Bedste film på streaming lige nu

Venedig er som altid en smuk kulisse, men spil og plot bliver hængende med røven i kanalskorpen.

Filmen har intet at gøre med DC-superheltinden Black Canary, selv om den har en slagkraftig kvinde (Kate Beckinsale) i hovedrollen som en CIA-agent, hvis mand (Rupert Friend) bliver bortført, hvorefter kidnapperne kræver, at hun giver dem en hemmelig CIA-fil kaldet Canary Black for at udlevere ham igen. Det betyder, at hun er nødt til at forråde sin egen organisation og snart er forfulgt af alt og alle.

Filmen er instrueret af Pierre Morel, der tidligere i samarbejde med Luc Besson...Læs hele anmeldelsen

Filmen, der er lanceret som horror, handler om en såkaldt cam girl, der lever af at vise sig frem på nettet og lejlighedsvis knalde med kunderne. Historien er leveret af Isa Mazzei, der selv har været en af slagsen og ønsker at nedbryde rygter og tabuer omkring sexarbejdere ved at skildre deres dagligdag. Det fungerer fint, men det indbyggede mysterium, hvor nogen overtager hovedpersonens identitet og endda hendes udseende, er en gang lamperøg, som aldrig bliver forklaret. Og horror skal man...Læs hele anmeldelsen

Når ikke den oprindelige filmatisering til sokkeholderne, men billederne er da pæne.

En idiotisk og inderligt overflødig gang ruskomsnusk. Den sorte politimand får en ork som makker, og så kan vi ellers køre løs med alle raceklicheerne uden at fornærme nogen. Se “Alien Nation” i stedet. Den er meget, meget bedre.

Flot produktion med gådefuldt udgangspunkt: Det nøjagtig samme nøgne lig dukker op i fire forskellige tidsaldre (1890, 1941, 2023 og 2053). Vi følger derefter fire lokale politifolks forsøg på at løse mysteriet. "Det lyder originalt," sagde jeg til mig selv. "Hvis de kan få det til at hænge logisk sammen, bliver jeg imponeret."

Nej, det kunne de ikke, og nej, det blev jeg ikke.

Men selv om et hav af plothuller langsomt tårner sig op, og hovedhistorien er det rene nonsens, var...Læs hele anmeldelsen

Nu er de gudhjælpeme begyndt at lave Michael Bay-pasticher, og det lykkes desværre alt, alt for godt i den forkerte retning. Denne omgang cinematisk fastfood var temmelig svær at sluge oven på Avengers' gourmetmenu, men ned kom den da. Tro det eller ej, men Liam Neeson mangler åbenbart penge. Han skulle skamme sig, skulle han.

Filmen begynder helt fint med en ung pige, der har lejet en B&B i et forfaldent kvarter i Detroit og opdager, at huset ved en fejltagelse er blevet dobbeltbooket, så hun må dele det med en ung mand, som kort efter forsvinder i en hemmelig gang i kælderen, der tilsyneladende er beboet af fremmede væsener … og så kører det hele af sporet, men bestemt ikke på den fede måde, for denne overhypede “gyser” er langt mere latterlig end uhyggelig. Jeg gøs i hvert fald ikke en eneste gang, og de...Læs hele anmeldelsen

I det ultimative overvågningssamfund vil vi naturligvis også finde den ultimative hacker. Clive Owen spiller en politimand, der skal finde frem til en seriemorder, som formår at slette både sig selv og sine digitale fodspor. Det lyder umiddelbart spændende, men filmen, der oven i købet er instrueret af manden, som iscenesatte "Gattaca", "S1m0ne" og "In Time" og skrev "The Truman Show", er desværre ualmindelig sløv i optrækket. Owen bevæger sig som en søvngænger gennem de futuristiske...Læs hele anmeldelsen

Ingen ved, hvad William Shakespeare foretog sig de sidste par år af sit liv, efter at Globe-teatret brændte ned, men ifølge denne film fik den før så fraværende ægtemand og far snakket familiens problemer igennem med konen og døtrene. Det er ikke særlig underholdende, men ind imellem snakken er der dog mange smukke og stemningsfulde billeder fra haven i Stratford. Filmen hæver på denne måde begrebet “slowburner” til nye højder, og jeg må indrømme, at jeg kedede mig bravt. Kenneth Branagh har...Læs hele anmeldelsen

Lavbudget-sf med god titel, godt skuespil og dårlig historie. Ærgerligt, for den begynder fint med en kryptolog, der hyres af en NSA-affilieret organisation til at dechifrere et budskab fra fremtiden. Masser af mystik krydret med pseudosnak om kvantefysik, tidsrejser og parallelle verdener, men det hele fiser ud som en våd lynkineser. Far er skuffet.

Fotomodellerne og fotograferingen er i orden. Resten er enerverende, uengagerende kaos. Offensivt dårligt eftersynkroniseret.

Hovedpersonen er en filminstruktør. Der er kreativ tørke. Elskerinderne og samarbejdsparterne vimser bebrejdende rundt, og vor hovedperson undersøger forældre, barndom, forhold, religion o.l. overfladisk.

Overfladisk? Jep. men også lidt underholdende. Vis en masse vimsende elskerinder, spørg om det er i orden med al det spas, se kirkens alvorlige mænd...Læs hele anmeldelsen

Lidt for smart ─ helt ned til 2-tallet i titlen. Røvkedelig buddy-movie, som selv Denzel ikke kan trække op af det dynd, som Wahlberg altid har befundet sig i. End ikke Paula Patton kan redde den.

Gyselig (u)romantisk farveladesuppe uden hverken hoved eller hale. To timer af mit liv, jeg aldrig får igen.

Spøgelsesfilm skal for pokker da være uhyggelige, og det er Winchester altså bare ikke. Brødrene Spierig, der tidligere har lavet gode film som "Daybreakers" og "Predestination", slår et alt for stort brød op her, og hverken Helen Mirren eller Jason Clarke kan redde fadæsen.

Røvhamrende kedelig. 1½ stjerne for pæne naturbilleder.

En af de kedeligste film, jeg længe har set. En langtrukken historie om en mor og hendes søns manglende evne til at kommunikere med hinanden og resten af verden. Jeg holdt ud til den bitre ende i håb om en forløsning, men den kom aldrig. Havde det ikke været for Julianne Moore og Jay O. Sanders (forældrene), der begge er blandt mine favoritter, var jeg nok stået af efter tyve minutter. Sønnen, der er røvirriterende (men det skal han jo være) spilles af Finn Wolfhard, kendt fra “It” og “...Læs hele anmeldelsen

Vikaren er en alien. Det lyder for godt til at være sandt, og det er det også. Bornedal begår den dødssynd ikke at tage genren alvorligt og markerer hele tiden sin distance med irriterende verfremdungseffekter. Jeg glæder mig stadig til at se en gedigen dansk science fiction-film, som ikke vil være alt muligt andet. Det må jo lykkes en dag.

Tom Hardy og Woody Harrelson! Instrueret af Andy Serkis! Det lyder søreme godt! Ja, men det er det altså ikke. Denne film er om muligt endnu mere åndssvag og lallende idiotisk end den første. Glem lortet.

Snakkefilm, hvis eneste berettigelse er, at man ikke allerede i starten gennemskuer den store overraskelse, der kommer til sidst. Men det gør man.

“Narreskibet” møder “Fluernes herre” i en kaotisk og usammenhængede gang artsy-fartsy bullshit maskeret som social farce, der ufatteligt nok slog benene væk under snobberne i Cannes og nu gudhjælpemig er nomineret til en Oscar. You gotta be fucking kidding me.

Et krydstogtskib med et mikrokosmos af stenrige oligark-, våbenhandler- og influencer-røvhuller, der opvartes af tjenstvillige proletarer, går ned, og de overlevende lander på en øde ø, hvor rollerne vendes på hovedet. Det...Læs hele anmeldelsen

Sjusket stykke arbejde, der hverken klæder Cage, Kidman eller Schumacher.

Om jeg forstår, hvorfor kritikerne er røget helt op i det grønne felt over en film, der handler om noget så uinteressant som en kvinde, der bruger weekenden på at forsøge at overtale sine medarbejdere til at opgive en bonus, så hun kan beholde sit job. Det er så gyseligt socialrealistisk , at det sagtens kunne være en dansk film, men den er altså fra Belgien, og selv om Marion Cotillard jo er en glimrende skuespillerinde og gør et godt job, er det ganske ufatteligt, at en så røvkedelig rolle...Læs hele anmeldelsen

De flotte effekter formår på ingen måde at skjule, at historien er det rene vrøvl kun overgået af det totalt idiotiske grundkoncept, som også gjorde den første film absolut uspiselig. Utroligt, at skuespillerne har kunnet holde masken.

Det bedste, jeg kan sige om denne film, er, at billedsiden er i orden, og at filmens gale videnskabsmand, Tom Wilkinson, endnu en gang leverer en god  præstation. Emnet er teoretisk interessant for tekniknørder, men plottet er fortænkt og forvrøvlet, og Worthington kan ikke bære en seriøs hovedrolle. Han gjorde en god tegneseriefigur i Avatar, der har lighedspunkter med denne film, men den var også lavet som underholdning, hvor "The Titan" er unødigt ambitiøs. "The Titan" er illustreret...Læs hele anmeldelsen

Depraveret arthouse-crap. Det ville klæde Refn at holde op med at lave billeder og begynde at lave film. Han kan godt, hvilket han viste med "Drive". Sæt ham på actionfilm skrevet af professionelle manuskriptforfattere.

Channing Tatum er for bøvet til at kunne bære en hovedrolle, og den botoxlammede Sandra Bullock, der nærmer sig de 60 og kunne være Tatums mor, har for længst passeret sidste salgsdato som romantisk heltinde. Der er ikke skyggen af kemi imellem dem, og alligevel har man smækket dem sammen i årets hidtil dårligste romcom og tilføjet den overspillende konfirmand Daniel Radcliffe som skurk. End ikke en gæsteoptræden af Brad Pitt kan redde showet. 90 procent af handlingen i det elendige...Læs hele anmeldelsen

Fem gifte mænd deler i al hemmelighed en penthouselejlighed, hvor de kan have skjulte affærer. Drømmen bliver dog til et mareridt, da de opdager en død kvinde i lejligheden og indser, at en i gruppen må stå bag.

God cast, elendig historie. Syv kvarter, jeg aldrig får igen.

CGI-designerne har haft kronede dage her, og så er der sådan ikke mere at sige om dette ufattelige makværk.

Totalt overflødig optakt til "Mockingjay Part 2", hvis eneste funktion er at lokke endnu flere penge ud af de dumme teenagere, der gider se lortet.

Filmen starter med, at hovedpersonen overvejer at begå selvmord. Gid han dog havde gjort det. Gaaaab!

Ripoff af "Divergent", "Hunger Games" og "Logan's Run", som igen er planket fra "Brave New World". Intet, absolut intet at skrive hjem om.

Den her minder en del om de sidste mange Bondfilm, som også er en række flotte actionscener kædet sammen af uhyrlige plothuller. I sammenligning med Noomi Rapace og Rooney Mara falder Claire Foy, der ellers gjorde det glimrende i "First Man", dog helt og aldeles til jorden som Lisbeth Salander. Hun har simpelthen ikke den skæve udstråling, der skal til, og instruktøren har i øvrigt ikke brugt tid på personskildringer overhovedet, så alle medvirkende kommer til at...Læs hele anmeldelsen

Arthouse-gylle uden hverken mål, med eller handling. 100 minutter af mit liv, jeg aldrig får igen. Eneste lyspunkter er den altid dejlige Beckinsale og så Cara Delevingne, som skal spille Linda i Bessons kommende Linda & Valentin-opus, og det tror jeg bliver godt. Hun er en spøjs charmetrold.

Godt lavet, ja. Flot præstation af Clooney, ja. Men historien er kedelig, kedelig, keeedelig. Jeg er nok ikke Payne-fan. Jeg hadede også "Sideways".

Der er en grund til, at dette usammenhængende makværk ikke fik biografpremiere, men røg direkte på Netflix. Nuff said.

Efter de amerikanske anmeldere at dømme er dette en film, der vil give Grand/Gloria-segmentet serieorgasmer, og god fornøjelse med det. Men det er godt nok den værste gang artsy-fartsy bullshit, jeg længe har set. Når den alligevel får 1.5 point, er det på grund af skuespillerne og de smukke billeder af den irske natur. Historien er desværre en gabefest uden hoved, hale og mening.

Det er ellers de to hovedroller fra mesterværket “In Bruges”, der atter mødes her, igen under ledelse af...Læs hele anmeldelsen

Det her holder ikke en meter. Jeg vil have Sam Raimi og Toby Maguire tilbage. Og lad for guds skyld være med at se skidtet i Fake 3D.

Dybt tåbelig ungdomsfilm om en alien invasion, som ... ja, jeg ved det ikke, for slutningen mangler (hvilket måske betyder, at der kommer em fortsættelse), men Jorden bliver invaderet af en fremmed race, der meget gerne vil overtage det hele og beklageligvis ligner mennesker til forveksling. Gaaaab! Det hjælper desværre ikke spor, at selveste Hit-Girl spiller hovedrollen.

Worst heroes ever, indeed.

Jeg ved godt, det her ikke er filmatiseret teater, men det føles altså sådan. Snak, snak og snak og *nul* drama i to timer og tre akter. Ufatteligt, at Sorkin, Boyle og Fassbender kunne lave sådan en stinker. Far er dybt skuffet.

En stort set kikset blanding af "Dick Tracy", "Watchmen" og "Sin City", som godt nok lugter af filmatiseret tegneserie, men ikke på den gode måde. Billedsiden er rimelig vellykket, men historien er dårligt serveret, og castingen direkte katastrofal.

Johan Renck, som instruerede alle afsnit af den fremragende miniserie "Chernobyl", har denne gang lavet en vildt besynderlig rumfilm, som intet har med science fiction at gøre, da den lige så godt kunne foregå på en grønlandsekspedition. Han slutter sig dermed til kredsen af filmskabere, som forsøger sig med genren uden at have nogen klar fornemmelse for den ("Ad astra" og "Never let me go" ...Læs hele anmeldelsen

Fortælling om de sidste mennesker i en tilsneet verden, hvor de få overlevende er samlet i et tog, der drøner rundt på et tilsyneladende uendeligt banelegeme, som af en eller anden mystisk grund stadig vedligeholdes og ryddes for sne, guderne må vide af hvem. Passagererne er opdelt i klasser, og proletarerne bor i de bageste kreaturvogne og arbejder sig op gennem toget for at nå forenden, hvor de rige holder til. Intet giver mening, medmindre man ser det hele som en allegori. Artsy-fartsy...Læs hele anmeldelsen

Noget så sjældent som en schweizisk science fiction-film (man husker dog “Cargo”, nu endda med glæde). Desværre falder forsøget tungt til jorden, fordi tre fjerdedele af budgettet formentlig er gået til John Cusacks honorar, så resten er blevet noget japperi. Billedsiden er ganske pæn, men manuskriptet er det rene vrøvl, og den mandlige hovedperson har en udstråling som en leverpostejmad.

Hvis du kan forestille dig en blanding af “Sid and Nancy” og “En mand ser rødt” med kvalmende religiøse overtoner, er du på rette spor. Hvad De Niro og Malkovich og medproducenten Joel Coen har forestillet sig, fatter man ikke, men de kan nu slutte sig til Bruce Willis i stimen af forhenværende stjerner, der snupper et job for pengenes skyld. Filmen er et gyseligt forsøg på at slå bro mellem rødderne på bageste række og Hallmark-segmentet. Eneste lyspunkt er Willa Fitzgerald fra “Reacher”,...Læs hele anmeldelsen

En forfatters imaginære kæreste bliver pludselig virkelig, og han er tydeligvis skør, men andre mennesker kan også se hende, hvilket er helt hen i vejret. Hovedpersonerne er grimme og ucharmerende, og der synes ikke at være nogen morale i historien, som alligevel er let glemt. Spild af tid.

Den anden lusede tv-filmatisering af Philip José Farmers mesterværk er en totalt forvirrende suppedas, som efterlader enhver, der ikke har læst bøgerne, på herrens mark -- og har man læst bøgerne, løber man skrigende væk. Helten fra bøgerne, Francis Richard Burton, er degraderet til skurk, og man får generelt ikke nogen som helst forklaring på, hvad der foregår. Den halve stjerne gives for en kvindelig japansk samurai, der forstår at svinge katanaen. Jeg håber virkelig, at et af de større...Læs hele anmeldelsen

Gamle helte dør aldrig. De lugter bare sådan.

Og den her stinker ad helvede til.

Det nytter ikke så meget at placere Gary Oldman, Harrison Ford og Richard Dreyfuss i birollerne, når manuskriptet stinker, og hovedrollerne besættes af Barbie og Ken.

Lod mig lokke af de gode brugeranmeldelser på Imdb og blev slemt, slemt skuffet over denne endeløse ørkenvandring. Glem den.

Havde læst anmeldelserne og set frem til at blive skræmt fra vid og sans, men der skal altså mere end et læs fortærskede Hollywood-klicheer til at give mig gåsehud, og klicheer er desværre alt, hvad man får. Hvordan dette makværk har opnået at få hele 86% på tomatometeret, er mig en gåde.

Manuskriptet er så dårligt/simpelt, at det ikke er besværet værd. En uinspireret parade af hypersimple, akavede konfliktsituationer moderne mennesker imellem.

Lars Brygmanns eminente komiske timing, der løfter film som Den tid på året og Retfærdighedens ryttere op i mesterklassen, er helt totalt spildt her.

Klichefyldt manus, papirtynde figurer. Alle intriger og optrin er umorsomme...Læs hele anmeldelsen

Marvels cinematiske univers har indtil videre håndteret guder ganske fornuftigt. Thor og Loke viste sig at være aliens, som vi kunne tro på, men nu påstår man gudhjælpemig, at de gamle ægyptiske guder fandtes i virkeligheden og stadig rumsterer her og hisset. Okay, hvad så med de græske, romerske, indiske og babyloniske guder? Går de også rundt imellem os? Det hele er en omgang flot, men totalt usammenhængende vrøvl. Produktionsværdien er imponerende, og det samme er Oscar Isaac i...Læs hele anmeldelsen

Med Papa Docs Haiti som malerisk kulisse kunne dette have været et fantastisk drama, men på trods af en dynamisk rollebesætning er resultatet - desværre - ekstremt kedeligt.

Florence Pugh er et stort talent, der på rekordtid har arbejdet sig op i øverste stjernerække med film som "Lady Macbeth", "Little Women", "Black Widow" og "Oppenheimer". Det betyder dog ikke, at alle film, hun medvirker i, er gode. Jeg gav gyseren "Midsommar" 0 stjerner, fordi den er 100 procent gyselig på den forkerte måde, og det det samme kunne jeg fristes til her, men Pugh og veteranen Celia Imrie formår dog at hæve den alt andet end uhyggelige historie til 1.5 ud af 5. Plottet følger...Læs hele anmeldelsen

“Halløjsa! En film skrevet og instrueret af Michael Chrichton med Albert Finney i hovedrollen. Den må jeg fluks se,” sagde jeg til mig selv. “Hvorfor pokker har jeg aldrig hørt om den?” Det viste der sig at være en grund til.

I er hermed advaret.

Jeg er stor fan af Spielberg, og bedre skuespiller end Daniel Day Lewis skal man lede længe efter, men I guder, hvor er den film altså røvhamrende kedelig. Snak, snak, snak. Som at se 2 1/2 times folketingsdebat eller gå til pligtbegravelse. "Amistad" var det rene actionbrag i sammenligning. Tro ikke på kritikerne, som endnu en gang er faldet på halen over den nøgne kejser, men se "Abraham Lincoln: Vampire Hunter" i stedet, hvis du gerne vil...Læs hele anmeldelsen

Endnu en psykologisk gyser uden hverken psykologi eller gys. Pæne billeder og en "overraskelse", som man ser komme på adskillige kilometers afstand.

M. Night Shyalaman rammer tit ved siden af, og dette er absolut ingen undtagelse. Historien er igen det rene vås. Der tærskes atter langhalm på ingenting, endnu en gang forklares intet, og slutningen er som så ofte før jammerligt forudsigelig og dybt, dybt åndssvag. Til gengæld er produktionsværdien i top, og det samme gælder skuespillet. Den lille asiatiske pige, der er med i en central rolle, er et fund, og Dave Bautista beviser endnu en gang, at han er Hollywoods eks-wrestler numero uno,...Læs hele anmeldelsen

Ulideligt navlepilleri fra Christensen og Hvam uden hverken historie eller humor. Den serie har for længst overlevet sig selv. Trist, at den skulle dø med et klynk.

Totalt kikset fortsættelse. Uforståeligt langt ude i hampen. Far er både vred og skuffet.

Guy Ritchie voldtager Arthur-myterne i en kaotisk togkollision af en freudiansk musikvideo på svampe.

Det amerikanske militær giver en vansiret dusørjæger, der selv er jaget vildt, et tilbud, han ikke kan afslå: Til gengæld for sin frihed skal han stoppe en terrorist, der er klar til at slippe helvede løs.

Megan Fox som luder ─ det ville være god typecasting i det virkelige liv, men det fungerer ikke her. Brolin gør sit bedste i titelrollen, men historien og dialogen stinker. Selv skurken John Malkovich er en skuffelse.

Spild ikke din tid på denne møgfilm. Læs tegneserien i...Læs hele anmeldelsen

Hovedrollen spilles af Taylor med det rammende efternavn Kitsch, og det er præcis, hvad det er. Teknisk imponerende bæ. Brug dog pengene på noget kvalivare, Hollywood!

Denne ægdonorudgave af ‘The Hand the Rocks the Cradle' er formentlig gefundenes Fressen for skodkanalernes stampublikum. Det er trist at se, hvor lavt Nicolas Cage og Faye Dunaway efterhånden er sunket.

Overprætentiøs film, der ikke rigtig kan finde ud af, om den skal være thriller eller arthouse og ender med ikke at være nogen af delene. Historien er kørt gennem en kødhakker og klasket tilfældigt sammen igen og ville helt klart have været bedre tjent med at blive kørt kronologisk. Men så ville det nok være for nemt at se, at kejseren ikke har noget tøj på.

To timers ørkenvandring, vekslende mellem closeups af Phoenix og snak, snak, snak med hans åh, så følsomme styresystem. Gab, gab, gab. Se "Electric Dreams" fra 1984 i stedet for. Den er i det mindste original.

Kræs for misogyne splatterfans. Så bimlende åndssvagt, at det næsten er underholdende. Men også kun næsten.

Jeg havde glædet mig til at se Serpico og Judge Dredd gå på seriemorderjagt, men blev svært skuffet over dette kariesangreb af et makværk, som har flere huller end offeret i Poirots orientekspres. Nok det hidtil dårligste forsøg på en Se7en-klon, jeg endnu har set, og der er ellers en del af dem. Se “Resurrection” fra 1999 med Christophe Lambert i stedet.

Endnu en Farrelly Brothers-katastofe, der tydeligt viser, at deres tid på toppen er forbi, og dødskramperne nærmer sig. En af de mest umorsomme "komedier", der nogensinde er lavet.

Spastisk blanding af "The Running Man" og "Surrogates". Cheasy, elendig stil uden nogen som helst substans.

Lystspil skal være morsomme, men det er Game Night ikke. Den er bare dum og fjollet. Jeg grinede ikke en eneste gang.

Så aldeles forglemmelig, at jeg ikke engang kan huske handlingen, hvis der var nogen. Karrieremæssigt lavpunkt for Jonathan Pryce, som affyrer de dummeste oneliners, jeg nogensinde har hørt ─ men dem har jeg heldigvis også allerede glemt.

Pænt produceret B-thriller med et “overraskende” plot, som desværre er set før. Hvor vil jeg ikke sige, for så er filmen spøjlet. Jeg lugtede lunten cirka et kvarter inde og var dum nok til alligevel at se den færdig.

Absolut forglemmelig kupkomedie.

Når jeg går i biografen, er det for at se film, ikke for at høre lydbøger. Der er konstant voice over her, og historien er fuldstændig uinteressant og ligegyldig. Det er dælendulme gået tilbage for Rob Reiner, der gav os "Misery", "Stand by Me" og "A Few Good Men".

Hyperaktivt kinesisk familiedrama/action-komedie krydret med "surrealisme" af billigste, dummeste Hollywood-aftapning. Værre end dårlig Gilliam.

Den er ikke sjov, den er ikke dyb.

Den er lidt visuelt opfindsom nu og da.

Men manuskriptet er for elendigt.

"En fejring af den amerikansk-kinesiske oplevelse", "En fejring af den amerikansk-latinske oplevelse", "En fejring af den amerikansk-skandinaviske oplevelse" er altid bras. Her også tandløst bras.

...Læs hele anmeldelsen

Marvels prætentiøse, 2½ time lange makværk er først og fremmest kedeligt. Dødkedeligt. Hvorfor man har skilt sig af med populære figurer som Captain America, Iron Man og Black Widow og nu lancerer en omgang amerikansk discount-mytologi fra Jack Kirbys reservelager, er mig en gåde. Skal jeg sammenfatte misèren i ét ord, er det “patetisk” ─ i begge betydninger. MCU er på vej ad helvede til.

At kaste sig ud i en genindspilning af Clouzots mesterværk 'Les Diaboliques' (1955) synes at være halsløs gerning. Ikke desto mindre har amerikanerne gjort forsøget tre gange, første gang i 1974 med John Badhams "Reflections of Murder", som jeg så for mange år siden på DR og faktisk fandt rigtig god dengang, siden med Mimi Leders "House of Secrets" (1993), som jeg ikke har set. Både Badhams og Leders film ligger på Youtube...Læs hele anmeldelsen

En journalist, der fisker efter en Pulitzer-pris, lader sig indlægge på et sindssygehospital for at opklare et mystisk mord.

For 30 år siden sagde en af mine venner, at det her var verdens mest skræmmende film, og nu har jeg endelig fået set den. Men helt ærligt ...! Elendigt plot, elendig historie, elendigt skuespil. Tiden har været meget uvenlig over for det, der i bund og grund er en amatøragtig omgang lort.

Nok en manieret omgang fra Jim Carrey, der ikke er sjov længere. Ke-de-lig.

Skuffende efterfølger, der aldrig når op på samme niveau af spænding og bravado som sin forgænger, der var en af nullernes bedste actionbaskere.

Møgfilm.

Det er med garanti hundrede gange sjovere at spille Assassin's Creed end at se denne totalt kiksede filmatisering. Alle de mange dejlige budgetklejner gik til Fassbender, Cotillard, Irons, Rampling, Gleason og specialeffektafdelingen, som alle har gjort deres bedste, men der blev desværre ikke andet end smuler tilbage til manuskriptforfatteren og instruktøren. Det er åbenbart mere reglen end undtagelsen, at fede computerspil tabes på hollywoodgulvet.

Bryce Dallas Howard spiller hovedrollen som Elly Conway, forfatteren til en populær række spionromaner med den hemmelige agent Argylle (Henry Cavill). Fakta og fiktion går hånd i hånd, da Elly bliver overfaldet på et tog og reddet af en rigtig spion (Sam Rockwell), som afslører, at hendes bøger faktisk forudsiger virkelige hændelser, hvilket gør hende til mål for en ond terrororganisation kaldet "The Division", ledet af Ritter (Bryan Cranston)

Vi præsenteres ud over de allerede nævnte...Læs hele anmeldelsen

Marvel har tydeligvis tabt småkagerne ud over hele gulvet efter at have slået sine bedste superhelte ihjel i opgøret med Thanos: "Thor: Love and Thunder", "Eternals", "Doctor Strange in the Multiverse of Madness" og nu "Ant-Man and the Wasp: Quantumania".

Jeg skal naturligvis først lige som sædvanlig brokke mig over hele miniaturiserings-konceptet. Ja, det er teoretisk muligt at klemme atomer sammen og derved gøre personer og ting mindre, men det ændrer ikke disses masse, så...Læs hele anmeldelsen

Man fatter ikke, hvorfor Eisenberg, Leguizamo, Pullman og andre gode spillere er hoppet på denne slingrende kærre. Topher Grace er vel med, fordi han ikke kan få andre roller. Den mand skulle aldrig have været skuespiller.

Det pæneste, jeg kan sige om dette makværk fra instruktøren af "Bridget Jones", "Notting Hill" og "Love, Actually", er: Se traileren. Den er bedre.

Aldrig har så mange gode skuespillere spildt så meget af min tid med så ringe en historie. Glem den.

Hvis filmselskabet havde valgt at lancere denne film som oneshot i stedet for film nummer fem i Die Hard-serien, havde vi kunnet hygge os med en okay actionfilm med fede effekter, en middelmådig historie og anstrengte oneliners. Men nu tvinger de os til at sammenligne med forgængerne, og derfor får vi i stedet en Die Hard-film med overdrevne, malplacerede effekter, en elendig historie og verdens dårligste oneliners PLUS en gammel og træt Bruce Willis, der skulle være holdt op, mens legen var...Læs hele anmeldelsen

En ung journalist kommer i besiddelse af en ring, der kan skrue tiden 57 sekunder tilbage, hver gang han kvajer sig eller lige har set, hvilket tal rouletten ender på. Ja, sådan en ville da være rar at have, hvis man foretrækker at snyde sig gennem tilværelsen eller som her afsløre den onde chef for et stort medicinalfirma, hvis fupmedicin har dræbt ens søster.

Vi får en pseudoforklaring på, hvordan ringen, der er lavet af et teknologisk geni (Morgan Freeman) virker (noget med "...Læs hele anmeldelsen

Fantasykitsch for båtnakker. Ufatteligt, at manden, der lavede "Moon" og "Source Code", har lagt navn til denne gang totalcrap. Tolkien har tydeligvis levet forgæves.

Usammenhængende makværk med flere huller end en emmentaler. Historien giver absolut ingen mening, forklaringen endnu mindre. Det eneste, der er værd at fremhæve, er billedæstetikken, der dog virker fuldstændig malplaceret midt i noget, der ligner en lavbudgetgyser produceret i en børnehave. Selv om der åbenbart ikke var råd til en scriptdoktor, sidder én replik dog lige i skabet: “This looks like some kind of fucked-up performance art.”

Arthouse-bullshit. Værre end von Trier. Meget værre. Så er I advaret.

Folk, der elsker David Lynch, er tydeligvis ligeglade med historier, der giver mening, og plots, der hænger sammen. De er helt vilde med de dårligste effekter, filmhistorien kan byde på, og bipersoner, der ikke har noget som helst med resten at gøre. De synes, at det er vildt pingeling, at det hele er tåkrummende talentløst skruet sammen, så længe det bare er weird.

Jeg er ikke en af dem.

I Norge har de i årtier set en naiv og charmerende tjekkisk eventyrfilm til jul - Tri orísky pro Popelku. I 70'erne og 80'ern var den i Danmark også hyppigt udlånt til skoler og bibliotekter via Statens Filmcentral.

"Men hvorfor ikke give den de tre ting, der må gøre enhver film bedre?" tænkte de i Norge. Så de lavede en version med mørkere hud,...Læs hele anmeldelsen

Gyselig dilettantwestern med afdankede hollywood-ringvrag som slidte, brugte trækplastre. Jammerligt skrevet, spillet og instrueret, og scenografien er helt til grin. Nok den dårligste cowboyfilm, jeg nogensinde har set.

Enhver, der har fået viden om Holocaust gennem et væld af spille- og dokumentarfilm, må finde det noget nær uforståeligt, at en hær at kritikere lige nu er enige om, at "The Zone of Interest", der er skrevet og instrueret af Jonathan Glazer ("Under the Skin") skulle være noget ganske særligt og oven i købet er blevet oscarnomineret.

Filmen følger Rudolf Höss (Christian Friedel), hans kone Hedwig (Sandra Hüller) og deres børn, når de spiser middag, holder...Læs hele anmeldelsen