Bedste film på streaming lige nu

Både Christopher Lee, Peter Cushing og Vincent Price er sammen i denne B-gyser, der handler om en gal videnskabsmand, der (finansieret af en diktaturstat) på bedste Frankenstein-manér er i gang med at lave supermennesker ved at samle afskårne ligdele.

Hvorfor nogen skulle blive stærkere og bedre af at blive stykket sammen på den måde, melder historien ikke noget om, men en af dem er gået amok på en londonsk natklub og suger alt blodet ud af kroppen på unge smukke kvinder.

...Læs hele anmeldelsen

Audrey Hepburn er jo altid fuldstændig vidunderlig, og filmen kan stadig ses, men virker altmodisch og overkonstrueret, og kemien mellem Hepburn og O'Toole er noget af et postulat.

Selv om jeg ikke er den store Scott Adkins-fan, fordi manden simpelthen mangler den fornødne karisma, er det her slet ikke nogen dårlig film, hvis man bare gerne vil underholdes.

Den kunne dog have været meget bedre. Den debuterende Instruktør er tidligere stuntman og mangler tydeligvis erfaring med personinstruktion, og manuskriptet hjælper ikke, i hvert fald ikke i den alt, alt for lange indledning. Vi skal såmænd bare have at vide, at nogen vil slå Scott og hans makker ihjel, og...Læs hele anmeldelsen

En direkte dum start og slutning, men alt andet er ét stort actionbrag, inklusive en spektakulær biljagt midt i Istanbul. Og selv om den onde skurk dør, efterlader han sig to sønner, der kan bruges i senere film..

Christopher Nolan, som tidligere lavede mesterværker som "Memento", "The Prestige" og "Inception", har siden han afsluttede sin Batman-trilogi skøjtet rundt på tynd is, først med Interstellar, som handlede om ormehuller og sorte huller og beklageligvis også plothuller, endda i kosmisk målestok; dernæst "Dunkirk", der ikke når Joe Wrights onetake-scene fra stranden samme sted i "Atonement" til sokkeholderne, og nu "Tenet", der er så kringlet, mystisk og fyldt med pseudovidenskabelige...Læs hele anmeldelsen

Artsy fartsy plot twister med den underskønne Margot Robbie i den altdominerende hovedrolle, sekunderet af Simon Pegg og Mike Myers. Tingene hænger tilsyneladende ikke rigtig sammen her, men det betaler sig at holde ud. Skrevet og instrueret af Vaughn Stein, der kan sin Lewis Carroll og har sans for stilig scenografi.

“Lad os lave en ny Terminator 3 i stedet for det bras, der blev lanceret i sin tid. Den skal være med Linda Hamilton og Arnold.”

“Okay, men Arnold var altså også med i den første Terminator 3.”

“Pyt med det. Vi skal bare have Linda med igen.”

“Men hun ligner jo min bedstemor i dag.” 

“Pyt med det. Vi supplerer bare pensionisten med et par unge heltinder. En af dem kunne være et menneske fra fremtiden med...Læs hele anmeldelsen

Moderne über-splatter. Bedre end forgængeren: Damien Leone har skåret 20 minutter af spilletiden, så den nu kun er en halv time for lang. Splatterscenerne er vilde, men resten er dårligt spillede, tyndt tegnede karakterer i virkelig billige kulisser. Leone er omhyggelig med effekterne, men han aner ikke hvordan man skruer en vedkommende eller spændende historie sammen. Det er teknisk imponerende og dybt amatøragtigt på samme tid.

Tetris blev som bekendt opfundet af russeren Aleksej Pajitnov  og blev en stor succes i Sovjetunionen, hvor ophavsret bogstavelig talt var en by i Rusland, og alle bare delte til højre og venstre. Men i vesten var man meget interesseret i at erhverve rettighederne på verdensplan og kontaktede de sovjetiske myndigheder om dette. Den britiske mediegigant Maxwell opnåede en form for aftale og begyndte at distribuere spillet til computere, men hvem der havde rettighederne til arkadespil og...Læs hele anmeldelsen

Ganske charmerende lystspil, men dog ikke så godt, at jeg selv ville have givet det en eneste Oscar. Ikke desto mindre blev filmen nomineret til hele ti af slagsen og løb med de fem, blandt andet for bedste film, bedste mandlige hovedrolle, bedste instruktion, bedste kostumer og bedste score. Men den nominerede Bérénice Bejo, som stjal mit hjerte undervejs, fik ikke nogen Oscar.

Fjollet, fortænkt historie om hitman (Rodriguez), der mod sin vilje får ændret køn til kvinde af en hævngerrig læge (Weaver). Masser af blodige hits og godt skuespil gør den nogenlunde seværdig, og så er den jo instrueret af Walter Hill, hvilket altid er et plus. Påklistret, tam overraskelse til sidst redder ikke den meget tynde historie.

Velproduceret gyser af den gamle skole om galeanstalt, hvor patienterne har taget magten. Flot scenografi og hyggelig uhygge. Og Kate Beckinsale er bare mums.

En mand vågner op og finder ud af at han i virkeligheden er en hypermaskulin, hemmelig agent med kvindetække og superevner for det hele. Det er den vanlige drøm i mange film.

Her er der en mand, der næsten vågner op, og næsten finder ud af, at han er kedelig, intetsigende og lidt indskrænket.

Jeg nød de gode ansigter og den flotte natur. Den groteske fortælling var sådan lidt tungen ud ad vinduet. Men ok.

Ikke noget at løbe efter.

80 kontorfolk, der arbejder for et amerikansk firma i udkanten af Bogota, spærres inde og får at vide, at er nødt til at slå deres medarbejdere ihjel, hvis de vil overleve. De har alle sammen implanterede “gps-chips”, som viser sig at være bomber, så man kan slå dem ihjel på afstand efter behag, og det gør man så med et par stykker af dem for at animere resten til at deltage, hvorefter det kører derudad i uforfalsket splatterstil. Det er godt lavet og ganske underholdende, men der er ikke...Læs hele anmeldelsen

Flotte damer, flotte farver. Velinstrueret. God (kung-)fu og tju-bang. Ikke noget shakycam ⟲, og cgi'en bruges fint. Klart over ...Læs hele anmeldelsen

Filmen bygger på en af Stephen Kings allerførste noveller, som har en rigtig god slutning, der desværre mangler her. Til gengæld er stemningen fanget ret godt, og der er en del småuhyggelige scener og jumpscares, der faktisk fungerer efter hensigten. Vi følger en familie, der hjemsøges af et uhyre, af børnene kaldet "Bussemanden", men instruktøren har været snu nok til ikke at vise andet end skygger og korte glimt af monsteret, før vi endelig får smæk for skillingen i tredje akt. Udmærket...Læs hele anmeldelsen

Selvom actionfans ikke får en chance for at kede sig, kommer denne film sig aldrig over sin forvirrende, rodede start. Sandsynligvis den sidste Bourne-film nogensinde, hvilket er godt det samme, eftersom Bourne ikke er med i den.

William Friedkins allersidste film, en slags genindspilning af Bogart-filmen "Mytteriet på Caine" (1954), er i mine øjne forholdsvis uinteressant, dels fordi originalen er meget bedre, dels fordi jeg ikke bryder mig om filmatiseret teater, men til enhver tid foretrækker en version, hvor det er billed- og ikke lydsiden, der dominerer. Historien er godt nok oprindelig en Pulitzerprisbelønnet roman af forfatteren Herman Wouk (1952), hvis handling finder sted under krigen i 1944, men Wouk skrev...Læs hele anmeldelsen

"The Catcher Was a Spy" er baseret på virkelige begivenheder i 1930'erne og under krigen. Filmen følger baseballspilleren Moe Berg (Paul Rudd), som rekrutteres af Office of Strategic Services for at afgøre, om Tysklands førende fysiker, Werner Heisenberg (Mark Strong), arbejder på en atombombe. Hvis det er tilfældet, skal Moe dræbe ham. Filmen har altså ligesom 'Oppenheimer' en spændende præmis, men ender desværre med at være mere seværdig end mindeværdig.

...Læs hele anmeldelsen

Stjernespækket film om strømkrigen mellem Edison (Benedict Cumberbatch) og Westinghouse (Michael  Shannon) med Tesla (Nicholas Hoult) lurende i kulissen. Det er i modsætning til den kiksede Teslafilm med Ethan Hawke en opulent produktion, der kan ses som god fysikundervisning om forskellen på jævn- og vekselstrøm. Jeg hyggede mig, men synes ikke, det dramatiske potentiale blev optimalt udnyttet. Diverse omtaler har dog udnævnt denne udgave til at være en klar forbedring af den originale...Læs hele anmeldelsen

Veldrejet, velcastet og hurtigt glemt tøsefilm.

Sværd, sandaler og gode kampscener ... men jeg var ikke synderlig imponeret.

Øko-thriller fra Ridley og Tony Scotts produktionsselskab. Intelligent og anderledes, men lovlig langtrukken, og slutningen er skuffende forudsigelig.

Jævnt underholdende drama fra Anden Verdenskrig centreret om den aldrende kejser Wilhelm (Christopher Plummer), som lever i eksil i Holland, da nazisterne rykker ind, og Himmler kommer på besøg. Intriger, sex og forræderi i rigelige mængder, samt Lily James full frontal. What's not to like?

Den seksårige Sam Fabelmans første biografoplevelse, Cecil B. De Milles “The Greatest Show on Earth”, rammer ham i 1952 som et lyn og sender ham af sted mod Hollywood, både fysisk (familien flytter fra New Jersey til Arizona og siden til Californien) og mentalt (han forbliver ramt af filmbacillen gennem sine formative år).

På trods af hovedpersonens navn er historien Steven Spielbergs selvbiografi og derfor en obligatorisk oplevelse for enhver filmnørd, men selv om den naturligvis er...Læs hele anmeldelsen

Flot og velproduceret, men ultimativt ligegyldig Marvel-extravaganza om og med to af MCU's mest kedelige og ukarismatiske superhelte. Vi vil meget gerne have den gode gamle Captain America i skikkelse af Chris Evans tilbage, tak!

Positivt gensyn (2023) med den første film i serien, der med tiden er blevet Hollywoods syvendestørste franchise, hvilket ingen formentlig havde drømt om på det tidspunkt. I filmen møder vi en del af seriens blivende hovedpersoner, først og fremmest Brian O'Conner (Paul Walker) der som politimand i Los Angeles får til opgave at infiltrere en subkultur af gaderæsere under mistanke for at stå bag kapring af lastbiler på byens motorveje. Han forelsker sig i både miljøet og den skønne Mia (...Læs hele anmeldelsen

Vin Diesel bliver pludselig sin elskede families værste fjende. Hvorfor? Ja, det er det, historien handler om, og der er som sædvanlig smæk for skillingen. Hvis du hele dit liv har ønsket at se en vild actionfilm med Diesel, Charlize Theron, Jason Statham og The Rock, har du den her. Og du bliver næppe skuffet. Maskinerne bliver større og større, og vi er efterhånden meget langt fra den subkultur, serien oprindelig blev lavet til, selv om bilerne stadig er med. Det er fotografering, klip,...Læs hele anmeldelsen

Rosemarys Baby i et italiensk kloster.

OK produceret. OK spillet. OK splat og jump scares. Det store twist har man gættet fra starten. Men det hele er OK.

Selv om Jackie Chan efterhånden ser lidt gammel og træt ud, er der stadig masser af fut i sprællemanden fra Hongkong, som denne gang trækker i sparkedragten for at afstraffe en flok irske terrorister, der har myrdet hans datter. Midt i keglespillet står en anden gammel kending, Pierce Brosnan, der spiller den britiske minister for Nordirland, og en tredje af slagsen, Martin Campbell, har instrueret. Et godt plot med masser af action gør det til en fin tømmermandsfilm, som dog næppe bliver...Læs hele anmeldelsen

Bestemt bedre end makværket "Inside Out", men Pixar er altså ikke længere på toppen.

Tilegnet Stefan Zweig, som givetvis ville have rynket både panden og næsen ad den tegneserieagtige slapstickstil, men sjovt at se Fiennes i en komisk rolle, og scenografien er fantastisk. Det undrer mig, at en ukendt guatemalaner skulle spille Jason Schwartzmans rolle denne gang, og Schwartzman selv kun var med i få scener. Som altid med Wes Anderson en meget underlig og blandet fornøjelse.

Nu var jeg jo på forhånd advaret om, at denne godt to timer lange postmoderne dekonstruktion af middelalderdigtet om Sir Gawain og Den Grønne Ridder var temmelig mystisk, så jeg opgav på forhånd at forstå den og forsøgte i stedet at føle den, og det virkede faktisk meget godt ikke at bruge energi på at vride hjernen med drømmetydning for viderekomne. Læs en synopsis af digtet herunder, hvis du vil være rustet til mødet med den grønne ridder, men vær forberedt på, at filmen går sine egne...Læs hele anmeldelsen

Den unge Gawain (Dev Patel, drengen fra Slumdog Millionaire) er nevø af Kong Arthur, men endnu ikke ridder. Han er lidt af en døgenigt, som hellere vil ligge i med den kønne Essel (Alicia Vikander) end dage ud på farlig ridderfærd. Han er gæst ved hoffets julegilde, da en sær, grøn ridder dukker op og udfordrer ridderne til en lille juleleg: En ridder må hugge på ham, mod at ridderen til gengæld næste jul skal drage til Det Grønne Kapel langt mod nord og modtage samme hug af den...Læs hele anmeldelsen

Helt klart meget bedre end forventet. Glimrende thriller instrueret af Pierre Morel fra Bessons actionfilmfabrik, som også drejede "Taken". Jeg fatter ikke, hvad kritikerne har imod en god popcornfilm.

Nikolaj Coster-Waldau er byens skarpretter i denne film, der foregår i det mørke Tyskland i 1500-tallet, dengang kirken opførte sig, som Saudi-Arabien gør i dag. Der ruller hoveder og skæres tunger, men filmen er faktisk bedre, end man umiddelbart skulle tro. Coster-Waldau er rigtig god, og Steven Berkoff er i sit ondeste es som inkvisitor.

Woody Harrelson og Kevin Costner er begge fremragende skuespillere, og det er, præcis hvad er skal til for at få denne tunge Jumbo til at lette. Historien tegner ellers umiddelbart spændende, da den skildrer jagten på Bonnie og Clyde (og hvis nogen ikke ved, hvem de var, så brug Google), men selv om det hele handler om det berømte røverpar, ses de stort set ikke. Den oprindelige film med Warren Beatty og Faye Dunaway populariserede dem ud over alle grænser, og i samtiden var de også vellidte...Læs hele anmeldelsen

Jeg har aldrig brudt mig om Lars von Trier og hans stædige insisteren på at  lave “kunst” i stedet for underholdning, men denne gang er det næsten lykkedes ham med historien om seriemorderen Jack, selv om han (naturligvis) slutter af med en pseudointellektuel epilog baseret på Dantes “Inferno” for at vise, at det her skam er arthouse. Men indtil da lykkes det ham faktisk at servere fin grand guignol, hvilket han tidligere gjorde tilløb til i lortefilmen “Antichrist” uden rigtig at forløse...Læs hele anmeldelsen

Man fristes til at sammenligne denne film af William Friedkin med "First Blood", der også handler om en hjemsendt, traumatiseret soldat, der går amok. Her er det Benicio del Toro, som er blevet forvandlet til en effektiv kampmaskine af den amerikanske hær og har øvet sig godt og grundigt på serbiske slyngler i Kosovo, før han går løs på uskyldige jægere i de amerikanske skove. Ind kommer manden, der lærte ham alle de beskidte tricks, Tommy Lee Jones, og så går den vilde menneskejagt. Godt...Læs hele anmeldelsen

Langsom og stemningsfuld spændingsfilm uden de store overraskelser.

Klicheerne står i kø i denne plotdrevne dusinvare, og det er, som det skal være, for uden dem var der ingen historie. En flok arbejdere er spærret inde i en diamantmine i det nordlige Canada, og den eneste, der kan redde dem, er lastbilchaufføren Liam Neeson, der sammen med to andre hold påtager sig den umulige opgave at fragte det nødvendige redningsgrej op til minen over isdækkede søer i april måned, hvor tøvejret er sat ind. Det skal naturligvis gå galt, når tre tonstunge biler kører ud...Læs hele anmeldelsen

James Gray har farvelagt og tonesat en sort-hvid stumfilm med Marion Cotillard som traumatiseret polsk flygtning i kløerne på en charlatan af en bordelvært. Knap så uspiselig som von Triers groteske Griffith-pastiche med Björk, men stadig lovlig melodramatisk for min smag på trods af solide præstationer af Cotillard, Renner og Phoenix.

Han er en mand med uforløste ambitioner. En smuk kvinde elsker ham. Men nu skal han dø smertefuldt, indespærret med de krimielt sindssyge i en ækel betondårekiste.

Filmen har mange kvaliteter: troværdige figurer i troværdige omgivelser, langsom start, storbarmet kæreste. Og så den der lede, pludselige, udpenslede, sadistiske vold.

Pyha.

Ikke...Læs hele anmeldelsen

Glimrende film, der bestemt bør ses, men kunne have været så meget bedre, hvis man havde undgået de mange, mange goofs og plothuller og droppet den totalt latterlige slutning.

Michael Manns mest obskure film, lavet mellem debutfilmen Thief og gennembruddet med Miami Vice-serien. En usammenhængende mærkværdighed om nazi-soldater, jødiske vismænd og et Golem-agtigt monster i en hule i Karpaterne i 1941. Underfinansieret og sønderklippet af producenterne, befolket af skuespillere der tilsyneladende ikke helt ved hvad de er med i, men også med en syret, surrealistisk charme.

Vild synth-musik af Tangerine Dream, røgmaskiner på overarbejde, et par ærlig talt ret...Læs hele anmeldelsen

Billy the Kid var en lovløs bandit, som slog en pæn sjat mennesker ihjel og blev skudt af sin tidligere ven Pat Garrett, som var endt på den rigtige side af loven. Det er den historie, vi kender fra talrige westerns, og som her ses fra en anden vinkel, nemlig gennem øjnene på en 14-årig dreng, Rio, som er på flugt sammen med sin storesøster efter at have skudt sin far (for at redde sin mor). Titlen “The Kid” er med andre ord dobbelttydig, og Billy (Dane DeHaan) er kun med som en malerisk...Læs hele anmeldelsen

Filmen begynder i Paris, hvor en navnløs lejemorder spillet af Michael Fassbender rammer og dræber den forkerte person, hvorefter han selv bliver jaget vildt. Ad diverse omveje når han tilbage til sit skjulested i Den Dominikanske Republik, hvor nogen i mellemtiden har ransaget hans hjem og  været tæt på at dræbe hans kæreste. Og så går han på hævntogt.

Det lyder spændende, men er desværre kedsommeligt. Filmen begynder i bedste noir-stil med en voice over, men dette bliver ved og ved...Læs hele anmeldelsen

Tredje del af The Kingsman er en prequel, der fortæller om organisationens oprindelse under Første Verdenskrig, som viser sig at være sat i gang af et hemmeligt selskab bestående af Gavrilo Princip, Erik Hanussen, Mata Hari, Grigorij Rasputin, Vladimir Lenin og en mystisk hovedmand, hvis identitet ikke skal afsløres her. Det hele er fis og ballade, som sine steder kammer over i tåkrummende kikset farce, men produktions- og underholdningsværdien er høj, og især slutningen byder på...Læs hele anmeldelsen

Overflødig BBC-genindspilning af Hitchcock-klassikeren. Benedikte Hansen og Jesper Christensen medvirker som østeuropæiske skurke, men ellers er der ikke rigtig noget at skrive hjem om. Det skulle da lige være Tuppence Middleton, som altid lyser op.

Udmærket, men lidt langt og gumpetungt dokudrama om retssagen mod Han van Meegeren, der efter krigen blev tiltalt for at have solgt en hollandsk kulturskat, et maleri af Vermeer, til nazipamperen Hermann Göring. Han stod til dødsstraf for landsforræderi, men slap med en mild straf, da han tilstod, at maleriet var en forfalskning, som han selv havde lavet, og dermed altså havde taget Göring ved næsen. Det viste sig efterfølgende, at van Meegeren hele sit liv havde lavet og solgt...Læs hele anmeldelsen

En advokat, der forsvarer en rigmand, begynder at få en mistanke om, at hans klient er skyldig i mere end bare én forbrydelse.

Alt, inklusive plottet, er set hundrede gange før i et utal af tv-film, men det er en velcastet og dygtigt fortalt thriller.

Den er også let at glemme igen.

Baseret på en fiktiv figur, på dansk kendt som "Præriens sorte maske", der første gang dukkede op i 1933 i et amerikansk radioshow, blev ført videre i bøger og tegneserier og film, men har ligget i dvale i 32 år før denne filmatisering med Armie Hammer og Johnny Depp (som figurens uundværlige ledsager, indianeren Tonto). Filmens heltinde spilles af Ruth Wilson, kendt fra langt bedre ting som "Luther" og "His Dark Materials...Læs hele anmeldelsen

"The Marsh King's Daughter" er baseret på romanen af samme navn af Karen Dionne. Den fortæller historien om Helena Pelletier (Daisy Ridley) ,som for at sikre sin families fremtid går på jagt efter den mand, der i sin tid kidnappede hendes mor.

Filmen minder på overfladen lidt om "Hvor flodkrebsene synger". Der er masser af smuk natur, men historien er langtrukken og småkedelig, der er ikke mange overraskelser undervejs, og slutningen er præcis...Læs hele anmeldelsen

Jeg har ingen anelse om, hvad filmens budskab er, men ingen fingre kan sættes på casting og spil, så selv om jeg normalt er urimeligt krævende plot- og handlingsnarkoman, får den tre stjerner for Joaquin Phoenix' fremragende præstation, der i den grad skriger efter en Oscar.

Guy Ritchie, som sidste år overraskede os med en seriøs krigsfilm, "The Covenant", er vendt tilbage til sin vante gænge, kendt fra "Operation Fortune", "Wrath Of Man", "The Gentlemen" og så videre, og Ritchies sjove, voldelige drengerøvsstil  kombineret med amerikanernes forkærlighed for at se nazister få tæsk på det store lærred kunne muligvis give hans nyeste film medvind - men der er desværre meget langt til "Navarones kanoner" og "Ørneborgen" her.

...Læs hele anmeldelsen

Hvis man er ligeglad med klichéprocenten og bare gerne vil se action, mens man guffer popcorn på sofaen, er det her et udmærket bud.

JLo spiller en højgravid forhenværende finskytte, der stikker to tidligere elskere til FBI, da hun opdager, at de driver menneskehandel. Hun ved, at slynglerne, som er velorganiserede, vil finde hende, men de skråsikre FBI-agenter, som skal passe på hende, tager det ikke alvorligt nok, og så bryder helvede løs. Syv agenter bliver dræbt, og kun én...Læs hele anmeldelsen

En mand, en kvinde og en golden retriever styrter ned i uvejsomt terræn og må kæmpe sig tilbage til civilisationen gennem snedækkede bjerge.  Fattigmandsudgave af Alive! (dog uden kannibalisme), der ender som romantisk melodrama. Gode skuespillere (Idris Elba og Kate Winslet) gør filmen udholdelig, men der kunne snildt klippes en halv time ud af den, uden at nogen ville opdage det.

Seneste film med og af Clint Eastwood, der er 89 år gammel og still going strong. Det er i sig selv ganske imponerende, men man sporer også en vis træthed i fortælleteknikken. Historien, der handler om en pensionist, som retter op på sin krakelerede økonomi ved at smugle kokain for et mexicansk narkokartel, kunne have været langt bedre, hvis bipersonerne, som er de rene papklicheer, havde været mere tredimensionale, og den i grunden dybt usympatiske hovedperson, som vi tvinges til at...Læs hele anmeldelsen

Jeg fatter ikke kritikkens sønderlemmelse af denne ganske udmærkede action-adventure-komedie. Det er jo bare en fjollet B-film og som sådan ganske underholdende. Sagde jeg B-film? Det er næppe rigtigt, for den oser langt væk af dyr produktion, og bortset fra en temmelig åndssvag slutning er der ikke ret meget at sætte fingeren på. Sindssygt flot hele vejen igennem, hæsblæsende ud over alle grænser, og det vrimler med mumier, som er betydelig sjovere end zombier, og det er endda lykkedes at...Læs hele anmeldelsen

Ikke helt så fantastisk, som jeg havde håbet, men stadig seværdig, især på grund af Angourie Rice, som spiller hovedpersonen Goslings yderst fremmelige 13-årige datter. Det far-datter-team har vi set før i en Shane Black-skrevet film (The Last Boy Scout), men her er rollen blæst op, så vi i praksis har tre hovedpersoner, og naturtalentet Rice er overraskende nok mindst lige så god som Crowe og Gosling tilsammen, og hende kommer vi helt sikkert til at se mere til. Historien er lala, men Black...Læs hele anmeldelsen

'The Order' er instrueret af australske Justin Kurzel, som stod bag dette århundredes hidtil bedste Macbeth-filmatisering. Filmen er baseret på den ikke-fiktive bog "The Silent Brotherhood" fra 1989 af Kevin Flynn og Gary Gerhardt. Historien følger en FBI-agent (Jude Law), der undersøger en terrorgruppe kendt som The Order, som var aktiv i USA i 1980'erne.

The Order, også kendt som The Silent Brotherhood, var en gruppe af hvide racister, der deltog i forskellige...Læs hele anmeldelsen

Historien om Robert the Bruce, som efter henrettelsen af William Wallace (Se “Braveheart”) overtog kampen mod englænderne. Hvad lige Chris Pine laver i den rolle, er lidt af en gåde, men han gør det ganske udmærket, og det samme gør Florence Pugh, der altid er dejlig at se på både med og uden tøj, og som her spiller hans hustru, Elizabeth Burgh. Godt tidsbillede med fine slagscener fra omkring 1300, hvis man alligevel ikke har andet at lave.

En krimi med et mord og 5-10 mistænkte der er æltet ud til at vare seks timer.

Timerne går nu meget godt. For ligesom i The White Lotus og Paradise Hotel foregår intrigerne mestendels i badetøj og enorm luksus.

Der er affærer på kryds og tværs og hele tiden en ny morder at gætte på.

For at kunne få spektaklet til at vare seks timer (og gøre det lidt mere underholdende) har man...Læs hele anmeldelsen

Denne HBO-serie i seks dele er en filmatisering af Philip Roths roman af samme navn fra 2004, som jeg ikke har læst, men den til sider gumpetunge historie synes at have haft svært ved at rive sig løs fra sit litterære forlæg. Det er en “What if”-fortælling: Hvad hvis Charles Lindberg havde slået Franklin D. Roosevelt og holdt USA uden for 2. verdenskrig og givet tidens antisemitiske strømninger medvind i Amerika? Tidsbilledet er ramt perfekt gennem scenografi og kostumer, produktionsværdien...Læs hele anmeldelsen

Bornedals excorcist-pastiche er meget godt lavet og efter min mening hans bedste film indtil videre, men konceptet er idiotisk og kan ikke rigtig skræmme andre end småbørn og hysteriske kællinger, der er dumme nok til at tro på dæmoner. Men manden kan instruere, så det ville være rart at se en seriøs hollywoodfilm fra ham (skrevet af en anden, for det ser ud til at fungere meget bedre, end når han selv gør det).

Spøjst gensyn 49 år efter premieren. Fraklippene på Bluray-udgivelsen er faktisk sjovere og langt mere originale end selve filmen, der kører på alle kendte Holmes/Watson-klicheer (inklusive homosladder), men det er jo altså Billy Wilder, der står bag, så helt håbløst er det da ikke.

Jeg så fortrinsvis denne film, fordi hovedrollen spilles af Oscar Isaac, som jeg for nylig har “opdaget”, og nu skal hans bagkatalog tjekkes. Isaac spiller som sædvanlig ganske fremragende, men plottet halter hjælpeløst rundt på krykker uden rigtig at kunne bestemme sig til, om det skal være kærlighedsmelodrama eller episk historiefortælling. At det kan lade sig gøre at kombinere de to ting, ved vi fra film som “Casablanca”, “Borte med blæsten” og “Doktor Zhivago”, hvor kærlighedshistorien...Læs hele anmeldelsen

Efter mesterværket The Raid: Redemption er auteur Gareth Evans måske kommet til  at  læse Roger Eberts fortrinlige (og lidt spøjler-fyldte) essay Hollywood’s highway to Hell, hvori den kære Ebert bla. efterlyser mere handling.

Ædrw!

2'eren er blevet 50 minutter længere end 1'eren. Men det meste er fremvisning af luksus,...Læs hele anmeldelsen

Denne agentfilm har fået på hattepulden af kritikerne, men jeg tog alligevel chancen, fordi jeg har været fan af Blake Lively siden “The Age of Adaline”, og selv om filmen ikke er noget at råbe vildt hurra for, fortrød jeg det ikke. Lively spiller Stephanie, en ung britisk kvinde der er endt som prostitueret stofmisbruger efter at have mistet hele sin familie ved et flybombeattentat. En graverjournalist, der er på sporet af de skyldige terrorister, hiver...Læs hele anmeldelsen

Komedieserie om en væmmelig, superrig (tv-)prædikantfamilie fra Sydstaterne i USA. Det ligger lidt tyndt med egentligt morsomme optrin. Men skuespillerne er virkelig gode, deres tøj er virkelig rædselsfuldt og alle er usympatiske og opfører sig enormt barnligt.

Der er i hvert afsnit mere kævl, fedteri og hykleri i hvert afsnit, end man får på en gennemsnitlig dag i storrumskontoret. 

Walton Goggins' drivende falske tandpastasmil er en fornøjelse, og Danny McBrides gyselige,...Læs hele anmeldelsen

Familien bag gigantkirken og medieemmperiet Gemstones er stadig ulækre, usympatiske og vulgære.

Heldigvis bliver de spillet entusiastisk af gode skuespillere, hvilket gør det hele en smule mere morsomt. I gode passager ligger serien et stykke over seværdighedsgrænsen.

I denne sæson er der monstertruck og milits og endnu flere skrækkelige familiemedlemmer.

Den bedste nye tilføjelse er Stephen, spillet af Stephen Schneider. Hvilket navn! Han er både morsom og tragisk i...Læs hele anmeldelsen

Star Wars burde efter min mening aldrig være blevet til mere end de tre første film, dem der nu bærer numrene IV, V og VI. Men når man nu ikke kan få sig selv til at slå guldgåsen ihjel eller finde en ny og interessant vinkel til emnet, er løsningen at hælde den gamle vin på nye flasker, og det er, hvad man har gjort, især med den seneste trilogi, der ikke har budt på noget som helst originalt. Som trofast fan har man dog alligevel set filmene og ladet sig pænt og høfligt underholde, og...Læs hele anmeldelsen

Vi er i USA omkring 1960, hvor en kvinde, der har overlevet Anden Verdenskrigs rædsler, mener at genkende en mand som den SS-soldat, der voldtog hende og dræbte hendes søster i 1945. Hun tager ham til fange og begynder at afhøre ham, men han nægter at være den, hun tror.

De to svenskere Noomi Rapace og Joel Kinnaman spiller fremragende her, men lige fra starten undrede jeg mig over, hvorfor det skulle være så svært at konstatere, om manden virkelig var forhenværende SS-soldat, for de...Læs hele anmeldelsen

Reklamefilm for Ryan Reynolds' kones yndigheder maskeret som thriller. En smule spændende, men hurtigt glemt.

God, solid action, som vor mor lavede den, med Paris som malerisk kulisse og Idris Elba som hårdkogt actionhelt med Richard Madden (Rob Stark fra "GOT") som hans pickpocket-sidekick. Fin popcorn-film, også kendt som "Bastille Day".

Sidste film på min Spielberg-træskoliste, som jeg havde udskudt i sytten år, fordi rygtet sagde, den var kedelig. Den var godt nok også lidt tung i optrækket, men da der først kom gang i den, var den såmænd fornøjelig nok. Dog ikke en film, jeg nogensinde gider se igen. Ud fra det, jeg havde læst, havde jeg en forestilling om, at det var en socialrealistisk sob story om en østeuropæisk immigrant, der er strandet i en lufthavn, men det viste sig til min glæde og overraskelse at være en lys og...Læs hele anmeldelsen

Veldrejet film, der desværre befinder sig på grænsen mellem heist movie og karakterstudie. De medvirkende er strålende, især Rebecca Hall og Jeremy Renner, men der er alt for mange urealistiske skudvekslinger og biljagter til at gøre det til en seriøs historie, og alt for meget snak og gråd til at gøre det til en anstændig actionfilm. Værd at se, men ikke så god, som jeg havde håbet.

Det er noget af en prøvelse at se denne serie af oscarvinderen Barry Jenkins (Moonlight), dels fordi den på allergrummeste vis skildrer, hvordan det var at være født som sort slave i 1800-tallets USA, dels fordi den er ulidelig langsom. Og så er der stilen, som er en hybrid mellem ekstrem socialrealisme og fantasy ─ nogle ville sige magisk realisme. I virkeligheden var “den underjordiske jernbane” blot et synonym for den rute, flygtede sydsatsslaver fulgte nordpå, og at den her skildres som...Læs hele anmeldelsen

Vi danskere kan være stolte af Susanne Bier, som laver smukke, velspillede film og tv-serier med høj produktionsværdi, således også her, hvor hun har samarbejdet med David E. Kelley (Ally McBeals skaber). Serien er et flot og spændende kriminaldrama serveret som kombineret domestic noir/whodunit med cliffhangers og vildspor, der sætter en i Hitchcock-stemning, så man ivrigt iler videre til næste afsnit, men slutningen skuffer fælt, synes jeg. Uden at spøjle for meget kan jeg røbe, at...Læs hele anmeldelsen

Filmatiseret teater er en såre vanskelig disciplin, især når filmens manus (som her) er skrevet af den samme mand, som forfattede teaterstykket og ikke har formået at transformere projektet til det hvide lærred. På film kan man vise følelser med nærbilleder, hvor man på en scene er henvist til tale og kropssprog, og desværre er et væld af akavede og ganske overflødige replikker og fysiske reaktioner fra teaterversionen kommet med i filmen, så stort set alt kommer til at virke overspillet....Læs hele anmeldelsen

Burton, Harris og Moore i samme film kan ikke være helt dårligt, og det er da også solid underholdning for drengerøve i alle aldre. Det er lidt sært at sidde og se en actionfilm uden 117 klip i minuttet med en flok gutter, der vel er 50 år i gennemsnit, men det funker nogenlunde.

Et Kinderæg af en film med hele tre historier i én. Kan man virkelig det? Nej, det kan man ikke, men hviden og blommen smager faktisk rigtig godt, selv om skallen er uspiselig. Jeremy Irons er som altid fremragende, og det svageste led, Bradley Cooper, er her en fupmager, der lader, som om han er god til noget, han slet ikke mestrer, så det fungerer sjovt nok. Men den yderste ramme er det rene vås, så dér ryger lige et par point.

Funktionærfamilien Höß - far, mor, fem børn - bor i en dejlig villa med tjenestefolk. Lige ved siden af fatter Hößs arbejdsplads, udryddelseslejren Auschwitz. Alt er rent of pænt hjemme. Men 50 meter derfra er far involveret i voldtægt, tortur og massemord.

The Zone of Interest er en holocaust-historie for Linkedin-generationen. Man ser ingen...Læs hele anmeldelsen

Endnu en omgang holocaust, nu med Warszawas Zoo som omdrejningspunkt. Selv om man får det polske folks og jødernes lidelseshistorie serveret i flotte farver, sidder man sært upåvirket tilbage af denne lunkne fattigmandsudgave af "Schindler's List".

Thomas Crown (Steve McQueen) er en velhavende forretningsmand, som ejer hele fire millioner dollars (som åbenbart var mange penge sidst i tresserne). Men han keder sig og har brug for spænding i sit liv. Derfor planlægger han et røveri i en lokal bank i Boston og hyrer fem mænd, som ikke kender hinanden, til at udføre planen. 

Tingene går præcis som planlagt. Crown har pengene, ingen blev fanget, og politiet er rundt på gulvet. Den perfekte forbrydelse! 

Men Crown har ikke...Læs hele anmeldelsen

Jeg har meget svært at tage stilling til denne film. Det er en kedelig og langtrukken, men overdådig flot produktion med to gode hovedroller (med nul kemi og masser af filosofisk pølsesnak).

Handlingen er enkel: Myteforsker (Tilda Swinton) finder i Istanbul en flaske med indespærret ånd (Idris Elba), der giver hende tre ønsker mod at få sin frihed, men først vil hun gerne vide lidt om ham, så han bruger det meste af filmen til at fortælle om sit liv og sine oplevelser.

...Læs hele anmeldelsen

Man må sige, at Vikander gør det en del bedre end Jolie, og at denne film klart er den foreløbig bedste. Det betyder dog ikke, at den er særlig fremragende, for det er den ikke. Manuskriptet er en tynd kop te, og når folk siger, at den lægger sig mere op ad spillene end de to lortefilm med Jolie, aner de ikke, hvad de snakker om. Ja, der er et par (meget få) ting fra den første rebootede serie fra Square Enix med her, men de to spil i den nye serie er klasser bedre end det her og hundrede...Læs hele anmeldelsen

Flot og underholdende, men totalt forvirrende i starten med dobbelt flashback og skiftende POV. Der går en times tid, før man holder op med at spekulere på, hvad hulen der foregår og bare kan nyde rutsjebaneturen.

"Happy Death Day" møder "Scream" og "Bagstiv i boblebadet", når Blumhouse og Prime sender en woke-labil teenager tilbage til de glade 80'ere i en hjemmelavet tidsmaskine for at stoppe en maskeret seriemorder. 

Det er ikke en film for voksne (jo, måske dem, der var unge i firserne), men Tiktok-generationen vil formentlig nyde filmen, der i hvert fald virker, som om den er skrevet og produceret af deres jævnaldrende. Selv om der er en del sjove inside-jokes og replikker, og det hele er...Læs hele anmeldelsen

Britisk adrenalinsus fra 2012, som tydeligvis er lavet på et skrabet budget og på trods af en del skønhedsfejl effektivt opbygger og holder spændingen, indtil den pludselig er forbi. Vi er i samme proletarmiljø som i den svagt beslægtede (og bedre) “Attack the Block” fra 2011. Et højhus, som er dømt til kondemnering, er gerningssted for et drab på en 15-årig dreng, som ingen kommer til hjælp, og nogle måneder efter beskydes de tilbageværende lejere på øverste...Læs hele anmeldelsen

På mange måder en film efter mit kringlede hoved med et plot, der er så labyrintisk, at man skal være endog meget vågen for at følge med, men når selve historens fundament ender med at fremstå som et utroværdigt postulat, er resten skønne spildte kræfter (med eftertryk på "skønne").

Marseille 1940. Krigen raser i resten af Europa, men denne del af Frankrig er stadig ikke besat af Tyskland og bliver opsamlingssted for tusindvis af flygtninge, der prøver at komme videre til USA, hvis officielle repræsentanter stadig er neutrale og forsøger ikke at træde nazisterne over tæerne ved at udstede visa til Gud og hvermand.

En lille flok idealister anført af to amerikanere, Mary Jayne Gold (Gillian Jacobs) og Varian Fry (Cory Michael Smith), forsøger at hjælpe den voksende...Læs hele anmeldelsen

Flot og effektiv actionfilm med gode spillere, men handlingstrådene er lidt for kaotiske og klicheerne lidt for fortærskede. Det vil dog være synd at sige, at man keder sig, og jeg har aldrig før set Kate Winslet som russisk mafiaboss. 

Virkelig flot lavet, men jeg har stadig hårdt brug for brugbare instruktioner til at komme uskadt ind i cyberspace og tilbage igen. Denne gang får selv programfragmenter lov til at migrere til den virkelige verden som mennesker af kød og blod. Det er ikke science fiction. Jeg vil ikke engang kalde det fantasy. Det er bare fjollet. Men okay - én stjerne for visuelt øjenguf, én for fantastisk action og én for Olivia Wildes sex appeal.

Stjernespækket og velfortalt dokudrama om teamet fra 60 Minutes, der forgæves forsøgte at bevise, at George W. Bush havde fået hjælp til at undgå militærtjeneste i Vietnam. Skuespillerne (selv den normalt ulidelige Topher Grace) er så gode, at man bærer over med manglen på dramatisk sprængstof og spilletiden på over to timer, men det er ikke en film for hvem som helst.

Jeg så Picnic at Hanging Rock for første gang som 15-årig, og fandt den meget spændende og meget mystisk. Chokerende i et par scener.

1900. Nogle piger og et par af deres lærere fra pigeskolen tager på udflugt til nogle mystisk udseende klipper. Nogle piger og en lærer forsvinder.

Er der noget overnaturligt i klipperne? Ja, det ser sådan ud.

Eller er det UFO'er? Mindre sandsynligt. Filmen er fra 1975 (hvor den slags var populært) og der tales om et mystisk lys...Læs hele anmeldelsen

Filmen lægger sig handlings- og kvalitetsmæssigt et sted mellem Indiana Jones og Tombraider-filmatiseringerne. Væsentligt dårligere end Indy og klart bedre end Lara, hvis man skal skal vurdere den filmiske underholdningsværdi. Men for fans af de Playstation-spil, historien bygger på (og jeg er blandt dem) er filmen en skuffende nedtur. Figurerne (Nathan Drake og Sully) er helt forkert castet og skildret, og det er meget, meget sjovere selv at deltage i løjerne (om end via controller) end at...Læs hele anmeldelsen

Det forløbne år må have sløjt for dansk film, hvis dette værk er det ypperste, der blev produceret. Jeg vil ikke kalde filmen decideret dårlig, men oscarværdig er den altså ikke, om end akademiet derovre har nomineret den, og tillykke med det. Jeg vil nu næsten love at æde min gamle tyskerhjelm, hvis den vinder. Det er en udviklingshistorie, der beskriver hovedpersonen sergent Rasmussens gradvise forvandling fra frådende tyskerhader til frelsende engel som følge af en række dødsfald, da de...Læs hele anmeldelsen