Bedste film på streaming lige nu

Sidste film på min Spielberg-træskoliste, som jeg havde udskudt i sytten år, fordi rygtet sagde, den var kedelig. Den var godt nok også lidt tung i optrækket, men da der først kom gang i den, var den såmænd fornøjelig nok. Dog ikke en film, jeg nogensinde gider se igen. Ud fra det, jeg havde læst, havde jeg en forestilling om, at det var en socialrealistisk sob story om en østeuropæisk immigrant, der er strandet i en lufthavn, men det viste sig til min glæde og overraskelse at være en lys og...Læs hele anmeldelsen

Veldrejet film, der desværre befinder sig på grænsen mellem heist movie og karakterstudie. De medvirkende er strålende, især Rebecca Hall og Jeremy Renner, men der er alt for mange urealistiske skudvekslinger og biljagter til at gøre det til en seriøs historie, og alt for meget snak og gråd til at gøre det til en anstændig actionfilm. Værd at se, men ikke så god, som jeg havde håbet.

Det er noget af en prøvelse at se denne serie af oscarvinderen Barry Jenkins (Moonlight), dels fordi den på allergrummeste vis skildrer, hvordan det var at være født som sort slave i 1800-tallets USA, dels fordi den er ulidelig langsom. Og så er der stilen, som er en hybrid mellem ekstrem socialrealisme og fantasy ─ nogle ville sige magisk realisme. I virkeligheden var “den underjordiske jernbane” blot et synonym for den rute, flygtede sydsatsslaver fulgte nordpå, og at den her skildres som...Læs hele anmeldelsen

Vi danskere kan være stolte af Susanne Bier, som laver smukke, velspillede film og tv-serier med høj produktionsværdi, således også her, hvor hun har samarbejdet med David E. Kelley (Ally McBeals skaber). Serien er et flot og spændende kriminaldrama serveret som kombineret domestic noir/whodunit med cliffhangers og vildspor, der sætter en i Hitchcock-stemning, så man ivrigt iler videre til næste afsnit, men slutningen skuffer fælt, synes jeg. Uden at spøjle for meget kan jeg røbe, at...Læs hele anmeldelsen

Filmatiseret teater er en såre vanskelig disciplin, især når filmens manus (som her) er skrevet af den samme mand, som forfattede teaterstykket og ikke har formået at transformere projektet til det hvide lærred. På film kan man vise følelser med nærbilleder, hvor man på en scene er henvist til tale og kropssprog, og desværre er et væld af akavede og ganske overflødige replikker og fysiske reaktioner fra teaterversionen kommet med i filmen, så stort set alt kommer til at virke overspillet....Læs hele anmeldelsen

Burton, Harris og Moore i samme film kan ikke være helt dårligt, og det er da også solid underholdning for drengerøve i alle aldre. Det er lidt sært at sidde og se en actionfilm uden 117 klip i minuttet med en flok gutter, der vel er 50 år i gennemsnit, men det funker nogenlunde.

Et Kinderæg af en film med hele tre historier i én. Kan man virkelig det? Nej, det kan man ikke, men hviden og blommen smager faktisk rigtig godt, selv om skallen er uspiselig. Jeremy Irons er som altid fremragende, og det svageste led, Bradley Cooper, er her en fupmager, der lader, som om han er god til noget, han slet ikke mestrer, så det fungerer sjovt nok. Men den yderste ramme er det rene vås, så dér ryger lige et par point.

Funktionærfamilien Höß - far, mor, fem børn - bor i en dejlig villa med tjenestefolk. Lige ved siden af fatter Hößs arbejdsplads, udryddelseslejren Auschwitz. Alt er rent of pænt hjemme. Men 50 meter derfra er far involveret i voldtægt, tortur og massemord.

The Zone of Interest er en holocaust-historie for Linkedin-generationen. Man ser ingen...Læs hele anmeldelsen

Endnu en omgang holocaust, nu med Warszawas Zoo som omdrejningspunkt. Selv om man får det polske folks og jødernes lidelseshistorie serveret i flotte farver, sidder man sært upåvirket tilbage af denne lunkne fattigmandsudgave af "Schindler's List".

Thomas Crown (Steve McQueen) er en velhavende forretningsmand, som ejer hele fire millioner dollars (som åbenbart var mange penge sidst i tresserne). Men han keder sig og har brug for spænding i sit liv. Derfor planlægger han et røveri i en lokal bank i Boston og hyrer fem mænd, som ikke kender hinanden, til at udføre planen. 

Tingene går præcis som planlagt. Crown har pengene, ingen blev fanget, og politiet er rundt på gulvet. Den perfekte forbrydelse! 

Men Crown har ikke...Læs hele anmeldelsen

Jeg har meget svært at tage stilling til denne film. Det er en kedelig og langtrukken, men overdådig flot produktion med to gode hovedroller (med nul kemi og masser af filosofisk pølsesnak).

Handlingen er enkel: Myteforsker (Tilda Swinton) finder i Istanbul en flaske med indespærret ånd (Idris Elba), der giver hende tre ønsker mod at få sin frihed, men først vil hun gerne vide lidt om ham, så han bruger det meste af filmen til at fortælle om sit liv og sine oplevelser.

...Læs hele anmeldelsen

Man må sige, at Vikander gør det en del bedre end Jolie, og at denne film klart er den foreløbig bedste. Det betyder dog ikke, at den er særlig fremragende, for det er den ikke. Manuskriptet er en tynd kop te, og når folk siger, at den lægger sig mere op ad spillene end de to lortefilm med Jolie, aner de ikke, hvad de snakker om. Ja, der er et par (meget få) ting fra den første rebootede serie fra Square Enix med her, men de to spil i den nye serie er klasser bedre end det her og hundrede...Læs hele anmeldelsen

Flot og underholdende, men totalt forvirrende i starten med dobbelt flashback og skiftende POV. Der går en times tid, før man holder op med at spekulere på, hvad hulen der foregår og bare kan nyde rutsjebaneturen.

"Happy Death Day" møder "Scream" og "Bagstiv i boblebadet", når Blumhouse og Prime sender en woke-labil teenager tilbage til de glade 80'ere i en hjemmelavet tidsmaskine for at stoppe en maskeret seriemorder. 

Det er ikke en film for voksne (jo, måske dem, der var unge i firserne), men Tiktok-generationen vil formentlig nyde filmen, der i hvert fald virker, som om den er skrevet og produceret af deres jævnaldrende. Selv om der er en del sjove inside-jokes og replikker, og det hele er...Læs hele anmeldelsen

Britisk adrenalinsus fra 2012, som tydeligvis er lavet på et skrabet budget og på trods af en del skønhedsfejl effektivt opbygger og holder spændingen, indtil den pludselig er forbi. Vi er i samme proletarmiljø som i den svagt beslægtede (og bedre) “Attack the Block” fra 2011. Et højhus, som er dømt til kondemnering, er gerningssted for et drab på en 15-årig dreng, som ingen kommer til hjælp, og nogle måneder efter beskydes de tilbageværende lejere på øverste...Læs hele anmeldelsen

På mange måder en film efter mit kringlede hoved med et plot, der er så labyrintisk, at man skal være endog meget vågen for at følge med, men når selve historens fundament ender med at fremstå som et utroværdigt postulat, er resten skønne spildte kræfter (med eftertryk på "skønne").

Marseille 1940. Krigen raser i resten af Europa, men denne del af Frankrig er stadig ikke besat af Tyskland og bliver opsamlingssted for tusindvis af flygtninge, der prøver at komme videre til USA, hvis officielle repræsentanter stadig er neutrale og forsøger ikke at træde nazisterne over tæerne ved at udstede visa til Gud og hvermand.

En lille flok idealister anført af to amerikanere, Mary Jayne Gold (Gillian Jacobs) og Varian Fry (Cory Michael Smith), forsøger at hjælpe den voksende...Læs hele anmeldelsen

Flot og effektiv actionfilm med gode spillere, men handlingstrådene er lidt for kaotiske og klicheerne lidt for fortærskede. Det vil dog være synd at sige, at man keder sig, og jeg har aldrig før set Kate Winslet som russisk mafiaboss. 

Virkelig flot lavet, men jeg har stadig hårdt brug for brugbare instruktioner til at komme uskadt ind i cyberspace og tilbage igen. Denne gang får selv programfragmenter lov til at migrere til den virkelige verden som mennesker af kød og blod. Det er ikke science fiction. Jeg vil ikke engang kalde det fantasy. Det er bare fjollet. Men okay - én stjerne for visuelt øjenguf, én for fantastisk action og én for Olivia Wildes sex appeal.

Stjernespækket og velfortalt dokudrama om teamet fra 60 Minutes, der forgæves forsøgte at bevise, at George W. Bush havde fået hjælp til at undgå militærtjeneste i Vietnam. Skuespillerne (selv den normalt ulidelige Topher Grace) er så gode, at man bærer over med manglen på dramatisk sprængstof og spilletiden på over to timer, men det er ikke en film for hvem som helst.

Jeg så Picnic at Hanging Rock for første gang som 15-årig, og fandt den meget spændende og meget mystisk. Chokerende i et par scener.

1900. Nogle piger og et par af deres lærere fra pigeskolen tager på udflugt til nogle mystisk udseende klipper. Nogle piger og en lærer forsvinder.

Er der noget overnaturligt i klipperne? Ja, det ser sådan ud.

Eller er det UFO'er? Mindre sandsynligt. Filmen er fra 1975 (hvor den slags var populært) og der tales om et mystisk lys...Læs hele anmeldelsen

Filmen lægger sig handlings- og kvalitetsmæssigt et sted mellem Indiana Jones og Tombraider-filmatiseringerne. Væsentligt dårligere end Indy og klart bedre end Lara, hvis man skal skal vurdere den filmiske underholdningsværdi. Men for fans af de Playstation-spil, historien bygger på (og jeg er blandt dem) er filmen en skuffende nedtur. Figurerne (Nathan Drake og Sully) er helt forkert castet og skildret, og det er meget, meget sjovere selv at deltage i løjerne (om end via controller) end at...Læs hele anmeldelsen

Det forløbne år må have sløjt for dansk film, hvis dette værk er det ypperste, der blev produceret. Jeg vil ikke kalde filmen decideret dårlig, men oscarværdig er den altså ikke, om end akademiet derovre har nomineret den, og tillykke med det. Jeg vil nu næsten love at æde min gamle tyskerhjelm, hvis den vinder. Det er en udviklingshistorie, der beskriver hovedpersonen sergent Rasmussens gradvise forvandling fra frådende tyskerhader til frelsende engel som følge af en række dødsfald, da de...Læs hele anmeldelsen

Det mest interessante ved Steven Soderberghs seneste film er, at den er optaget med et Iphone-kamera (af ham selv – og i øvrigt også klippet af ham selv). Strengt taget kan hvem som helst i dag lave spillefilm, ligesom enhver i århundreder har kunnet skrive romaner, hvis de blot har skrivetøj, en kunst som dog kun de færreste mestrer. Men nu er der i hvert fald ikke længere nogen tekniske hindringer for at springe ud som filmskaber. Filmens budget (1,2 millioner dollars) var rekordlavt efter...Læs hele anmeldelsen

Oliver Hirschbiegl, som imponerede verden med Der Untergang og derefter tabte sin hollywoodkarriere på gulvet med The Invasion og Diana, er vendt tilbage til sit hjemland og modersmål med en film om manden, der næsten dræbte Hitler i 1938. Spredte flashbacks fortalt med nydelige billeder giver et interessant indblik i, hvordan det var at leve på bøhlandet i Det Tredje Rige, men vi kommer ikke rigtig ind under huden på den gådefulde hovedperson og hans motiver til at udføre det attentat, der...Læs hele anmeldelsen

Amerikansk remake af britisk serie, der efter sigende er meget bedre, men ikke til at opdrive. Historien er uhyggeligt aktuel, da den handler om en pandemi (som tilsyneladende er forudsagt af en tegneserie, der er lavet af en patient på et nedbrændt sindssygehospital). Tegneserien fylder rigtig meget, men er i virkeligheden blot en mcguffin, der driver den ret enkle handling. Dog er temaet naturligvis gefundenes Fressen for det segment af nørder, der er en anelse længere ude i hampen end...Læs hele anmeldelsen

Luc Bessons filmudgave af Mézières' univers rammer plet, hvad kulisser og aliens angår. Problemet er, at alfahannen Valerian er blevet afløst af en konfirmand af samme navn, og at Laureline har fået brintet sit røde hår. Det sidste er ikke så slemt som det første, og Cara Delevingne gør det faktisk godt som hårdtslående rumelverpige, men drengerøven Dane DeHaan formår på ingen måde at formidle sin postulerede rolle som erfaren kvindebedårer, og det giver historien et kikset skær af...Læs hele anmeldelsen

Jeg frygtede det værste efter at have læst anmeldelserne, men så slem er den altså heller ikke. Det er Anders Thomas Jensen, der har skrevet manuskriptet, og hvis jeg skulle tvinges til at se "Hævnen" eller den her igen, ville valget helt klart falde paa "Ved Verdens Ende", som bestemt ikke er noget mesterværk og indeholder fuldstændig idiotiske elementer, jeg ville have redigeret væk allerede på kladdestadiet, men kedelig kan man sgu ikke kalde den. Og Birgitte Hjort Sørensen kan til enhver...Læs hele anmeldelsen

Cinerama var et af flere biograflærredformater, som blev skabt i tresserne for at lokke folk væk fra tv-skærmene. 'Vi vandt vesten' var den første cinerama-spillefilm, og alle sejl var sat til med et hav af hollywoodstjerner (John Wayne, James Stewart, Henry Fonda, Gregory Peck, Debbie Reynolds, Richard Widmark og mange, mange andre), hele tre instruktører (John Ford, Henry Hathaway, George Marshall) og Spencer Tracy som fortæller

...Læs hele anmeldelsen

Bad Santa møder Home Alone i et voldsorgie af bibelske dimensioner.

Julemanden er ved at dele gaver ud hjemme hos USA’s rigeste familie, da palæet angribes af en flok forbrydere, som vil stjæle en formue, som angiveligt er gemt i en boks i kælderen, og Santa Claus bliver nødt til at træde i karakter bevæbnet med en mukkert.

Det hele er fis og ballade og skal bestemt ikke tages alvorligt, men alt er set før, og grundideen (en voldsparat Julemand) holder ikke ret længe, før man...Læs hele anmeldelsen

Gordon Gekko, der nu er ude af fængslet, men stadig i unåde blandt sine gamle kumpaner, arbejder for sin kommende svigersøn, en idealistisk børsmægler, da han ser en mulighed for at fælde en fjende på Wall Street og genopbygge sit imperium.

Glimrende lavet, men i sidste ende ikke særlig interessant. Godt skuespil af Douglas og Carey Mulligan redder dog filmen.

Jeg synes, "Wandavision" er en flot, sjov, spændende, innnovativ og velspillet serie, men det gælder generelt for min personlige smag, at når man bruger magi som forklaring på tingene, springer man over, hvor gærdet er lavest. Sagt på en anden måde: Fantasy er okay, og science fiction er okay, men blandingsprodukter bør absolut undgås. Det sker dog hele tiden i både Marvels og DC's superhelteuniverser, hvor selv guder optræder, og det er og bliver noget rod. Magi er snyd. Punktum. Og det er...Læs hele anmeldelsen

Jeg kunne rigtig godt lide de to første film i den rebootede serie, men den her fandt jeg langtrukken og kedelig, måske fordi der efterhånden kun er aber med, og hvem gider se Animal Planet i 140 minutter? Bevares, Woody Harrelson er med, og han gør det endnu en gang rigtig godt som dumt (menneske)svin, men altså … aberne overtager Jorden, og hvad så? Det er jo ikke første gang, det er sket, vel? Der er et rumskib et eller andet sted derude med Charlton Hestons efterfølger ved roret, og det...Læs hele anmeldelsen

Neil (Cillian Murphy) har to problemer. For det første går det så dårligt for hans videoudlejningsfirma, der specialiserer sig i klassikere og B-film, at han kun kan holde den synkende skude flydende ved hjælp af en håndfuld loyale medlemmer. For det andet dropper han enhver ny kæreste på stedet, hvis de ikke deler hans entusiasme for noirfilm. Men så kommer en femme fatale fra helvede, den overgearede Violet (Lucy Liu) ind i hans lille butik og kaster hans velordnede liv ud i totalt kaos....Læs hele anmeldelsen

Genrekamæleonen Robert  Zemeckis har eksperimenteret en del med at blande animation og live action. Vi har foreløbig fået “Polar Express”, “Beowulf” og “A Christmas Carol” fra hans hånd, men ikke alle er lige begejstrede for denne raptus, som han nu fortsætter med “Welcome to Marwen”. Filmen bygger på en virkelig person, Mark Hogancamp, og den minilandsby, han har lavet som en slags traumeterapi for at komme over eftervirkningerne af et groft voldeligt overfald. Hogancamp spilles af Steve...Læs hele anmeldelsen

Efter åbningen med Wild Bills begravelse glider filmen over i en serie af hårdtslående flashbacks. Den første halve time er en kunstfærdig kavalkade af skuddueller, hvor Bill dræber løs til højre og venstre med sine to åbenbart magiske revolvere, der kan affyre mindst tyve skud ad gangen. Som regel er ofrene folk, der har fornærmet ham på en eller anden måde, eller i det mindste er kommet til at røre ved hans hat. 

Jeff Bridges er perfekt som Wild Bill Hickok, en drikfældig bondeknold...Læs hele anmeldelsen

Jeg er blevet fan af den karismatiske Jessie Buckley efter at have set hende i 'Fingernails', 'Wicked Little Letters' og 'The Lost Daughter'. Hun blev helt fortjent oscarnonineret for sidstnævnte, men jeg brød mig ikke om filmen på grund af dens usammenhængende historie, og det samme er tilfældet her. Buckley spiller røven ud af bukserne, men manuskriptet stritter i alle retninger.

Skotske Rose-Lynn Harlan (Buckley) er en yderst usympatisk kvinde. Hun fik to børn, før hun var 18, og...Læs hele anmeldelsen

Pænt animeret, men uoriginal og dårligt fortalt fattigmandsudgave af Aladdin, som er henlagt til nutidens Kina. En knægt får fat i en magisk tepotte, der ikke indeholder en lampeånd, men en tepottedrage, som kan opfylde tre ønsker, og så kan han komme i kontakt med sin barndoms legekammerat, som han vel ellers bare kunne have sendt en mail. Men kineserne har det med at lægge store hindringer i vejen for sig selv for at undgå at tabe ansigt, og det er måske lidt svært for os vesterlændinge at...Læs hele anmeldelsen

Historien om, hvordan Klimts mesterværk, som blev stjålet af nazisterne, kom tilbage til ejeren. Kedeligt juridisk stof uden de store dramatiske højdepunkter, men en god cast anført af Mirren bærer historien igennem.

Hvis man gerne vil se X-Men kronologisk, må det her være 1'eren, som giver ikke bare giver os Wolverines oprindelseshistorie, men også skildrer baggrunden for Sabretooth, Deadpool, Emma Frost. The Blob, Gambit, Cyclops med flere. Selv professor Xavier har en kort gæsteoptræden (med fungerende ben). 

Richard Curtis er manden, der gav os manuskripter til “Fire bryllupper og en begravelse”, “Love, Actually” og andre fine film, og her har vi en rigtig god idé, som desværre tabes på gulvet og ender i en gang planløst fjolleri, som selv en instruktør som Danny Boyle desværre ikke formår at rette op på.

Efter en trafikulykke vågner musikeren Jack Malik op i en verden, hvor The Beatles aldrig har eksisteret. Han er tilsyneladende den eneste, der kan huske deres sange, og han beslutter at...Læs hele anmeldelsen

Udmærket udført film (med en glimrende Jessica Chastain i hovedrollen), som jeg ligesom "United 93" har meget svært ved at forholde mig til sandhedsværdien af. Lad os nøjes med at sige, at alt, hvad kommer fra Hollywood, ifølge sagens natur er fiktion. Men oscarværdig? Dæleme nej.

Amerikansk propaganda nydeligt iscenesat af danskeren Nicolai Fuglsig. Hemsworth og Shannon gør deres bedste, men får ikke plads til at agere andet end legetøjssoldater. Se Idi i smotri, hvis du stadig synes, krig er god og spændende underholdning.

Michael Bays Netflix-actionfilm kunne have været uendelig meget bedre, hvis klipperen ikke havde taget epo. Produktionsværdien er høj, spillerne er i hopla, og det hele starter i det underskønne Firenze med en vildt imponerende biljagt, som desværre skæmmes af en hæsblæsende musikvideoredigereng med maskingeværsalver af ultrakorte klip, og sådan bliver det ved i to timer. Se “Room With a View” i stedet eller snif et par baner først.

Alle børn ved, at Julemanden bor på Grønland. Jeg har selv som barn siddet og besvaret breve fra engelske og amerikanske børn til Santa Claus, Greenland, på min skole, så det er ganske vist. Ikke desto mindre prøver finnerne at bilde verden ind, at Julemanden bor i Finland, og denne film om Julemandens oprindelse er med til at udbrede vrangforestillingen. Det er en fjollet, men velproduceret gang hjernevask med gode skuespillere, men scenografien (især nisselandsbyen) lader en del tilbage at...Læs hele anmeldelsen

Det er svært at finde ud af, hvem denne film egentlig er lavet til, for den er for voksen til uskyldige poder og for unuanceret for et modent publikum. Den rette målgruppe er vel børn og unge, hvis forældre ligger for døden, og dem er der jo heldigvis ikke så mange af. Det er en flot og velproduceret produktion, som lugter fælt af spekulation og i hvert fald ikke rørte mig og vil virke ubehageligt anmassende på de små. Og så er den alt, alt for lang. Men fint, lad os da endelig fylde ungerne...Læs hele anmeldelsen

Jeg har set de fleste Grisham-filmatiseringer, og på trods af en fremragende cast er den her nok den værste. Hovedpersonen er sydstatsadvokaten Jake Brigance (spillet af en ung og meget selvsmagende Matthew McConaughey), som skal forsvare den sorte arbejdsmand Carl Hailey (Samuel L. Jackson), som har myrdet to hvide fyre, efter at de voldtog hans tiårige datter.

Lavet som pensionistlystspil (TV 2 Charlies seere og lignende gamle hønisser er målgruppen), men kunne have været meget mere farlig og interessant, hvis man havde gjort de to hovedpersoner bare en smule mere hadske og bitre. Spild af tid, men Nolte er næsten spildet værd.

Serie, der efter et rigtig godt pilotafsnit langsomt fiser ud som en våd og slatten lynkineser. En FBI-agent har været forsvundet i seks år og er formodet død, da hun pludselig dukker op igen og skaber ravage i familien, hvor hendes mand i mellemtiden har giftet sig med en ny kone. Spørgsmålet er, hvem der har holdt hende fanget i seks år og hvorfor. Det tager ti meget lange afsnit at nå frem til svaret på det spørgsmål. Manuskriptet er utilgivelig rodet, og den klichéfyldte historie kunne...Læs hele anmeldelsen

På trods af (stemme)medvirken fra hele det overlevende Monty Python-team samt afdøde Robin Williams er denne remake af "The Man Who Could Work Miracles" beklageligvis en ret umorsom affære. H.G. Wells roterer i sin grav.

Den aldrende Antonio Banderas har ligesom Nicolas Cage forladt stjernehimlen og optræder nu som actionhelt i diverse B-film – således også her, hvor han spiller eks-advokat på jagt efter sin kone og datters morder med det dybt originale twist, at har har aflagt tavshedsløfte og nægter at sige et ord, før hans mission er fuldført. Så slipper vi andre også for at høre den klæge spanske accent, det aldrig er lykkedes ham at slippe af med. Filmen er nydeligt fotograferet, men historien er...Læs hele anmeldelsen

Historien bygger på en kendt sag fra Europa, hvor en russisk mand dræbte en dansk flyveleder i schweizisk tjeneste, fordi han mente, han var skyld i hans families død ved et sammenstød i luften over Bodensøen. En gennemlæsning af de amerikanske anmeldelser på Rotten Tomatoes viser, at ingen derovre kender til den oprindelige historie, som i filmen er omplantet til USA. Drabsmanden er dog stadig russer (immigrant) og spilles af Arnold, som altså her tager springet til karakterskuespiller. Det...Læs hele anmeldelsen

Jeg bliver tit svimmel og søsyg af Michael Bays musikvideoklippede actionfilm, og dette er bestemt ikke nogen undtagelse. Jeg ved, den bygger på en rost dansk film, som jeg ikke har set, men jeg ved ikke, hvad rosen går på. Det kan næppe være plottet, som (her) er, at to brødre efter et mislykket bankrøveri i L.A. kaprer en ambulance og forsøger at slippe fra politiet, og … ja, det er sådan set det hele. Naturligvis mislykkes det og ender (her) i en uspiselig gang følelsesporno, og det...Læs hele anmeldelsen

Personlig har jeg lige så svært ved at føle sympati for en snigskytte, der på sikker afstand har dræbt 160 mennesker i en ulovlig krig, som jeg har det med Eastwoods kvalmende nationalisme. Og da der derudover absolut ikke er noget filmisk epokegørende ved dette værk, kan jeg kun undre mig over, at det overhovedet kom med i oscarkapløbet.

Den må være skrevet på kokain. Usammenhængende, grandios, plaprende, prædikende.

Fotograferet flot, men for flot og colorgraded helt til duotoner i visse scener. Masser af energi, intrige og kendte/gode skuespillere i sminke.

Christian Bale kører alle sine (for mig tiltalende) manerer af i en uendelig løkke og Margot Robbie ser helt og aldeles fantastisk ud i dristige (art deco) kjoler.

Filmen er nu ikke værd at se.

Gense hellere...Læs hele anmeldelsen

Tredje og forhåbentlig sidste del af “Fallen”-serien med Gerard Butler som Secret Service-agenten Mike Banning og Morgan Freeman som præsident Trumbull. Freeman ligger dog i koma det meste af tiden, mens Banning jagtes af FBI, fordi de tror, det droneangreb der tog livet af hele SS-korpset (undtagen I-ved-hvem), var orkestreret af I-ved-hvem. Både over- og underskurkens identiteter er uendelig nemme at gætte, og naturligvis ender det hele med, at de gode vinder. Handlingen er en parade af...Læs hele anmeldelsen

"Nej, mit barn. Der er kun to sæsoner af Anne fra Grønnebakken. To sæsoner, der følger bøgerne. To sæsoner, der er værd at se."

Her er tager de figurerne fra Anne fra Grønnebakken, og kaster dem ind i et tilfældigt, trivielt og velkendt "De unge elskende adskilt af den grumme krig"-drama. Skud, drab, tilfangetagelser, trekantsdrama, genforeninger.

Det er ikke super-dårligt, men...Læs hele anmeldelsen

Jeg havde set frem til denne film, men er skuffet over, at den (ligesom "Operation: Daybreak" fra 1975) undlader at fortælle os noget som helst om Himmlers højre hånd, Reinhard Heydrich, ud over et par skilte i starten af filmen. Manuskriptforfatteren har åbenbart aldrig hørt det gode slogan "Show, don't tell". I stedet for at sætte fjenden i perspektiv skildrer han modstandsfolkenes forberedelser til attentatet og den uundgåelige nedslagtning af dem bagefter. Vi hører kun om...Læs hele anmeldelsen

På trods af, at denne gyser er produceret af Guillermo del Toro og har gode spillere som Keri Russell og Jesse Plemons i hovedrollerne, er effekterne så dårlige og historien så forvrøvlet, at det er umuligt at tage skidtet alvorligt. Vi er i Oregon, og det alt andet end uhyggelige uhyre, som nærmest ligner et af Julemandens rensdyr, er en såkaldt wendigo fra den lokale mytologi. Til instruktøren Scott Coopers ros skal dog siges, at det lykkes ham at skabe en god paranoid stemning, lige...Læs hele anmeldelsen

Science fiction-udgaven af "Groundhog Day" er allerede lavet, og der skal en hel del mere til for at overgå "Edge of Tomorrow". Men folk, der spiller computerspil og er vant til at blive slået ihjel for at komme et lille stykke videre, vil muligvis sætte pris på dette lille timeloop-kammerspil. Og Rachael Taylor er som altid en fryd for øjet.

Nogle venner har spurgt mig, hvorfor jeg hader denne film så meget. Okay, efter at have sovet på det giver jeg den en stjerne mere. Den er trods alt langt bedre end Axels egen "Prinsen af Jylland", som er en af de værste film, der nogensinde er lavet. Den er også bedre end Dreyers "Ordet", von Triers "Dancer in the Dark" og Vinterbergs "Festen" - tre andre groft overvurderede danske film på min hadeliste. Jeg kan bare ikke lide "kunst"- og dogmefilm.

Den succesfulde midaldrende erhvervskvinde Romy Mathis (Nicole Kidman) har på overfladen et perfekt forhold til ægtemanden Jacob (Antonio Banderas), men er utilfreds med sit sexliv og indleder en hemmelig og intens affære med Samuel (Harris Dickinson), en ung praktikant i hendes firma. Deres seksuelle excesser bliver stadig mere grænseoverskridende, og Samuel presser ubønhørligt hendes personlige grænser.

Filmen forsøger at udforske komplekse temaer som overgangsalder, begær og...Læs hele anmeldelsen

Da crooneren Tommy (Tony Martin) arver sin fars stormagasin, håber han at kunne sælge det og åbne et musikkonservatorium for mindrebemidlede drenge. Den lyssky butikschef Grover (Douglass Dumbrille) har begået underslæb, så han forsøger at få Tommy dræbt, før handelen kan finde sted og føre til afsløring af Grovers ulovligheder. Tommys tante Martha (Margaret Dumont) hyrer privatdetektiven Wolf J. Flywheel (Groucho Marx) som Tommys bodyguard, og sammen med Flywheels assistent Wacky (Harpo...Læs hele anmeldelsen

Jeg ville egentlig have givet den 3, men Jesse Eisenberg er så røvirriterende dårlig som Lex Luthor, at det trækker 1 ned, men så skal den lige have en ½ ekstra for Gal Gadot som Wonder Woman, selv om Wonder Woman er en håbløs figur.

Ja, det er en popcornfilm og leverer som sådan varen med et hav af forventelige plothuller, som man ser gennem fingre med, fordi det hele er så dybt åndssvagt i forvejen.

Et ægtepar mister en nyfødt søn, og manden mistænker konen for at have dræbt barnet, men sandheden viser sig at være en ganske anden, der fører tilbage til en tidligere forbrydelse. Smukke billeder og en ret enkel historie, der kommer til at virke kringlet og forvirrende på grund af falske spor. Parret spilles af Claes Bang og Olga Kurylenko, begge ganske glimrende, og Brian Cox (som kvindens far) er jo også altid god. Men filmen er langtrukken, og historien fænger aldrig, som den burde. Pæn...Læs hele anmeldelsen

Langtrukken, middelmådig spionthriller. Spild af tid og gode kræfter.

Begynder godt, fortsætter godt og ender i kvalmende religiøst pladder. Ærgerligt. Men se den til og med væddeløbet og sluk så for de sidste ti minutter.

Gode spillere og høj produktionsværdi forhindrer ikke filmen i at være en parade af gamle, trætte klicheer. Udmærket, men inderlig ligegyldig underholdning med i hvert fald ét plothul, der skriger til himlen.

Produceret, skrevet og instrueret af samme mand, hvilket kan ende både godt og skidt. Her lander den et sted midt imellem. En gamer opdager pludselig, at det first person action adventure, han er i gang med, foregår i virkeligheden, og at han styrer en virkelig person med en chip i nakken. Ideen er original og nogenlunde habilt udført af ukendte, men udmærkede spillere, men manuskriptet burde have haft en redaktør, og der er ingen tvivl om, at der produktionsmæssigt er slået et langt større...Læs hele anmeldelsen

Jeg er dødtræt af universer, der bygger på ikke-eksisterende himmelnisser. Det gælder Wonder Woman, Moon Knight og nu Black Adam, som stammer fra en opdigtet religion (aren’t they all?) opfundet til Shazam-universet tilbage i tegneseriens barndom. I den oprindelige comic (og også her) er manden en grum skurk, der med stor fornøjelse slår mennesker ihjel, så undlad venligst at kalde ham superhelt. Gid genren ville glemme alt om guder og magiske kræfter (det er SNYD!) og give os nogle flere...Læs hele anmeldelsen

Som altid hos Marvel sidder castingen i skabet. Jeg var glad for at se Ray Winstone komme til ære og værdighed igen som hovedskurk, og det er en sand fornøjelse at overvære Scarlett Johansson og Florence Pugh i skøn skallesmækker-samdrægtighed og kropsnære outfits. Det er helt klart de to divaer, der bærer filmen i dens bedste sekvenser, selv om Rachel Weisz også er god som pigernes surrogatmor, og David Harbour gør sit bedste for at klovne sig igennem den umulige rolle som Captain Americas...Læs hele anmeldelsen

Filmen er gjort lidt dum. Så målgruppen kan forstå den. Nok også fordi den er lavet af  Spike Lee.

Den er også revisionistisk. En af hovedrolleindehaverne gøres jødisk - fordi Oscar-lyst, finansiering gætter jeg.

Den er meget kluntet prædikende - Fordi Spike Lee.

Men det er en sød,...Læs hele anmeldelsen

Mike Cahill, som lavede mesterværket “I Origins”, er igen ude i tusmørkelandet med denne mystiske historie, som handler om … hvad? Er det science fiction a la "The Matrix" eller en skildring af en stofmisbrugers indre verden? Lever hovedpersonen i en computersimulation, eller er han bare vind og skæv? Man får et par fingerpeg, der tyder på det første, og et par, der tyder på det sidste. Måske begge dele?

Owen Wilson har efter en hård skilsmisse svært ved...Læs hele anmeldelsen

Det er meget svært at se meningen med denne biopic om en debil idiot, der har englandsrekord i voldelig adfærd. Vi får ikke rigtig nogen forklaring på, hvorfor han opfører sig, som han gør, men Tom Hardy spiller ham ganske overbevisende. Det ville dog have været rart, hvis Refn havde haft en eller anden idé med filmen.

Tiden er løbet hårdt og hurtigt fra denne teatralske filmatisering, som er patetisk i enhver af ordets betydninger. Handlingen koncentrerer sig om det berømte trekantsdrama mellem Arthur, Guinevere og Lancelot, og Merlin er kun med i flashbacks. Morgan Le Fay, Galahad og Parsifal er der slet ikke, og det er i øvrigt ganske uforståeligt, at teamet bag "My Fair Lady" og "Gigi" har kunnet lave en musical, der er så blottet for ørehængere. De må have haft en virkelig dårlig dag. Vi kan trøste os...Læs hele anmeldelsen

Et umage par skal gå en rute sammen. Gammelt nag og ny forståelse/kærlighed skal dukke op.

Der er prægnante pauser, dybe tvetydige replikker, close-ups af skuespillere i vildrede. Men den er ikke særlig godt skrevet eller instrueret. Den hakker afsted.

Lars Brygmans far er en tumpet karikatur (ikke rigtig morsom, ikke rigtig led) og datteren er heller ikke for god.

Bo Tao skyder den til 66% i mål og spøjler løs i...Læs hele anmeldelsen

Knap så røvkedelig som "Age of Ultron", men den får alligevel ½ point mindre, fordi der stadig er for mange kokke om maden -- blandt andre Red Witch og Vision, som begge er inderligt overflødige. Ud med dem! Og så er der alt for meget snak, snak, snak! Superhelte skal ikke filosofere og konversere, men slå på tæven! Det sker også, men der kunne sagtens klippes ½ time ud af dette samlebåndsprodukt, der ikke tilfører genren noget som helst nyt. Et lyspunkt er dog den nye Spider-Man, som gør en...Læs hele anmeldelsen

Hvad foregår der? Man slår ikoniske superhelte ihjel for at give plads til … det her? Det giver ingen mening. Historien er ligegyldig, figuren er ligegyldig, det hele er ligegyldigt, og Captain Marvel når ikke Iron Man til sokkeholderne. Det eneste tilnærmelsesvis interessante ved denne film er beretningen om, hvordan Nick Fury mistede sit ene øje.

Daniel Craig er ikke James Bond, Mads Mikkelsen er ikke Le Chiffre, og Eva Green er ikke Vesper Lynd. Tredje og gyseligste udgave af Flemings udødelige historie.

Bortset fra det er filmen nogenlunde godt skruet sammen. Men det ødelagde alt for mig.

En gruppe romerske soldater kæmper for livet bag fjendens linjer, da deres legion bliver splittet af et guerillaangreb i det nordlige Britannien.

Vi får spektakulære kampscener og masser af blod, men intet kan desværre redde den slappe og klichéfyldte historie.

Brian Cox er en af vor tids største skuespillere. Han var bedre som Hannibal Lecter end Hopkins og den mest overbevisende Göring, jeg endnu har set. Nu går han i Albert Finneys og Brendan Gleesons fodspor som Winston Churchill, og det gør han naturligvis til UG i en smukt fotograferet historie om premierministerens sjælekvaler i forbindelse med D-dag, hvor han skal sende 250.000 unge mænd ud i en yderst farlig mission, der kommer til at koste en stor del af dem livet. Problemet er bare, at...Læs hele anmeldelsen

Tanken om at underholde børn med en historie om en dreng, der besøger dødsriget og møder sine hedenfarne slægtninge som afpillede skeletter, virker lidt bizar på mig. Filmen er længe om at komme i gang og letter ikke rigtig fra startbanen. Flot, som Pixarfilm jo altid er, men langtrukken og kedelig. Bestemt ikke Lasseters finest hour.

For at beskytte sin svoger mod en narkobaron tager en tidligere smugler til Panama for at stjæle millioner af dollars i falske sedler.

Godt castet actionfilm. Foster og Ribisi er dejligt creepy. Ganske underholdende, ganske urealistisk, ganske umoralsk og ganske let at glemme.

Lige så begejstret som jeg var for instruktøren Joe Carnahan og skuespilleren Frank Grillos forrige samarbejde, “Boss Level”, lige så skuffet blev jeg over denne ellers ganske velproducerede actionfilm, der hovedsagelig foregår i arresten på en politistation, hvor to mænd, der meget gerne vil slå hinanden ihjel (Frank Grillo og Gerard Butler), er spærret inde i hver sin celle. Der er megen snak i starten, og actionscenerne lader vente på sig, men der begynder at...Læs hele anmeldelsen

Forfatteren/instruktøren, som givetvis har set “Final Destination”, har her lavet en velproduceret gang gys med så megen distance, at det næppe kan få andre end børnehavebørn til at skide i bukserne. Okay popcorn-underholdning med den kønne Elizabeth Lail fra “You” i hovedrollen som nybagt og naiv sygeplejerske, der downloader en app, som fortæller en, hvornår man skal dø.

Tiden har ikke været nænsom ved dette ellers lovpriste noir-melodrama instrueret af Robert Siodmak med den tidstypiske danske titel “Døden giver ikke rabat” og Burt Lancaster i en af sine første store roller. Ikke fordi Lancaster på nogen måde spiller dårligt, men historien er kluntet fortalt, og personudviklingen mangelfuld. Den obligatoriske svigefulde kvinde spilles (ikke særlig overbevisende) af Yvonne De Carlo, og der spildes megen tid på ligegyldig snak, før man omsider når frem til...Læs hele anmeldelsen

Historien, der efter sigende var en af forfatterens egne favoritter, er klassisk Christie uden Poirot og Marple. Vi er tilbage i 1957, og tidsbilledet er flot genskabt, men plottet er ikke specielt overraskende, og skuespillerne virker sært uoplagte. Selv om det hele er meget pænt og nydeligt, mangler der noget schwung.

Historien er fortænkt, trukket i ulideligt langdrag og lugter langt væk af filmatiseret roman. En perlerække af gode skuespillere forsøger forgæves at redde dødssejleren, men det lykkes desværre ikke.

Del 2 er (logisk nok) mere af det samme, men rummer absolut ingen overraskelser, da vi på forhånd har regnet ud, at vi skal have serveret de besættelsesklicheer, der ikke nåede at komme med i etteren. Vi får stadig ingen af de storladne totalshots, som jeg efterlyste i min anmeldelse dengang.

Det eneste, vi ser til krigen, er tableauer med filmens personer og et par tyske soldater og officerer, men det meste foregår inden døre, og bygningerne er altid...Læs hele anmeldelsen

Historien  om den universitetsstuderende Jason Moss og genstanden for hans besættelse, seriemorderen John Wayne Gacy.

Filmen, der hverken er dokudrama eller thriller, sætter sig ubekvemt mellem to stole. Forsythe, som altid har haft en forkærlighed for psykopatroller, leverer desværre ikke sin bedste præstation i skildringen af monsteret fra Chicago. Se tv-filmen med Brian Dennehy i stedet.

Houdini udlover en belønning til den, der kan fortælle ham, hvad hans mors sidste ord var, og fupmagersken Mary McGarvie sætter sig for at snøre udbryderkongen. Lyder lovende, men historien er simpelthen for tynd til at fylde filmen ud, så det hele kommer til at hænge på kemien mellem Pearce og Zeta-Jones, og den er stort set fraværende. Gode præstationer af alle, inklusive Timothy Spall og Saoirse Ronan, men det er skønne spildte kræfter.

Jeg var glad for den første film, der er en rigtig god fattigmandsudgave af 'Heat', men toeren her er en sløv oplevelse. Der går en time, før der begynder at ske noget, og kuppet (diamanter) er ikke særlig spændende. Det bedste er en vild biljagt hen mod slutningen, som dog ender med en usandsynlig feberredning.

Dertil kommer, at man skal have set den første film for at forstå, hvad en del af plottet går ud på.

Alt for lang,...Læs hele anmeldelsen

Det hele går enormt langsomt, især i sidste halvdel, hvor der bruges uendelig tid på stilstand og for meget musik. Kameraet dvæler ved ansigter i lige vinkler. Droner filmer landskaber omkring San Francisco. Replikkerne er kortfattede med eftertænksomme pauser.

Egentlig er det meget godt, at plottet aldrig vokser til verdensomspændende klichéer. Men det hænger for løst sammen og med meget lidt konsekvens. Der er både spionspænding, humanistisk menneskeskæbnedrama og grundfilosofisk...Læs hele anmeldelsen

Denne film er ligesom bogen en fortsættelse af “The Shining”, en fortælling om den synske Danny Torrances videre liv efter de traumatiske begivenheder på Hotel Overlook. Som voksen er han forfulgt af dæmonerne fra hotellet (der er blevet nedlagt), som nu søger nye ofre ude i den virkelige verden, og ligesom faderen ender han som alkoholiker, men får dog ved hjælp af kokken Dick Halloran styr på det og beslutter at gøre front mod en ny fjende, en ond gruppe af andre synske, som finder, myrder...Læs hele anmeldelsen

Flot, velspillet new age-pladder.

Sød, underholdende og lidt lang varmt-krams-historie om smukke tabere, der bliver smukke vindere. A Futile and Stupid Gesture med lidt bedre musik og tøj.

Ok hvis man vil se lidt ufarligt og sort.

Stjernespækket, sort politisk satire om verdens undergang, hvis pointe går hjem i løbet af de første tyve minutter, hvorefter alt er monumentalt spild af tid og skønne kræfter. Se “Dr. Strangelove” i stedet. Den er lysår bedre.

"Mad Max" møder "Aliens" og "28 Days Later" i en voldsextravaganza skrevet og instrueret af Neil Marshall, kendt fra bedre film som "Dog Soldiers" og "The Descent". En dødbringende virus har ramt Storbritannien, og Skotland er en ødemark befolket af menneskeædende galninge, isoleret fra resten af øen bag en højteknologisk udgave af Hadrians Mur. Hvis man er til seje kvindelige helte, kannibaler, blod og vildt klippede actionsekvenser, er dette muligvis sagen, men for mig var historien et...Læs hele anmeldelsen