Bedste film på streaming lige nu

Gumpetungt og kikset forsøg på at lave en ny “All the President's Men” gennem skildring af de angiveligt tunge sjælekvaler, der lå bag Washington Posts beslutning om at trodse Nixon og trykke The Pentagon Papers. Selv om alle spiller pænt og nydeligt, mærker man klart manglen på dramatisk sprængstof, og det er uforståeligt, hvorfor den spinkle historie skal trækkes ud til to timers længde. Den første fjerdedel er gabende kedelig og resten lala. Spielberg er helt klart bedst, når han laver...Læs hele anmeldelsen

Flot og stemningsfuld, men (emnet taget i betragtning) lidt for skønmalet krigsfilm om den røde baron. Lena Headey ser betydelig bedre ud end den grimme sygeplejerske, hun portrætterer, og sådan er det også med resten af filmen: Glansbilledskildringer af noget, der i virkeligheden var dybt ækelt.

Tre unge med henholdsvis OCD, Tourettes og anoreksi stikker af fra anstalten, og det kunne være blevet en god farce, men historien forbliver pæn, velfriseret og uinteressant.

Jeg begynder at få en mistanke om, at instruktøren Kitty Green ikke kan lide mænd. Det kunne hun heller ikke i sin forrige film, "The Assistent", også med Julia Garner, men den handlede om et seksuelt rovdyr a la Harvey Weinstein, og ham er der jo ingen, der kan lide. 

Men i "The Royal Hotel" er det alle mænd, der må stå for skud. Der er mange mænd her, men ikke en eneste sympatisk person imellem dem. Vi befinder os i en mineby i den australske outback,...Læs hele anmeldelsen

Jeg fandt historien småkedelig, hadede tegnestilen og har givetvis glemt alt om den film i morgen. Men jeg er stensikker på, at ungerne vil elske den.

Fjollet eventyrfilm, der bygger på de klassiske pulpromaner og radioshows og absolut ikke skal tages alvorligt. Latterligt plot, men flot art deco-scenografi.

Langtrukken ørkenvandring frem mod pænt flot slutning i en historie, der kunne have været fortalt på ti minutter

Handlingen udspiller sig i et ikke nærmere defineret skovområde langt ude på bøhlandet i USA. Rayburn Swansons datter har været sporløst forsvundet i fem år, og han leder stadig efter den formodede bortfører og morder. Filmen er ikke dårlig, men historien er en parade af klicheer, som emnet til trods virker langtrukken og kedelig. Hvis du vil se en god actionbasker med Coster-Waldau, så snup den langt bedre “Shot Caller”.

Franskproduceret western med en fantastisk cast bestående af John C. Reilly, Joaquin Phoenix, Jake Gyllenhaal og Riz Ahmed. Desværre er historien planløs og rodet, og det hele fiser langsomt ud som en våd lynkineser.

Hollywoods svar på Lille Per, Asa Butterfield, kendt fra “Hugo” og “Ender's Game”, er nu blevet stor nok til at spille med i klæbrige teenage-romancer, og det her er en af dem. Naturligvis er billederne flotte i en film med det budget, men det er så også det eneste, der rigtig lykkes. Man tror simpelthen ikke på det fortænkte plot og de involverede personers kvaler, og selv Gary Oldman kommer til kort som Branson-klonen, der sender et rumskib (...Læs hele anmeldelsen

New York i 1899. Videnskabsmanden Alexander Hartdegen (Guy Pearce) frier til sin kæreste Emma, men hun bliver dræbt under et røveri. Fire år senere bygger han en tidsmaskine og forsøger at rejse tilbage for at redde Emma, der denne gang bliver dræbt på en anden måde. Han konkluderer, at han ikke kan ændre fortiden, og derfor rejser han frem i tiden til 2030 for at finde ud af, om man dér kan hjælpe ham med at finde en måde at ændre fortiden på, men ingen kan hjælpe ham, og han springer...Læs hele anmeldelsen

Macbeth handler om magtsyge. En mand, der gerne vil være kalif i stedet for kaliffen, presses af sin intrigante hustru til at myrde kongen og alle, der står i vejen for hans vej til tronen. Det slipper han ikke godt fra. Vi kender alle historien, som har været filmatiseret 30 gange, og skal vi se den igen, må der nye vinkler til. Joel Coen prøver at fange os med scenografien. Tysk ekspressionisme, sort og hvidt med minimalistiske kulisser og vægt på ekstreme kontraster mellem lys og mørke....Læs hele anmeldelsen

Peter Weir lavede engang fantastiske film som "Ærens vej til Gallipoli", "Vidnet", "Døde Poeters Klub", "The Truman Show" og "Master and Commander: Til verdens ende". Efter sidstnævnte holdt han en pause på syv år og lavede så denne.

Historien handler om syv fanger, der under Anden Verdenskrig flygter fra en sovjetisk fangelejr i Sibirien og tilbagelægger en forbløffende fodrejse på 6.500 kilometer gennem den frosne sibiriske tundra og den solbeskinnede mongolske Gobi-ørken, før de...Læs hele anmeldelsen

Pænt skræmmende et langt stykke hen ad vejen, men ødelægges totalt af den dumme slutning. Se 1989-versionen i stedet. Den er virkelig uhyggelig.

I et overvejende sort kvarter i en amerikansk storby bliver narkohandleren Fontaine (John Boyega) myrdet af konkurrenter, og hans venner er derfor pænt overraskede over at møde ham i live den følgende dag. Sammen med alfonsen Slick Charles (Jamie Foxx) og en af dennes ludere (Teyonah Parris) prøver Fontaine at finde ud af, hvad der foregår. Snart opdager de, at deres nabolag er udsat for et djævelsk socialt eksperiment, som involverer kloning, tankekontrol og adfærdsmodifikation ─ et...Læs hele anmeldelsen

Denne film om to lejemordere, der jagter en dreng midt i en brølende skovbrand er teknisk i orden og rollelisten ganske imponerende (Jolie, Bernthal, Gillen, Hoult med flere), og så er historien oven i købet skrevet og instrueret af Taylor Sheridan, men hvad nytter det, når det hele er gabende forudsigeligt og figurerne flade som udrullet marcipan? Gem popcornene til en bedre anledning.

Martin McDonaghs mesterværk “In Bruges” har vist sig at være et one hit wonder. Hans anden film, “Seven Psychopaths”, levede slet ikke op til forventningerne, og det gør den her bestemt heller ikke. En mors protest mod det lokale politis manglende evne til at finde den mand, der myrdede hendes datter, er den mcguffin, der sætter gang i en kaotisk historie, som ikke fører nogen som helst vegne – et antiplot med urealistiske situationer og fortænkte dialoger, som de normalt glimrende...Læs hele anmeldelsen

Historien foregår i 1922 under Den Tyrkiske Uafhængighedskrig, hvor Det Osmanniske Rige stod for fald. Den begynder i Det Ægæiske Hav, hvor to tidligere amerikanske soldater (Tony Curtis og Charles Bronson) sammen med en flok lykkeriddere og tyrkiske revolutionære bliver hyret af en lokal krigsherre til at eskortere hans døtre ─ ledsaget af en veldrejet guvernante (Michele Mercier) ─ gennem maleriske landskaber til det fjerne Smyrna.

Kombinationen Curtis og Bronson i eksotiske...Læs hele anmeldelsen

Sebastien Japrisots klassiker bygger på et dobbelt plottwist, der er for simpelt til en hel spillefilm. En tyve minutters tv-ting havde nok været bedre. Men det er da okay at få lov til at kigge på Tuppence Middleton med og uden kluns i 1½ time.

Det bedste ved sæson 3 er multitalentet Mahershala Ali, som ene mand redder dette års ørkenvanding fra HBO fra at løbe helt ud i sandet. De otte afsnit er mindst fire for meget, og selv om historien denne gang viser sig at hænge sammen, og de fleste løse ender samles, er den igen præget af forvirrende og  unødvendige spring i tiden og overflødige sidehistorier, der kun tjener til at trække tiden og tålmodigheden ud. Det, der gjorde den første sæson så fascinerende, var ikke den utilgiveligt...Læs hele anmeldelsen

Adam Sandler, der normalt ses som forvirret, gemytlig vatnissetumling, har åbenbart lært noget af Al Pacino, som var med i hans film “Jack and Jill” fra 2011, for nu prøver han at spille højtråbende, bandende, svovlende tough guy, og det gør han sådan set udmærket. Problemet er bare, at filmen, der handler om en juvelér (Sandler), som er forfulgt af lånehajer og forsøger at løse problemet ved at indgå tvivlsomme væddemål og pante lånte genstande, er en total rodebutik, hvor alle skriger ad...Læs hele anmeldelsen

Præcis lige så dum og plat som originalen. Ja, det var en slags anbefaling -- og/eller advarsel.

Velproduceret, lallende idioti, der er tæt på at blive reddet af Tom Hardy og Michelle Williams, men også kun tæt på. Pop noget majs og slå hjernen fra, hvis du vil have den til at glide ned.

Det her var en af min barndoms yndlingsfilm, men tiden har ikke været god ved den.

Den gamle historie om geniet, der gik så grusomt meget ondt igennem, før han fandt guld for enden af regnbuen, passer også på den unge Walt Disney. Desværre er budgettet for lavt, manuskriptet for uoplagt og skuespillerne for ferske.

Velproduceret, men totalt ligegyldig historie. Husk dog, at en halvdårlig Statham-film altid er bedre end ingen Statham-film, og der er et par rigtig gode slagsmål her.

Teknisk veldrejet, men absolut uoriginal og ligegyldig actionfilm, der bygger løst på en roman fra 1993 af Tom Clancy. Den omsiggribende udnyttelse af den afdøde forfatters navn i diverse medier (inklusive computerspil) er begyndt at ligne nekrofili. Hvis du absolut skal dyrke Clancy på Prime, så se Jack Ryan-serien.

'Wolf' hedder normalt 'wolves' i flertal, men de to 'ulve' i denne film er 'cleaners' eller 'fixers', hvis job er at fjerne alle spor efter en forbrydelse. Den mest kendte hollywood-cleaner er The Wolf fra Pulp Fiction (Harvey Keitel), og sådan en wolf hedder naturlig wolfs i flertal.

Men til handlingen: En midaldrende kvindelig statsadvokat (Amy Ryan) har fisket en ung. viril spradebasse (Austin Abrams) med op på et hotelværelse, hvor han ved et uheld snubler og lander så uheldigt,...Læs hele anmeldelsen

Denne svære toer er en meget tynd kop te, som fuldstændig mangler den originalitet, magi og charme, som den første Wonder Woman-film med Gal Gadot kunne bryste sig af. Man har tyvstjålet W. W. Jacobs' grumme gysernovelle “Abehånden”, som handler om, at man skal tage sig i agt for, hvad man ønsker sig, fordi det kan gå i opfyldelse, forvandlet den til tegneserielystspil og skrevet et elendigt manuskript med håbløse dialoger til de stakkels skuespillere, som tydeligvis har haft store problemer...Læs hele anmeldelsen

Hvorfor i alverden Dark Phoenix-historien, som blev så vellykket fortalt i "X-Men: The Last Stand", skulle fortælles endnu en gang med den ukarismatiske og kedelige Sophie Turner i titelrollen, er en gåde, der ikke bliver mindre, når man erfarer, at det er Simon Kinberg, samme manusforfatter (og nu også instruktør), som har fostret og gennemført ideen og desværre fået den til at falde tungt til jorden. Det er hans instruktørdebut, og hans manglende...Læs hele anmeldelsen

Endnu en tynd historie om syntetiske mennesker kontra den ægte vare. Kan robotter have et følelelsesliv? Ja, hvis man giver dem et, men det kan man jo bare lade være med. Hvis jeg havde en robotledsager, ville jeg sætte stor pris på at kunne lukke den inde i et skab, når jeg ikke brugte den. Gid man dog kunne gøre det samme med de levende.

Skønne spildte kræfter. Se "Blade Runner" eller "Westworld" i stedet. De er i det mindste underholdende.

I de gode gamle dage glædede man sig til den næste Disney-film og blev sjældent skuffet. Så fik selskabet vokseværk og opkøbte Marvel og Star Wars og tabte begge dele på gulvet, og nu er (ned)turen kommet til studiets hjerteblod, den animerede biograffilm. Disney markerer sin 100-årsdag med "Wish", et bedrøveligt sammenkog af fortærskede klicheer og rutinepræstationer i en fjollet og fortænkt historie, der hverken giver mening eller rummer nogen som helst overraskelser, men lugter slemt af...Læs hele anmeldelsen

Lidt for smart ─ helt ned til 2-tallet i titlen. Røvkedelig buddy-movie, som selv Denzel ikke kan trække op af det dynd, som Wahlberg altid har befundet sig i. End ikke Paula Patton kan redde den.

Fotomodellerne og fotograferingen er i orden. Resten er enerverende, uengagerende kaos. Offensivt dårligt eftersynkroniseret.

Hovedpersonen er en filminstruktør. Der er kreativ tørke. Elskerinderne og samarbejdsparterne vimser bebrejdende rundt, og vor hovedperson undersøger forældre, barndom, forhold, religion o.l. overfladisk.

Overfladisk? Jep. men også lidt underholdende. Vis en masse vimsende elskerinder, spørg om det er i orden med al det spas, se kirkens alvorlige mænd...Læs hele anmeldelsen

Lavbudget-sf med god titel, godt skuespil og dårlig historie. Ærgerligt, for den begynder fint med en kryptolog, der hyres af en NSA-affilieret organisation til at dechifrere et budskab fra fremtiden. Masser af mystik krydret med pseudosnak om kvantefysik, tidsrejser og parallelle verdener, men det hele fiser ud som en våd lynkineser. Far er skuffet.

Ingen ved, hvad William Shakespeare foretog sig de sidste par år af sit liv, efter at Globe-teatret brændte ned, men ifølge denne film fik den før så fraværende ægtemand og far snakket familiens problemer igennem med konen og døtrene. Det er ikke særlig underholdende, men ind imellem snakken er der dog mange smukke og stemningsfulde billeder fra haven i Stratford. Filmen hæver på denne måde begrebet “slowburner” til nye højder, og jeg må indrømme, at jeg kedede mig bravt. Kenneth Branagh har...Læs hele anmeldelsen

I det ultimative overvågningssamfund vil vi naturligvis også finde den ultimative hacker. Clive Owen spiller en politimand, der skal finde frem til en seriemorder, som formår at slette både sig selv og sine digitale fodspor. Det lyder umiddelbart spændende, men filmen, der oven i købet er instrueret af manden, som iscenesatte "Gattaca", "S1m0ne" og "In Time" og skrev "The Truman Show", er desværre ualmindelig sløv i optrækket. Owen bevæger sig som en søvngænger gennem de futuristiske...Læs hele anmeldelsen

Filmen begynder helt fint med en ung pige, der har lejet en B&B i et forfaldent kvarter i Detroit og opdager, at huset ved en fejltagelse er blevet dobbeltbooket, så hun må dele det med en ung mand, som kort efter forsvinder i en hemmelig gang i kælderen, der tilsyneladende er beboet af fremmede væsener … og så kører det hele af sporet, men bestemt ikke på den fede måde, for denne overhypede “gyser” er langt mere latterlig end uhyggelig. Jeg gøs i hvert fald ikke en eneste gang, og de...Læs hele anmeldelsen

Nu er de gudhjælpeme begyndt at lave Michael Bay-pasticher, og det lykkes desværre alt, alt for godt i den forkerte retning. Denne omgang cinematisk fastfood var temmelig svær at sluge oven på Avengers' gourmetmenu, men ned kom den da. Tro det eller ej, men Liam Neeson mangler åbenbart penge. Han skulle skamme sig, skulle han.

Flot produktion med gådefuldt udgangspunkt: Det nøjagtig samme nøgne lig dukker op i fire forskellige tidsaldre (1890, 1941, 2023 og 2053). Vi følger derefter fire lokale politifolks forsøg på at løse mysteriet. "Det lyder originalt," sagde jeg til mig selv. "Hvis de kan få det til at hænge logisk sammen, bliver jeg imponeret."

Nej, det kunne de ikke, og nej, det blev jeg ikke.

Men selv om et hav af plothuller langsomt tårner sig op, og hovedhistorien er det rene nonsens, var...Læs hele anmeldelsen

En idiotisk og inderligt overflødig gang ruskomsnusk. Den sorte politimand får en ork som makker, og så kan vi ellers køre løs med alle raceklicheerne uden at fornærme nogen. Se “Alien Nation” i stedet. Den er meget, meget bedre.

Når ikke den oprindelige filmatisering til sokkeholderne, men billederne er da pæne.

Filmen, der er lanceret som horror, handler om en såkaldt cam girl, der lever af at vise sig frem på nettet og lejlighedsvis knalde med kunderne. Historien er leveret af Isa Mazzei, der selv har været en af slagsen og ønsker at nedbryde rygter og tabuer omkring sexarbejdere ved at skildre deres dagligdag. Det fungerer fint, men det indbyggede mysterium, hvor nogen overtager hovedpersonens identitet og endda hendes udseende, er en gang lamperøg, som aldrig bliver forklaret. Og horror skal man...Læs hele anmeldelsen

Filmen har intet at gøre med DC-superheltinden Black Canary, selv om den har en slagkraftig kvinde (Kate Beckinsale) i hovedrollen som en CIA-agent, hvis mand (Rupert Friend) bliver bortført, hvorefter kidnapperne kræver, at hun giver dem en hemmelig CIA-fil kaldet Canary Black for at udlevere ham igen. Det betyder, at hun er nødt til at forråde sin egen organisation og snart er forfulgt af alt og alle.

Filmen er instrueret af Pierre Morel, der tidligere i samarbejde med Luc Besson...Læs hele anmeldelsen

Venedig er som altid en smuk kulisse, men spil og plot bliver hængende med røven i kanalskorpen.

Trods gode skuespillere er dette pseudodokumentariske pandemi-drama ikke meget mere interessant end at se maling tørre.

Woody Allens film nummer 50 er en krimi på fransk, der foregår i et tidløst Paris, måske som en hyldest til Chabrol og Truffaut eller måske bare, fordi han måtte gå til udlandet for at få den finansieret. Den forrige, "Rifkin's Festival" blev også produceret i Europa (Spanien).

For ikke at spøjle handlingen vil jeg nøjes med at sige, at filmen handler om en udenomsægteskabelig affære, der udløser en forbrydelse, og det lyder jo spændende, men det hele er kedeligt fortalt uden den...Læs hele anmeldelsen

Jeffrey Dahmer var en amerikansk seriemorder, nekrofil og kannibal, der dræbte sytten mænd mellem 1978 og 1991. I hans lejlighed fandt man i køleskabet et menneskehoved, og i en fryser lå der plasticposer med yderligere tre menneskehoveder og et blodigt menneskehjerte. I alt blev der fundet kranier, knogler og afskårne lemmer fra elleve ofre. Der er altså stof nok til en blodig gyser her, men filmen er ikke den slasher, man kunne forvente ─ snarere et forsøg på en psykologisk studie af en...Læs hele anmeldelsen

Fantastisk ensemble, ja, men dybt kedelig historie. 

Jeg havde fået denne film anbefalet og er behørigt skuffet. Pseudosocialrealistisk slasher med Paddy Considine, som jeg har set i langt bedre roller, som en britisk soldat, der vender tilbage til sin barndoms Midlands-landsby for at hævne sig på de tabere, der gjorde livet til et helvede for hans evnesvage lillebror. Selv om filmen emmer af lavbudget, kunne den have været interessant, men persongalleriet er én stor kliché.

NYPD vs. Evil. Jeg ved ikke, hvad der er foregået i hovedet på gode skuespillere som Eric Bana, Olivia Munn og Sean Harris, da de sagde ja til at medvirke i dette latterlige opkog af "Eksorcisten", som oven i købet påstår at bygge på en virkelig historie. Vorherre til hest, siger jeg bare.

Ray Bradbury kunne ikke lide denne film, og Rod Serling kaldte den "Den værste film, der nogensinde er lavet". Jeg har set værre film, men forstår mandens irritation.

Filmen er ligesom novellesamlingen af samme navn en rammefortælling. En vagabonderende, tidligere tivoliarbejder (Rod Steiger) møder en yngre mand (Robert Drivas), som han fortæller historien om, hvordan han blev tatoveret over hele kroppen af en mystisk tidsrejsende kvinde (Claire Bloom), som han nu leder efter. Hver af...Læs hele anmeldelsen

Ulideligt overgearet fransk spionfarce med aldrende Jean-Claude van Damme. Absolut ikke min kop thé de pissenlit.

Jeg er vild med tidsrejsehistorier og stor fan af Rachel McAdams, men jeg kan ikke rigtig lide Eric Bana ─ og hvad værre er: Det her er ikke science fiction, men en kedelig tøsefilm i forklædning og rent ud sagt spild af tid (ordspil tilsigtet).

Teknisk fremragende og langt hen ad vejen ganske spændende, men slutningen er ren uforløst narrefisse. Hvad der begyndte som en forrygende paranoia-thriller, ender som en stor dansk prut i en spand ymer, fordi det bare ikke må være blot til lyst.

Gysere skal da være uhyggelige, ikke? Men det er den her altså bare ikke. Latterlig idé og historie. Men flot produktionsdesign og klipning.

Filmatiseret triviallitteratur præsenteret som science fiction. Dårlig kopi af "Hunger Games", som er en dårlig kopi af "The Running Man". Meget godt lavet, men totalt ligegyldig. Glem den.

Marvel er tydeligvis havnet i en blindgyde efter ganske uforklarligt at have aflivet deres bedste aktiver (Iron Man, Captain America med flere) og i stedet satset på bundskrabere som Captain Marvel, Eternals og nu (igen) Doctor Strange, hvis nyeste film er Sam Raimis hidtil dårligste.

Når jeg ser eller læser en historie, vil jeg meget gerne have, at den hænger logisk sammen, men ved at bruge magi kan den dovne manuskriptforfatter sætte sig ud over dette og skrive en historie, der...Læs hele anmeldelsen

Dybt åndssvag slasher uden skyggen af originalitet. Rent spild af tid.

Kort efter at være flyttet ind i et tilsyneladende idyllisk nyt hjem får en familie kendskab til en brutal forbrydelse , der blev begået mod tidligere beboere i huset.

Godt castet og klippet med gode præstationer af Craig og Weisz, men plottet er direkte latterligt, og alt falder fra hinanden, da katten først er ude af sækken.

Vi er i en parallelverden, hvor personer, der skal dø, har lov til at få lavet en klon, der kan overtage og føre deres liv videre til glæde for den efterladte familie. Lyder som en interessant idé, bortset fra at kloningen kun tager en time, og at klonen har samme alder som originalen og kan tale formfuldendt engelsk, men i øvrigt ikke ved noget om originalen og skal trænes op. Alene det er så idiotisk uigennemtænkt, at jeg havde meget svært ved at tilsidesætte min skepsis og nyde Karen...Læs hele anmeldelsen

Filmen præsenteres som en thriller, og det er falsk reklame, for den er langsom og søvndyssende med en påklistret mordgåde, der viser sig at være ren narrefisse, men har dog en afrundet slutning i modsætning til det opreklamerede makværk “Lost in Translation”, der også foregår i Japan og ligeledes handler om en vesterlænding på glatis i solopgangens land. Her er hovedpersonen den svenskfødte Lucy (Alicia Vikander), som har søgt tilflugt i Japan, fordi hun synes at være fulgt af død og ulykke...Læs hele anmeldelsen

Willam Oldroy, der debuterede som spillefilmsinstruktør med "Lady Macbeth" i 2016, har denne gang lavet en besynderlig film, som har visse ligheder med "Carol" (2015), der også handlede om en ung, ustabil pige, som forelsker sig i en ældre, selvsikker kvinde tilbage i midten af forrige århundrede. Miljø- og persontegningen er fin, begge kvinder (Thomasin McKenzie og Anne Hathaway) spiller fremragende, og handlingen lægger perfekt op til en...Læs hele anmeldelsen

Etteren var slem nok, men den her er værre. Den nysselige scenografi formår ikke at hive paraden af plothuller og pappersoner op af hængedyndet.

Det er muligt, den film er en spændende begivenhed i Imax 3D, men hjemme på fladskærmen er den en småkedelig oplevelse. Den første time sker der intet, men så går det til gengæld løs -- og galt. Dog får man ikke rigtig lært nogen af de mange personer godt nok at kende til at få rigtig ondt af dem. Helt ærligt -- hvad fanden skulle de egentlig dér?

Jeg fatter ikke, hvorfor denne film overhovedet skulle laves, når Cecil B. DeMille skabte den ultimative version tilbage i 50'erne. Jo, den er da flot lavet, men så kedelig, at jeg måtte se den i tre hapser, og især fejlcastingen af Joel Edgerton irriterer mig. Hvad en småfed australier, som ikke når Yul Brynner til sokkeholderne, laver i den film, er og bliver en gåde. Hvis du vil se en moderne version af historien om Moses og Ramses, så se "Prince of Egypt".

En afroamerikansk dokumentarist vil have mig til at føle mig snavset, beskidt og arveligt belastet, fordi jeg deler forfædre og kontinent med Columbus, kong Leopold, Hitler, Stalin og Milosevic. Som bevismateriale bruger han i fire udsendelser klip fra en stribe ugerninger begået af europæere og hvide amerikanere, men glemmer de osmanner, persere, mongoler, kinesere, japanere, cambodianere, arabere, azteker, mayaer, israelere og talrige andre folkeslag, der har gjort og gør præcis det samme...Læs hele anmeldelsen

En øretæveindbydende møgunge, som har modtaget et stykke kul i i julegave, hyrer en lejemorder til at nakke Julemanden. Det kunne (muligvis) have været sjovt, men i denne version er det bare dummere end snot. Mel Gibson og Walton Goggins slæber sig uoplagte igennem et elendigt manuskript blottet for julestemning.

Simpel intrige, simpel løsning. Heldigvis kun omkring en times spilletid.

En af de tidlige talefilm, så skuespillerne råber og overspiller. Der sendes ofte lynende øjne til kameraet.

Handling: slemme mennesker forsøger at tiltuske sig værdier ved svindel og vold. Men måske ender det hele alligevel med, at de gode ler i rigdom, og skurkene får deres bekomst i fattigdom og vanære?

For simpel til at være rigtig spændende. For gammel til at være rigtig medrivende. Lidt...Læs hele anmeldelsen

En tidligere jægersoldat (John Cena) tager et job som livvagt for en journalist, mens hun interviewer en sydamerikansk diktator, men da et militærkup bryder ud midt under interviewet, er de tvunget til at flygte ind i junglen.

Filmen giver sig tid til at slå fast, at Cena er familiemenneske med en køn kone og en sød lille datter, så den romantiske suspense mister allerede brodden før hovedhandlingen, hvor han kobles sammen med den unge journalist Alison Brie, som i øvrigt heller ikke...Læs hele anmeldelsen

Der blev ikke råd til et manuskript, da man havde betalt Gerard Butler, Ed Harris, Andy Garcia og cgi-fabrikken, så handlingen måtte improviseres og birollerne besættes af amatører. Sådan ser det i al fald ud. Instruktøren Dean Devlins gamle makker, Roland Emmerich, er ikke død endnu, men hvis han var, ville han rotere i sin grav. Nu gør han det nok bare derhjemme på sofaen.

Jeg tror aldrig, jeg kommer til at holde af hverken Brand eller Hill, og sammen er de noget nær verdens mest ulidelige duo, og deres film er en absolut forglemmelig samling af idiotiske gags. Rose Byrne er dog lækker ─ og det klæder hende at tale frækt.

James Deans sidste film havdler om en texansk bonderøv og hans familie og medarbejdere. Den er alt, alt for lang og vildt overvurderet.

For at sige det rent ud: Røvhamrende kedelig.

På trods af at man har brugt hele fem manuskriptforfattere, er det ikke lykkedes at få historien til at hænge sammen, eller også har man bare fra begyndelsen været ligeglad med den, fordi det hele handler om at vise en gladiatorkamp mellem Godzilla og King Kong, og filmen i bund og grund er en opvisning af cgi-effekter. Det er flot, ja, men også sjælløst og fuldstændig ligegyldigt. Og jeg savner bare en antydning af en forklaring på, hvordan der kan være lys, himmel, skyer og frodig...Læs hele anmeldelsen

Ambitiøs, veldrejet, men ultimativt sindsforvirret blanding af "Phonebooth" og "The Man Who Knew Too Much" med verdens dårligste slutning.

Fungerer fint som stramt fortalt thriller indtil en gennemført kikset og utroværdig feelgood-slutning ødelægger det hele. Øv, siger jeg bare.

Et drama centreret om tre mennesker ─ en amerikansk arbejder, en fransk journalist og en skoledreng fra London ─ som berøres af døden på forskellige måder.

Clint Eastwood har lavet mange fremragende film, men det her er ikke en af dem. Bortset fra en tsunami-scene, der slår den i "The impossible" er vi her ude i en lang og kedelig rejse mod ingenting.

Et hold af trætte skuespillere fra B-brigaden formår ikke rigtig at bringe liv til denne pseudointellektuelle tidsrejsehistorie med indlagt familietragedie, der kun tjener ét formål: At lægge op til den "overraskende" slutning, som man desværre ser komme på kilometers afstand.

Robert Langdon har det med at møde smukke kvinder uden nogensinde at få noget på den dumme, og selv om det på sæt og vis gør historien mere realistisk end en Bond-film, er det jo ikke derfor, vi går i biffen, vel?,Den tredje Dan Brown-filmatisering er lige så dum, usandsynlig og dårligt plottet som de to andre. Læs bøgerne i stedet. Der får man da i det mindste det vanvittige sludder forklaret, så man kan forstå det.

Jeg brød mig hverken om tegnestilen eller grundideen eller historien og er rent ud sagt dybt skuffet oven på alle de vildt begejstrede anmeldelser. Grim og småkedelig underholdning for børn (og voksne), der kan more sig over et grundkursus i menneskelige følelser.

Velproduceret forsøg på at skræmme livet af dumme teenagere bliver i sidste ende til en billig Poltergeist-kopi.

Præcis lige så ligegyldig som "Divergent". Guvernanteroman maskeret som science fiction for dumme teenagere. Ren "Hunger Games"-ripoff. Glem den og hvad der ellers måtte komme af efterfølgere.

Jennifer (Megan Fox) er stor fan af rockgruppen "Low Shoulder", og efter en koncert tager hun med dem og fortæller dem, at hun er jomfru. Tilfældigvis har forsangeren indgået en pagt med djævelen for at opnå berømmelse og rigdom, og til gengæld skal bandet fange og ofre en jomfru. Men da Jennifer slet ikke er jomfru, sker der noget andet: hun forvandles til et monster, som med jævne mellemrum er nødt til at æde unge mænd for at genvinde sin styrke og skønhed. Hendes veninde Needy (Amanda...Læs hele anmeldelsen

Det er meget svært at se meningen med at genindspille filmatiseringen af Sebastien Japrisots fabelagtige krimi "Damen i bilen med briller og gevær" i en totalt elendig version. Se Anatole Litvaks gode gamle original fra 1970 i stedet.

Bittersød coming-of-age-film, der ikke handler om noget helst ud over at skildre en ung piges fuldstændig normale og totalt uinteressante opvækst i Sacramento. Ikke desto mindre er den blevet rasende godt anmeldt og nomineret til diverse priser, hvilket jeg simpelthen ikke fatter. Lad dig ikke narre af hypen. Den er så røvhamrende kedelig, at den kunne have været dansk.

Politisk korrekt og derfor også lumsk kedelig levnedsskildring af en af Det Hvide Hus' house niggers (altså sorte butlere - og undskyld udtrykket, men det bruger de selv) med Forrest Whitaker i endnu en udmærket præstation. Men jeg gabte som sagt en del gange undervejs, men vågnede brat, hver gang en ny præsident indtog sin plads i Det Ovale Kontor, for casteren har givetvis været på syre. Robin Williams som Eisenhower - huh? James Marsden som JFK - ahva'? Liev Schreiber som LBJ - ahva'...Læs hele anmeldelsen

Billige gys for letskræmte teenagere. Tynd, dårlig historie. Intet at skrive hjem om.

Ja, ja, jeg ved det. Endnu en fantastisk præstation af Tom Hardy, men helt ærligt: Hvad er meningen med den film ud over at lære os noget om logistikken ved støbning af betonfundamenter? Jeg vil tro, jeg har glemt alt om den om cirka 1/2 time.

Journalisten Fred Flarsky genforenes med sin barndoms babysitter, Charlotte Field, som nu er en af verdens mest indflydelsesrige kvinder. Da hun forbereder sig på at stille op til præsidentvalget, hyrer hun Fred som sin taleskriver, og parret tiltrækkes uventet af hinanden.

Det hele begynder egentlig meget godt, men historien klasker fuldstændig sammen, da hovedpersonerne mødes. Seth Rogen er overspillende pinlig, og der er nul kemi mellem ham og Theron. Resultatet er en dum, plat og...Læs hele anmeldelsen

Ligesom i 'Ondskabens øjne' følger filmen en ung nystartet FBI-agent, der jagter en seriemorder, og ligesom i 'Se7en' lykkes det instruktøren (Osgood Perkins, søn af Anthony Perkins fra 'Psycho') at opbygge en usædvanlig creepy stemning. 

Vi taler om flere ensartede sager med en række fædre, som har myrdet deres familier og bagefter begået selvmord. Det hele er begyndt omkring 30 år tilbage, og de enkelte sager er forbundet af kodede breve, der er fundet på hvert gerningssted...Læs hele anmeldelsen

Dårligt manuskript, dårlig casting, fede effekter.

Jeg er ikke fan af sportsfilm, og da slet ikke dem om rundbold - undskyld, baseball - som jo slet ikke burde dyrkes af voksne mennesker, men Indien har mit hjerte, og de gode anmeldelser lokkede, men ak - hvornår lærer jeg det dog? Filmen varer to timer, men kunne snildt klippes ned til én. Eller måske endda en halv. Så var den spinkle historie da i det mindste hurtigere overstået. Endnu en aften, jeg aldrig får igen.

Lige så begejstret som jeg var for “Adams æbler” og især “Retfærdighedens ryttere”, lige så skuffet blev jeg over denne absurde komedie om en dysfunktionel brødreflok. Jeg er fan af Anders Thomas Jensens bizarre universer og sorte humor, men denne gang faldt det hele tungt til jorden, og de forventede grin blev afløst af krumme tæer.

Jeg holder meget af Oliver Stone, der har lavet nogle rigtig gode film. Blandt mine favoritter er især 'Salvador' og 'JFK'. Han skrev også manuskriptet til "Midnight Express'. Jeg fatter ikke, hvad der er foregået oven i hovedet på ham her. Var han på syretrip? Forsøgte han at gå David Lynch i bedene?

Woody Harrelson og Juliette Lewis, begge ofre for traumatiske barndomsoplevelser, bliver sensationspressens favoritter, da de kaster sig ud i en folie à deux og går i gang med...Læs hele anmeldelsen

En beretning om tre venner, fra deres tidlige skoleår til de når voksenalderen, hvor virkeligheden i den dystopiske verden, de lever i, melder sin ankomst.

Desværre bliver denne potentielt spændende science fiction-historie gjort kedelig af folk, der tydeligvis ikke er fortrolige med genren.

"Waterworld" møder "Transformers". Jeg ved ikke, hvad der foregik oven i hovedet på Darren Aronofsky, da han sagde ja til at lave denne tåbelige film. Det bedste, jeg kan sige om den, er, at den pisser religiøse fundamentalister af.

Det elendige manus er blot én af grundene til, at denne rædsomme fortsættelse aldrig skulle have været lavet.

Mislykket og idiotisk spild af (min) tid. Stilistisk anstrengt og kunstlet og overhovedet ikke uhyggelig. To timer, jeg aldrig får igen.