karisma, og den mandlige (Glen Powell) strutter af overspillet machismo, og man tror...Læs hele anmeldelsen

Jeg havde set frem til denne serie både på grund af Charlie Cox, som var fremragende som Daredevil, og den smukke Olga Kurylenko, som altid leverer varen. Og så er den skrevet af Matt Charman, som skrev manus til Spielbergs “Bridge of Spies”. Hurra, tænkte jeg.

Men jeg havde allerede i første afsnit svært ved at forstå, hvordan en russisk spion kunne begå et attentat mod lederen af MI6 ved upåagtet at gå ind i hans klub forklædt som servitrice og give ham en forgiftet whisky … endda...Læs hele anmeldelsen

God underholdning for alle under 15.

'Kandidaten fra Manchuriet' møder 'Sidste udkald'. En urmager opdager, at han måske har levet et andet liv som snigmorder, men at hans hukommelse er blevet slettet. Nu, hvor han bliver genkendt af filmens overskurk (Richard Jordan), der troede, han var død, bliver han jagtet af et hold snigmordere, der mener, han kan forhindre dem i at myrde justitsministeren. Det har de ganske ret i, men det ville aldrig være sket, hvis de bare havde ladet ham være i fred.

Michael Biehn er næsten...Læs hele anmeldelsen

Det er Apple+, så det er woke, og der er product placement.

Det er Taika Waititi, så han er med og det er ikke morsomt.

Terry Gilliam (og Michael Palin) lavede i 1981 en let grum og ret underholdende børnefilm, om en drømmende dreng, der af en bande tyvagtige dværge rives væk fra sin kedelige, materialistiske hverdag og ud på et eventyr med helte og skurke i flere tidsaldre. Filmen er en ujævn anretning, men...Læs hele anmeldelsen

Fjollet og latterlig filmatisering af en fjollet og latterlig tegneserie baseret på et fjollet og latterligt koncept. Det eneste lyspunkt er, at man har gjort guderne til aliens. Og Natalie Portman er lækker ─ så den får to stjerner.

Her har vi så Jeff Bezos' meget dyre og længe ventede svar på "Game of Thrones", og jeg er slemt skuffet over denne uoriginale gang skod-fantasy, der er stykket sammen af klicheer fra LOTR, GOT, "Harry Potter" og "His Dark Materials" og så woke, at det er til at brække sig over. Hvem har nogensinde hørt om et middelaldersamfund, hvor hvide og farvede levede sammen i skøn samdrægtighed? Det er fint nok, at man (lader, som om man) gør det under nutidens globalisering, men altså …! Teknikken og...Læs hele anmeldelsen

Spion-miniserie, der udforsker det anspændte forhold mellem to kvinder på vej fra Tyrkiet til Paris og London. Den ene kvinde, der er tilknyttet ISIS, men måske på vej ud, har en hemmelighed, som den anden, der er britisk agent, er sendt ud for at afsløre, før tusindvis af liv går tabt. I baggrunden må ledere fra CIA og det franske DGSE lægge deres uoverensstemmelser til side og arbejde sammen for at afværge en potentiel katastrofe, før det er for sent.

Den britiske agent spilles af...Læs hele anmeldelsen

Filmen er helt klart bedre end sin forgænger, som jeg ikke gad se færdig og derfor aldrig anmeldte. Den er velproduceret, altså pæn at se på med flotte effekter, men så er rosen også opbrugt. Problemet er, at historien er latterlig, personerne ligegyldige og inferiøre, humoren infantil og underholdningsniveauet på præpubertetsplanet. De medvirkende hovedkræfter (Idris Elba, Joel Kinnaman og Margot Robbie) skulle simpelthen skamme sig, men penge lugter som bekendt ikke.

Et spøvelse, et spøjelse og lidt Risus sardonicus. Lidt (omtale af) teenage-lir. En kop techno-angst.

Men her, over 25 år efter premieren, er gyserfilmen (stadig) ikke uhyggelig, ikke specielt vellavet og ikke engang særlig interessant.

The Blair Witch Project deler også vandene. Men den er i det mindste bedre.

Dybt skuffende udførelse af en god idé takket være et af filmhistoriens mest idiotiske manuskripter. Og Poe havde heller ikke fuldskæg, for pokker!

En ung mand ansættes som praktikant i et mystisk Londonfirma, der viser sig at være en dækorganisation for troldmænd og hekse. Hans job er at finde en forsvunden transportabel dør for direktøren.

Lyder det fjollet? Jamen det er det også. Historien er så idiotisk og dårligt fortalt, at selv ikke gode skuespillere som Sam Neill og Christoph Waltz har en kinamands chance for at redde den.

Kikset Harry Potter-ripoff. Se eller gense HP-serien i stedet.