Bedste film på streaming lige nu

Af alle ukurante julesange (altså alle dem, der er kommet til den oprindelige perfekte liste, siden jeg var barn) hader jeg nok “Søren Banjomus” mest, og på andenpladsen kommer “Last Christmas”. At man ligefrem har lavet en film over den, er lidt af en udfordring, som jeg besluttede mig at tage op. Det var svært for mig at finde rundt i historien, som er noget forbandet rod med distraherende, overflødige sidehistorier, men den handler om en forvirret ung pige, Kate (Emilia Clarke), som er...Læs hele anmeldelsen

En gang totalt meningsløs farvelade. Billederne og musikken er som altid hos Tornatore en vidunderlig oplevelse, men far er skuffet. Så den lange version, men den korte havde været rigeligt.

Filmen følger nogle teenageres hverdagsdramaer i en mellemsnusket forstad til Montreal. Der er ikke de store dramaer, men der er lidt konflikter, forsoning, poesi og statsstøtte til projektet.

Det er bestemt ikke en dårlig film. Men særlig god eller spændende er den heller ikke.

Den er ligesom en Hollywood-film lavet på en formel og under st studiesystem, der konsekvent kan levere og distribuere den slags.

Chris Jones, hvem han så end er, giver den 4/5 og...Læs hele anmeldelsen

Nu er Disneys hvidvask af superskurke nået til Marvel-pakken, hvor stjernepsykopaten Loki bliver skildret som en følsom og empatisk sjæl. Alene det er nok til at undgå dette flot producerede makværk, hvis dræbende kedsommelige seks-episoders handling kunne være afviklet på ½ time. Vi befinder os et ukendt sted i multiverset, hvor en flok bureaukrater forsøger at holde Marvels tidslinje stabil, efter at alle alternative universer er blevet skåret væk af en ukendt entitet, som vi først møder i...Læs hele anmeldelsen

En løsladt forbryder forsøger at blive lovlydig ved at arbejde som altmuligmand for en skuespillerinde, men det passer ikke byen forbryderboss.

Stilig britisk gangsterfilm med forslidt plot.

Præcis lige så åndssvag og underholdende som forgængeren, Olympus Has Fallen. Min reptilhjerne nød gensynet.

Det lader til, at de fleste af pengene til verdens angiveligt dyreste tv-produktion er gået til teknikken, for resultatet er en sindssygt flot cgi-extravaganza, men hvad nytter det, når man så samtidig har grovsparet på lønninger til forfattere og cast? Plottet er en rodebutik skabt af amatører, som intet ved om de mest elementære regler for historiefortælling og personudvikling. De fleste af figurerne er blottet for karisma, især Elrond og Galadriel, som det er meget svært at fatte nogen...Læs hele anmeldelsen

Han er ung og smuk. Det er hun også. Replikkerne er hørt før. Optrinene er set før. Dilemmaerne er udforsket før.

Men bare det sidste, store kunstkup og så kan de, unge og smukke gå på tidlig og sexet pension. Osv. osv.

Lidt kedeligt for den erfarne filmkigger. Verden byder på mange bedre kup-film.

Men tril ned i kommentarsporet for at høre hvad...Læs hele anmeldelsen

For: swinging London, en ung Michael Caine, der kan lave mad, tale de overordnede imod, nedlægge damer og give skurkagtige agenter en på hattepulden. Musik af John Barry.

Imod: dårlig historie, langsom. Kluntet instruktion,

Det var faktisk spildtid, og den har slet ikke fortjent så høj en score nogen steder.

Miniserien fra 2022 er klart bedre.

Det er svært at forstå, hvorfor den ondeste af alle onde skurkinder fra en af Disneys bedste tegnefilm, den groft undervurderede Tornerose, nu pludselig skal hvidvaskes i en moderne computeranimeret udgave, der ikke når originalen til sokkeholderne. Hold op med det pjank, Disney, og lav noget nyt.

Faktisk røvuhyggelig og gåsehudsfremkaldende et langt stykke hen ad vejen, men slutningen skuffer fælt.

Plot- og uforløst hverdagsdrama på 135 minutter, hvilket er mindst tre kvarter for længe. Men selv om handlingen er nærmest ikke-eksisterende og trukket i langdrag, reddes filmen et pænt stykke hen ad vejen af Afflecks fremragende præstation, som formentlig giver ham en Oscar. Men det er altså ikke nok. Jeg kedede mig bravt, så hele tiden på uret og åndede lettet op, da rulleteksterne startede. Jeg var helt sikkert stået af i Roskilde, hvis den ikke havde stået så højt på award-barometeret....Læs hele anmeldelsen

"In a Lonely Place" er en uinteressant mordgåde, som tiden på alle måder er løbet fra. Den var et flop, da den blev kom ud, og det forstår jeg godt. Hvad jeg ikke forstår, er Imdb-scoren, men der er mange Bogart-fans derude.

I denne film spiller han screenwriteren Dixon Steele (efter sigende baseret på Norman Mailer)  ─ en selvglad, uhøflig og dybt usympatisk bølle med en kort lunte, der bliver mistænkt for et mord, han ikke har begået. Det ved vi lige fra starten, så mordgåden er...Læs hele anmeldelsen

Man skal være noget af en lokalpatriot for at sætte pris på denne udvidede spillefilm, som kunne være blevet så meget bedre med et hollywoodbudget, professionelle effektmagere, internationale skuespillere, flotte kampscener og en visuel instruktør som Ridley Scott ved roret. Nu får vi i stedet en provinsiel, småhyggelig danmarkshistorie pædagogisk serveret på nudansk af Tordenskjolds Soldater anført af Trine Dyrholm, som jeg personligt meget gerne ville sende på pension. Men bevares, det er...Læs hele anmeldelsen

20 år er gået, siden den udmærkede high school-komedie Mean Girls så biografens mørke. Den har siden fået en dårlig opfølger eller to og er blevet lavet til en gangbar musical.

Men verdensmarkedet skal lige støvsuges helt for løstsiddende penge, så musicalen er nu blevet til en længererækkende film.

Hvad er så nyt 20 år efter?

Ikke så meget.

Manuskript og skuespillere er lige en tand mindre skarpe, men så er der flere lyserøde...Læs hele anmeldelsen

Dårlig fortsættelse af en god film. Se den første.

En politipsykolog forsøger at berolige en eksfange, der truer med at springe ud fra et hoteltag på Manhattan, mens verdens største diamantkup kører i baggrunden.

Bestemt ikke noget mesterværk, men ikke desto mindre ganske underholdende, hvis man er villig til at se igennem fingre med en overflod af plothuller.

16 år efter efter Don Bluths fabelagtige The Secret of NIMH kom denne direkte til video-fortsættelse. Ingen fra det oprindelige hold er med i denne, undtagen Dom DeLuise, som gentager stemmerollen som kragen Jeremy. Stilen er også mere enkel og  'cartoony' end etteren, og dyrene er gjort mere antropomorfe - en pigemus har fx tydelige bryster under blusen. Og så er der indlagt sange; noget der ellers glimrede (...Læs hele anmeldelsen

Larry David er gammel, kvetchende, verdensled, selvmyrdende, bakteriefob, hypokonderjøde i New York. En ung, smuk kvinde begærer ham pludselig og meget gode og uventede ting (alle ensomme får passende kærester) sker derefter i hele hans omgangskreds. Larry David konkluderer til kameraet, at livet er formålsløs lidelse, men man må tage det gode, mens det er der.

Altså standard Woody Allen.

Mig og Melody er så mere konstrueret, forceret og primitiv end gennemsnittet af Woodys...Læs hele anmeldelsen

Som dansker er jeg ikke fan af baseball. Det er et spil for tøsedrenge. Men denne film handler ikke om baseball. Den handler om at administrere baseball, og Brad Pitt og hans medskuespillere gør det faktisk lidt mere interessant, end det fortjener. Med andre ord: Jeg kedede mig ikke voldsomt. Filmen har i hvert fald én god replik, som jeg sent vil glemme: "Han har en grim kæreste. En grim kæreste betyder nul selvtillid."

Musikvideoklippet effekt-extravaganza lavet over computerspillet af samme navn. Muligvis interessant for steampunk- og adventure-aficionados, men jeg havde svært ved at holde mig vågen. Instrueret af Hollywoods kitschkonge Paul W.S Anderson med fruen Milla Jovovich i hovedrollen og Ron Perlman på sidelinjen. Se “Love and Monsters” i stedet. Den er en anelse bedre.

Agatha Christie må rotere i sin grav over Kenneth Branaghs udgave af Poirot, en vennesæl musketerskægget hyggeonkel, som tilmed optræder som actionhelt. Billedsiden er flot og persongalleriet overvældende, men der er desværre ikke blevet plads til udvikling af figurerne, fordi det hele drejer sig om at eksponere Branagh, Branagh, Branagh, der heller ikke denne gang kan spille andet end sig selv. Se filmen fra 1974 med Albert Finney eller bedre endnu: tv-udgaven med David Suchet, der har...Læs hele anmeldelsen

Noget tyder på, at den tredje film i Branaghs Poirot-serie måske bliver den sidste. I modsætning til forlægget, den mindre kendte "Hallowe'en Party" fra 1969, foregår den ikke i England, men Venedig i 1947, hvor mysteriets mester en del år efter "Døden på Nilen" er gået på pension og konsekvent nægter at løse mordgåder længere. Men en gammel bekendt, krimiforfatteren Ariadne Oliver (Tina Fey), får ham dog lokket med til en spiritistseance for at prøve at afsløre det angiveligt clairvoyante...Læs hele anmeldelsen

Tidsrejsehistorier er jo lige mig, men alligevel er det her Ikke min kop te, nok mest på grund af den kiksede stil. Men ungerne vil sikkert elske den.

"M*A*S*H" møder "Blade Runner", "Strange Days" og "Clockwork Orange" i Duncan Jones' nye noir-thriller, som foregår i en futuristisk udgave af Berlin, der ligner kulissen fra "Super Mario Brothers". Alexander Skarsgaard er en stum bartender, som leder efter sin forsvundne kæreste og finder ud af, at to amerikanske militærlæger (Paul Rudd og Justin Theroux), der arbejder for den russiske mafia, har et eller andet med det at gøre. Filmen er påtaget stilfuld på en ujævn, ripoff-agtig måde (der...Læs hele anmeldelsen

For seks år siden kunne DR meddele "Amerikaner dræbt med bue og pil af isoleret indisk ø-stamme". En tragedie. En idealistisk missionær var blevet mødt af nogle mindst ligeså idealistiske stammefolk på en ø ud indiens kyst.

Myrdet på den forbudte ø dykker ned i den fascinerende ø, den fascinerende stammes historie og den unge missionærs fascinerende sjæleliv. Som det kan ses på...Læs hele anmeldelsen

30 år efter den første film er seriemorderen Peter Wörmer (Ulf Pilgaard) nu i firserne, selv om vi i sin tid troede, at vi så ham blive slået ihjel. Han er blind, hjælpeløs og indespærret på et psykiatrisk hospital. Jens (Kim Bodnia), der skød ham, og hans kæreste Lotte (nu spillet af Vibeke Hastrup) har slået op, og førstnævnte er stukket af til Thailand for at drikke og kneppe sig ud af traumerne. Men Martin (Nikolai Coster-Waldau) kan ikke flygte fra fortiden, og det kunne hans kæreste...Læs hele anmeldelsen

Lystspil skal jo forestille at være sjove, så jeg forstår slet ikke, hvorfor denne komplet umorsomme Jennifer Lawrence-film har fået så god kritik i hjemlandet. Måske fordi den udfordrer et tabu, som vi har accepteret her i Danmark i århundreder: at det er i orden at tage mod betaling (penge eller naturalier) for sex. Det sker jo for pokker i ethvert parforhold overalt i verden, men er åbenbart stadig opsigtsvækkende i USA, selv om det var amerikaneren Robert F. Heinlein, der lærte os...Læs hele anmeldelsen

På trods af en fantastisk cast bestående af blandt andre Don Cheadle, Benicio del Toro, Matt Damon, David Harbour, Brendan Fraser, Jon Hamm og Ray Liotta, der alle sammen spiller røven ud af bukserne, lægger denne Soderbergh-produktion sig i kølvandet på andre stjernespækkede, men kiksede gangsterfilm som “Public Enemies” og “The Irishman” på grund af en rodet og dårligt fortalt historie. Teknikken er naturligvis i orden (bortset fra brugen af et distraherende fiskeøjekamera), men handlingen...Læs hele anmeldelsen

Man bliver behørigt imponeret over at finde ud af, at der findes en kvinde, der efter at være fyldt 60 år forsøgte at svømme 160 kilometer i det hajfyldte farvand mellem Cuba og Key West fire gange og faktisk gennemførte det femte gang. Men hvorfor der skulle laves en dramatisering af noget, man kan læse på to minutter, er lidt af en gåde. Nå jo, damen må jo have roterende fis i badehætten, så hun er nok en psykoanalyse værd.

Men analysen udebliver. Vi finder bare ud af, at damen er...Læs hele anmeldelsen

Det er en film om film, så kritikerne elsker den refleksagtigt, ureflekteret og lidt sølle.  "Åh den taler til mig. Jeg genkender ting fra min læsning og fra ekstramaterialet på mine dvd'er. Den viser scener fra en films tilblivelsesproces. Så må den være god og morsom og indforstået."

De civile seere er mere lorne.

Vi kan more os lidt over nogenlunde sjove optrin med selvsmagende skuespillere (spillet af udmærkede skuespillere), mens filmen kører forventeligt mod ...Læs hele anmeldelsen

M. Night Shyamalan er på evig jagt efter originale ideer, og det er ret beset en umulig opgave, når der nu engang intet nyt er under solen. Efter at have overrasket verden med "The Sixth Sense", der var originalt serveret, selv om jeg engang læste en novelle bygget over præcis samme vinkel, forsøgte han sig med "Unbreakable", der skulle være en ny slags superheltefilm, men stadig bare var en superheltefilm, og "Signs", der var en dårlig kopi af "Day of the Triffids" … og så videre. Ikke...Læs hele anmeldelsen

Børsmægleren Nicholas Winton reddede kort før Anden Verdenskrig 669 jødiske børn ud af Tjekkoslovakiet, før nazisterne kunne slå kløerne i dem, og dette er hans historie, som absolut er værd at mindes, men desværre falder tungt til jorden i denne BBC-producerede version.

"One Life" er et dårligt skrevet dokudrama, der er mere doku end drama. Dialogen er rutinepræget og personskildringerne mangelfulde, og det er kun Anthony Hopkins i rollen som den aldrende Winton, der hiver et par...Læs hele anmeldelsen

En civilist kommer i klemme mellem MI6 og en grum modstander, der kan være KGB, PLO eller måske en international våbenhandler. Vi har set opskriften mange gange før, og her er modstanderen så den russiske mafia, og skuespillerinden fra “The Little Drummer Girl”, forlæggeren fra “The Russia House” og portieren fra “The Night Manager” er skiftet ud med en litteraturprofessor, spillet af en ikke særlig overbevisende Ewan McGregor. Historien er med andre ord gammel vin på nye flasker, og John Le...Læs hele anmeldelsen

En bittersød coming-of-age-story, der ikke falder for fristelsen til at ende lykkeligt, men så alligevel lader, som om den gør det. Ligesom sin kvindelige hovedperson ved denne film med andre ord ikke rigtig, hvad den vil.

Et sted i det sydlige Frankrig bliver den smukke Mélancolie 'Mellie' Mau (Marlène Jobert) voldtaget af en stalker, og da hun kommer på benene efter overfaldet, skyder hun ham og smider hans lig i havet. Og så dukker den amerikanske oberst Harry Dobbs (Charles Bronson) op og lader til at vide alt, hvad der er sket.

Jeg er stor fan af forfatteren Sébastien Japrisot, der flere gange er blevet filmatiseret med succes ('Damen i bilen med briller og gevær', '...Læs hele anmeldelsen

Fjollet underholdning for teenagere, der (måske) kan lære en smule om græsk mytologi og en hel masse om plothuller. Etteren havde et større budget, hvilket kan ses, så start med den.

Det er rent faktisk lykkedes auteuren Michael Sarnoski at få Nicolas Cage til at spille afdæmpet, hvilket er noget af en bedrift, men det ændrer ikke, at denne film, som har fået de amerikanske kritikere til at komme i bukserne, er en langtrukken og stort set meningsløs gang narrefisse. Cage spiller en aldrende, tidligere mesterkok, som nu bor i en hytte i Oregons dybe skove sammen med en gris, der er god til at finde trøfler. Beklageligvis stjæler nogen grisen, og så går jagten på...Læs hele anmeldelsen

Disneys uforståelige dille med at lave live-udgaver af gamle tegnefilm fortsætter. Denne gang er det gået ud over en af de bedste tegnefilm nogensinde, som man har sat selveste Robert Zemeckis, manden bag Forrest Gump, Roger Rabbit, Back to the Future og en hel stribe andre succeser, til at modernisere. Jeg er en stor fan af Zemeckis, men her har han trådt i spinaten, eller også har opgaven simpelthen været umulig at løfte, fordi man ikke kan undgå at sammenligne resultatet med Disneys...Læs hele anmeldelsen

Javier Bardem er en udmærket skurk, og effekterne er flotte, men det hele er bare gammel grog på nye flasker. Hvis du er til pirater, så se "Cutthroat Island" eller tv-serien "Black Sails". Eller spil "Assassin's Creed: Black Flag", hvor du selv kan deltage i løjerne.

Forfatteren/instruktøren Greg Francis viser med denne finurlige thriller, at han mestrer alt undtagen begrænsningens kunst og snubler dermed over sit eget overflødighedshorn af overraskelser, twists, flashbacks og stilistiske kunstgreb.

Serien, der er i otte afsnit, er ikke den første filmatisering af Scott Turows bog. Der blev lavet en langt bedre og godt to timer lang version med Harrison Ford og Greta Scacchi i 1990, så hvis du vil have historien serveret på den kvarte tid, er det bestemt den, du skal se i stedet for denne meningsløse gang langhalm, der oven i købet har en anden slutning end romanen og filmen. 

Denne sf-film om en far og hans teenagedatter på skattejagt på en fjern og ugæstfri måne er på trods af det spinkle budget ganske pæn at se på, men plottet er for tyndt og tempoet for sløvt.

Ret blodig og ret ligegyldig.

"Beetlejuice" og "Men in Black" møder "Ghostbusters", men jumbojetten er så tung, at den aldrig kommer i luften, hvilket ikke så meget skyldes historiens fjollethed som en kikset kemi mellem Reynolds og Bridges.

Norsk monsterfilm, der næppe kan skræmme andre end spædbørn og gamle tanter. Monsteret holdes klogeligt skjult det meste af tiden, men i disse cgi-tider er der ingen undskyldning for ikke at gøre det overbevisende uhyggeligt i de få sekunder, det vises. Hvis du vil se Reptilicus' lillebror, er det her, det sner.

Der er intet originalt ved historien, som blot er “Get Out” med en kvindelig hovedrolle og en latterlig og usammenhængende historie, men hvis man er til blod og hjernemasse og ligeglad med logikken, er denne halvanden times forfølgelsesvanvid måske lige sagen. Det er da i hvert fald opløftende, at man også kan finde splatterkomedier på familiekanalen Disney+.

Netflix har her sat alle sejl til med en dyr og stjernespækket produktion, som prøver at være både eventyr, actionbrag og screwball-komedie, men ikke slipper godt fra nogen af delene. Historien bygger på en frit opfundet myte om tre gyldne æg, som Kleopatra skulle have fået af Marcus Antonius, og som står øverst på alle kunsttyves ønskeseddel. Det ene æg befinder sig i Rom, og her begynder den vilde skattejagt, som fortsætter til Bali, Rusland, Spanien og Egypten og ender i en hemmelig...Læs hele anmeldelsen

Titlen er en anakronisme, for russerne er ikke spor røde længere, selv om filmen gør alt for at genoplive den kolde krig, som den så ud i tresserne. Hovedpersonen (spillet af Jennifer Lawrence) er af sin onde onkel (Matthias Schoenaerts), der er højt placeret i Putins efterretningstjeneste, blevet tvunget til at uddanne sig til forførerisk agent, og hun bliver nu pudset på en CIA-mand for at få ham til at røbe, hvem amerikanernes muldvarp i Kremls inderkreds er. Filmen er flot og ambitiøs,...Læs hele anmeldelsen

Nogle usympatiske mennesker i et Texansk forlystelsesland spiller endnu mere usympatiske udgaver af sig selv i en art docusoap, der er halvt virkelighed, halvt fiktion. Kayfabe?

Chefen for Texas Renaissance Faire, KIng George, vil sælge sit imperium og bruge den frigivne tid og de frigivne penge på, som 84-årig, at jage ca. 50 år yngre pengetørstige kvinder. Han bor, led, alderdomssvækket og ensom, i en rædsel af et...Læs hele anmeldelsen

En ejendomsmægler bliver myrdet i Scarborough i Maine, og det lokale politi går i gang med efterforskningen under ledelse af Tom Nichols (Benicio Del Toro). Der er flere mistænkte, og sagen viser sig at være  mere speget, end man først fornemmede ...

Jeg har ingen anelse om, hvorfor denne film hedder Reptile. Måske er det, fordi dens personer er lige så koldblodede som krybdyr. Eller måske er den gådefulde titel valgt som en pendant til filmens fortællestil, der med vilje er gjort...Læs hele anmeldelsen

Noget af en ørken... øh ... junglevandring.

Pseudosocialrealistisk action-adventure med Sly Stallone i hovedrollen som aldrende superhelt og Pilou Asbæk som led, fnisende skurk med Jacob Holdt-skæg. Begge spiller udmærket (Pilou er bedre her end i GOT), men historien er en uskøn kompilation af klicheer, og det hele virker gennemført discountagtigt. Hvis du tænder på køkkenbordsrealisme garneret med superkræfter, så se “Daredevil” i stedet; hvis du slet ikke kan undvære gigtplagede superhelte, så se “Logan”; og hvis du er til enlige...Læs hele anmeldelsen

En disneyfilm, der handler om tilblivelsen af en disneyfilm og dermed naturligvis rigtig god reklame for disneyfilm. Walt himself spilles af Tom Hanks himself, og Emma Thompson er rekrutteret fra de seriøse briters brigade, så det ikke bliver *alt* for disneyagtigt. Og faktisk ender det hele som pseudosentimental og småkedelig underholdning for gamle tanter, og det var vel næppe meningen ─ eller var det?

London 1953. Agatha Christies teaterstykke “The Mouse Trap” (der kørte uafbrudt i West End fra 1952 til 2020) fejrer sin opførelse nummer 100 med en sammenkomst for ensemblet, direktionen og udvalgte gæster, som bliver afbrudt af, at instruktøren af en planlagt hollywoodfilmatisering af stykket bliver myrdet bag kulisserne af en ukendt person.

Ideen er faktisk rigtig god: At lave fejringen af en whodunit om til en opulent produceret krimikomedie a la “Knives Out” befolket af et...Læs hele anmeldelsen

½ stjerne for underholdningsværdi, 2 for politisk korrekthed . Mere kan det altså ikke blive til.

Jeg gik i gang med denne AppleTV+-serie uden at vide andet om den, end at den er lavet af M. Night Shyamalan og har fået høj score på både Imdb og Rotten Tomatoes. Historien handler om et ungt velhavende, erhvervsaktivt par, deres spædbarn og den barnepige, de hyrer til at passe det. Jeg kan ikke gå i detaljer uden at spøjle, men der foregår sære ting og sager i det statelige hjem i Philadelphia, og jeg blev straks suget ind i en dejlig creepy atmosfære og nød de første par afsnit, men...Læs hele anmeldelsen

Filmen er skamrost, måske fordi den byder på en del flot filmet (afholds)porno, men er i bund og grund dybt kedelig. Fassbender spller en liderbuk med følelsesproblemer, hvis velordnede tilværelse går i spåner, da hans neurotiske søster bliver nassegæst på ubestemt tid. Dét er handlingen (eller hvad man nu skal kalde det). Jeg havde håbet på incest med flotte nærbilleder af Fassbender og Mulligan, men nej. Nul søskendesex. Så hvad meningen med filmen egentlig er, svæver i det uvisse.

Jeg har aldrig kunnet se charmen i asiatisk badutspringeri og har altid betragtet magi som snyd. Ja, ja, der er undtagelser såsom Lord of the Rings og Game of Thrones, hvor det overnaturlige ikke spiller alt for stor en rolle, men her går det helt grassat i en totalt åndssvag historie. Hvor kommer ringene, der giver superkræfter, for eksempel fra, hva'? De er der bare? Aha.

Det er som sagt ikke en film for mig. Jeg giver den 2½ point for produktionsværdien og cgi-effekterne, men kan...Læs hele anmeldelsen

She-Hulk: Attorney at Law fortæller historien om Hulks kusine Jennifer Walters, som efter en bilulykke får noget af sin fætters muterede blod i kroppen, og det forvandler hende til en kvindelig udgave af Hulk, blot med mere kontrol over sine forvandlinger og med sin fulde intelligens i behold som She-Hulk (et navn medierne vælger til hende, som hun ikke er specielt begejstret for). Jennifer har dog ikke lyst til at være superhelt; hun vil hellere fortsætte sin karriere som advokat....Læs hele anmeldelsen

Begynder som socialrealistisk drama og ender som "High School Musical". Resten er middle of the road med masser af ujævne bump. Skør fyr møder skør pige og skør musik opstår, men kemien udebliver i den grad. At den film er nomineret til en Oscar, er mig en gåde. At spillerne også er det, gør ikke gåden mindre.

Dokudrama af Ole Bornedal (om bombningen af Shellhuset og Den Franske Skole i 1945), som desværre er domineret af en fiktiv og malplaceret romance mellem en katolsk nonne og en hipomand med ovennævnte begivenheder som malerisk bagtæppe. Vi får desværre intet at vide om hverken nonnens eller hipomandens baggrunde eller motiver, så det hele kommer til at fremstå som kulørt ugebladsporno. Filmen er optaget i Prag, og det kan enhver med kendskab til København godt se. Det ødelagde meget for mig...Læs hele anmeldelsen

Lidt woke.

• Kvinderne er altid klogere end mændene, og sorte kvinder er toppen af poppen.
• Racisterne er en meget fortyndet variant. Mere om det i spøjleren.

Ret barnlig.

• Den der kan sladre mest/fortælle den mest overbevisende historie  til overchefen, har magten (10 scener). Meget af arbejdspladsdramaet handler om hvem der kan tørre skylden af på hvem.
• Arbejdspladsromancen handler mest om at
...Læs hele anmeldelsen

Ordet “dæmon” nævnes ikke i filmen, som ikke desto mindre er en klassisk dæmonhistorie. Her besætter dæmonen sit offer og får det til at begå selvmord foran en anden person, der så bliver det næste offer. Titlens smil er irrelevant og klasket på for at gøre det hele en smule uhyggeligt for børn, barnlige sjæle og psykiatriske patienter, for rigtig uhyggelig er filmen altså ikke. Den er bare idiotisk dum, for hvorfor en dæmon, hvis største ønske er at besætte en person, den kan bo i, skulle...Læs hele anmeldelsen

Flotte billeder, ja, og Fassbender og Ferguson er smukke spillere, men historien er søgt, dårligt serveret og ikke spor uhyggelig. Se traileren i stedet. Den er meget bedre end filmen.

Flot, men i sidste ende kedelig eventyrfilm om en sej fyr, der kæmper mod sataniske kræfter i 1600-tallets England.

Filmen er mest en lommepsykologisk karakterstudie (eller rettere en håndfuld karakterstudier samlet i én person), og McAvoy leverer en udmærket præstation, men så heller ikke mere. Historien handler om en intern krig mellem den gale hovedpersons mange personligheder og er interessant et pænt stykke hen ad vejen, men ender i det reneste, skæreste vrøvl på Friday 13th-niveau. Ser man på Shyamalans samlede produktion, er det tydeligt, at manden er en filmisk spædekalv, der ikke rigtig forstår...Læs hele anmeldelsen

Okay som reboot med den hidtil ufortalte forhistorie, og så burde det være slut med dette latterlige, forældede koncept. Find på noget nyt, folkens! Rigtige rumvæsner, tak - ikke bare sminkede mennesker. Klingoner, vulcanere og romulanere ligner lort. CGI er blevet opfundet, for Guds skyld!

Jeg må indrømme, jeg ikke er så vildt begejstret som alle andre. Det er jo stort set bare en remake af 1'eren med lidt inside-lir og nye unge spillere til ære for den næste generation. Og jeg savner virkelig en forklaring på, hvorfor Ren render rundt med den maske, ud over at han er Darth Vader-fan. Jeg vil da ikke påstå, at jeg ikke var smaddergodt underholdt, men så sygt fantastisk er den da heller ikke.

En tekniker kommer ved et uheld med i et rumskib på første etape i rejsen til Mars. Hvordan det kunne gå til, forklares overhovedet ikke, og det er blot ét af mange plothuller i denne to timer lange discount-slowburner, der handler om, hvordan de tre, nu fire besætningsmedlemmer skal løse problemet med manglende ressourcer til mandskabet, inklusive ilt. Det er ganske vist elementært spændende et pænt stykke hen ad vejen, men slutningen er en lang og ekstremt skuffende coitus interruptus. Og...Læs hele anmeldelsen

Dette sorte lystspil er Joe Carnahans forrige film, men den når ikke “Boss Level” til sokkeholderne. Den er ligesom Martin Scorseses “After Hours” et bud på , hvad der sker, når Murphys Lov løber løbsk, men den når den heller ikke til sokkeholderne. Patrick Wilson, som er limousinechauffør, kommer til at sande, hvad der sker, når alting går galt på én gang. Han er forfulgt af alt og alle og skal desuden betale sin spillegæld på 6000 dollars inden midnat, hvis han...Læs hele anmeldelsen

Hvad gør man, når ens kone bliver indlagt med hjertesvigt, og børnene skal passes? 

Man køber en ai-barnepige, som tager sig af ungerne, mens man er på arbejdet, der stadig varetages af rigtige mennesker, selv om robotterne står på spring. At hun ligner Megan Fox til forveksling og er klar til at servicere sin ejer på enhver tænkelig måde, gør hende derudover til andet og mere end almindelig husmorafløser (hvis I forstår, hvad jeg mener).

Ligheden skyldes, at det er ...Læs hele anmeldelsen

Gammeldags krimi, som oldemor lavede den, sort-hvid og sparsomt klippet med fokus på historien, som foregår på samme lokalitet og sagtens kunne omplantes til de skrå brædder. De medvirkendes skuespil og bedagede dialog virker tilsvarende teatralsk, og takket være det pædagogisk opbyggede plot ved man allerede ti minutter inde, hvordan skurken Sinatra vil blive uskadeliggjort af den familie, han er trængt ind hos for at skyde USA's præsident fra deres stuevindue. At han ikke bare pløkker...Læs hele anmeldelsen

I Danmark fik kvinder og tyende fuld stemmeret uden sværdslag. I Storbritannien måtte både kvinder og irere ty til terrorisme for at få deres vilje. Dette er historien om de engelske kvinders kamp for ligeret. Hvis vi kan lære noget af den, er det, at stædighed og pression (måske) fremmer sagen. Stemmeretten havde de såmænd fået alligevel, og historien er socialrealistisk navlepilleri. Hvis man er til røvkedelige film a la Loach og Leigh, er det sikkert lige sagen. Men Carey Mulligan er...Læs hele anmeldelsen

Da konen ryger i kløerne på en narkohandler, forvandler en almindelig fyr sig til Crimson Bolt, en superhelt med gode intentioner, men manglende evner.

Selv om alle spiller godt, kan de ikke redde den håbløse og fjollede historie.

Ikke nær så slem, som man kunne frygte ─ men bestemt heller ikke noget at skrive ret meget mere end et tweet hjem om. Dårligt udtænkt historie med fjollede plothuller, præcis som i 2'eren, der heller ikke var for god. Vidste straks, hvem skurken var, da jeg i forteksterne så, at de havde genbrugt Dougray Scott fra "Mission Impossible 2". Men hvis du vil underholdes, er denne film stadig et bedre bud end sovepillen "Boyhood".

Kikset kavalkade af plothuller kædet sammen af overfjollede Ryan Reynolds-jokes. Forbløffende nok lavet af samme instruktør som den vellykkede “Free Guy”. Se den i stedet.

I virkeligheden var det to mænd, der deltog i den skildrede ballonfærd i 1865, så enten er her tale om 1) grov historieforfalskning eller 2) en beretning fra en parallel virkelighed, men eftersom filmen er “baseret på en sand historie”, skal krydset sættes ved 1. Den ene mand i filmen er en småkedelig Eddie Redmayne, og den anden mand (som altså er en kvinde her) er Felicity Jones, der til gengæld kommer gennem hele registeret fra sørgende enke til luftakrobat. Ja, det er parret fra “...Læs hele anmeldelsen

En lettere kikset film noir-stiløvelse, der kunne være blevet til prima underholdning, hvis den ikke havde udvidet macguffin-begrebet til at omfatte stort set samtlige sidehandlinger. Det er en indie-produktion, der har sparet store udgifter til både script doctor og hovedpersoner og i stedet satset på kendis-cameos, flotte billeder og hårdkogt dialog.

Det er over en måned siden, jeg så filmen, og jeg havde besluttet mig til at se den en gang til, fordi jeg ikke rigtig kunne finde ud af, hvad jeg syntes om den, men jeg kan mærke, at jeg ikke gider ofre mere tid på den, og det fortæller vel alt. Den havner på 2½ (med pil nedad), fordi den er alt, alt for lang, fordi manuskriptet halter gevaldigt, og fordi man (igen) på tåbelig vis har prøvet at produktudvikle kendte og elskede tegneserieskurke. Pingvinen, som Danny de Vito udødeliggjorde på...Læs hele anmeldelsen

Den tidligere superagent Adam Clay (Jason Statham) er gået på pension og bruger sin tid på at avle bier i en lade, han har lejet af en ældre dame langt ude på landet. Da hun begår selvmord efter at have fået hugget alle sine penge af en flok internetpirater, går Clay på hævntogt.

Der er masser af slagsmål, men intet vi ikke allerede har set til bevidstløshed i tidligere Statham-film. Hvis du er til tæv, blod, skud og personer af pap, er det givetvis en film for dig.

Men jeg må...Læs hele anmeldelsen

Har aldrig rigtig forstået denne rodede og usammenhængende films popularitet og prøvede nu at se den for tredje (og formentlig sidste) gang i forgæves håb om, at en eller anden tiøre ville falde. Men okay ─ en film, man gider se tre gange, har vel visse fortrin. Den kaotiske handling er i sig selv én stor McGuffin, der kun tjener til at anbringe hovedpersonerne i bizarre situationer, som kan vise deres mange sider. Det er typisk Coen og nok derfor, den ikke rigtig swinger for plotfetichisten...Læs hele anmeldelsen

Dramadokumentar, der på trods af stjernevrimlen ikke rigtig får liv i kludene og er mindst en halv time for lang.

Vidunderbarnet Henry finder ud af, at politichef-naboen piller ved sin søde steddatter (han spilles naturligvis af Dean Norris, så vi ikke er i tvivl om, at han er en grimmer karl). Desværre dør den klejne Henry af en hjernesvulst, før han kan gøre noget ved det, og efterlader derfor sin nøje udtænkte attentatplan til sin stakkels mor, den yndige Naomi Watts. Det hele truer med at gå op i en spids, men så kommer tilfældet, forsynet, den gode gud eller hvem det nu kan være og fikser det hele...Læs hele anmeldelsen

En klichéfyldt actionfilm lavet med venstre hånd af Renny Harlin, som vi husker fra gode halvfemserfilm som "The Long Kiss Goodnight", "Die Hard 2" og "Cliffhanger". Hovedpersonen, Vail (Aaron EckHart), en tidligere CIA-agent, der er faldet i unåde og nu hygger sig med at mure (sic!) i sin fritid, kaldes i tjeneste igen af CIA-chefen O'Malley (Tim Blake Nelson), der sender ham og den yngre Kate Bannon (Nina Dobrev) til Grækenland for at fange skurken Victor Radek (Clifton Collins Jr.), alle...Læs hele anmeldelsen

Ryan Reynolds i spidsen for en stjernebesætning instrueret af Atom Egoyan. Det kan da kun blive godt, ikke? Svaret er desværre nej. Selv om emnet er børneporno og organiseret pædofili, og Reynolds og Mireille Enos er det fortvivlede forældrepar, hvis tiårige datter bliver kidnappet, og politifolkene Scott Speedman og Rosario Dawson gør deres bedste for at opklare sagen, er historien langsomt og kedeligt fortalt med uigennemskuelige hop i tiden, der gør det svært at følge med. Se hellere...Læs hele anmeldelsen

Det var slet ikke meningen, at jeg skulle se denne film, men jeg forvekslede den med en spionthriller af samme navn fra 2020 (med Benedict Cumberbatch), som slet ikke har haft premiere endnu. Det her viste sig også at være en slags thriller, og så endda med Olga Kurylenko og Gary Oldman og produceret af manden bag "Darkest Hour", så det var en heldig fejltagelse … troede jeg.  Det er ikke den dårligste film, jeg har set i år, men det er meget tæt på, så lad mig...Læs hele anmeldelsen

Vi får her historien om, hvad der foregik bag kulisserne under den supermagtskonfrontation, som nær havde udløst Den Tredje Verdenskrig i oktober 1962. Den britiske forretningsmand Greville Wynne (Benedict Cumberbatch) rekrutteres til at agere kurer mellem MI6 og den sovjetiske GRU-oberst Penkovskij, som leverer vigtige oplysninger til Vesten. Vi har set lignende historier før, men ikke alle så tæt på virkeligheden som dette dokudrama, der burde have brudt med alle de klicheer, vi kender til...Læs hele anmeldelsen

Patricia Highsmith har altid nogle sindssygt interessante personer og døjer altid med at runde plottet af. Således også her, hvor man ender med at sidde og spekulere på, hvad denne fascinerende historie egentlig gik ud på. Mand stalker kvinde, som derefter stalker mand, og alting ender i kaos.

Okay thriller, men saa heller ikke mere. Olga Kurylenko er med i diminutiv rolle uden at smide klunset. De skulle skamme sig, skulle de.

Hollywood-navlepilleri iscenesat af den tidligere stuntman David Leitch. Filmen bygger løst på den gamle tv-serie med Lee Majors og Heather Banks, her udskiftet med Ryan Gosling og Emily Blunt, der kæmper med kemien og et dårligt manuskript. Selv om filmen er overfyldt med stunts og metareferencer, begynder selve handlingen først for alvor en times tid inde, og den er til gengæld totalt usammenhængende. Eneste lyspunkt er en australsk kelpie-vovse ved navn Jean-Claude.

En ujævn blanding af gangster movie, heist story og kræft-tåreperser. Holdet spiller fint, men det er alt sammen lidt forudsigeligt og småkedeligt.

Guy Ritchie har godt nok forstået fortællekunstens regel nummer 1: “Show, don't tell”, men modificerer den til sin egen “show and tell”-variation, hvor han på bedste Blake & Mortimer-manér viser, hvad der sker, samtidig med at nogen absolut skal fortælle det voice over. Det er dårlig stil og absolut ulideligt i længden, og når han så samtidig laver endnu en britisk gangsterkomedie, der ligner alle de forrige til forveksling, og lader den køre i næsten to timer, bliver man meget træt og...Læs hele anmeldelsen

Filmen, der har et meget mudret plot, selv om den et stykke hen ad vejen forsøger at genbruge strukturen fra 1′eren, kan slet ikke leve op til sine to forgængere og tilfører ikke sagaen noget som helst nyt. En skuffelse af dimensioner.

Filmen er bestemt værd at se alene på grund af samspillet mellem de to hovedpersoner, Helen Mirren og Ian McKellen, som formentlig kunne gøre en filmatisering af en støvsugermanual medrivende. McKellen er en dreven svindler, der prøver at narre en rig enke (Mirren), og det lyder jo spændende og interessant. Forventningerne indløses bare ikke af det slappe manuskript, der humper og halter og til sidst skvatter over sine egne ben. Vi ved, at der kommer et twist på et eller andet tidspunkt, og...Læs hele anmeldelsen

Mens vi venter på den sjette og forhåbentlig omsider vellykkede filmatisering af Scott Fitzgeralds udødelige klassiker, kan vi slå tiden ihjel med denne 2½ time lange og flotte musikvideo, som tydeligvis har kostet en herregård.

Tarantino er altid interessant, men sjældent virtuos. Selv når han er bedst, skal han absolut kaste grus i sit eget maskineri med mystiske verfremdungseffekter. Således også her, hvor han blandt andet lader en overflødig fortæller blande sig i historien, der begynder som western, fortsætter som krimi og ender som grand guignol. Underholdende? Ja, her og dér. Men der er for meget snak og for lidt kameraarbejde. Filmen foregår stort set i ét lokale, hvilket er meget mystisk, når man nu har...Læs hele anmeldelsen

Det er muligt, det her er guf for filmstuderende og banebrydende i sin samtid, men den holder altså ikke i dag. Når man ender med at sidde og tjekke sine mails under en filmforevisning, er der noget galt.