Bedste film på streaming lige nu

I en fremtid, hvor folk holder op med at ældes når de er 25, men er programmerede til kun at leve et år mere, er der mulighed for at opnå evig ungdom, hvis man købe sig ud af situationen. Will Salas, der er anklaget for mord og på flugt med et gidsel, øjner en en mulig vej ud af kniben.

Dette overlange sf-actionbrag, der er ekstremt stilfuldt helt ned til formen på Amanda Seyfrieds ben, lærer os ikke meget andet, end at tid er penge ─ og det vidste vi jo godt i forvejen, ikke?

Naturligvis vender de tilbage for at hævne sig. Man kan bare undre sig over, at de ventede tyve år, og at de stadig ikke kan få has på de teknologisk underlegne jordboer. Det meste i denne film er dobbelt så stort som i den første, lige undtagen underholdningsværdien. Den ender med løftet om en treer, som forhåbentlig bliver en anelse bedre, men jeg tvivler.

Jeg har været fan af Jim Caviezel, lige siden jeg så ham første gang i “Frequency” og senere som Edmond Dantes i den hidtil bedste filmatisering af “Greven af Monte-Cristo”, og jeg var også glad for ham i tv-serien “Person of Interest”, som jeg nu agter at gense, hvis jeg kan finde den nogen steder. Til gengæld har det altid irriteret mig, at han er mindst lige så katolsk oven i hovedet som en anden af mine favoritter, Mel Gibson, og at han ikke formår at holde privatliv og arbejde adskilt,...Læs hele anmeldelsen

Lige så begejstret jeg var for Brandon Cronenbergs forrige film, Possessor, lige så skuffet blev jeg over at se infinity Pool, der er et stykke venstrehåndsarbejde camoufleret som horrorkunst, og kritikerne synes generelt at være hoppet på limpinden.

Et rigt ægtepar holder ferie i en fiktiv ø-nation et ukendt sted på kloden (men optaget i Kroatien), hvor stort set alle idømmes dødsstraf for hvad som helst, men hvor man for penge kan købe sig til at få lavet en...Læs hele anmeldelsen

Hæderligt forsøg, men for meget snak, snak, snak og for lidt action og spænding. En blandet fornøjelse.

Stilfuldt serveret og gåsehudsfremkaldende gyser om mystisk entitet, der forfølger ung pige, men ærgerligt nok får vi hverken en slutning eller forklaring på, hvad fanden der foregår, og det er der kun ét ord for: Narrefisse.

Når det kommer til denne slags film - adelige i 1800-hvidkål og mulige, liv- og hjertereddende giftermål - skal man vide præcis hvor længe man skal spille klavermusik mens man panorerer henover imponerende interiørerer og landlige besiddelser.

Instruktør Fukunaga mestrer det ikke helt. Det går lidt for trægt. Fotografen har trukket mindst halvdelen af virkelighedens farver ud i toilettet og skrækromantikken brydes upassende af to (veludførte) jump scares.

Selvom både...Læs hele anmeldelsen

En uskyldig præst hvirvles ind i en mordsag og må redde sig ud igen.

En mellemvare fra Hitchcock. Nogenlunde underholdende krimi med gode  skuespillere og en, som altid, legesyg billedside.

Ren form og nul indhold med cirka syv pittoreske likvideringer i minuttet. Spis popcorn til, men pas på, du ikke får dem galt i halsen.

Mord med krav maga og skydevåben på 100 måder. Ligesom 1'eren og 2′eren ren form og nul indhold med cirka syv pittoreske likvideringer i minuttet. Pas stadig på, du ikke får popcornene galt i halsen.

Mord med krav maga og skydevåben på 100 måder. Ligesom 1'eren ren form og nul indhold med cirka syv pittoreske likvideringer i minuttet. Spis popcorn til, men pas på, du ikke får dem galt i halsen.

Kate Beckinsale er som altid toplækker, og ensemblet bag hende er gode skuespillere som Stanley Tucci, Bobby Cannavale, Susan Sarandon, Jai Courtney og David Bradley, men historien er fjollet og sjusket fortalt og falder tungt til jorden, længe før vi når slutningen. Det hele begynder ellers meget godt. Vi bliver glat og sikkert overbevist om, at Kate er født med en usædvanlig styrke og en meget kort lunte, som hun desværre ikke kan styre, før hun bliver udstyret med en vest, der giver hende...Læs hele anmeldelsen

Efter at den blinde Sara (Belén Rueda) har hængt sig i kælderen i sit hus, får hendes tvillingesøster Julia (også Belén Rueda) mistanke om, at hun faktisk er blevet myrdet. Julia har ligesom søsteren problemer med øjnene og er ved at miste synet, og hun flytter midlertidigt med sin mand Isaac (Lluís Homar) til Saras hus for at arrangere dennes begravelse. Hun besøger en klinik for blinde, hvor Sara kom, og hører dér, at Sara havde en kæreste, som ingen ifølge sagens natur dog har set eller ...Læs hele anmeldelsen

Endnu en dyr omgang tomme kalorier fra The Wachowskis. Historien er idiotisk, og filmen er sært nok af visse blevet rost for sin flotte scenografi, der i mine øjne ligner kitschede wagneroperakulisser. Den er også (med rette) blevet rakket ned for sine endimensionale personer, og der er da ganske rigtigt en afgrundsdyb forskel på Eddie Redmaynes kiksede skurk og hans oscarvindende Hawking. Mila Kunis er dog som altid dejlig at se på, men tænk at forsyne...Læs hele anmeldelsen

Jeg har aldrig rigtig brudt mig om Justice League, der er en sammenslutning af superhelte, som oprindelig havde hver deres private univers, før de til sidst blev samlet under DC's paraply, og man skulle have Olympen og Atlantis til at passe ind i vores verden. Det endte med for mange kokke med for mange krydderier, og det er ikke tilfældigt, at både Wonder Woman, Batman og Superman altid klarer sig langt bedre alene end i flok. Ud over disse tre møder vi Cyborg (fra Teen Titans), Flash (...Læs hele anmeldelsen

Uoplagt, kaotisk manuskript gør dette til en gevaldig skuffelse oven på den geniale 1'er. Øv, øv, øv. Men Chloë Grace Moretz er fantastisk. Hun bliver superstjerne.

Småkedelig biopic med flot præstation af Jeremy Renner.

Ole Christian Madsens fremstilling af de påståede terrorist-attentater ved Krudttønden og Synagogen i 2015 følger de to ofre, Finn Nørgaard (Lars Brygmann) og Dan Uzan (Adam Buschard), gerningsmanden Omar Abdel Hamid El-Hussein (Albert Arthur Amiryanand) og en (fiktiv) AKS-betjent (Nikolaj Coster-Waldau). Jeg undrer mig over, hvorfor en ikke-eksisterende politimands helbred og samlivsproblemer fylder mere end attentatmandens baggrund, som kun nævnes perifert. Måske fordi det var Coster-...Læs hele anmeldelsen

Hot, finsk, rødhåret lesbisk babe i midten af 30'erne tager en tur med tog til Murmansk for at se helleristninger. Møder mand.

Det ligner lidt en film, der er blevet skrevet for at få fleste mulige støttemidler fra alle nordiske puljer.

Den har også vundet et hav af priser.

Hvorfor kan jeg ikke helt se.

Afdæmpet drama, gode miljø- og personskildringer, beskedne intriger og ikke for meget plot. Vesten vs. Rusland. Mand vs. kvinde. Men det er ikke helt nok til at få...Læs hele anmeldelsen

Velproduceret, men forudsigelig og ligegyldig tøsekrimi. Man ved, manuskriptforfatteren er på glatis, når historien ikke kan fortælles uden massevis af skilte.

Filmen, der er en mudret blanding af "Rear Window", "Shutter Island" og "The Girl on the Train", er teknisk fremragende og solidt castet med stjerner som Amy Adams, Julianne Moore, Jennifer Jason Leigh og Gary Oldman. Alligevel klasker det hele sammen i slutningen, der dårligt kunne have været anderledes, men slet ikke fungerer, fordi man ikke har lært personerne ordentligt at kende undervejs. Adams er dog som altid god, her som agorafob med hemmelig fortid.

Da de amerikanske tv-seere satte sig ned og så L.A. Takedown i sensommeren 1989, så de en gangbar tv-krimi om pansere og bankrøvere.

Når vi i dag ser L.A. Takedown, ser vi version 0,6 af mesterværket Heat. En time kortere, med tydeligt dårligere skuespillere, musik og fotografi. Med scener i forkert rækkefølge. Både forkert i forhold til Heat. Men også forkert rækkefølge fordi stordramatiske scener kommer alt for tidligt i den overlæssede...Læs hele anmeldelsen

Af alle ukurante julesange (altså alle dem, der er kommet til den oprindelige perfekte liste, siden jeg var barn) hader jeg nok “Søren Banjomus” mest, og på andenpladsen kommer “Last Christmas”. At man ligefrem har lavet en film over den, er lidt af en udfordring, som jeg besluttede mig at tage op. Det var svært for mig at finde rundt i historien, som er noget forbandet rod med distraherende, overflødige sidehistorier, men den handler om en forvirret ung pige, Kate (Emilia Clarke), som er...Læs hele anmeldelsen

En gang totalt meningsløs farvelade. Billederne og musikken er som altid hos Tornatore en vidunderlig oplevelse, men far er skuffet. Så den lange version, men den korte havde været rigeligt.

Filmen følger nogle teenageres hverdagsdramaer i en mellemsnusket forstad til Montreal. Der er ikke de store dramaer, men der er lidt konflikter, forsoning, poesi og statsstøtte til projektet.

Det er bestemt ikke en dårlig film. Men særlig god eller spændende er den heller ikke.

Den er ligesom en Hollywood-film lavet på en formel og under st studiesystem, der konsekvent kan levere og distribuere den slags.

Chris Jones, hvem han så end er, giver den 4/5 og...Læs hele anmeldelsen

Nu er Disneys hvidvask af superskurke nået til Marvel-pakken, hvor stjernepsykopaten Loki bliver skildret som en følsom og empatisk sjæl. Alene det er nok til at undgå dette flot producerede makværk, hvis dræbende kedsommelige seks-episoders handling kunne være afviklet på ½ time. Vi befinder os et ukendt sted i multiverset, hvor en flok bureaukrater forsøger at holde Marvels tidslinje stabil, efter at alle alternative universer er blevet skåret væk af en ukendt entitet, som vi først møder i...Læs hele anmeldelsen

En løsladt forbryder forsøger at blive lovlydig ved at arbejde som altmuligmand for en skuespillerinde, men det passer ikke byen forbryderboss.

Stilig britisk gangsterfilm med forslidt plot.

Præcis lige så åndssvag og underholdende som forgængeren, Olympus Has Fallen. Min reptilhjerne nød gensynet.

Det lader til, at de fleste af pengene til verdens angiveligt dyreste tv-produktion er gået til teknikken, for resultatet er en sindssygt flot cgi-extravaganza, men hvad nytter det, når man så samtidig har grovsparet på lønninger til forfattere og cast? Plottet er en rodebutik skabt af amatører, som intet ved om de mest elementære regler for historiefortælling og personudvikling. De fleste af figurerne er blottet for karisma, især Elrond og Galadriel, som det er meget svært at fatte nogen...Læs hele anmeldelsen

Komikeren David Mitchell(link is external) er umådelig morsom i gættelege på engelsk tv som Would I Lie to You(link is external) og 10 O'Clock Live(link is external). En kvik, lærd, irritabel nørd med let OCD. En veluddannet mand, der ikke bryder sig om det moderne....Læs hele anmeldelsen

Han er ung og smuk. Det er hun også. Replikkerne er hørt før. Optrinene er set før. Dilemmaerne er udforsket før.

Men bare det sidste, store kunstkup og så kan de, unge og smukke gå på tidlig og sexet pension. Osv. osv.

Lidt kedeligt for den erfarne filmkigger. Verden byder på mange bedre kup-film.

Men tril ned i kommentarsporet for at høre hvad...Læs hele anmeldelsen

For: swinging London, en ung Michael Caine, der kan lave mad, tale de overordnede imod, nedlægge damer og give skurkagtige agenter en på hattepulden. Musik af John Barry.

Imod: dårlig historie, langsom. Kluntet instruktion,

Det var faktisk spildtid, og den har slet ikke fortjent så høj en score nogen steder.

Miniserien fra 2022 er klart bedre.

Det er svært at forstå, hvorfor den ondeste af alle onde skurkinder fra en af Disneys bedste tegnefilm, den groft undervurderede Tornerose, nu pludselig skal hvidvaskes i en moderne computeranimeret udgave, der ikke når originalen til sokkeholderne. Hold op med det pjank, Disney, og lav noget nyt.

Faktisk røvuhyggelig og gåsehudsfremkaldende et langt stykke hen ad vejen, men slutningen skuffer fælt.

Plot- og uforløst hverdagsdrama på 135 minutter, hvilket er mindst tre kvarter for længe. Men selv om handlingen er nærmest ikke-eksisterende og trukket i langdrag, reddes filmen et pænt stykke hen ad vejen af Afflecks fremragende præstation, som formentlig giver ham en Oscar. Men det er altså ikke nok. Jeg kedede mig bravt, så hele tiden på uret og åndede lettet op, da rulleteksterne startede. Jeg var helt sikkert stået af i Roskilde, hvis den ikke havde stået så højt på award-barometeret....Læs hele anmeldelsen

"In a Lonely Place" er en uinteressant mordgåde, som tiden på alle måder er løbet fra. Den var et flop, da den blev kom ud, og det forstår jeg godt. Hvad jeg ikke forstår, er Imdb-scoren, men der er mange Bogart-fans derude.

I denne film spiller han screenwriteren Dixon Steele (efter sigende baseret på Norman Mailer)  ─ en selvglad, uhøflig og dybt usympatisk bølle med en kort lunte, der bliver mistænkt for et mord, han ikke har begået. Det ved vi lige fra starten, så mordgåden er...Læs hele anmeldelsen

Man skal være noget af en lokalpatriot for at sætte pris på denne udvidede spillefilm, som kunne være blevet så meget bedre med et hollywoodbudget, professionelle effektmagere, internationale skuespillere, flotte kampscener og en visuel instruktør som Ridley Scott ved roret. Nu får vi i stedet en provinsiel, småhyggelig danmarkshistorie pædagogisk serveret på nudansk af Tordenskjolds Soldater anført af Trine Dyrholm, som jeg personligt meget gerne ville sende på pension. Men bevares, det er...Læs hele anmeldelsen

20 år er gået, siden den udmærkede high school-komedie Mean Girls så biografens mørke. Den har siden fået en dårlig opfølger eller to og er blevet lavet til en gangbar musical.

Men verdensmarkedet skal lige støvsuges helt for løstsiddende penge, så musicalen er nu blevet til en længererækkende film.

Hvad er så nyt 20 år efter?

Ikke så meget.

Manuskript og skuespillere er lige en tand mindre skarpe, men så er der flere lyserøde...Læs hele anmeldelsen

Dårlig fortsættelse af en god film. Se den første.

En politipsykolog forsøger at berolige en eksfange, der truer med at springe ud fra et hoteltag på Manhattan, mens verdens største diamantkup kører i baggrunden.

Bestemt ikke noget mesterværk, men ikke desto mindre ganske underholdende, hvis man er villig til at se igennem fingre med en overflod af plothuller.

Usammenhængende og dårligt eftersynkroniseret drama. I det mindste fotograferet spændende og dygtigt af Vittorio Storaro(link is external).

En værdiløs mand skal dræbe en værdifuld mand. Tragedie.

Metacritic siger 100 og mesterværk. Jeg vil aldrig give den et ekstra forsøg eller anbefale den til nogen (medmindre de er store Storaro-fans).

16 år efter efter Don Bluths fabelagtige The Secret of NIMH kom denne direkte til video-fortsættelse. Ingen fra det oprindelige hold er med i denne, undtagen Dom DeLuise, som gentager stemmerollen som kragen Jeremy. Stilen er også mere enkel og  'cartoony' end etteren, og dyrene er gjort mere antropomorfe - en pigemus har fx tydelige bryster under blusen. Og så er der indlagt sange; noget der ellers glimrede (...Læs hele anmeldelsen

Larry David er gammel, kvetchende, verdensled, selvmyrdende, bakteriefob, hypokonderjøde i New York. En ung, smuk kvinde begærer ham pludselig og meget gode og uventede ting (alle ensomme får passende kærester) sker derefter i hele hans omgangskreds. Larry David konkluderer til kameraet, at livet er formålsløs lidelse, men man må tage det gode, mens det er der.

Altså standard Woody Allen.

Mig og Melody er så mere konstrueret, forceret og primitiv end gennemsnittet af Woodys...Læs hele anmeldelsen

Som dansker er jeg ikke fan af baseball. Det er et spil for tøsedrenge. Men denne film handler ikke om baseball. Den handler om at administrere baseball, og Brad Pitt og hans medskuespillere gør det faktisk lidt mere interessant, end det fortjener. Med andre ord: Jeg kedede mig ikke voldsomt. Filmen har i hvert fald én god replik, som jeg sent vil glemme: "Han har en grim kæreste. En grim kæreste betyder nul selvtillid."

Musikvideoklippet effekt-extravaganza lavet over computerspillet af samme navn. Muligvis interessant for steampunk- og adventure-aficionados, men jeg havde svært ved at holde mig vågen. Instrueret af Hollywoods kitschkonge Paul W.S Anderson med fruen Milla Jovovich i hovedrollen og Ron Perlman på sidelinjen. Se “Love and Monsters” i stedet. Den er en anelse bedre.

Skulle være noget med homoseksualitet og noget med afroamerikansk i en Oscar-pådragende grad. Den fik faktisk 3 Oscars og 233 andre filmpriser(link is external) for sin høje kvalitet, så den må have ramt rent.

For mig var det mest en fortælling om rædsomme sociale forhold og fæl kultur.

Den mindede mest om Precious(link is external) (som jeg heller ikke kunne lide, men som...Læs hele anmeldelsen

Agatha Christie må rotere i sin grav over Kenneth Branaghs udgave af Poirot, en vennesæl musketerskægget hyggeonkel, som tilmed optræder som actionhelt. Billedsiden er flot og persongalleriet overvældende, men der er desværre ikke blevet plads til udvikling af figurerne, fordi det hele drejer sig om at eksponere Branagh, Branagh, Branagh, der heller ikke denne gang kan spille andet end sig selv. Se filmen fra 1974 med Albert Finney eller bedre endnu: tv-udgaven med David Suchet, der har...Læs hele anmeldelsen

Noget tyder på, at den tredje film i Branaghs Poirot-serie måske bliver den sidste. I modsætning til forlægget, den mindre kendte "Hallowe'en Party" fra 1969, foregår den ikke i England, men Venedig i 1947, hvor mysteriets mester en del år efter "Døden på Nilen" er gået på pension og konsekvent nægter at løse mordgåder længere. Men en gammel bekendt, krimiforfatteren Ariadne Oliver (Tina Fey), får ham dog lokket med til en spiritistseance for at prøve at afsløre det angiveligt clairvoyante...Læs hele anmeldelsen

Tidsrejsehistorier er jo lige mig, men alligevel er det her Ikke min kop te, nok mest på grund af den kiksede stil. Men ungerne vil sikkert elske den.

"M*A*S*H" møder "Blade Runner", "Strange Days" og "Clockwork Orange" i Duncan Jones' nye noir-thriller, som foregår i en futuristisk udgave af Berlin, der ligner kulissen fra "Super Mario Brothers". Alexander Skarsgaard er en stum bartender, som leder efter sin forsvundne kæreste og finder ud af, at to amerikanske militærlæger (Paul Rudd og Justin Theroux), der arbejder for den russiske mafia, har et eller andet med det at gøre. Filmen er påtaget stilfuld på en ujævn, ripoff-agtig måde (der...Læs hele anmeldelsen

For seks år siden kunne DR meddele "Amerikaner dræbt med bue og pil af isoleret indisk ø-stamme". En tragedie. En idealistisk missionær var blevet mødt af nogle mindst ligeså idealistiske stammefolk på en ø ud for Indiens kyst.

Myrdet på den forbudte ø dykker ned i den fascinerende ø, den fascinerende stammes historie og den unge missionærs fascinerende sjæleliv. Som det kan ses på...Læs hele anmeldelsen

Italiensk kannibal-snusk med produktionskvalitet over gennemsnittet. 42-årige Ursula Andress er smuk og afklædt, Stacy Keach spiller ganske godt. Men det er nok stadigvæk ikke en film, man skal vise til sin kone eller svigermor. Ikke så nihilistisk og depraveret som Ruggero Deodatos Kannibalmassakren (link is external)fra 1980, men stadig med alt hvad der hører genren til: dyr der spiser hinanden, mennesker der spiser hinanden, mennesker der...Læs hele anmeldelsen

30 år efter den første film er seriemorderen Peter Wörmer (Ulf Pilgaard) nu i firserne, selv om vi i sin tid troede, at vi så ham blive slået ihjel. Han er blind, hjælpeløs og indespærret på et psykiatrisk hospital. Jens (Kim Bodnia), der skød ham, og hans kæreste Lotte (nu spillet af Vibeke Hastrup) har slået op, og førstnævnte er stukket af til Thailand for at drikke og kneppe sig ud af traumerne. Men Martin (Nikolai Coster-Waldau) kan ikke flygte fra fortiden, og det kunne hans kæreste...Læs hele anmeldelsen

En ung, psykisk ustabil californier går til politiet efter at have set en ung pige blive bortført af menneskehandlere, men ingen vil tro på hans historie, heller ikke hans gnavne gamle nabo, en tidligere, nu arbejdsløs sikkerhedsvagt. Efter en del mundhuggeri ender de to dog med at forfølge sagen privat. 

Både Jack Quaid og Jeffrey Dean Morgan viser godt, seriøst skuespil med kemi à la Lemmon og Matthau, men plottet  er sløvt, svagt og utroværdigt, og selv om filmen kun varer...Læs hele anmeldelsen

Lystspil skal jo forestille at være sjove, så jeg forstår slet ikke, hvorfor denne komplet umorsomme Jennifer Lawrence-film har fået så god kritik i hjemlandet. Måske fordi den udfordrer et tabu, som vi har accepteret her i Danmark i århundreder: at det er i orden at tage mod betaling (penge eller naturalier) for sex. Det sker jo for pokker i ethvert parforhold overalt i verden, men er åbenbart stadig opsigtsvækkende i USA, selv om det var amerikaneren Robert F. Heinlein, der lærte os...Læs hele anmeldelsen

På trods af en fantastisk cast bestående af blandt andre Don Cheadle, Benicio del Toro, Matt Damon, David Harbour, Brendan Fraser, Jon Hamm og Ray Liotta, der alle sammen spiller røven ud af bukserne, lægger denne Soderbergh-produktion sig i kølvandet på andre stjernespækkede, men kiksede gangsterfilm som “Public Enemies” og “The Irishman” på grund af en rodet og dårligt fortalt historie. Teknikken er naturligvis i orden (bortset fra brugen af et distraherende fiskeøjekamera), men handlingen...Læs hele anmeldelsen

Man bliver behørigt imponeret over at finde ud af, at der findes en kvinde, der efter at være fyldt 60 år forsøgte at svømme 160 kilometer i det hajfyldte farvand mellem Cuba og Key West fire gange og faktisk gennemførte det femte gang. Men hvorfor der skulle laves en dramatisering af noget, man kan læse på to minutter, er lidt af en gåde. Nå jo, damen må jo have roterende fis i badehætten, så hun er nok en psykoanalyse værd.

Men analysen udebliver. Vi finder bare ud af, at damen er...Læs hele anmeldelsen

Det er en film om film, så kritikerne elsker den refleksagtigt, ureflekteret og lidt sølle.  "Åh den taler til mig. Jeg genkender ting fra min læsning og fra ekstramaterialet på mine dvd'er. Den viser scener fra en films tilblivelsesproces. Så må den være god og morsom og indforstået."

De civile seere er mere lorne.

Vi kan more os lidt over nogenlunde sjove optrin med selvsmagende skuespillere (spillet af udmærkede skuespillere), mens filmen kører forventeligt mod ...Læs hele anmeldelsen

M. Night Shyamalan er på evig jagt efter originale ideer, og det er ret beset en umulig opgave, når der nu engang intet nyt er under solen. Efter at have overrasket verden med "The Sixth Sense", der var originalt serveret, selv om jeg engang læste en novelle bygget over præcis samme vinkel, forsøgte han sig med "Unbreakable", der skulle være en ny slags superheltefilm, men stadig bare var en superheltefilm, og "Signs", der var en dårlig kopi af "Day of the Triffids" … og så videre. Ikke...Læs hele anmeldelsen

Børsmægleren Nicholas Winton reddede kort før Anden Verdenskrig 669 jødiske børn ud af Tjekkoslovakiet, før nazisterne kunne slå kløerne i dem, og dette er hans historie, som absolut er værd at mindes, men desværre falder tungt til jorden i denne BBC-producerede version.

"One Life" er et dårligt skrevet dokudrama, der er mere doku end drama. Dialogen er rutinepræget og personskildringerne mangelfulde, og det er kun Anthony Hopkins i rollen som den aldrende Winton, der hiver et par...Læs hele anmeldelsen

En civilist kommer i klemme mellem MI6 og en grum modstander, der kan være KGB, PLO eller måske en international våbenhandler. Vi har set opskriften mange gange før, og her er modstanderen så den russiske mafia, og skuespillerinden fra “The Little Drummer Girl”, forlæggeren fra “The Russia House” og portieren fra “The Night Manager” er skiftet ud med en litteraturprofessor, spillet af en ikke særlig overbevisende Ewan McGregor. Historien er med andre ord gammel vin på nye flasker, og John Le...Læs hele anmeldelsen

En bittersød coming-of-age-story, der ikke falder for fristelsen til at ende lykkeligt, men så alligevel lader, som om den gør det. Ligesom sin kvindelige hovedperson ved denne film med andre ord ikke rigtig, hvad den vil.

Et sted i det sydlige Frankrig bliver den smukke Mélancolie 'Mellie' Mau (Marlène Jobert) voldtaget af en stalker, og da hun kommer på benene efter overfaldet, skyder hun ham og smider hans lig i havet. Og så dukker den amerikanske oberst Harry Dobbs (Charles Bronson) op og lader til at vide alt, hvad der er sket.

Jeg er stor fan af forfatteren Sébastien Japrisot, der flere gange er blevet filmatiseret med succes ('Damen i bilen med briller og gevær', '...Læs hele anmeldelsen

Fjollet underholdning for teenagere, der (måske) kan lære en smule om græsk mytologi og en hel masse om plothuller. Etteren havde et større budget, hvilket kan ses, så start med den.

Det er rent faktisk lykkedes auteuren Michael Sarnoski at få Nicolas Cage til at spille afdæmpet, hvilket er noget af en bedrift, men det ændrer ikke, at denne film, som har fået de amerikanske kritikere til at komme i bukserne, er en langtrukken og stort set meningsløs gang narrefisse. Cage spiller en aldrende, tidligere mesterkok, som nu bor i en hytte i Oregons dybe skove sammen med en gris, der er god til at finde trøfler. Beklageligvis stjæler nogen grisen, og så går jagten på...Læs hele anmeldelsen

Disneys uforståelige dille med at lave live-udgaver af gamle tegnefilm fortsætter. Denne gang er det gået ud over en af de bedste tegnefilm nogensinde, som man har sat selveste Robert Zemeckis, manden bag Forrest Gump, Roger Rabbit, Back to the Future og en hel stribe andre succeser, til at modernisere. Jeg er en stor fan af Zemeckis, men her har han trådt i spinaten, eller også har opgaven simpelthen været umulig at løfte, fordi man ikke kan undgå at sammenligne resultatet med Disneys...Læs hele anmeldelsen

Javier Bardem er en udmærket skurk, og effekterne er flotte, men det hele er bare gammel grog på nye flasker. Hvis du er til pirater, så se "Cutthroat Island" eller tv-serien "Black Sails". Eller spil "Assassin's Creed: Black Flag", hvor du selv kan deltage i løjerne.

Forfatteren/instruktøren Greg Francis viser med denne finurlige thriller, at han mestrer alt undtagen begrænsningens kunst og snubler dermed over sit eget overflødighedshorn af overraskelser, twists, flashbacks og stilistiske kunstgreb.

Serien, der er i otte afsnit, er ikke den første filmatisering af Scott Turows bog. Der blev lavet en langt bedre og godt to timer lang version med Harrison Ford og Greta Scacchi i 1990, så hvis du vil have historien serveret på den kvarte tid, er det bestemt den, du skal se i stedet for denne meningsløse gang langhalm, der oven i købet har en anden slutning end romanen og filmen. 

Denne sf-film om en far og hans teenagedatter på skattejagt på en fjern og ugæstfri måne er på trods af det spinkle budget ganske pæn at se på, men plottet er for tyndt og tempoet for sløvt.

Ret blodig og ret ligegyldig.

"Beetlejuice" og "Men in Black" møder "Ghostbusters", men jumbojetten er så tung, at den aldrig kommer i luften, hvilket ikke så meget skyldes historiens fjollethed som en kikset kemi mellem Reynolds og Bridges.

Norsk monsterfilm, der næppe kan skræmme andre end spædbørn og gamle tanter. Monsteret holdes klogeligt skjult det meste af tiden, men i disse cgi-tider er der ingen undskyldning for ikke at gøre det overbevisende uhyggeligt i de få sekunder, det vises. Hvis du vil se Reptilicus' lillebror, er det her, det sner.

Der er intet originalt ved historien, som blot er “Get Out” med en kvindelig hovedrolle og en latterlig og usammenhængende historie, men hvis man er til blod og hjernemasse og ligeglad med logikken, er denne halvanden times forfølgelsesvanvid måske lige sagen. Det er da i hvert fald opløftende, at man også kan finde splatterkomedier på familiekanalen Disney+.

Netflix har her sat alle sejl til med en dyr og stjernespækket produktion, som prøver at være både eventyr, actionbrag og screwball-komedie, men ikke slipper godt fra nogen af delene. Historien bygger på en frit opfundet myte om tre gyldne æg, som Kleopatra skulle have fået af Marcus Antonius, og som står øverst på alle kunsttyves ønskeseddel. Det ene æg befinder sig i Rom, og her begynder den vilde skattejagt, som fortsætter til Bali, Rusland, Spanien og Egypten og ender i en hemmelig...Læs hele anmeldelsen

Titlen er en anakronisme, for russerne er ikke spor røde længere, selv om filmen gør alt for at genoplive den kolde krig, som den så ud i tresserne. Hovedpersonen (spillet af Jennifer Lawrence) er af sin onde onkel (Matthias Schoenaerts), der er højt placeret i Putins efterretningstjeneste, blevet tvunget til at uddanne sig til forførerisk agent, og hun bliver nu pudset på en CIA-mand for at få ham til at røbe, hvem amerikanernes muldvarp i Kremls inderkreds er. Filmen er flot og ambitiøs,...Læs hele anmeldelsen

Nogle usympatiske mennesker i et Texansk forlystelsesland spiller endnu mere usympatiske udgaver af sig selv i en art docusoap, der er halvt virkelighed, halvt fiktion. Kayfabe(link is external)?

Chefen for Texas Renaissance Faire, KIng George, vil sælge sit imperium og bruge den frigivne tid og de frigivne penge på, som 84-årig, at jage ca. 50 år yngre pengetørstige kvinder. Han bor, led, alderdomssvækket og ensom, i en rædsel af et...Læs hele anmeldelsen

En ejendomsmægler bliver myrdet i Scarborough i Maine, og det lokale politi går i gang med efterforskningen under ledelse af Tom Nichols (Benicio Del Toro). Der er flere mistænkte, og sagen viser sig at være  mere speget, end man først fornemmede ...

Jeg har ingen anelse om, hvorfor denne film hedder Reptile. Måske er det, fordi dens personer er lige så koldblodede som krybdyr. Eller måske er den gådefulde titel valgt som en pendant til filmens fortællestil, der med vilje er gjort...Læs hele anmeldelsen

Noget af en ørken... øh ... junglevandring.

Det er science fiction. Det er western. Det er den retskafne helt, der tør stå op mod korrupte bagmænd. Der er også noget med ulovlige stoffer.

Sean Connery(link is external) er god som den nye politichef på den afsidesliggende minebase. Peter Boyle(link is external) er god som den skruppelløse mineboss, der burde have haft flere scener. 

De indvendige base-miljøer er særdeles vellavede og overbevisende. Det er...Læs hele anmeldelsen

Pseudosocialrealistisk action-adventure med Sly Stallone i hovedrollen som aldrende superhelt og Pilou Asbæk som led, fnisende skurk med Jacob Holdt-skæg. Begge spiller udmærket (Pilou er bedre her end i GOT), men historien er en uskøn kompilation af klicheer, og det hele virker gennemført discountagtigt. Hvis du tænder på køkkenbordsrealisme garneret med superkræfter, så se “Daredevil” i stedet; hvis du slet ikke kan undvære gigtplagede superhelte, så se “Logan”; og hvis du er til enlige...Læs hele anmeldelsen

En disneyfilm, der handler om tilblivelsen af en disneyfilm og dermed naturligvis rigtig god reklame for disneyfilm. Walt himself spilles af Tom Hanks himself, og Emma Thompson er rekrutteret fra de seriøse briters brigade, så det ikke bliver *alt* for disneyagtigt. Og faktisk ender det hele som pseudosentimental og småkedelig underholdning for gamle tanter, og det var vel næppe meningen ─ eller var det?

London 1953. Agatha Christies teaterstykke “The Mouse Trap” (der kørte uafbrudt i West End fra 1952 til 2020) fejrer sin opførelse nummer 100 med en sammenkomst for ensemblet, direktionen og udvalgte gæster, som bliver afbrudt af, at instruktøren af en planlagt hollywoodfilmatisering af stykket bliver myrdet bag kulisserne af en ukendt person.

Ideen er faktisk rigtig god: At lave fejringen af en whodunit om til en opulent produceret krimikomedie a la “Knives Out” befolket af et...Læs hele anmeldelsen

½ stjerne for underholdningsværdi, 2 for politisk korrekthed . Mere kan det altså ikke blive til.

Jeg gik i gang med denne AppleTV+-serie uden at vide andet om den, end at den er lavet af M. Night Shyamalan og har fået høj score på både Imdb og Rotten Tomatoes. Historien handler om et ungt velhavende, erhvervsaktivt par, deres spædbarn og den barnepige, de hyrer til at passe det. Jeg kan ikke gå i detaljer uden at spøjle, men der foregår sære ting og sager i det statelige hjem i Philadelphia, og jeg blev straks suget ind i en dejlig creepy atmosfære og nød de første par afsnit, men...Læs hele anmeldelsen

Filmen er skamrost, måske fordi den byder på en del flot filmet (afholds)porno, men er i bund og grund dybt kedelig. Fassbender spller en liderbuk med følelsesproblemer, hvis velordnede tilværelse går i spåner, da hans neurotiske søster bliver nassegæst på ubestemt tid. Dét er handlingen (eller hvad man nu skal kalde det). Jeg havde håbet på incest med flotte nærbilleder af Fassbender og Mulligan, men nej. Nul søskendesex. Så hvad meningen med filmen egentlig er, svæver i det uvisse.

Jeg har aldrig kunnet se charmen i asiatisk badutspringeri og har altid betragtet magi som snyd. Ja, ja, der er undtagelser såsom Lord of the Rings og Game of Thrones, hvor det overnaturlige ikke spiller alt for stor en rolle, men her går det helt grassat i en totalt åndssvag historie. Hvor kommer ringene, der giver superkræfter, for eksempel fra, hva'? De er der bare? Aha.

Det er som sagt ikke en film for mig. Jeg giver den 2½ point for produktionsværdien og cgi-effekterne, men kan...Læs hele anmeldelsen

Ben Foster, kendt fra 'Medieval', 'Hell or High Water' og 'The Mechanic', et af Hollywoods ufortjent oversete stortalenter, leverer her en stærk præstation som mentalt forstyrret familiefar, der bliver besat af et farligt vejsving uden for sit hus. Filmen begynder lovende med en original idé, men mister alt for hurtigt grebet og kører af sporet med gentagelser, besynderlige valg og utroværdige personer....Læs hele anmeldelsen

She-Hulk: Attorney at Law fortæller historien om Hulks kusine Jennifer Walters, som efter en bilulykke får noget af sin fætters muterede blod i kroppen, og det forvandler hende til en kvindelig udgave af Hulk, blot med mere kontrol over sine forvandlinger og med sin fulde intelligens i behold som She-Hulk (et navn medierne vælger til hende, som hun ikke er specielt begejstret for). Jennifer har dog ikke lyst til at være superhelt; hun vil hellere fortsætte sin karriere som advokat....Læs hele anmeldelsen

Sæson 1 kørte i sneglefart. I sæson 2 er det endnu værre. Den store historie får nærmest kun lov til at rykke sig en lille bitte smule i de sidste minutter af hvert afsnit. Eller hvert andet afsnit.

Der er så til gengæld pøset godt på med overfladisk, ligegyldigt drama.

Alle erfarne tv-serie-kiggere genkender overfladisk drama, når de ser det.

Helten skal have en dims? Den ligger selvfølgelig utilgængeligt et sted. Noget vand skal forceres. Hvad kan ske i vand?...Læs hele anmeldelsen

Begynder som socialrealistisk drama og ender som "High School Musical". Resten er middle of the road med masser af ujævne bump. Skør fyr møder skør pige og skør musik opstår, men kemien udebliver i den grad. At den film er nomineret til en Oscar, er mig en gåde. At spillerne også er det, gør ikke gåden mindre.

Dokudrama af Ole Bornedal (om bombningen af Shellhuset og Den Franske Skole i 1945), som desværre er domineret af en fiktiv og malplaceret romance mellem en katolsk nonne og en hipomand med ovennævnte begivenheder som malerisk bagtæppe. Vi får desværre intet at vide om hverken nonnens eller hipomandens baggrunde eller motiver, så det hele kommer til at fremstå som kulørt ugebladsporno. Filmen er optaget i Prag, og det kan enhver med kendskab til København godt se. Det ødelagde meget for mig...Læs hele anmeldelsen

Lidt woke.

• Kvinderne er altid klogere end mændene, og sorte kvinder er toppen af poppen.
• Racisterne er en meget fortyndet variant. Mere om det i spøjleren.
   

Ret barnlig.

• Den der kan sladre mest/fortælle den mest overbevisende historie  til overchefen, har magten (10 scener). Meget af arbejdspladsdramaet handler om hvem der kan tørre skylden af på hvem.
• Arbejdspladsromancen handler mest om at
...Læs hele anmeldelsen

Ordet “dæmon” nævnes ikke i filmen, som ikke desto mindre er en klassisk dæmonhistorie. Her besætter dæmonen sit offer og får det til at begå selvmord foran en anden person, der så bliver det næste offer. Titlens smil er irrelevant og klasket på for at gøre det hele en smule uhyggeligt for børn, barnlige sjæle og psykiatriske patienter, for rigtig uhyggelig er filmen altså ikke. Den er bare idiotisk dum, for hvorfor en dæmon, hvis største ønske er at besætte en person, den kan bo i, skulle...Læs hele anmeldelsen

Flotte billeder, ja, og Fassbender og Ferguson er smukke spillere, men historien er søgt, dårligt serveret og ikke spor uhyggelig. Se traileren i stedet. Den er meget bedre end filmen.

Flot, men i sidste ende kedelig eventyrfilm om en sej fyr, der kæmper mod sataniske kræfter i 1600-tallets England.

Filmen er mest en lommepsykologisk karakterstudie (eller rettere en håndfuld karakterstudier samlet i én person), og McAvoy leverer en udmærket præstation, men så heller ikke mere. Historien handler om en intern krig mellem den gale hovedpersons mange personligheder og er interessant et pænt stykke hen ad vejen, men ender i det reneste, skæreste vrøvl på Friday 13th-niveau. Ser man på Shyamalans samlede produktion, er det tydeligt, at manden er en filmisk spædekalv, der ikke rigtig forstår...Læs hele anmeldelsen

Okay som reboot med den hidtil ufortalte forhistorie, og så burde det være slut med dette latterlige, forældede koncept. Find på noget nyt, folkens! Rigtige rumvæsner, tak - ikke bare sminkede mennesker. Klingoner, vulcanere og romulanere ligner lort. CGI er blevet opfundet, for Guds skyld!