Bedste film på streaming lige nu

Liam (Daryl McCormack),  er en ung forfatter in spe, der accepterer et job som tutor for Bertie (Stephen McMillan), søn af en verdensberømt forfatter, J.M. Sinclair (Richard E. Grant). Han flytter ind i deres hjem, underskriver en hemmeligholdelsesaftale og flirter med Sinclairs kone, Hélène (Julie Delpy), som synes at mistrives i sit ægteskab, måske fordi deres anden søn tidligere begik selvmord.

Selv om vi her har er en film om en stor forfatter, døjer "The Lesson" ironisk nok med...Læs hele anmeldelsen

Flot, men ultimativt langtrukken og småkedelig biopic om den britiske opdagelsesrejsende Percy Fawcett, der forsvandt i Amazonlandet i 1925.

Så blev den kronologiske nummer tre i rækken af Dan Browns fem Robert Langdon-romaner omsider filmatiseret, efter at Ron Howard og Tom Hanks havde opgivet at få den skåret ned til spillefilmsformat, hvilket undrer mig såre, da historien netop med fordel kunne være blevet forkortet til en intens spændingsfilm. I stedet er den endt som langtrukken og småkedelig tv-miniserie på 10 afsnit med ændret slutning og placering som nummer 1 i serien, hvilket undrer mig at Dan Brown har godkendt....Læs hele anmeldelsen

Hvis man som jeg leder efter plothuller, er det ikke svært at finde dem i denne film, der er lavet af Frank Darabont i 2001 som første film efter “The Shawshank Redemption” og “The Green Mile”. Succesen var åbenbart på det tidspunkt steget ham til hovedet, så han troede, han kunne gå på vandet, for han glemte at konsultere en scriptdoktor, hvilket enhver instruktør med respekt for sig selv og sit publikum naturligvis altid bør gøre.

Filmen er tydeligvis et forsøg på at vende tilbage...Læs hele anmeldelsen

Alle tre hovedpersoner er uoplagte, ukarismatiske og uinteressante, og filmen, der er mere stil end substans, falder tungt til jorden. Se den oprindelige serie i stedet ⟲. Den er stadig lysår bedre.

Sikke nogle skuespillere. Sikke et production design. Sikke velfotograferet og -scoret det er. 70mm. En fryd for film-elskere.

Men det er ligesom de der bands med fantastiske musikere, der står og spiller skalaer meget indfølt og dygtigt. Det er meget fint, men....

Joaquin Phoenix og Philip Seymour Hofman var i øvrigt så helt overbevisende ulækre, at det tog en rum tid at genvinde appetitten på både det ene og det andet. Så lad dette være endnu en advarsel mod filmen.

The Monkey", produceret af James Wan og instrueret af Osgood Perkins ('Longlegs') er en blodig spoof over 'Final Destination'-serien, 'Ghost Ship' og lignende horror-film, hvis primære formål er at servere en række spektakulære dødsfald så makabert som muligt. Filmen, der er løst  baseret på Stephen Kings novelle af samme navn, følger tvillingebrødrene Hal og Bill,...Læs hele anmeldelsen

William Fichtner spiller godt, men historien om ægtemanden, der bliver blød i knæene over den unge smukke nabokone, er pinligt og deprimerende tæt på virkeligheden og byder ikke på nogen som helst overraskelser.

Efter at have afværget et bombeattentat i Washington DC's metro får en ung FBI-agent tilbudt verdens kedeligste job, der består i sidde i en kælder og tage en telefon, der aldrig ringer. Men hey ... det er i Det Hvide Hus, og det er et pænt skridt op ad karrierestigen. Og naturligvis ringer telefonen, hvorefter vor helt kommer på sporet af en morderisk sammensværgelse, der kan spores til ... du gættede det: Det Hvide Hus.

Selv om det er en flot produceret serie, er...Læs hele anmeldelsen

I den første The Old Guard-film fra 2020 blev vi introduceret til en lille gruppe udødelige anført af "Andy" Andromache (Charlize Theron), som anonymt rejser rundt i verden og redder uskyldige, nakker våbensmuglere osv. for at gøre verden til et bedre sted. Undervejs i historien mister Andy uforklarligt sin udødelighed, sådan som det åbenbart nogle gange sker for hendes slags. Temaet med udødelige krigere i nutiden er set før, mest kendt i ...Læs hele anmeldelsen

Sarah Phelps, som er i gang med at lave alternative Agatha Christie-filmatiseringer for BBC (tidligere 'En af os er morderen', 'ABC-mordene', 'Anklagerens vidne' og 'Forsinket Alibi'), har denne gang trådt i spinaten med en totalt omskrevet version af historien, som er unødvendigt langtrukken og forvirrende med en fuldstændig idiotisk slutning. ...Læs hele anmeldelsen

Gumpetungt og kikset forsøg på at lave en ny “All the President's Men” gennem skildring af de angiveligt tunge sjælekvaler, der lå bag Washington Posts beslutning om at trodse Nixon og trykke The Pentagon Papers. Selv om alle spiller pænt og nydeligt, mærker man klart manglen på dramatisk sprængstof, og det er uforståeligt, hvorfor den spinkle historie skal trækkes ud til to timers længde. Den første fjerdedel er gabende kedelig og resten lala. Spielberg er helt klart bedst, når han laver...Læs hele anmeldelsen

Flot og stemningsfuld, men (emnet taget i betragtning) lidt for skønmalet krigsfilm om den røde baron. Lena Headey ser betydelig bedre ud end den grimme sygeplejerske, hun portrætterer, og sådan er det også med resten af filmen: Glansbilledskildringer af noget, der i virkeligheden var dybt ækelt.

Optrinene er ikke særlig sjove. Replikkerne er ikke særlig sjove. CGI-tissemændene er ikke særlig sjove.

Men skuespillerne er sjove og giver sig 100%. De kan vælte vulgariteter og skæve, klæge kærlighedserklæringer af sig med en imponerende overbevisning.

Danny McBrides bløde baryton er, som...Læs hele anmeldelsen

Tre unge med henholdsvis OCD, Tourettes og anoreksi stikker af fra anstalten, og det kunne være blevet en god farce, men historien forbliver pæn, velfriseret og uinteressant.

Jeg begynder at få en mistanke om, at instruktøren Kitty Green ikke kan lide mænd. Det kunne hun heller ikke i sin forrige film, "The Assistent", også med Julia Garner, men den handlede om et seksuelt rovdyr a la Harvey Weinstein, og ham er der jo ingen, der kan lide. 

Men i "The Royal Hotel" er det alle mænd, der må stå for skud. Der er mange mænd her, men ikke en eneste sympatisk person imellem dem. Vi befinder os i en mineby i den australske outback,...Læs hele anmeldelsen

Jeg fandt historien småkedelig, hadede tegnestilen og har givetvis glemt alt om den film i morgen. Men jeg er stensikker på, at ungerne vil elske den.

Fjollet eventyrfilm, der bygger på de klassiske pulpromaner og radioshows og absolut ikke skal tages alvorligt. Latterligt plot, men flot art deco-scenografi.

Langtrukken ørkenvandring frem mod pænt flot slutning i en historie, der kunne have været fortalt på ti minutter

Handlingen udspiller sig i et ikke nærmere defineret skovområde langt ude på bøhlandet i USA. Rayburn Swansons datter har været sporløst forsvundet i fem år, og han leder stadig efter den formodede bortfører og morder. Filmen er ikke dårlig, men historien er en parade af klicheer, som emnet til trods virker langtrukken og kedelig. Hvis du vil se en god actionbasker med Coster-Waldau, så snup den langt bedre “Shot Caller”.

Franskproduceret western med en fantastisk cast bestående af John C. Reilly, Joaquin Phoenix, Jake Gyllenhaal og Riz Ahmed. Desværre er historien planløs og rodet, og det hele fiser langsomt ud som en våd lynkineser.

Hollywoods svar på Lille Per, Asa Butterfield, kendt fra “Hugo” og “Ender's Game”, er nu blevet stor nok til at spille med i klæbrige teenage-romancer, og det her er en af dem. Naturligvis er billederne flotte i en film med det budget, men det er så også det eneste, der rigtig lykkes. Man tror simpelthen ikke på det fortænkte plot og de involverede personers kvaler, og selv Gary Oldman kommer til kort som Branson-klonen, der sender et rumskib (...Læs hele anmeldelsen

New York i 1899. Videnskabsmanden Alexander Hartdegen (Guy Pearce) frier til sin kæreste Emma, men hun bliver dræbt under et røveri. Fire år senere bygger han en tidsmaskine og forsøger at rejse tilbage for at redde Emma, der denne gang bliver dræbt på en anden måde. Han konkluderer, at han ikke kan ændre fortiden, og derfor rejser han frem i tiden til 2030 for at finde ud af, om man dér kan hjælpe ham med at finde en måde at ændre fortiden på, men ingen kan hjælpe ham, og han springer...Læs hele anmeldelsen

Macbeth handler om magtsyge. En mand, der gerne vil være kalif i stedet for kaliffen, presses af sin intrigante hustru til at myrde kongen og alle, der står i vejen for hans vej til tronen. Det slipper han ikke godt fra. Vi kender alle historien, som har været filmatiseret 30 gange, og skal vi se den igen, må der nye vinkler til. Joel Coen prøver at fange os med scenografien. Tysk ekspressionisme, sort og hvidt med minimalistiske kulisser og vægt på ekstreme kontraster mellem lys og mørke....Læs hele anmeldelsen

Peter Weir lavede engang fantastiske film som "Ærens vej til Gallipoli", "Vidnet", "Døde Poeters Klub", "The Truman Show" og "Master and Commander: Til verdens ende". Efter sidstnævnte holdt han en pause på syv år og lavede så denne.

Historien handler om syv fanger, der under Anden Verdenskrig flygter fra en sovjetisk fangelejr i Sibirien og tilbagelægger en forbløffende fodrejse på 6.500 kilometer gennem den frosne sibiriske tundra og den solbeskinnede mongolske Gobi-ørken, før de...Læs hele anmeldelsen

Forglemmelig og veludført bittersød komedie.

Bittersød betyder at skurkenes slag gør ondt, men komedie at det hele alligevel holdes tilstrækkeligt let.

Sympatiske Steve Carell spiller dumt svin med overraskende talent, og Sam Rockwell spiller den rolle, der i gamle dage ville være gået til Bill Murray.

Det er noget med at være forståeligt tvær teenager, der begynder at kigge uden for familien for at finde noget interessant.

Få grin, få overraskelser.

En...Læs hele anmeldelsen

En ret gammeldags, men smukt udført genindspilning af den velkendte varulvemyte.

Endnu en gang ser vi en amerikansk varulv i London, men hvorfor man har fyldt filmen med »From Hell«- og Jack the Ripper-referencer, herunder et anatomisk teater og inspektør Abberline fra Scotland Yard, er mig en gåde. Man burde have lavet en overraskende slutning i stedet.

Pænt skræmmende et langt stykke hen ad vejen, men ødelægges totalt af den dumme slutning. Se 1989-versionen i stedet. Den er virkelig uhyggelig.

I et overvejende sort kvarter i en amerikansk storby bliver narkohandleren Fontaine (John Boyega) myrdet af konkurrenter, og hans venner er derfor pænt overraskede over at møde ham i live den følgende dag. Sammen med alfonsen Slick Charles (Jamie Foxx) og en af dennes ludere (Teyonah Parris) prøver Fontaine at finde ud af, hvad der foregår. Snart opdager de, at deres nabolag er udsat for et djævelsk socialt eksperiment, som involverer kloning, tankekontrol og adfærdsmodifikation ─ et...Læs hele anmeldelsen

Denne film om to lejemordere, der jagter en dreng midt i en brølende skovbrand er teknisk i orden og rollelisten ganske imponerende (Jolie, Bernthal, Gillen, Hoult med flere), og så er historien oven i købet skrevet og instrueret af Taylor Sheridan, men hvad nytter det, når det hele er gabende forudsigeligt og figurerne flade som udrullet marcipan? Gem popcornene til en bedre anledning.

Martin McDonaghs mesterværk “In Bruges” har vist sig at være et one hit wonder. Hans anden film, “Seven Psychopaths”, levede slet ikke op til forventningerne, og det gør den her bestemt heller ikke. En mors protest mod det lokale politis manglende evne til at finde den mand, der myrdede hendes datter, er den mcguffin, der sætter gang i en kaotisk historie, som ikke fører nogen som helst vegne – et antiplot med urealistiske situationer og fortænkte dialoger, som de normalt glimrende...Læs hele anmeldelsen

Historien foregår i 1922 under Den Tyrkiske Uafhængighedskrig, hvor Det Osmanniske Rige stod for fald. Den begynder i Det Ægæiske Hav, hvor to tidligere amerikanske soldater (Tony Curtis og Charles Bronson) sammen med en flok lykkeriddere og tyrkiske revolutionære bliver hyret af en lokal krigsherre til at eskortere hans døtre ─ ledsaget af en veldrejet guvernante (Michele Mercier) ─ gennem maleriske landskaber til det fjerne Smyrna.

Kombinationen Curtis og Bronson i eksotiske...Læs hele anmeldelsen

Vildt mærkelig Lucio Fulci-film, lavet for få penge på et tidspunkt hvor hans karriere var på vej lodret nedad. 

En aldrende playboy charmerer rige, grimme enker og slår dem ihjel for at stjæle deres penge. I åbningsscenen spiser han en dejlig bøf skåret ud af et af sine ofre. Hans kat guffer også dele af liget i sig. Det er i øvrigt en komedie, og det gør bare Fulcis velkendte misogyni endnu mere chokerende. Hér er kvindehadet blevet til frådende afsky. De er utroligt utiltalende og...Læs hele anmeldelsen

Sebastien Japrisots klassiker bygger på et dobbelt plottwist, der er for simpelt til en hel spillefilm. En tyve minutters tv-ting havde nok været bedre. Men det er da okay at få lov til at kigge på Tuppence Middleton med og uden kluns i 1½ time.

Jeg skulle lige til at råbe at jeg er ligeglad med de skide panseres alkohol- og familieproblemer.

Men så kom jeg i tanke om at det vist var 20-30% af handlingen i True Detective sæson 1. Som jeg var ret glad for.

Men så slem er sæson 2 ikke.

Der holdes ofte længere taler og udføres grov vold, så der er dog nogen afveksling fra dagligdagslivet.

Vince Vaughn er sej og Rachel McAdams er smuk. Colin Farrell har overskæg.

Den er dog ikke så...Læs hele anmeldelsen

Det er sgu' lidt som Barnaby eller Morse. Bare med uophørlig bøh-musik i baggrunden og en indie-sang til at starte på.

Og ja, efter en sæson 2 med masser af Store Taler og indviklede plots er de gået helt til sæsons 1 skabelon. Et pansermakkerpar. En mordgåde. Forsøg på at løse den i to-tre tidsaldre (her 1980, 1990 og 2015).

Der er gode skuespillere og en laber babe. Men spring sæsonen over. De otte timer burde kunne bruges bedre.

Det bedste ved sæson 3 er multitalentet Mahershala Ali, som ene mand redder dette års ørkenvanding fra HBO fra at løbe helt ud i sandet. De otte afsnit er mindst fire for meget, og selv om historien denne gang viser sig at hænge sammen, og de fleste løse ender samles, er den igen præget af forvirrende og  unødvendige spring i tiden og overflødige sidehistorier, der kun tjener til at trække tiden og tålmodigheden ud. Det, der gjorde den første sæson så fascinerende, var ikke den utilgiveligt...Læs hele anmeldelsen

Adam Sandler, der normalt ses som forvirret, gemytlig vatnissetumling, har åbenbart lært noget af Al Pacino, som var med i hans film “Jack and Jill” fra 2011, for nu prøver han at spille højtråbende, bandende, svovlende tough guy, og det gør han sådan set udmærket. Problemet er bare, at filmen, der handler om en juvelér (Sandler), som er forfulgt af lånehajer og forsøger at løse problemet ved at indgå tvivlsomme væddemål og pante lånte genstande, er en total rodebutik, hvor alle skriger ad...Læs hele anmeldelsen

Præcis lige så dum og plat som originalen. Ja, det var en slags anbefaling -- og/eller advarsel.

Velproduceret, lallende idioti, der er tæt på at blive reddet af Tom Hardy og Michelle Williams, men også kun tæt på. Pop noget majs og slå hjernen fra, hvis du vil have den til at glide ned.

Det her var en af min barndoms yndlingsfilm, men tiden har ikke været god ved den.

Den gamle historie om geniet, der gik så grusomt meget ondt igennem, før han fandt guld for enden af regnbuen, passer også på den unge Walt Disney. Desværre er budgettet for lavt, manuskriptet for uoplagt og skuespillerne for ferske.

Velproduceret, men totalt ligegyldig historie. Husk dog, at en halvdårlig Statham-film altid er bedre end ingen Statham-film, og der er et par rigtig gode slagsmål her.

Teknisk veldrejet, men absolut uoriginal og ligegyldig actionfilm, der bygger løst på en roman fra 1993 af Tom Clancy. Den omsiggribende udnyttelse af den afdøde forfatters navn i diverse medier (inklusive computerspil) er begyndt at ligne nekrofili. Hvis du absolut skal dyrke Clancy på Prime, så se Jack Ryan-serien.

'Wolf' hedder normalt 'wolves' i flertal, men de to 'ulve' i denne film er 'cleaners' eller 'fixers', hvis job er at fjerne alle spor efter en forbrydelse. Den mest kendte hollywood-cleaner er The Wolf fra Pulp Fiction (Harvey Keitel), og sådan en wolf hedder naturlig wolfs i flertal.

Men til handlingen: En midaldrende kvindelig statsadvokat (Amy Ryan) har fisket en ung. viril spradebasse (Austin Abrams) med op på et hotelværelse, hvor han ved et uheld snubler og lander så uheldigt,...Læs hele anmeldelsen

Denne svære toer er en meget tynd kop te, som fuldstændig mangler den originalitet, magi og charme, som den første Wonder Woman-film med Gal Gadot kunne bryste sig af. Man har tyvstjålet W. W. Jacobs' grumme gysernovelle “Abehånden”, som handler om, at man skal tage sig i agt for, hvad man ønsker sig, fordi det kan gå i opfyldelse, forvandlet den til tegneserielystspil og skrevet et elendigt manuskript med håbløse dialoger til de stakkels skuespillere, som tydeligvis har haft store problemer...Læs hele anmeldelsen

Hvorfor i alverden Dark Phoenix-historien, som blev så vellykket fortalt i "X-Men: The Last Stand", skulle fortælles endnu en gang med den ukarismatiske og kedelige Sophie Turner i titelrollen, er en gåde, der ikke bliver mindre, når man erfarer, at det er Simon Kinberg, samme manusforfatter (og nu også instruktør), som har fostret og gennemført ideen og desværre fået den til at falde tungt til jorden. Det er hans instruktørdebut, og hans manglende...Læs hele anmeldelsen

Den 81-årige Robert De Niro er på tv for første gang som ekspræsident George Mullen, der skal lede en kulegravningskommission, efter at et cyberangreb har ramt og slukket for al strøm og kommunikation. Det varede kun et minut, men det var længe nok til at skabe et kaotisk blodbad, hvor fly faldt ned fra himlen, og tog tørnede sammen. Og angrebet blev ledsaget af en trussel om, at det ville ske igen. 

Den siddende præsident Evelyn Mitchell (Angela Bassett) er enig med sine rådgivere i...Læs hele anmeldelsen

Endnu en tynd historie om syntetiske mennesker kontra den ægte vare. Kan robotter have et følelelsesliv? Ja, hvis man giver dem et, men det kan man jo bare lade være med. Hvis jeg havde en robotledsager, ville jeg sætte stor pris på at kunne lukke den inde i et skab, når jeg ikke brugte den. Gid man dog kunne gøre det samme med de levende.

Skønne spildte kræfter. Se "Blade Runner" eller "Westworld" i stedet. De er i det mindste underholdende.

I de gode gamle dage glædede man sig til den næste Disney-film og blev sjældent skuffet. Så fik selskabet vokseværk og opkøbte Marvel og Star Wars og tabte begge dele på gulvet, og nu er (ned)turen kommet til studiets hjerteblod, den animerede biograffilm. Disney markerer sin 100-årsdag med "Wish", et bedrøveligt sammenkog af fortærskede klicheer og rutinepræstationer i en fjollet og fortænkt historie, der hverken giver mening eller rummer nogen som helst overraskelser, men lugter slemt af...Læs hele anmeldelsen

Lidt for smart ─ helt ned til 2-tallet i titlen. Røvkedelig buddy-movie, som selv Denzel ikke kan trække op af det dynd, som Wahlberg altid har befundet sig i. End ikke Paula Patton kan redde den.

Adam Driver er en mand, som ikke er en mand, fordi han er fra en rumrejsende civilisation, der levede for 65 millioner år siden, men alligevel lignede mennesker til forveksling. Hans rumskib styrter ned på Jorden, fordi det uheldigvis rammer netop den samme, berømte meteor, der sidenhen (til sidst i filmen) udrydder alle de dinosaurer, som jo netop gik omkring på vores planet dengang. 

Filmen går ud på, at han sammen med den eneste anden overlevende (en pige, som taler et uforståeligt...Læs hele anmeldelsen

Fotomodellerne og fotograferingen er i orden. Resten er enerverende, uengagerende kaos. Offensivt dårligt eftersynkroniseret.

Hovedpersonen er en filminstruktør. Der er kreativ tørke. Elskerinderne og samarbejdsparterne vimser bebrejdende rundt, og vor hovedperson undersøger forældre, barndom, forhold, religion o.l. overfladisk.

Overfladisk? Jep. men også lidt underholdende. Vis en masse vimsende elskerinder, spørg om det er i orden med al det spas, se kirkens alvorlige mænd...Læs hele anmeldelsen

CinemaxX ligger stadig på Fisketorvet, men er blevet omdøbt til det mærkeligt underspillede og lettere forvirrende navn "Vue". Man kan ikke længere gå ind gennem de mange døre mod gaden, men ledes i stedet med pengestrømmen – ind gennem indkøbscenterets butikker og nye spiseområde. Omsider støder man ind i menneskemængden af børn og voksne, som ikke...Læs hele anmeldelsen

Actionthriller instrueret af David Ayer og baseret på romanen Levon’s Trade af Chuck Dixon. Jason Statham spiller hovedrollen som Levon Cade, en tidligere Royal Marine, der har lagt sin militære fortid bag sig for at arbejde som byggeleder i Chicago og være en god far for sin datter.​ Da hans chef Joe Garcias datter, Jenny, bliver...Læs hele anmeldelsen

Lavbudget-sf med god titel, godt skuespil og dårlig historie. Ærgerligt, for den begynder fint med en kryptolog, der hyres af en NSA-affilieret organisation til at dechifrere et budskab fra fremtiden. Masser af mystik krydret med pseudosnak om kvantefysik, tidsrejser og parallelle verdener, men det hele fiser ud som en våd lynkineser. Far er skuffet.

Ingen ved, hvad William Shakespeare foretog sig de sidste par år af sit liv, efter at Globe-teatret brændte ned, men ifølge denne film fik den før så fraværende ægtemand og far snakket familiens problemer igennem med konen og døtrene. Det er ikke særlig underholdende, men ind imellem snakken er der dog mange smukke og stemningsfulde billeder fra haven i Stratford. Filmen hæver på denne måde begrebet “slowburner” til nye højder, og jeg må indrømme, at jeg kedede mig bravt. Kenneth Branagh har...Læs hele anmeldelsen

I det ultimative overvågningssamfund vil vi naturligvis også finde den ultimative hacker. Clive Owen spiller en politimand, der skal finde frem til en seriemorder, som formår at slette både sig selv og sine digitale fodspor. Det lyder umiddelbart spændende, men filmen, der oven i købet er instrueret af manden, som iscenesatte "Gattaca", "S1m0ne" og "In Time" og skrev "The Truman Show", er desværre ualmindelig sløv i optrækket. Owen bevæger sig som en søvngænger gennem de futuristiske...Læs hele anmeldelsen

Jeg er til fals for Skotland og smukke kvinder. Så de aspekter kunne jeg godt lide.

Jeg har dog lille tålmodighed med horror eller historier med for meget mekanik (se spøjler) og for lidt hjerte.

Så jeg kom ikke mange scener ind i Apostlen før jeg mistede tålmodigheden.

Jeg sprang derefter 20 minutter engang i mellem, og fik dermed kogt 130 minutters eskapaden ned til ca. det halve.

Selv der var filmen spild af tid.

Se hellere et af Apostlens forlæg, den...Læs hele anmeldelsen

Filmen begynder helt fint med en ung pige, der har lejet en B&B i et forfaldent kvarter i Detroit og opdager, at huset ved en fejltagelse er blevet dobbeltbooket, så hun må dele det med en ung mand, som kort efter forsvinder i en hemmelig gang i kælderen, der tilsyneladende er beboet af fremmede væsener … og så kører det hele af sporet, men bestemt ikke på den fede måde, for denne overhypede “gyser” er langt mere latterlig end uhyggelig. Jeg gøs i hvert fald ikke en eneste gang, og de...Læs hele anmeldelsen

Nu er de gudhjælpeme begyndt at lave Michael Bay-pasticher, og det lykkes desværre alt, alt for godt i den forkerte retning. Denne omgang cinematisk fastfood var temmelig svær at sluge oven på Avengers' gourmetmenu, men ned kom den da. Tro det eller ej, men Liam Neeson mangler åbenbart penge. Han skulle skamme sig, skulle han.

Flot produktion med gådefuldt udgangspunkt: Det nøjagtig samme nøgne lig dukker op i fire forskellige tidsaldre (1890, 1941, 2023 og 2053). Vi følger derefter fire lokale politifolks forsøg på at løse mysteriet. "Det lyder originalt," sagde jeg til mig selv. "Hvis de kan få det til at hænge logisk sammen, bliver jeg imponeret."

Nej, det kunne de ikke, og nej, det blev jeg ikke.

Men selv om et hav af plothuller langsomt tårner sig op, og hovedhistorien er det rene nonsens, var...Læs hele anmeldelsen

En idiotisk og inderligt overflødig gang ruskomsnusk. Den sorte politimand får en ork som makker, og så kan vi ellers køre løs med alle raceklicheerne uden at fornærme nogen. Se “Alien Nation” i stedet. Den er meget, meget bedre.

Når ikke den oprindelige filmatisering til sokkeholderne, men billederne er da pæne.

Australske Danny og Michael Philippou imponerede i 2022 med 'Talk to Me' – en dyster gyser, der kombinerede ungdomstraumer og okkult chokværdi med forbløffende sikkerhed. Med 'Bring Her Back' forsøger de at gentage succesen, men ender i stedet med at skræmme publikum væk – ikke af frygt, men af lede og kedsomhed.

Da søskendeparret Andy (Billy Barratt) og Piper (Sora Wong) mister deres far under grumme og unødvendigt udpenslede...Læs hele anmeldelsen

Filmen, der er lanceret som horror, handler om en såkaldt cam girl, der lever af at vise sig frem på nettet og lejlighedsvis knalde med kunderne. Historien er leveret af Isa Mazzei, der selv har været en af slagsen og ønsker at nedbryde rygter og tabuer omkring sexarbejdere ved at skildre deres dagligdag. Det fungerer fint, men det indbyggede mysterium, hvor nogen overtager hovedpersonens identitet og endda hendes udseende, er en gang lamperøg, som aldrig bliver forklaret. Og horror skal man...Læs hele anmeldelsen

Filmen har intet at gøre med DC-superheltinden Black Canary, selv om den har en slagkraftig kvinde (Kate Beckinsale) i hovedrollen som en CIA-agent, hvis mand (Rupert Friend) bliver bortført, hvorefter kidnapperne kræver, at hun giver dem en hemmelig CIA-fil kaldet Canary Black for at udlevere ham igen. Det betyder, at hun er nødt til at forråde sin egen organisation og snart er forfulgt af alt og alle.

Filmen er instrueret af Pierre Morel, der tidligere i samarbejde med Luc Besson...Læs hele anmeldelsen

Venedig er som altid en smuk kulisse, men spil og plot bliver hængende med røven i kanalskorpen.

Trods gode skuespillere er dette pseudodokumentariske pandemi-drama ikke meget mere interessant end at se maling tørre.

Woody Allens film nummer 50 er en krimi på fransk, der foregår i et tidløst Paris, måske som en hyldest til Chabrol og Truffaut eller måske bare, fordi han måtte gå til udlandet for at få den finansieret. Den forrige, "Rifkin's Festival" blev også produceret i Europa (Spanien).

For ikke at spøjle handlingen vil jeg nøjes med at sige, at filmen handler om en udenomsægteskabelig affære, der udløser en forbrydelse, og det lyder jo spændende, men det hele er kedeligt fortalt uden den...Læs hele anmeldelsen

Jeffrey Dahmer var en amerikansk seriemorder, nekrofil og kannibal, der dræbte sytten mænd mellem 1978 og 1991. I hans lejlighed fandt man i køleskabet et menneskehoved, og i en fryser lå der plasticposer med yderligere tre menneskehoveder og et blodigt menneskehjerte. I alt blev der fundet kranier, knogler og afskårne lemmer fra elleve ofre. Der er altså stof nok til en blodig gyser her, men filmen er ikke den slasher, man kunne forvente ─ snarere et forsøg på en psykologisk studie af en...Læs hele anmeldelsen

Fantastisk ensemble, ja, men dybt kedelig historie. 

Jeg havde fået denne film anbefalet og er behørigt skuffet. Pseudosocialrealistisk slasher med Paddy Considine, som jeg har set i langt bedre roller, som en britisk soldat, der vender tilbage til sin barndoms Midlands-landsby for at hævne sig på de tabere, der gjorde livet til et helvede for hans evnesvage lillebror. Selv om filmen emmer af lavbudget, kunne den have været interessant, men persongalleriet er én stor kliché.

Enkemanden og advokaten Elliot (Paul Rudd), der håber at sikre sin fremtid som juridisk rådgiver for den døende Big Pharma-milliardær Odell Leopold (Richard E. Grant), besøger sammen med sin mutte og wokede teenagedatter Ridley (Jenna Ortega) klienten i dennes rigmandspalæ dybt inde i et naturreservat i Canadas bjerge.

På vej dertil kolliderer deres bil med — du gættede det — en enhjørning. En enkelt berøring af det livløse dyrs horn giver Ridley et trip a la kalajdoskopscenen i '2001...Læs hele anmeldelsen

NYPD vs. Evil. Jeg ved ikke, hvad der er foregået i hovedet på gode skuespillere som Eric Bana, Olivia Munn og Sean Harris, da de sagde ja til at medvirke i dette latterlige opkog af "Eksorcisten", som oven i købet påstår at bygge på en virkelig historie. Vorherre til hest, siger jeg bare.

Ray Bradbury kunne ikke lide denne film, og Rod Serling kaldte den "Den værste film, der nogensinde er lavet". Jeg har set værre film, men forstår mandens irritation.

Filmen er ligesom novellesamlingen af samme navn en rammefortælling. En vagabonderende, tidligere tivoliarbejder (Rod Steiger) møder en yngre mand (Robert Drivas), som han fortæller historien om, hvordan han blev tatoveret over hele kroppen af en mystisk tidsrejsende kvinde (Claire Bloom), som han nu leder efter. Hver af...Læs hele anmeldelsen

Ulideligt overgearet fransk spionfarce med aldrende Jean-Claude van Damme. Absolut ikke min kop thé de pissenlit.

Jeg er vild med tidsrejsehistorier og stor fan af Rachel McAdams, men jeg kan ikke rigtig lide Eric Bana ─ og hvad værre er: Det her er ikke science fiction, men en kedelig tøsefilm i forklædning og rent ud sagt spild af tid (ordspil tilsigtet).

Teknisk fremragende og langt hen ad vejen ganske spændende, men slutningen er ren uforløst narrefisse. Hvad der begyndte som en forrygende paranoia-thriller, ender som en stor dansk prut i en spand ymer, fordi det bare ikke må være blot til lyst.

Gysere skal da være uhyggelige, ikke? Men det er den her altså bare ikke. Latterlig idé og historie. Men flot produktionsdesign og klipning.

Filmatiseret triviallitteratur præsenteret som science fiction. Dårlig kopi af "Hunger Games", som er en dårlig kopi af "The Running Man". Meget godt lavet, men totalt ligegyldig. Glem den.

Marvel er tydeligvis havnet i en blindgyde efter ganske uforklarligt at have aflivet deres bedste aktiver (Iron Man, Captain America med flere) og i stedet satset på bundskrabere som Captain Marvel, Eternals og nu (igen) Doctor Strange, hvis nyeste film er Sam Raimis hidtil dårligste.

Når jeg ser eller læser en historie, vil jeg meget gerne have, at den hænger logisk sammen, men ved at bruge magi kan den dovne manuskriptforfatter sætte sig ud over dette og skrive en historie, der...Læs hele anmeldelsen

Dybt åndssvag slasher uden skyggen af originalitet. Rent spild af tid.

Kort efter at være flyttet ind i et tilsyneladende idyllisk nyt hjem får en familie kendskab til en brutal forbrydelse , der blev begået mod tidligere beboere i huset.

Godt castet og klippet med gode præstationer af Craig og Weisz, men plottet er direkte latterligt, og alt falder fra hinanden, da katten først er ude af sækken.

Vi er i en parallelverden, hvor personer, der skal dø, har lov til at få lavet en klon, der kan overtage og føre deres liv videre til glæde for den efterladte familie. Lyder som en interessant idé, bortset fra at kloningen kun tager en time, og at klonen har samme alder som originalen og kan tale formfuldendt engelsk, men i øvrigt ikke ved noget om originalen og skal trænes op. Alene det er så idiotisk uigennemtænkt, at jeg havde meget svært ved at tilsidesætte min skepsis og nyde Karen...Læs hele anmeldelsen

Filmen præsenteres som en thriller, og det er falsk reklame, for den er langsom og søvndyssende med en påklistret mordgåde, der viser sig at være ren narrefisse, men har dog en afrundet slutning i modsætning til det opreklamerede makværk “Lost in Translation”, der også foregår i Japan og ligeledes handler om en vesterlænding på glatis i solopgangens land. Her er hovedpersonen den svenskfødte Lucy (Alicia Vikander), som har søgt tilflugt i Japan, fordi hun synes at være fulgt af død og ulykke...Læs hele anmeldelsen

Willam Oldroy, der debuterede som spillefilmsinstruktør med "Lady Macbeth" i 2016, har denne gang lavet en besynderlig film, som har visse ligheder med "Carol" (2015), der også handlede om en ung, ustabil pige, som forelsker sig i en ældre, selvsikker kvinde tilbage i midten af forrige århundrede. Miljø- og persontegningen er fin, begge kvinder (Thomasin McKenzie og Anne Hathaway) spiller fremragende, og handlingen lægger perfekt op til en...Læs hele anmeldelsen

Etteren var slem nok, men den her er værre. Den nysselige scenografi formår ikke at hive paraden af plothuller og pappersoner op af hængedyndet.

Det er muligt, den film er en spændende begivenhed i Imax 3D, men hjemme på fladskærmen er den en småkedelig oplevelse. Den første time sker der intet, men så går det til gengæld løs -- og galt. Dog får man ikke rigtig lært nogen af de mange personer godt nok at kende til at få rigtig ondt af dem. Helt ærligt -- hvad fanden skulle de egentlig dér?

Jeg fatter ikke, hvorfor denne film overhovedet skulle laves, når Cecil B. DeMille skabte den ultimative version tilbage i 50'erne. Jo, den er da flot lavet, men så kedelig, at jeg måtte se den i tre hapser, og især fejlcastingen af Joel Edgerton irriterer mig. Hvad en småfed australier, som ikke når Yul Brynner til sokkeholderne, laver i den film, er og bliver en gåde. Hvis du vil se en moderne version af historien om Moses og Ramses, så se "Prince of Egypt".

En afroamerikansk dokumentarist vil have mig til at føle mig snavset, beskidt og arveligt belastet, fordi jeg deler forfædre og kontinent med Columbus, kong Leopold, Hitler, Stalin og Milosevic. Som bevismateriale bruger han i fire udsendelser klip fra en stribe ugerninger begået af europæere og hvide amerikanere, men glemmer de osmanner, persere, mongoler, kinesere, japanere, cambodianere, arabere, azteker, mayaer, israelere og talrige andre folkeslag, der har gjort og gør præcis det samme...Læs hele anmeldelsen

Jeg skød den til 6 på IMDB. Den får 5.8.

Et helt igennem køns- og kulturløst metervareprodukt uden mål og med.

En slags animationsmuzak.

Den tog 1:26 og vi så den i biografen. Jeg kæmpede alligevel for at holde mig vågen.

Nordisk Film vidste dog, at det var en stinker, så billetterne kostede kun 50 kr. stykket. Deres indkomst på sliksalg så dog overnormal ud.

Eneste trøst: en af figurerne siger...Læs hele anmeldelsen

En øretæveindbydende møgunge, som har modtaget et stykke kul i i julegave, hyrer en lejemorder til at nakke Julemanden. Det kunne (muligvis) have været sjovt, men i denne version er det bare dummere end snot. Mel Gibson og Walton Goggins slæber sig uoplagte igennem et elendigt manuskript blottet for julestemning.

Filmen forsøger at genoplive eventyrgenren med en moderne drejning, men ender som en samling af sjælløse klicheer. Filmen trækker tydelige paralleller til 'Indiana Jones', 'The Mummy' og 'National Treasure', men formår ikke at føje noget nyt eller spændende til genren.

John Krasinski og Natalie Portman spiller det mekanisk mundhuggende søskendepar Luke og Charlotte Purdue uden kemi og karakterudvikling. På trods af actionfyldte scener føles deres oplevelser...Læs hele anmeldelsen

Simpel intrige, simpel løsning. Heldigvis kun omkring en times spilletid.

En af de tidlige talefilm, så skuespillerne råber og overspiller. Der sendes ofte lynende øjne til kameraet.

Handling: slemme mennesker forsøger at tiltuske sig værdier ved svindel og vold. Men måske ender det hele alligevel med, at de gode ler i rigdom, og skurkene får deres bekomst i fattigdom og vanære?

For simpel til at være rigtig spændende. For gammel til at være rigtig medrivende. Lidt...Læs hele anmeldelsen

En tidligere jægersoldat (John Cena) tager et job som livvagt for en journalist, mens hun interviewer en sydamerikansk diktator, men da et militærkup bryder ud midt under interviewet, er de tvunget til at flygte ind i junglen.

Filmen giver sig tid til at slå fast, at Cena er familiemenneske med en køn kone og en sød lille datter, så den romantiske suspense mister allerede brodden før hovedhandlingen, hvor han kobles sammen med den unge journalist Alison Brie, som i øvrigt heller ikke...Læs hele anmeldelsen

Der blev ikke råd til et manuskript, da man havde betalt Gerard Butler, Ed Harris, Andy Garcia og cgi-fabrikken, så handlingen måtte improviseres og birollerne besættes af amatører. Sådan ser det i al fald ud. Instruktøren Dean Devlins gamle makker, Roland Emmerich, er ikke død endnu, men hvis han var, ville han rotere i sin grav. Nu gør han det nok bare derhjemme på sofaen.

Jeg tror aldrig, jeg kommer til at holde af hverken Brand eller Hill, og sammen er de noget nær verdens mest ulidelige duo, og deres film er en absolut forglemmelig samling af idiotiske gags. Rose Byrne er dog lækker ─ og det klæder hende at tale frækt.