Bedste film på streaming lige nu

Egyptologen Dean Lambert (Harold Lloyd), der er anklaget for biltyveri, stikker af og rejser tværs gennem USA for at slutte sig til en gruppe på vej til Egypten i New York. Med politiet lige i hælene undgår han ikke skrammer undervejs.

Jeg så denne film på dansk tv som barn, men gik glip af slutningen og har ledt efter den lige siden. 

Lad os sige, at tiden ikke har været god ved den.

Pierre Morel, som gav os "Banlieue 13" og "Taken", leverer endnu et voldsorgie med denne film om en mor, der går på hævntogt i L.A. efter at have fået sin mand og datter myrdet af mexicanske narkohandlere. Jennifer Garner uddeler håndmadder og især kugler, så det sprøjter, og hvis man er til idiotiske klicheer og vild og tegneserieagtig action, bliver man næppe skuffet. Men realistisk er det sgu ikke, og manuskriptforfatteren burde have sine skolepenge retur.

Overraskende stilfuldt post-apokalyptisk lort.

Jeg er meget, meget træt af found footage movies filmet med rystekamera, og det her er en af dem. Det hjælper lidt på det, at det er en tidsrejsehistorie, men der er desværre intet nyt i den ud over stilen, som er ulidelig.

Nok en lille tur til Michael Mann-troperne.

Anmelderne har ret: manuskriptet er ikke godt nok, og der er ikke meget at komme efter emotionelt.

Men Michael Mann har instrueret, Dante Spinotti (Manhunter, Heat, Mohikaner) har fotograferet og der er brugt en formue på 1930'er-production design.

Så: et par pæne timer i kendt territorium. Men ikke vigtig at se

Endeløs række af bankrøverier, endeløs række af overvågninger, endeløs række af skyderier. Det, der skulle have været en spændende historie, ender som den tidligere mesterinstruktør Michael Manns næstkedeligste film, kun overgået af "Miami Vice". Skuffende som bare fanden. Tommelfingeren nedad.

Endnu værre end Casino Royale, som ikke var særlig god. Men her er dog bedre babes, især Olga Kurylenko, som vist nok er den første, der ikke bliver knaldet af vores helt. Er han blevet bøsse eller hvad? Jeg mener ... det er Olga Kurylenko, for pokker! Stort suk. Den bølle, der bliver spillet af Daniel Craig, er i den grad stadig ikke James Bond og bliver det aldrig. Selv Steven Seagal kunne have gjort det bedre med det budget. Hvis du vil se en god actionfilm, så se "Taken" med Liam Neeson...Læs hele anmeldelsen

Joan Crawford, med øjenbryn som iltre skovsnegle, spiller led sæk med schwung i en lille, forglemmelig sæbeopera på omkring 1½ time.

Plottet er ikke videre interessant eller realistisk. Men det er ikke helt uden underholdningsværdi, at se hvilke forrygende rober og bitchy bemærkninger Madame Crawford kan overgå sig selv med i næste scene.

Kvalme klicheer tårner sig op imellem farveladeflotte luftkampe i en alt, alt for konstrueret og politisk korrekt film om gæve sorte piloter under Anden Verdenskrig.

Filmen blev lavet, mens Ritchie var gift med Madonna, der var bidt af kabbala. Det vidste jeg intet om, da jeg så filmen, hvis hovedperson er Jason Statham, der løslades efter syv år i fængsel, hvor han under konstant isolation har spillet skak og studeret jødisk mystik og tydeligvis er blevet kulret, for hverken hans motiver eller filmens ydre handling giver nogen mening. Selv efter at have læst wikien om kabbala forstår jeg absolut...Læs hele anmeldelsen

Fortjent hadet Guy Richie-film. Ligegyldigt vrøvl i Inception/Tenet-klassen.

Men Jason Stathams ansigt er så kønt med hår og overskæg og Ray Liottas psykofarmaka-skadede ansigt er så ulækkert og alle de andre ansigter og sets er så gode og det er fotograferet så pænt, at jeg åd det. Klicheer, idioti og sadisme til trods. Sjove figurer, aggressiv dub-bas i bunden af lydbilledet, biler, jakkesæt, soul, art deco, krimi...Læs hele anmeldelsen

Hvis du har set "I seng med fjenden", har du set en bedre film med præcis samme historie. Der er en spøjs lille twist til sidst her, men ellers har det hele været vist før til ulidelighed.

Hæsblæsende forfølgelsesløb uden pauser, men også uden overraskelser af nogen art. Se Bourne i stedet.

Efter "In Bruges" havde jeg virkelig glædet mig til Martin McDonaghs næste film, men må indrømme, at jeg er svært skuffet over dette studentikose forsøg på en Tarantino-pastiche, der på trods af alskens filmiske virkemidler allermest ligner en absurd teatergryderet med alt, alt for mange trestjernede køkkenchefer, som kæmper tappert men forgæves med en opskrift forfattet på volapyk.

Der er tilløb til Hitchcock-vibes a la "The 39 Steps" i denne historie om en nazistisk pigeskole i det sydlige England kort før Anden Verdenskrigs udbrud, hvortil en britisk efterretningsagent (Eddie Izzard) ankommer undercover som lærer for at finde ud af, hvad der foregår i den afsidesliggende institution, hvor den tyske nazielite har anbragt deres unge døtre.

Det lyder som optakten til noget, der kunne være blevet meget spændende, men den aldrende Izzard er verdens dårligste...Læs hele anmeldelsen

“Jeg vil også være med på fantasybølgen!” sagde Danmark, fandt et dilettantisk GOT-ripoff hos boghandleren og lavede en discountudgave af "Eragon".

Forskerne Adrien Brody og Sarah Polley skaber et kønsskiftende uhyre og knepper det. Ganske originalt, må man sige ─ men også klichéfyldt og forudsigeligt.

Handlingen er flintrende ligegyldig, og filmen i sig selv er mindst en time for lang og stort set lige så dum og kitschet som et tv-afsnit fra tresserne. Men givetvis en smuk nostalgisk oplevelse, hvis man virkelig kunne lide det lort. Og tallerkenerne er for de flotte effekter.

Mystifistisk drama centreret om psykiateren Ewan McGregor, hans kæreste Naomi Watts og patienten Ryan Gosling, altså en hamrende god cast, som tumler rundt i en surrealistisk virkelighed, ingen af dem forstår. Sikkert surrogatguf for David Lynch-fans med abstinenser, bortset fra at instruktøren Marc Foster og forfatteren David Benioff i modsætning til Lynch (til allersidst) kommer med en forklaring, der får det meste af vrøvlet til at hænge sammen. Men det er stadig artsy-fartsy bullshit og...Læs hele anmeldelsen

Så fik jeg omsider set dette jammerlige Die Hard-ripoff. Gudfader bevares.

Det er aldeles uforståeligt, at denne fantasiløse efterligning af “Disturbia”, en langt bedre film med en langt bedre historie, cast og slutning, er blevet så populær blandt de unge, men okay, det er en teenagegyser, og firsernostalgien spiller givetvis også ind. Men lad for guds skyld være med at spilde tid på lortet.

Da en gruppe hårdtarbejdende ansatte finder ud af, at de er blevet ofre for deres velhavende arbejdsgivers pyramidespil, rotter de sig sammen om at plyndre hans skyskraber.

Et par gode grin, men det dynamiske ensemble drukner i en sump af idiotiske plothuller.

Indiefilm, der hævder at være science fiction, men det er det bare ikke. Man kan naturligvis indvende, at ingen tidsrejsehistorier er sf, da det ikke er muligt at rejse i tiden, men det forstærker jo bare mit argument. Tidsmaskinen her er et designerdrug, der sender brugeren tilbage til tilfældige steder i fortiden med den begrænsning, at hvis man ikke er på præcis samme plet når virkningen ophører, bliver man hængende i fortiden. Og det er efter min mening fortænkt nonsens. Hvis jeg havde...Læs hele anmeldelsen

Mod alle odds lykkes det den fænomenale Cate Blanchett at hive dette makværk op af mudderet med en intens skildring af en ulidelig narcissist, her den fiktive chef for Berlinerfilharmonikerne, som er i færd med at færdiggøre sit livsværk ─ den ultimative indspilning af Mahlers symfonier. Men som man kan se på kritikernes dom (under plakaten) er filmen åbenbart ren vaniljecreme for Grand- og Gloria-segmentet.

En seriemorder kidnapper drenge fra en skole i en lille by nær Denver, og hans seneste offer er Finney, som han spærrer inde i en kælder, hvor der heldigvis er en gammel sort telefon, så de tidligere ofres genfærd kan ringe til Finney og give ham gode råd om, hvordan han kan slippe væk, selv om det mislykkes hver gang. Men heldigvis er Finneys lillesøster synsk og snakker med Jesus og kan fortælle politiet, hvor broderen er spærret inde. Filmen bygger på en historie af Stephen Kings søn Joe...Læs hele anmeldelsen

Prætentiøst pladder med opstyltet, pseudointellektuel dialog og usammenhængende plot. Alle medvirkende spiller fantastisk, men har ikke en kinamands chance for at få det dybt håbløse manuskript til at fungere. To point for smukke billeder fra Lago di Como.

Begynder ganske godt som traditionel seriemorder-thriller, men ender hurtigt i i det rene nonsens. Skuespillerne gør deres bedste, men manuskriptet (der tydeligvis bygger på et litterært forlæg) svigter på centrale punkter. Ikke værd at spilde tid på.

Man begynder at få en mistanke om, at Eddie Redmaynes rolle som Hawking, der gav ham en Oscar, var et onehit wonder. Han er i hvert fald ude, hvor han slet ikke kan bunde, i rollen som den transseksuelle Einar Wegener, der blev opereret om til Lili Elbe, og "uoverbevisende" er det pæneste, jeg kan sige om hans indsats. Til gengæld er Vikander en kende bedre i den kvindelige hovedrolle som hans kone (hun er oscarnomineret til en birolle, hvilket er lige så idiotisk, som at hun overhovedet er...Læs hele anmeldelsen

Fortællingen om den tjekkoslovakiske filmskuespillerinde Lida Baarová, der blev propagandaminister Goebbels' elskerinde, er en spændende historie, der er en bedre filmatisering værdig end denne ekstremt kulørte produktion. Men den tjekkiske film er sine steder ganske flot, om end der hist og her skrues lovlig voldsomt op for de billige effekter. Gefundenes Fressen for kitsch-aficionados.

Meningsløst vrøvl om livet efter livet. 100 minutter, jeg aldrig får igen.

Amatøragtig japansk lavbudget-filmatisering af Robert A. Heinleins tidsrejsehistorie fra 1957 om en mand, der efter 30 års kryosøvn rejser tilbage i tiden for at straffe de svindlere, der snuppede hans firma fra ham, og genfinde sit livs kærlighed (her af uforståelige grunde lavet om til en stedsøster). 

Selv om denne velproducerede og velspillede indiefilm faktisk bliver skamrost på både Imdb og Rotten Tomatoes, er jeg dybt skuffet over forløbet, som jeg troede var noget sf-halløj med tidssløjfer og den slags, men man skal kunne sin græske mytologi til bunds for at fatte, hvad der foregår, og genren er altså fantasy, hvilket de godt kunne have fortalt os. Vi følger en taxichauffør, der bliver ved med at tage den samme passager op, hver gang han nulstiller taxametret. Hun kan huske det, men...Læs hele anmeldelsen

Uinspireret Rocky Balboa-pastiche med et hektisk og Rainman-agtigt oscartilløb fra Bale som proletarisk crackhead-ringvrag. Sammenlignet med det (og Melissa Leos fantastiske præstation som hans mor) er hovedrolleindehaveren Wahlberg bare kedelig. Hvordan han er blevet hollywoodstjerne, er mig tit og ofte en gåde. Men han var nu god i "The Departed".

Fuldstændig ligegyldig retro noir-stiløvelse, der handler om ... ja, det har jeg allerede glemt. Se "The Petrified Forest" fra 1936 i stedet. Den foregår også på en diner ude i ørkenen og har i det mindste Bogart og Bette Davis på rollelisten.

Chefanmelder Søndergaard har aldeles ret i at de to hovedpersoner, Helen Mirren og Ian McKellen uden problemer kunne gøre en filmatisering af en støvsugermanual medrivende. De spiller eminent. Det er en fornøjelse at se.

Men cirka midtvejs knækker filmen og slingrer sig derefter frem til den mest usandsynlige og belejlige slutning en dårlig forfatter kunne udtænke. Jeg har medlidenhed med dem, der har læst alle 352 sider i...Læs hele anmeldelsen

Dræbende ked- og langsommelig tørvethriller. Kikset blanding af found footage, dokudrama og "Rear Window"-pastiche.

Endnu en flovmand fra holdet bag Netflix-serien “The Haunting of Hill House”, som molesterede Shirley Jacksons spøgelseshistorie af samme navn, den bog der inspirerede Stephen King til “The Shining” og “Rose Red”. Denne gang er det Henry James' gyserklassiker “The Turn of the Screw”, der kommer under kniven, eller rettere i blenderen, og de har gjort klogt i at ændre titlen, der kun sporadisk tangerer originalen. Handlingen er flyttet frem...Læs hele anmeldelsen

Det var Shirley Jacksons roman om spøgeriet i Hill House, der inspirerede Stephen King til The Shining, historien om en bygning (i Kings version et hotel), der har fået liv af den ondskab, der i tidens løb har akkumuleret sig bag dens vægge. Robert Wise lavede den hidtil bedste (og mest tro) filmatisering af Jacksons bog i 1963, og den fremstår stadig som en af de mest uhyggelige film, der nogensinde er lavet. Nu har Netflix så gjort forsøget med en hel serie, og selv om den stort ikke har...Læs hele anmeldelsen

Svært kedsommelig og meningsløs feelgood-film om røvforkælet forretningskvinde og hendes fadersubstitut af en pensionistpraktikant. Det virker vildt forkert at sætte De Niro til at spille flink og normal. Jeg ved ikke, hvem målgruppen er. Det er i hvert fald ikke mig.

Auteur-krimi skrevet og instrueret af John Lee Hancock med hele tre oscarvindere på rollelisten. Denzel Washington og Rami Malek er politifolk, der jagter en seriemorder i L.A. Den hovedmistænkte, Jared Leto, driver gæk med efterforskerne i to meget lange timer, før filmen fiser ud i en utilfredsstillende slutning.

Noir-stemning med god cast, dårligt manus og meget lidt action. Mindst en halv time for lang. Der er dømt tørvethriller.

Den eneste grund til, at jeg satte mig og så denne film, var, at Jessie Buckley, som jeg opdagede i går, da jeg så "Fingernails", hvor hun stråler i hovedrollen, faktisk blev nomineret til en Oscar for sin birollepræstation i denne film, men hun er dog kun med i små tilbageblik som en yngre udgave af hovedrollen, en 48-årig litteraturprofessor på ferie i Grækenland spillet af den altid fremragende Olivia Colman, som da også blev nomineret til en Oscar her.

...Læs hele anmeldelsen

Vist nok ikke filmatiseret teater, men kunne sagtens være det. Halvanden times snak, snak, snak i samme lokale. Se "Highlander" i stedet, hvis du vil have noget med spræl i. Det er præcis samme historie.

Edvard Munch lavede fire versioner af sit berømte maleri “Skriget”, og nu har Lana, en af søstrene (som før var brødrene) Wachowski lavet Matrix nummer 4, som igen bare er en skæv gentagelse af 1'eren, som var et fuldendt værk, der ikke behøvede nogen uddybning. Ikke desto mindre forsøgte søskendeparret at udbygge historien i de to næste film, men nåede aldrig frem til den perfekte slutning, som de såmænd bare kunne have planket fra Josef Rusnaks “The...Læs hele anmeldelsen

Rebecca Hall er altid god, men her spilder hun både sin egen og vores tid med en snørklet spøgelseshistorie, der svinger mellem horror, fantasy og (måske) science fiction, men aldrig bliver forløst eller forklaret.

Ligesom Lars von Trier vil Robert Eggers meget hellere lave kunst end underholdning, og det har naturligvis sin pris blandt os, der bare gerne vil se en god film. Der er en del flotte islandske naturbilleder og en håndfuld effektfulde actionscener i "The Northman", som er en brutal gendigtning af Amled-sagaen, men det hele drukner desværre i arthouse-bullshit og patetisk, højstemt dialog. Skuespillerne er gode, især Kidman og Claes Bang, men det er en håbløs platform, den ambitiøse...Læs hele anmeldelsen

Trods nonstop-action er filmen besynderligt uinteressant, men til dens ros skal siges, at den plotmæssigt er betydelig mere troværdig end Barfoeds hidtil bedst kendte film, "Kandidaten", som formentlig har været hans adgangskort til Hollywood.

Stephen Kings popularitet er ikke ufortjent. Hans person- og miljøskildringer er uforlignelige, og det er altid en stor fornøjelse at læse hans romaner og noveller. Til gengæld er han ikke særlig god til at komponere et plot, formentlig fordi han bare betragter det som et skelet, der skal bære alt det andet. Skidt med, hvordan historien ender; det er rejsen, ikke målet, der tæller. 

Af samme grund er hans historier svære at filmatisere, og derfor mislykkes det tit. Således også med...Læs hele anmeldelsen

En ung mand ansættes som praktikant i et mystisk Londonfirma, der viser sig at være en dækorganisation for troldmænd og hekse. Hans job er at finde en forsvunden transportabel dør for direktøren.

Lyder det fjollet? Jamen det er det også. Historien er så idiotisk og dårligt fortalt, at selv ikke gode skuespillere som Sam Neill og Christoph Waltz har en kinamands chance for at redde den.

Kikset Harry Potter-ripoff. Se eller gense HP-serien i stedet.

Dybt skuffende udførelse af en god idé takket være et af filmhistoriens mest idiotiske manuskripter. Og Poe havde heller ikke fuldskæg, for pokker!

Et spøvelse, et spøjelse og lidt Risus sardonicus. Lidt (omtale af) teenage-lir. En kop techno-angst.

Men her, over 25 år efter premieren, er gyserfilmen (stadig) ikke uhyggelig, ikke specielt vellavet og ikke engang særlig interessant.

The Blair Witch Project deler også vandene. Men den er i det mindste bedre.

Filmen er helt klart bedre end sin forgænger, som jeg ikke gad se færdig og derfor aldrig anmeldte. Den er velproduceret, altså pæn at se på med flotte effekter, men så er rosen også opbrugt. Problemet er, at historien er latterlig, personerne ligegyldige og inferiøre, humoren infantil og underholdningsniveauet på præpubertetsplanet. De medvirkende hovedkræfter (Idris Elba, Joel Kinnaman og Margot Robbie) skulle simpelthen skamme sig, men penge lugter som bekendt ikke.

Spion-miniserie, der udforsker det anspændte forhold mellem to kvinder på vej fra Tyrkiet til Paris og London. Den ene kvinde, der er tilknyttet ISIS, men måske på vej ud, har en hemmelighed, som den anden, der er britisk agent, er sendt ud for at afsløre, før tusindvis af liv går tabt. I baggrunden må ledere fra CIA og det franske DGSE lægge deres uoverensstemmelser til side og arbejde sammen for at afværge en potentiel katastrofe, før det er for sent.

Den britiske agent spilles af...Læs hele anmeldelsen

Her har vi så Jeff Bezos' meget dyre og længe ventede svar på "Game of Thrones", og jeg er slemt skuffet over denne uoriginale gang skod-fantasy, der er stykket sammen af klicheer fra LOTR, GOT, "Harry Potter" og "His Dark Materials" og så woke, at det er til at brække sig over. Hvem har nogensinde hørt om et middelaldersamfund, hvor hvide og farvede levede sammen i skøn samdrægtighed? Det er fint nok, at man (lader, som om man) gør det under nutidens globalisering, men altså …! Teknikken og...Læs hele anmeldelsen

Fjollet og latterlig filmatisering af en fjollet og latterlig tegneserie baseret på et fjollet og latterligt koncept. Det eneste lyspunkt er, at man har gjort guderne til aliens. Og Natalie Portman er lækker ─ så den får to stjerner.

Det er Apple+, så det er woke, og der er product placement.

Det er Taika Waititi, så han er med, og det er ikke morsomt.

Terry Gilliam (og Michael Palin) lavede i 1981 en let grum og ret underholdende børnefilm, om en drømmende dreng, der af en bande tyvagtige dværge rives væk fra sin kedelige, materialistiske hverdag og ud på et eventyr med helte og skurke i flere tidsaldre. Filmen er en ujævn anretning, men...Læs hele anmeldelsen

'Kandidaten fra Manchuriet' møder 'Sidste udkald'. En urmager opdager, at han måske har levet et andet liv som snigmorder, men at hans hukommelse er blevet slettet. Nu, hvor han bliver genkendt af filmens overskurk (Richard Jordan), der troede, han var død, bliver han jagtet af et hold snigmordere, der mener, han kan forhindre dem i at myrde justitsministeren. Det har de ganske ret i, men det ville aldrig være sket, hvis de bare havde ladet ham være i fred.

Michael Biehn er næsten...Læs hele anmeldelsen

God underholdning for alle under 15.

Jeg havde set frem til denne serie både på grund af Charlie Cox, som var fremragende som Daredevil, og den smukke Olga Kurylenko, som altid leverer varen. Og så er den skrevet af Matt Charman, som skrev manus til Spielbergs “Bridge of Spies”. Hurra, tænkte jeg.

Men jeg havde allerede i første afsnit svært ved at forstå, hvordan en russisk spion kunne begå et attentat mod lederen af MI6 ved upåagtet at gå ind i hans klub forklædt som servitrice og give ham en forgiftet whisky … endda...Læs hele anmeldelsen

Filmen er tænkt som en selvstændig efterfølger til kassesuccesen 'Twister' (1996), Jan de Bonts glimrende forgænger med Bill Paxton og Helen Hunt i hovedrollerne.

Den begynder rigtig godt, men går over til to timers fremvisning af computergenererede tornadoer krydret med en (u)romantisk sidehandling, der løber ud i sandet.. Den kvindelige hovedperson, tornadojægeren Kate (Daisy Edgar-Jones) har nul karisma, og den mandlige (Glen Powell) strutter af overspillet machismo, og man tror...Læs hele anmeldelsen

En dybhavs-borerig bryder sammen, og en håndfuld mennesker forsøger at redde sig op til overfladen. Masser af kaos, mærkelige monstre og meget lav underholdningsværdi. Kort sagt: spild af tid. Se The Abyss, Alien, Leviathan og alt muligt andet i stedet.

Sjovt tænkt og flot udført, men fuldstændig idiotisk fra ende til anden. Romeo og Julie på (svovl)syre. Slaglinjen er "Hvad hvis kærligheden var stærkere end tyngdekraften?" Jeg tvivler på, at nogen gider høre svaret.

Det er mig en gåde, hvorfor denne live action-udgave skulle laves. Budgettet har tydeligvis været minimalt, og man har åbenbart klaret udgifterne til episke totalbilleder og cgi ved at droppe det pjank og holde sig til location shots (i bjerg- og skovrige omgivelser) og nærbilleder optaget i halvmørke, så det er svært at se nogen som helst detaljer. Slagscenen til sidst, hvor Jotunheim invaderes af en forkølet håndfuld aser, er jammerlig. Til gengæld er castingen af Tjalfe og især Røskva...Læs hele anmeldelsen

Filmen præsenteres som horror, og der sker da også grimme ting med personerne, som omkommer en efter en på bestialsk vis, men i virkeligheden er det en satire over kunstbranchen, hvor både kritikere, kunstnere, agenter, gallerister og kunder præsenteres som højrøvede idioter, der åbenbart fortjener at dø. Det er holdet bag den glimrende "Nightcrawler", som er på banen igen, og produktionsværdien er der bestemt ikke noget i vejen med, men det er en underlig diffus...Læs hele anmeldelsen

Hakkende og elendigt teenage-drama om skoleskift, kliker, kærester osv.

Ret dårlige skuespilpræstationer og en historie der falder mere og mere sammen. For til sidst at blive dækket af et afsluttende musical-optrin.

Bortset fra de dårlige replikker udtalt af usikre skuespillere, er filmen nok mest husket for at macho-mand, familiefar og sportshelt Morten Stig Christensen, på toppen af AIDS-angsten, spillede en næsten sympatisk bøsse, der kyssede med en ung mand i en grad, så...Læs hele anmeldelsen

Scenen for denne idiotiske sf-ungdomsfilm er sat på et generationsrumskib, der er på vej mod en ikke navngiven planet 86 lysår fra Jorden med en flok hormonregulerede reagensglasbørn på slæb, blandt dem Johnny Depps datter, der ligner farmand til distraherende forveksling. Handlingen går mere end forudsigeligt på, hvad der sker, når ungerne holder op med at tage deres medicin. Dårligt manus, dårligt skuespil, dårlig film. Se “Fluernes herre” i stedet. Det er den, de har planket.

Vi slap gudskelov for Mads Mikkelsens søvndalengelsk denne gang, men selv det gør ikke filmen meget bedre end forgængeren. At store skuespillere som Neeson, Fiennes og Nighy medvirker i sådan en gang patetisk vrøvl, kan vist kun skyldes honorarets størrelse. Gid Hollywood dog ville bruge deres fremragende cgi-troldmænd til noget gedigen science fiction i stedet.

En ung journalist kommer i besiddelse af en ring, der kan skrue tiden 57 sekunder tilbage, hver gang han kvajer sig eller lige har set, hvilket tal rouletten ender på. Ja, sådan en ville da være rar at have, hvis man foretrækker at snyde sig gennem tilværelsen eller som her afsløre den onde chef for et stort medicinalfirma, hvis fupmedicin har dræbt ens søster.

Vi får en pseudoforklaring på, hvordan ringen, der er lavet af et teknologisk geni (Morgan Freeman) virker (noget med "...Læs hele anmeldelsen

Hvis filmselskabet havde valgt at lancere denne film som oneshot i stedet for film nummer fem i Die Hard-serien, havde vi kunnet hygge os med en okay actionfilm med fede effekter, en middelmådig historie og anstrengte oneliners. Men nu tvinger de os til at sammenligne med forgængerne, og derfor får vi i stedet en Die Hard-film med overdrevne, malplacerede effekter, en elendig historie og verdens dårligste oneliners PLUS en gammel og træt Bruce Willis, der skulle være holdt op, mens legen var...Læs hele anmeldelsen

Aldrig har så mange gode skuespillere spildt så meget af min tid med så ringe en historie. Glem den.

Det pæneste, jeg kan sige om dette makværk fra instruktøren af "Bridget Jones", "Notting Hill" og "Love, Actually", er: Se traileren. Den er bedre.

Man fatter ikke, hvorfor Eisenberg, Leguizamo, Pullman og andre gode spillere er hoppet på denne slingrende kærre. Topher Grace er vel med, fordi han ikke kan få andre roller. Den mand skulle aldrig have været skuespiller.

Marvel har tydeligvis tabt småkagerne ud over hele gulvet efter at have slået sine bedste superhelte ihjel i opgøret med Thanos: "Thor: Love and Thunder", "Eternals", "Doctor Strange in the Multiverse of Madness" og nu "Ant-Man and the Wasp: Quantumania".

Jeg skal naturligvis først lige som sædvanlig brokke mig over hele miniaturiserings-konceptet. Ja, det er teoretisk muligt at klemme atomer sammen og derved gøre personer og ting mindre, men det ændrer ikke disses masse, så...Læs hele anmeldelsen

Bryce Dallas Howard spiller hovedrollen som Elly Conway, forfatteren til en populær række spionromaner med den hemmelige agent Argylle (Henry Cavill). Fakta og fiktion går hånd i hånd, da Elly bliver overfaldet på et tog og reddet af en rigtig spion (Sam Rockwell), som afslører, at hendes bøger faktisk forudsiger virkelige hændelser, hvilket gør hende til mål for en ond terrororganisation kaldet "The Division", ledet af Ritter (Bryan Cranston)

Vi præsenteres ud over de allerede nævnte...Læs hele anmeldelsen

Det er med garanti hundrede gange sjovere at spille Assassin's Creed end at se denne totalt kiksede filmatisering. Alle de mange dejlige budgetklejner gik til Fassbender, Cotillard, Irons, Rampling, Gleason og specialeffektafdelingen, som alle har gjort deres bedste, men der blev desværre ikke andet end smuler tilbage til manuskriptforfatteren og instruktøren. Det er åbenbart mere reglen end undtagelsen, at fede computerspil tabes på hollywoodgulvet.

Skuffende efterfølger, der aldrig når op på samme niveau af spænding og bravado som sin forgænger, der var en af nullernes bedste actionbaskere.

Møgfilm.

Nok en manieret omgang fra Jim Carrey, der ikke er sjov længere. Ke-de-lig.

En journalist, der fisker efter en Pulitzer-pris, lader sig indlægge på et sindssygehospital for at opklare et mystisk mord.

For 30 år siden sagde en af mine venner, at det her var verdens mest skræmmende film, og nu har jeg endelig fået set den. Men helt ærligt ...! Elendigt plot, elendig historie, elendigt skuespil. Tiden har været meget uvenlig over for det, der i bund og grund er en amatøragtig omgang lort.

At kaste sig ud i en genindspilning af Clouzots mesterværk 'Les Diaboliques' (1955) synes at være halsløs gerning. Ikke desto mindre har amerikanerne gjort forsøget tre gange, første gang i 1974 med John Badhams "Reflections of Murder", som jeg så for mange år siden på DR og faktisk fandt rigtig god dengang, siden med Mimi Leders "House of Secrets" (1993), som jeg ikke har set. Både Badhams og Leders film ligger på Youtube...Læs hele anmeldelsen

Marvels prætentiøse, 2½ time lange makværk er først og fremmest kedeligt. Dødkedeligt. Hvorfor man har skilt sig af med populære figurer som Captain America, Iron Man og Black Widow og nu lancerer en omgang amerikansk discount-mytologi fra Jack Kirbys reservelager, er mig en gåde. Skal jeg sammenfatte misèren i ét ord, er det “patetisk” ─ i begge betydninger. MCU er på vej ad helvede til.

Hyperaktivt kinesisk familiedrama/action-komedie krydret med "surrealisme" af billigste, dummeste Hollywood-aftapning. Værre end dårlig Gilliam.

Den er ikke sjov, den er ikke dyb.

Den er lidt visuelt opfindsom nu og da.

Men manuskriptet er for elendigt.

"En fejring af den amerikansk-kinesiske oplevelse", "En fejring af den amerikansk-latinske oplevelse", "En fejring af den amerikansk-skandinaviske oplevelse" er altid bras. Her også tandløst bras.

...Læs hele anmeldelsen

Når jeg går i biografen, er det for at se film, ikke for at høre lydbøger. Der er konstant voice over her, og historien er fuldstændig uinteressant og ligegyldig. Det er dælendulme gået tilbage for Rob Reiner, der gav os "Misery", "Stand by Me" og "A Few Good Men".

Absolut forglemmelig kupkomedie.

Pænt produceret B-thriller med et “overraskende” plot, som desværre er set før. Hvor vil jeg ikke sige, for så er filmen spøjlet. Jeg lugtede lunten cirka et kvarter inde og var dum nok til alligevel at se den færdig.

Så aldeles forglemmelig, at jeg ikke engang kan huske handlingen, hvis der var nogen. Karrieremæssigt lavpunkt for Jonathan Pryce, som affyrer de dummeste oneliners, jeg nogensinde har hørt ─ men dem har jeg heldigvis også allerede glemt.

Lystspil skal være morsomme, men det er Game Night ikke. Den er bare dum og fjollet. Jeg grinede ikke en eneste gang.

Spastisk blanding af "The Running Man" og "Surrogates". Cheasy, elendig stil uden nogen som helst substans.

Endnu en Farrelly Brothers-katastofe, der tydeligt viser, at deres tid på toppen er forbi, og dødskramperne nærmer sig. En af de mest umorsomme "komedier", der nogensinde er lavet.

Jeg havde glædet mig til at se Serpico og Judge Dredd gå på seriemorderjagt, men blev svært skuffet over dette kariesangreb af et makværk, som har flere huller end offeret i Poirots orientekspres. Nok det hidtil dårligste forsøg på en Se7en-klon, jeg endnu har set, og der er ellers en del af dem. Se “Resurrection” fra 1999 med Christophe Lambert i stedet.

Kræs for misogyne splatterfans. Så bimlende åndssvagt, at det næsten er underholdende. Men også kun næsten.

To timers ørkenvandring, vekslende mellem closeups af Phoenix og snak, snak, snak med hans åh, så følsomme styresystem. Gab, gab, gab. Se "Electric Dreams" fra 1984 i stedet for. Den er i det mindste original.

Overprætentiøs film, der ikke rigtig kan finde ud af, om den skal være thriller eller arthouse og ender med ikke at være nogen af delene. Historien er kørt gennem en kødhakker og klasket tilfældigt sammen igen og ville helt klart have været bedre tjent med at blive kørt kronologisk. Men så ville det nok være for nemt at se, at kejseren ikke har noget tøj på.

Denne ægdonorudgave af ‘The Hand the Rocks the Cradle' er formentlig gefundenes Fressen for skodkanalernes stampublikum. Det er trist at se, hvor lavt Nicolas Cage og Faye Dunaway efterhånden er sunket.

Hovedrollen spilles af Taylor med det rammende efternavn Kitsch, og det er præcis, hvad det er. Teknisk imponerende bæ. Brug dog pengene på noget kvalivare, Hollywood!

Det amerikanske militær giver en vansiret dusørjæger, der selv er jaget vildt, et tilbud, han ikke kan afslå: Til gengæld for sin frihed skal han stoppe en terrorist, der er klar til at slippe helvede løs.

Megan Fox som luder ─ det ville være god typecasting i det virkelige liv, men det fungerer ikke her. Brolin gør sit bedste i titelrollen, men historien og dialogen stinker. Selv skurken John Malkovich er en skuffelse.

Spild ikke din tid på denne møgfilm. Læs tegneserien i...Læs hele anmeldelsen

Guy Ritchie voldtager Arthur-myterne i en kaotisk togkollision af en freudiansk musikvideo på svampe.

Totalt kikset fortsættelse. Uforståeligt langt ude i hampen. Far er både vred og skuffet.

Ulideligt navlepilleri fra Christensen og Hvam uden hverken historie eller humor. Den serie har for længst overlevet sig selv. Trist, at den skulle dø med et klynk.

M. Night Shyalaman rammer tit ved siden af, og dette er absolut ingen undtagelse. Historien er igen det rene vås. Der tærskes atter langhalm på ingenting, endnu en gang forklares intet, og slutningen er som så ofte før jammerligt forudsigelig og dybt, dybt åndssvag. Til gengæld er produktionsværdien i top, og det samme gælder skuespillet. Den lille asiatiske pige, der er med i en central rolle, er et fund, og Dave Bautista beviser endnu en gang, at han er Hollywoods eks-wrestler numero uno,...Læs hele anmeldelsen