Bedste film på streaming lige nu

Ambitiøs, veldrejet, men ultimativt sindsforvirret blanding af "Phonebooth" og "The Man Who Knew Too Much" med verdens dårligste slutning.

En Halv-korrupt panser skal beskytte to småkriminelle mod tre hel-korrupte pansere og en flok storkriminelle. Hvorfor han skal beskytte dem, bliver aldrig overbevisende forklaret i et meget ligegyldigt og meget rodet plot med meget uinspirerende figurer.

"Ah," siger man. "Men man ser jo ikke den slags film for plottet. Man ser det for Action! Action! Action!"

Men biljagterne er dårlige og ligegyldige.

Kampscenerne bliver også ret ligegyldige. Man er ikke helt sikker på...Læs hele anmeldelsen

Fungerer fint som stramt fortalt thriller indtil en gennemført kikset og utroværdig feelgood-slutning ødelægger det hele. Øv, siger jeg bare.

Markedsført som "romcom slasher", men selv hvis Hallmark og Blumhouse gik sammen, kunne de næppe gøre det værre. Manuskriptet er ubrugeligt, det unge par totalt ucharmerende med nul kemi, og den latterlige seriemorder er udstyret med verdens grimmeste maske.

Filmen er på intet tidspunkt uhyggelig, kun røvirriterende.

Megaspild af tid. 

Et drama centreret om tre mennesker ─ en amerikansk arbejder, en fransk journalist og en skoledreng fra London ─ som berøres af døden på forskellige måder.

Clint Eastwood har lavet mange fremragende film, men det her er ikke en af dem. Bortset fra en tsunami-scene, der slår den i "The impossible" er vi her ude i en lang og kedelig rejse mod ingenting.

Det er en gyser, så manuskriptet er snot. Dumt, fortænkt, småkedeligt. Men gyseren er med Hugh Grant, der fyrer alle sine manerer af i over en time.

Det er ret fornøjeligt at se på.

Jeg ser også Christian Bale-film eller Jeremy Brett-serier...Læs hele anmeldelsen

Et hold af trætte skuespillere fra B-brigaden formår ikke rigtig at bringe liv til denne pseudointellektuelle tidsrejsehistorie med indlagt familietragedie, der kun tjener ét formål: At lægge op til den "overraskende" slutning, som man desværre ser komme på kilometers afstand.

Robert Langdon har det med at møde smukke kvinder uden nogensinde at få noget på den dumme, og selv om det på sæt og vis gør historien mere realistisk end en Bond-film, er det jo ikke derfor, vi går i biffen, vel?

Den tredje Dan Brown-filmatisering er lige så dum, usandsynlig og dårligt plottet som de to andre. Læs bøgerne i stedet. Der får man da i det mindste det vanvittige sludder forklaret, så man kan forstå det.

Jeg brød mig hverken om tegnestilen eller grundideen eller historien og er rent ud sagt dybt skuffet oven på alle de vildt begejstrede anmeldelser. Grim og småkedelig underholdning for børn (og voksne), der kan more sig over et grundkursus i menneskelige følelser.

Velproduceret forsøg på at skræmme livet af dumme teenagere bliver i sidste ende til en billig Poltergeist-kopi.

Præcis lige så ligegyldig som "Divergent". Guvernanteroman maskeret som science fiction for dumme teenagere. Ren "Hunger Games"-ripoff. Glem den og hvad der ellers måtte komme af efterfølgere.

Jennifer (Megan Fox) er stor fan af rockgruppen "Low Shoulder", og efter en koncert tager hun med dem og fortæller dem, at hun er jomfru. Tilfældigvis har forsangeren indgået en pagt med djævelen for at opnå berømmelse og rigdom, og til gengæld skal bandet fange og ofre en jomfru. Men da Jennifer slet ikke er jomfru, sker der noget andet: hun forvandles til et monster, som med jævne mellemrum er nødt til at æde unge mænd for at genvinde sin styrke og skønhed. Hendes veninde Needy (Amanda...Læs hele anmeldelsen

Det er meget svært at se meningen med at genindspille filmatiseringen af Sebastien Japrisots fabelagtige krimi "Damen i bilen med briller og gevær" i en totalt elendig version. Se Anatole Litvaks gode gamle original fra 1970 i stedet.

Bittersød coming-of-age-film, der ikke handler om noget helst ud over at skildre en ung piges fuldstændig normale og totalt uinteressante opvækst i Sacramento. Ikke desto mindre er den blevet rasende godt anmeldt og nomineret til diverse priser, hvilket jeg simpelthen ikke fatter. Lad dig ikke narre af hypen. Den er så røvhamrende kedelig, at den kunne have været dansk.

Politisk korrekt og derfor også lumsk kedelig levnedsskildring af en af Det Hvide Hus' house niggers (altså sorte butlere - og undskyld udtrykket, men det bruger de selv) med Forrest Whitaker i endnu en udmærket præstation. Men jeg gabte som sagt en del gange undervejs, men vågnede brat, hver gang en ny præsident indtog sin plads i Det Ovale Kontor, for casteren har givetvis været på syre. Robin Williams som Eisenhower - huh? James Marsden som JFK - ahva'? Liev Schreiber som LBJ - ahva'...Læs hele anmeldelsen

Billige gys for letskræmte teenagere. Tynd, dårlig historie. Intet at skrive hjem om.

Ja, ja, jeg ved det. Endnu en fantastisk præstation af Tom Hardy, men helt ærligt: Hvad er meningen med den film ud over at lære os noget om logistikken ved støbning af betonfundamenter? Jeg vil tro, jeg har glemt alt om den om cirka 1/2 time.

Præmissen lyder godt på papiret: En småkriminel far kravler ind i en luksus-SUV og bliver fanget af dens sadistiske ejer, som styrer bilen via fjernbetjening. Men hvad der kunne have været en klaustrofobisk thriller, bliver i stedet en ensformig omgang bilradio med Anthony Hopkins i rollen som ondsindet podcast-vært og Bill Skarsgård som fastklemt lytter.

Filmen kører i tomgang det meste af tiden. Hopkins leverer sine...Læs hele anmeldelsen

Journalisten Fred Flarsky genforenes med sin barndoms babysitter, Charlotte Field, som nu er en af verdens mest indflydelsesrige kvinder. Da hun forbereder sig på at stille op til præsidentvalget, hyrer hun Fred som sin taleskriver, og parret tiltrækkes uventet af hinanden.

Det hele begynder egentlig meget godt, men historien klasker fuldstændig sammen, da hovedpersonerne mødes. Seth Rogen er overspillende pinlig, og der er nul kemi mellem ham og Theron. Resultatet er en dum, plat og...Læs hele anmeldelsen

Ligesom i 'Ondskabens øjne' følger filmen en ung nystartet FBI-agent, der jagter en seriemorder, og ligesom i 'Se7en' lykkes det instruktøren (Osgood Perkins, søn af Anthony Perkins fra 'Psycho') at opbygge en usædvanlig creepy stemning. 

Vi taler om flere ensartede sager med en række fædre, som har myrdet deres familier og bagefter begået selvmord. Det hele er begyndt omkring 30 år tilbage, og de enkelte sager er forbundet af kodede breve, der er fundet på hvert gerningssted...Læs hele anmeldelsen

Dårligt manuskript, dårlig casting, fede effekter.

Godt med farvelade og seje replikker. Farrell og Foxx er udmærkede.

Men historien er rodet og forholdsvis uinteressant.

Jeg så aldrig serien, så jeg fik på intet tidspunkt nostalgibelønnng eller mulighed for boksafkrydsning. - Kun i forhold til Michael Mann-film: jo, der var interessante mandeansigter. Hak. Jo, der var fuldfede synthesizer-crescendoer. Hak. Jo, der var professionelle kriminelle. Hak. Men lige at have sydamerikanske karteller, russiske...Læs hele anmeldelsen

Jeg er ikke fan af sportsfilm, og da slet ikke dem om rundbold - undskyld, baseball - som jo slet ikke burde dyrkes af voksne mennesker, men Indien har mit hjerte, og de gode anmeldelser lokkede, men ak - hvornår lærer jeg det dog? Filmen varer to timer, men kunne snildt klippes ned til én. Eller måske endda en halv. Så var den spinkle historie da i det mindste hurtigere overstået. Endnu en aften, jeg aldrig får igen.

Lige så begejstret som jeg var for “Adams æbler” og især “Retfærdighedens ryttere”, lige så skuffet blev jeg over denne absurde komedie om en dysfunktionel brødreflok. Jeg er fan af Anders Thomas Jensens bizarre universer og sorte humor, men denne gang faldt det hele tungt til jorden, og de forventede grin blev afløst af krumme tæer.

Jeg holder meget af Oliver Stone, der har lavet nogle rigtig gode film. Blandt mine favoritter er især 'Salvador' og 'JFK'. Han skrev også manuskriptet til "Midnight Express'. Jeg fatter ikke, hvad der er foregået oven i hovedet på ham her. Var han på syretrip? Forsøgte han at gå David Lynch i bedene?

Woody Harrelson og Juliette Lewis, begge ofre for traumatiske barndomsoplevelser, bliver sensationspressens favoritter, da de kaster sig ud i en folie à deux og går i gang med...Læs hele anmeldelsen

En beretning om tre venner, fra deres tidlige skoleår til de når voksenalderen, hvor virkeligheden i den dystopiske verden, de lever i, melder sin ankomst.

Desværre bliver denne potentielt spændende science fiction-historie gjort kedelig af folk, der tydeligvis ikke er fortrolige med genren.

"Waterworld" møder "Transformers". Jeg ved ikke, hvad der foregik oven i hovedet på Darren Aronofsky, da han sagde ja til at lave denne tåbelige film. Det bedste, jeg kan sige om den, er, at den pisser religiøse fundamentalister af.

Det elendige manus er blot én af grundene til, at denne rædsomme fortsættelse aldrig skulle have været lavet.

Mislykket og idiotisk spild af (min) tid. Stilistisk anstrengt og kunstlet og overhovedet ikke uhyggelig. To timer, jeg aldrig får igen.

Gerard Butler som Bruce Willis og Det Hvide Hus som Nakatomi Tower. Der er masser af ramasjang og dyre skuespillere, men fundamentet mangler. Filmen var helt klart blevet bedre, hvis man havde taget et par dollars fra cgi- og casting-budgettet og spenderet dem på en script doctor. Men måske havde man meget travlt med at få filmen i biograferne før "White House Down", der er stort set magen til og havde premiere tre måneder efter.

MI5-analytikeren Johnny Worricker (Bill Nighy) modtager fra sin ven, chefen for MI5, Benedict Baron (Michael Gambon), en tophemmelig rapport, der også er distribueret til Jill Tankard (Judy Davis) og til indenrigsminister Anthea Catcheside (Saskia Reeves). De har et internt møde, og Johnny fremhæver, at det på side otte oplyses, at premierminister Alec Beasley (Ralph Fiennes) ved, at den amerikanske regering torturerer fanger i fængsler rundt om i verden. I mellemtiden bliver Johnny gode...Læs hele anmeldelsen

Egyptologen Dean Lambert (Harold Lloyd), der er anklaget for biltyveri, stikker af og rejser tværs gennem USA for at slutte sig til en gruppe på vej til Egypten i New York. Med politiet lige i hælene undgår han ikke skrammer undervejs.

Jeg så denne film på dansk tv som barn, men gik glip af slutningen og har ledt efter den lige siden. 

Lad os sige, at tiden ikke har været god ved den.

Pierre Morel, som gav os "Banlieue 13" og "Taken", leverer endnu et voldsorgie med denne film om en mor, der går på hævntogt i L.A. efter at have fået sin mand og datter myrdet af mexicanske narkohandlere. Jennifer Garner uddeler håndmadder og især kugler, så det sprøjter, og hvis man er til idiotiske klicheer og vild og tegneserieagtig action, bliver man næppe skuffet. Men realistisk er det sgu ikke, og manuskriptforfatteren burde have sine skolepenge retur.

Overraskende stilfuldt post-apokalyptisk lort.

Jeg er meget, meget træt af found footage movies filmet med rystekamera, og det her er en af dem. Det hjælper lidt på det, at det er en tidsrejsehistorie, men der er desværre intet nyt i den ud over stilen, som er ulidelig.

Endeløs række af bankrøverier, endeløs række af overvågninger, endeløs række af skyderier. Det, der skulle have været en spændende historie, ender som den tidligere mesterinstruktør Michael Manns næstkedeligste film, kun overgået af "Miami Vice". Skuffende som bare fanden. Tommelfingeren nedad.

Nok en lille tur til Michael Mann-troperne.

Anmelderne har ret: manuskriptet er ikke godt nok, og der er ikke meget at komme efter emotionelt.

Men Michael Mann har instrueret, Dante Spinotti (Manhunter, Heat, Mohikaner) har fotograferet og der er brugt en formue på 1930'er-production design.

Så: et par pæne timer i kendt territorium. Men ikke vigtig at se

Endnu værre end Casino Royale, som ikke var særlig god. Men her er dog bedre babes, især Olga Kurylenko, som vist nok er den første, der ikke bliver knaldet af vores helt. Er han blevet bøsse eller hvad? Jeg mener ... det er Olga Kurylenko, for pokker! Stort suk. Den bølle, der bliver spillet af Daniel Craig, er i den grad stadig ikke James Bond og bliver det aldrig. Selv Steven Seagal kunne have gjort det bedre med det budget. Hvis du vil se en god actionfilm, så se "Taken" med Liam Neeson...Læs hele anmeldelsen

Joan Crawford, med øjenbryn som iltre skovsnegle, spiller led sæk med schwung i en lille, forglemmelig sæbeopera på omkring 1½ time.

Plottet er ikke videre interessant eller realistisk. Men det er ikke helt uden underholdningsværdi, at se hvilke forrygende rober og bitchy bemærkninger Madame Crawford kan overgå sig selv med i næste scene.

Kvalme klicheer tårner sig op imellem farveladeflotte luftkampe i en alt, alt for konstrueret og politisk korrekt film om gæve sorte piloter under Anden Verdenskrig.

Filmen blev lavet, mens Ritchie var gift med Madonna, der var bidt af kabbala ⟲. Det vidste jeg intet om, da jeg så filmen, hvis hovedperson er Jason Statham, der løslades efter syv år i fængsel, hvor han under konstant isolation har spillet skak og studeret...Læs hele anmeldelsen

Fortjent hadet Guy Richie-film. Ligegyldigt vrøvl i Inception/Tenet-klassen.

Men Jason Stathams ansigt er så kønt med hår og overskæg og Ray Liottas psykofarmaka-skadede ansigt er så ulækkert og alle de andre ansigter og sets er så gode og det er fotograferet så pænt, at jeg åd det. Klicheer, idioti og sadisme til trods. Sjove figurer, aggressiv dub-bas i bunden af lydbilledet, biler, jakkesæt, soul, art deco, krimi...Læs hele anmeldelsen

Hvis du har set "I seng med fjenden", har du set en bedre film med præcis samme historie. Der er en spøjs lille twist til sidst her, men ellers har det hele været vist før til ulidelighed.

Hæsblæsende forfølgelsesløb uden pauser, men også uden overraskelser af nogen art. Se Bourne i stedet.

Efter "In Bruges" havde jeg virkelig glædet mig til Martin McDonaghs næste film, men må indrømme, at jeg er svært skuffet over dette studentikose forsøg på en Tarantino-pastiche, der på trods af alskens filmiske virkemidler allermest ligner en absurd teatergryderet med alt, alt for mange trestjernede køkkenchefer, som kæmper tappert men forgæves med en opskrift forfattet på volapyk.

Michael Fassbender, kendt igangsætter af solid hjertebanken, er

1. Smuk, atletisk og meget nøgen
2. Rig og med smart lejlighed i New York
3. Velklædt og formentlig velduftende

Men, ha ha, han har problemer og dyrker mekanisk, glædesløs sex hele tiden.

En noget kuldslået NC-17 film, der snyder det håbefulde publikum.

En slags "Scarlett Johansson er malkepige i...Læs hele anmeldelsen

Der er tilløb til Hitchcock-vibes a la "The 39 Steps" i denne historie om en nazistisk pigeskole i det sydlige England kort før Anden Verdenskrigs udbrud, hvortil en britisk efterretningsagent (Eddie Izzard) ankommer undercover som lærer for at finde ud af, hvad der foregår i den afsidesliggende institution, hvor den tyske nazielite har anbragt deres unge døtre.

Det lyder som optakten til noget, der kunne være blevet meget spændende, men den aldrende Izzard er verdens dårligste...Læs hele anmeldelsen

“Jeg vil også være med på fantasybølgen!” sagde Danmark, fandt et dilettantisk GOT-ripoff hos boghandleren og lavede en discountudgave af "Eragon".

Mænd med barske eller aparte ansigter. Næsten sjove replikker. Forholdsvis sjove figurer. Hektisk musik. Manierede optrin. Ligegyldig intrige. Elendige, udvaskede farver.

Konsekvent på toplisten over Guy Richies bedste film (Yahoo, Vulture,...Læs hele anmeldelsen

Forskerne Adrien Brody og Sarah Polley skaber et kønsskiftende uhyre og knepper det. Ganske originalt, må man sige ─ men også klichéfyldt og forudsigeligt.

Handlingen er flintrende ligegyldig, og filmen i sig selv er mindst en time for lang og stort set lige så dum og kitschet som et tv-afsnit fra tresserne. Men givetvis en smuk nostalgisk oplevelse, hvis man virkelig kunne lide det lort. Og tallerkenerne er for de flotte effekter.

Mystifistisk drama centreret om psykiateren Ewan McGregor, hans kæreste Naomi Watts og patienten Ryan Gosling, altså en hamrende god cast, som tumler rundt i en surrealistisk virkelighed, ingen af dem forstår. Sikkert surrogatguf for David Lynch-fans med abstinenser, bortset fra at instruktøren Marc Foster og forfatteren David Benioff i modsætning til Lynch (til allersidst) kommer med en forklaring, der får det meste af vrøvlet til at hænge sammen. Men det er stadig artsy-fartsy bullshit og...Læs hele anmeldelsen

Så fik jeg omsider set dette jammerlige Die Hard-ripoff. Gudfader bevares.

Det er aldeles uforståeligt, at denne fantasiløse efterligning af “Disturbia”, en langt bedre film med en langt bedre historie, cast og slutning, er blevet så populær blandt de unge, men okay, det er en teenagegyser, og firsernostalgien spiller givetvis også ind. Men lad for guds skyld være med at spilde tid på lortet.

Da en gruppe hårdtarbejdende ansatte finder ud af, at de er blevet ofre for deres velhavende arbejdsgivers pyramidespil, rotter de sig sammen om at plyndre hans skyskraber.

Et par gode grin, men det dynamiske ensemble drukner i en sump af idiotiske plothuller.

Indiefilm, der hævder at være science fiction, men det er det bare ikke. Man kan naturligvis indvende, at ingen tidsrejsehistorier er sf, da det ikke er muligt at rejse i tiden, men det forstærker jo bare mit argument. Tidsmaskinen her er et designerdrug, der sender brugeren tilbage til tilfældige steder i fortiden med den begrænsning, at hvis man ikke er på præcis samme plet når virkningen ophører, bliver man hængende i fortiden. Og det er efter min mening fortænkt nonsens. Hvis jeg havde...Læs hele anmeldelsen

Mod alle odds lykkes det den fænomenale Cate Blanchett at hive dette makværk op af mudderet med en intens skildring af en ulidelig narcissist, her den fiktive chef for Berlinerfilharmonikerne, som er i færd med at færdiggøre sit livsværk ─ den ultimative indspilning af Mahlers symfonier. Men som man kan se på kritikernes dom (under plakaten) er filmen åbenbart ren vaniljecreme for Grand- og Gloria-segmentet.

En seriemorder kidnapper drenge fra en skole i en lille by nær Denver, og hans seneste offer er Finney, som han spærrer inde i en kælder, hvor der heldigvis er en gammel sort telefon, så de tidligere ofres genfærd kan ringe til Finney og give ham gode råd om, hvordan han kan slippe væk, selv om det mislykkes hver gang. Men heldigvis er Finneys lillesøster synsk og snakker med Jesus og kan fortælle politiet, hvor broderen er spærret inde. Filmen bygger på en historie af Stephen Kings søn Joe...Læs hele anmeldelsen

Prætentiøst pladder med opstyltet, pseudointellektuel dialog og usammenhængende plot. Alle medvirkende spiller fantastisk, men har ikke en kinamands chance for at få det dybt håbløse manuskript til at fungere. To point for smukke billeder fra Lago di Como.

Begynder ganske godt som traditionel seriemorder-thriller, men ender hurtigt i i det rene nonsens. Skuespillerne gør deres bedste, men manuskriptet (der tydeligvis bygger på et litterært forlæg) svigter på centrale punkter. Ikke værd at spilde tid på.

Man begynder at få en mistanke om, at Eddie Redmaynes rolle som Hawking, der gav ham en Oscar, var et onehit wonder. Han er i hvert fald ude, hvor han slet ikke kan bunde, i rollen som den transseksuelle Einar Wegener, der blev opereret om til Lili Elbe, og "uoverbevisende" er det pæneste, jeg kan sige om hans indsats. Til gengæld er Vikander en kende bedre i den kvindelige hovedrolle som hans kone (hun er oscarnomineret til en birolle, hvilket er lige så idiotisk, som at hun overhovedet er...Læs hele anmeldelsen

Fortællingen om den tjekkoslovakiske filmskuespillerinde Lida Baarová, der blev propagandaminister Goebbels' elskerinde, er en spændende historie, der er en bedre filmatisering værdig end denne ekstremt kulørte produktion. Men den tjekkiske film er sine steder ganske flot, om end der hist og her skrues lovlig voldsomt op for de billige effekter. Gefundenes Fressen for kitsch-aficionados.

Meningsløst vrøvl om livet efter livet. 100 minutter, jeg aldrig får igen.

Amatøragtig japansk lavbudget-filmatisering af Robert A. Heinleins tidsrejsehistorie fra 1957 om en mand, der efter 30 års kryosøvn rejser tilbage i tiden for at straffe de svindlere, der snuppede hans firma fra ham, og genfinde sit livs kærlighed (her af uforståelige grunde lavet om til en stedsøster). 

Selv om denne velproducerede og velspillede indiefilm faktisk bliver skamrost på både Imdb og Rotten Tomatoes, er jeg dybt skuffet over forløbet, som jeg troede var noget sf-halløj med tidssløjfer og den slags, men man skal kunne sin græske mytologi til bunds for at fatte, hvad der foregår, og genren er altså fantasy, hvilket de godt kunne have fortalt os. Vi følger en taxichauffør, der bliver ved med at tage den samme passager op, hver gang han nulstiller taxametret. Hun kan huske det, men...Læs hele anmeldelsen

Uinspireret Rocky Balboa-pastiche med et hektisk og Rainman-agtigt oscartilløb fra Bale som proletarisk crackhead-ringvrag. Sammenlignet med det (og Melissa Leos fantastiske præstation som hans mor) er hovedrolleindehaveren Wahlberg bare kedelig. Hvordan han er blevet hollywoodstjerne, er mig tit og ofte en gåde. Men han var nu god i "The Departed".

Fuldstændig ligegyldig retro noir-stiløvelse, der handler om ... ja, det har jeg allerede glemt. Se "The Petrified Forest" fra 1936 i stedet. Den foregår også på en diner ude i ørkenen og har i det mindste Bogart og Bette Davis på rollelisten.

Chefanmelder Søndergaard har aldeles ret i at de to hovedpersoner, Helen Mirren og Ian McKellen uden problemer kunne gøre en filmatisering af en støvsugermanual medrivende. De spiller eminent. Det er en fornøjelse at se.

Men cirka midtvejs knækker filmen, og slingrer sig derefter frem til den mest usandsynlige og belejlige slutning, en dårlig forfatter kunne udtænke. Jeg har medlidenhed med dem, der har læst alle 352 sider i...Læs hele anmeldelsen

Dræbende ked- og langsommelig tørvethriller. Kikset blanding af found footage, dokudrama og "Rear Window"-pastiche.

Endnu en flovmand fra holdet bag Netflix-serien “The Haunting of Hill House”, som molesterede Shirley Jacksons spøgelseshistorie af samme navn, den bog der inspirerede Stephen King til “The Shining” og “Rose Red”. Denne gang er det Henry James' gyserklassiker “The Turn of the Screw”, der kommer under kniven, eller rettere i blenderen, og de har gjort klogt i at ændre titlen, der kun sporadisk tangerer originalen. Handlingen er flyttet frem...Læs hele anmeldelsen

Det var Shirley Jacksons roman om spøgeriet i Hill House, der inspirerede Stephen King til The Shining, historien om en bygning (i Kings version et hotel), der har fået liv af den ondskab, der i tidens løb har akkumuleret sig bag dens vægge. Robert Wise lavede den hidtil bedste (og mest tro) filmatisering af Jacksons bog i 1963, og den fremstår stadig som en af de mest uhyggelige film, der nogensinde er lavet. Nu har Netflix så gjort forsøget med en hel serie, og selv om den stort ikke har...Læs hele anmeldelsen

Den meste skamløse film jeg har set i lang tid. Lamme rom-com klicheer kombineret med Hollywood-handjob, (jødisk) forfattermyte og transatlantisk kærlighedshistorie.

Føj for hulens.

Kate Winslet og Cameron Diaz som hhv. 31- og 34-årige er s'føli fint.

Men de får rædselsfulde replikker, og skal ustandseligt fjolle rundt i pinefulde montager. Kate Winslets luft-guitar og Cameron Diaz' sutskodans var særligt ækle.

Hele manuskriptet stinker og halter. Meget dårligere...Læs hele anmeldelsen

Svært kedsommelig og meningsløs feelgood-film om røvforkælet forretningskvinde og hendes fadersubstitut af en pensionistpraktikant. Det virker vildt forkert at sætte De Niro til at spille flink og normal. Jeg ved ikke, hvem målgruppen er. Det er i hvert fald ikke mig.

Sex-komedie, hvor de fleste scener kunne være selvstændige sketches i et sketch-show. Filmen ville have fungeret bedre som en tv-serie á la Little Britain end som spillefilm.

Filmen starter med en inderlig tåsutning, men er generelt mild og lidt uinteressant. Alle kvinder og mænd er i 30'erne, fra forstæderne og pæne.

Den sidste sketch, døvetolkning af telefonsex, er urealistisk, men klart den morsomste.

Bedre end meget amerikansk humor, men på ingen måde sjov eller...Læs hele anmeldelsen

Auteur-krimi skrevet og instrueret af John Lee Hancock med hele tre oscarvindere på rollelisten. Denzel Washington og Rami Malek er politifolk, der jagter en seriemorder i L.A. Den hovedmistænkte, Jared Leto, driver gæk med efterforskerne i to meget lange timer, før filmen fiser ud i en utilfredsstillende slutning.

Noir-stemning med god cast, dårligt manus og meget lidt action. Mindst en halv time for lang. Der er dømt tørvethriller.

Den eneste grund til, at jeg satte mig og så denne film, var, at Jessie Buckley, som jeg opdagede i går, da jeg så "Fingernails", hvor hun stråler i hovedrollen, faktisk blev nomineret til en Oscar for sin birollepræstation i denne film, men hun er dog kun med i små tilbageblik som en yngre udgave af hovedrollen, en 48-årig litteraturprofessor på ferie i Grækenland spillet af den altid fremragende Olivia Colman, som da også blev nomineret til en Oscar her.

...Læs hele anmeldelsen

Vist nok ikke filmatiseret teater, men kunne sagtens være det. Halvanden times snak, snak, snak i samme lokale. Se "Highlander" i stedet, hvis du vil have noget med spræl i. Det er præcis samme historie.

Edvard Munch lavede fire versioner af sit berømte maleri “Skriget”, og nu har Lana, en af søstrene (som før var brødrene) Wachowski lavet Matrix nummer 4, som igen bare er en skæv gentagelse af 1'eren, som var et fuldendt værk, der ikke behøvede nogen uddybning. Ikke desto mindre forsøgte søskendeparret at udbygge historien i de to næste film, men nåede aldrig frem til den perfekte slutning, som de såmænd bare kunne have planket fra Josef Rusnaks “The...Læs hele anmeldelsen

Absolut rærlig italiensk Mad Max 2-kopi. En karisma-forladt bøf med føn i håret kører rundt i en post-atomkrigs ødemark i sin store bil. Han jages af en bande homoseksuelle korsriddere i tøj fra en Duran Duran-video. De kører i, hvad der lyder som elbiler, hvilket fører til en dybt enerverende lydside i de mange og lange (og ret langsomme) biljagter. Det hele er optaget på cirka to locations uden for Rom. Vild er en scene, hvor overskurken klynger helten op – og voldtager ham! Meget katolsk...Læs hele anmeldelsen

Hak, bank og sadisme. Masser af spark i nosserne. Instruktørens speciale/ypperste kneb.

Kung-fu damerne var lækre, men også urealistiske. 70% af filmens tju-bang virker ikke i virkeligheden.

Iko Uwais med den tykke pande og de strittende ører er sød og sympatisk (selvom han vistnok var den mest skurkede i filmen).

Efter 30 minutter skøjtede jeg hastigt mod...Læs hele anmeldelsen

Rebecca Hall er altid god, men her spilder hun både sin egen og vores tid med en snørklet spøgelseshistorie, der svinger mellem horror, fantasy og (måske) science fiction, men aldrig bliver forløst eller forklaret.

Ligesom Lars von Trier vil Robert Eggers meget hellere lave kunst end underholdning, og det har naturligvis sin pris blandt os, der bare gerne vil se en god film. Der er en del flotte islandske naturbilleder og en håndfuld effektfulde actionscener i "The Northman", som er en brutal gendigtning af Amled-sagaen, men det hele drukner desværre i arthouse-bullshit og patetisk, højstemt dialog. Skuespillerne er gode, især Kidman og Claes Bang, men det er en håbløs platform, den ambitiøse...Læs hele anmeldelsen

Trods nonstop-action er filmen besynderligt uinteressant, men til dens ros skal siges, at den plotmæssigt er betydelig mere troværdig end Barfoeds hidtil bedst kendte film, "Kandidaten", som formentlig har været hans adgangskort til Hollywood.

Stephen Kings popularitet er ikke ufortjent. Hans person- og miljøskildringer er uforlignelige, og det er altid en stor fornøjelse at læse hans romaner og noveller. Til gengæld er han ikke særlig god til at komponere et plot, formentlig fordi han bare betragter det som et skelet, der skal bære alt det andet. Skidt med, hvordan historien ender; det er rejsen, ikke målet, der tæller. 

Af samme grund er hans historier svære at filmatisere, og derfor mislykkes det tit. Således også med...Læs hele anmeldelsen

En ung mand ansættes som praktikant i et mystisk Londonfirma, der viser sig at være en dækorganisation for troldmænd og hekse. Hans job er at finde en forsvunden transportabel dør for direktøren.

Lyder det fjollet? Jamen det er det også. Historien er så idiotisk og dårligt fortalt, at selv ikke gode skuespillere som Sam Neill og Christoph Waltz har en kinamands chance for at redde den.

Kikset Harry Potter-ripoff. Se eller gense HP-serien i stedet.

Dybt skuffende udførelse af en god idé takket være et af filmhistoriens mest idiotiske manuskripter. Og Poe havde heller ikke fuldskæg, for pokker!

Et spøvelse, et spøjelse og lidt Risus sardonicus ⟲. Lidt (omtale af) teenage-lir. En kop techno-angst.

Men her, over 25 år efter premieren, er gyserfilmen (stadig) ikke uhyggelig, ikke specielt vellavet og...Læs hele anmeldelsen

Filmen er helt klart bedre end sin forgænger, som jeg ikke gad se færdig og derfor aldrig anmeldte. Den er velproduceret, altså pæn at se på med flotte effekter, men så er rosen også opbrugt. Problemet er, at historien er latterlig, personerne ligegyldige og inferiøre, humoren infantil og underholdningsniveauet på præpubertetsplanet. De medvirkende hovedkræfter (Idris Elba, Joel Kinnaman og Margot Robbie) skulle simpelthen skamme sig, men penge lugter som bekendt ikke.

Spion-miniserie, der udforsker det anspændte forhold mellem to kvinder på vej fra Tyrkiet til Paris og London. Den ene kvinde, der er tilknyttet ISIS, men måske på vej ud, har en hemmelighed, som den anden, der er britisk agent, er sendt ud for at afsløre, før tusindvis af liv går tabt. I baggrunden må ledere fra CIA og det franske DGSE lægge deres uoverensstemmelser til side og arbejde sammen for at afværge en potentiel katastrofe, før det er for sent.

Den britiske agent spilles af...Læs hele anmeldelsen

Her har vi så Jeff Bezos' meget dyre og længe ventede svar på "Game of Thrones", og jeg er slemt skuffet over denne uoriginale gang skod-fantasy, der er stykket sammen af klicheer fra LOTR, GOT, "Harry Potter" og "His Dark Materials" og så woke, at det er til at brække sig over. Hvem har nogensinde hørt om et middelaldersamfund, hvor hvide og farvede levede sammen i skøn samdrægtighed? Det er fint nok, at man (lader, som om man) gør det under nutidens globalisering, men altså …! Teknikken og...Læs hele anmeldelsen

Et investeringsråd: hvis nogen anbefaler dig at se The Wizard of lies, så sig nej. Invester ikke så meget som en time i den. Selvom de viser dig et glittet prospekt med både Oscar-vinderne Barry Levinson og Robert de Niro. Selvom de lover jødiske svindlere i New York. Sig nej. Beskyt dine timer.

The Wizard of lies er makværk og venstrehåndsarbejde lavet til tv.

Bernie Madoff snyder sammen med...Læs hele anmeldelsen

Fjollet og latterlig filmatisering af en fjollet og latterlig tegneserie baseret på et fjollet og latterligt koncept. Det eneste lyspunkt er, at man har gjort guderne til aliens. Og Natalie Portman er lækker ─ så den får to stjerner.

Det er Apple+, så det er woke, og der er product placement.

Det er Taika Waititi, så han er med, og det er ikke morsomt.

Terry Gilliam (og Michael Palin) lavede i 1981 en let grum og ret underholdende børnefilm, om en drømmende dreng, der af en bande tyvagtige dværge rives væk fra sin kedelige, materialistiske hverdag og ud på et eventyr med helte og skurke i flere tidsaldre. Filmen er en ujævn anretning, men...Læs hele anmeldelsen

'Kandidaten fra Manchuriet' møder 'Sidste udkald'. En urmager opdager, at han måske har levet et andet liv som snigmorder, men at hans hukommelse er blevet slettet. Nu, hvor han bliver genkendt af filmens overskurk (Richard Jordan), der troede, han var død, bliver han jagtet af et hold snigmordere, der mener, han kan forhindre dem i at myrde justitsministeren. Det har de ganske ret i, men det ville aldrig være sket, hvis de bare havde ladet ham være i fred.

Michael Biehn er næsten...Læs hele anmeldelsen

I 1790'ernes skotske højland rejser den japanske pige Tornado rundt med sin far, Fujin, en tidligere samurai, i en dukketeatertrup. Under en forestilling stjæler en ung tyv guld fra en bande brutale røvere. Tornado og faderen forsøger at beskytte ham, men Fujin bliver dræbt. Tornado flygter, slutter sig midlertidigt til et cirkus, men bliver igen forfulgt af banden, som dræber flere. Til sidst træder Tornado i karkter og tager kampen op med røverne.

Jeg var på...Læs hele anmeldelsen

God underholdning for alle under 15.

Jeg havde set frem til denne serie både på grund af Charlie Cox, som var fremragende som Daredevil, og den smukke Olga Kurylenko, som altid leverer varen. Og så er den skrevet af Matt Charman, som skrev manus til Spielbergs “Bridge of Spies”. Hurra, tænkte jeg.

Men jeg havde allerede i første afsnit svært ved at forstå, hvordan en russisk spion kunne begå et attentat mod lederen af MI6 ved upåagtet at gå ind i hans klub forklædt som servitrice og give ham en forgiftet whisky … endda...Læs hele anmeldelsen

Filmen er tænkt som en selvstændig efterfølger til kassesuccesen 'Twister' (1996), Jan de Bonts glimrende forgænger med Bill Paxton og Helen Hunt i hovedrollerne.

Den begynder rigtig godt, men går over til to timers fremvisning af computergenererede tornadoer krydret med en (u)romantisk sidehandling, der løber ud i sandet.. Den kvindelige hovedperson, tornadojægeren Kate (Daisy Edgar-Jones) har nul karisma, og den mandlige (Glen Powell) strutter af overspillet machismo, og man tror...Læs hele anmeldelsen