Bedste film på streaming lige nu

Ligesom Lars von Trier vil Robert Eggers meget hellere lave kunst end underholdning, og det har naturligvis sin pris blandt os, der bare gerne vil se en god film. Der er en del flotte islandske naturbilleder og en håndfuld effektfulde actionscener i "The Northman", som er en brutal gendigtning af Amled-sagaen, men det hele drukner desværre i arthouse-bullshit og patetisk, højstemt dialog. Skuespillerne er gode, især Kidman og Claes Bang, men det er en håbløs platform, den ambitiøse...Læs hele anmeldelsen

Rebecca Hall er altid god, men her spilder hun både sin egen og vores tid med en snørklet spøgelseshistorie, der svinger mellem horror, fantasy og (måske) science fiction, men aldrig bliver forløst eller forklaret.

Edvard Munch lavede fire versioner af sit berømte maleri “Skriget”, og nu har Lana, en af søstrene (som før var brødrene) Wachowski lavet Matrix nummer 4, som igen bare er en skæv gentagelse af 1'eren, som var et fuldendt værk, der ikke behøvede nogen uddybning. Ikke desto mindre forsøgte søskendeparret at udbygge historien i de to næste film, men nåede aldrig frem til den perfekte slutning, som de såmænd bare kunne have planket fra Josef Rusnaks “The...Læs hele anmeldelsen

Vist nok ikke filmatiseret teater, men kunne sagtens være det. Halvanden times snak, snak, snak i samme lokale. Se "Highlander" i stedet, hvis du vil have noget med spræl i. Det er præcis samme historie.

Den eneste grund til, at jeg satte mig og så denne film, var, at Jessie Buckley, som jeg opdagede i går, da jeg så "Fingernails", hvor hun stråler i hovedrollen, faktisk blev nomineret til en Oscar for sin birollepræstation i denne film, men hun er dog kun med i små tilbageblik som en yngre udgave af hovedrollen, en 48-årig litteraturprofessor på ferie i Grækenland spillet af den altid fremragende Olivia Colman, som da også blev nomineret til en Oscar her.

...Læs hele anmeldelsen

Auteur-krimi skrevet og instrueret af John Lee Hancock med hele tre oscarvindere på rollelisten. Denzel Washington og Rami Malek er politifolk, der jagter en seriemorder i L.A. Den hovedmistænkte, Jared Leto, driver gæk med efterforskerne i to meget lange timer, før filmen fiser ud i en utilfredsstillende slutning.

Noir-stemning med god cast, dårligt manus og meget lidt action. Mindst en halv time for lang. Der er dømt tørvethriller.

Svært kedsommelig og meningsløs feelgood-film om røvforkælet forretningskvinde og hendes fadersubstitut af en pensionistpraktikant. Det virker vildt forkert at sætte De Niro til at spille flink og normal. Jeg ved ikke, hvem målgruppen er. Det er i hvert fald ikke mig.

Det var Shirley Jacksons roman om spøgeriet i Hill House, der inspirerede Stephen King til The Shining, historien om en bygning (i Kings version et hotel), der har fået liv af den ondskab, der i tidens løb har akkumuleret sig bag dens vægge. Robert Wise lavede den hidtil bedste (og mest tro) filmatisering af Jacksons bog i 1963, og den fremstår stadig som en af de mest uhyggelige film, der nogensinde er lavet. Nu har Netflix så gjort forsøget med en hel serie, og selv om den stort ikke har...Læs hele anmeldelsen

Endnu en flovmand fra holdet bag Netflix-serien “The Haunting of Hill House”, som molesterede Shirley Jacksons spøgelseshistorie af samme navn, den bog der inspirerede Stephen King til “The Shining” og “Rose Red”. Denne gang er det Henry James' gyserklassiker “The Turn of the Screw”, der kommer under kniven, eller rettere i blenderen, og de har gjort klogt i at ændre titlen, der kun sporadisk tangerer originalen. Handlingen er flyttet frem...Læs hele anmeldelsen

Dræbende ked- og langsommelig tørvethriller. Kikset blanding af found footage, dokudrama og "Rear Window"-pastiche.

Chefanmelder Søndergaard har aldeles ret i at de to hovedpersoner, Helen Mirren og Ian McKellen uden problemer kunne gøre en filmatisering af en støvsugermanual medrivende. De spiller eminent. Det er en fornøjelse at se.

Men cirka midtvejs knækker filmen og slingrer sig derefter frem til den mest usandsynlige og belejlige slutning en dårlig forfatter kunne udtænke. Jeg har medlidenhed med dem, der har læst alle 352 sider i...Læs hele anmeldelsen

Fuldstændig ligegyldig retro noir-stiløvelse, der handler om ... ja, det har jeg allerede glemt. Se "The Petrified Forest" fra 1936 i stedet. Den foregår også på en diner ude i ørkenen og har i det mindste Bogart og Bette Davis på rollelisten.

Uinspireret Rocky Balboa-pastiche med et hektisk og Rainman-agtigt oscartilløb fra Bale som proletarisk crackhead-ringvrag. Sammenlignet med det (og Melissa Leos fantastiske præstation som hans mor) er hovedrolleindehaveren Wahlberg bare kedelig. Hvordan han er blevet hollywoodstjerne, er mig tit og ofte en gåde. Men han var nu god i "The Departed".

Selv om denne velproducerede og velspillede indiefilm faktisk bliver skamrost på både Imdb og Rotten Tomatoes, er jeg dybt skuffet over forløbet, som jeg troede var noget sf-halløj med tidssløjfer og den slags, men man skal kunne sin græske mytologi til bunds for at fatte, hvad der foregår, og genren er altså fantasy, hvilket de godt kunne have fortalt os. Vi følger en taxichauffør, der bliver ved med at tage den samme passager op, hver gang han nulstiller taxametret. Hun kan huske det, men...Læs hele anmeldelsen

Amatøragtig japansk lavbudget-filmatisering af Robert A. Heinleins tidsrejsehistorie fra 1957 om en mand, der efter 30 års kryosøvn rejser tilbage i tiden for at straffe de svindlere, der snuppede hans firma fra ham, og genfinde sit livs kærlighed (her af uforståelige grunde lavet om til en stedsøster). 

Meningsløst vrøvl om livet efter livet. 100 minutter, jeg aldrig får igen.

Fortællingen om den tjekkoslovakiske filmskuespillerinde Lida Baarová, der blev propagandaminister Goebbels' elskerinde, er en spændende historie, der er en bedre filmatisering værdig end denne ekstremt kulørte produktion. Men den tjekkiske film er sine steder ganske flot, om end der hist og her skrues lovlig voldsomt op for de billige effekter. Gefundenes Fressen for kitsch-aficionados.

Man begynder at få en mistanke om, at Eddie Redmaynes rolle som Hawking, der gav ham en Oscar, var et onehit wonder. Han er i hvert fald ude, hvor han slet ikke kan bunde, i rollen som den transseksuelle Einar Wegener, der blev opereret om til Lili Elbe, og "uoverbevisende" er det pæneste, jeg kan sige om hans indsats. Til gengæld er Vikander en kende bedre i den kvindelige hovedrolle som hans kone (hun er oscarnomineret til en birolle, hvilket er lige så idiotisk, som at hun overhovedet er...Læs hele anmeldelsen

Begynder ganske godt som traditionel seriemorder-thriller, men ender hurtigt i i det rene nonsens. Skuespillerne gør deres bedste, men manuskriptet (der tydeligvis bygger på et litterært forlæg) svigter på centrale punkter. Ikke værd at spilde tid på.

Prætentiøst pladder med opstyltet, pseudointellektuel dialog og usammenhængende plot. Alle medvirkende spiller fantastisk, men har ikke en kinamands chance for at få det dybt håbløse manuskript til at fungere. To point for smukke billeder fra Lago di Como.

En seriemorder kidnapper drenge fra en skole i en lille by nær Denver, og hans seneste offer er Finney, som han spærrer inde i en kælder, hvor der heldigvis er en gammel sort telefon, så de tidligere ofres genfærd kan ringe til Finney og give ham gode råd om, hvordan han kan slippe væk, selv om det mislykkes hver gang. Men heldigvis er Finneys lillesøster synsk og snakker med Jesus og kan fortælle politiet, hvor broderen er spærret inde. Filmen bygger på en historie af Stephen Kings søn Joe...Læs hele anmeldelsen

Mod alle odds lykkes det den fænomenale Cate Blanchett at hive dette makværk op af mudderet med en intens skildring af en ulidelig narcissist, her den fiktive chef for Berlinerfilharmonikerne, som er i færd med at færdiggøre sit livsværk ─ den ultimative indspilning af Mahlers symfonier. Men som man kan se på kritikernes dom (under plakaten) er filmen åbenbart ren vaniljecreme for Grand- og Gloria-segmentet.

Indiefilm, der hævder at være science fiction, men det er det bare ikke. Man kan naturligvis indvende, at ingen tidsrejsehistorier er sf, da det ikke er muligt at rejse i tiden, men det forstærker jo bare mit argument. Tidsmaskinen her er et designerdrug, der sender brugeren tilbage til tilfældige steder i fortiden med den begrænsning, at hvis man ikke er på præcis samme plet når virkningen ophører, bliver man hængende i fortiden. Og det er efter min mening fortænkt nonsens. Hvis jeg havde...Læs hele anmeldelsen

Da en gruppe hårdtarbejdende ansatte finder ud af, at de er blevet ofre for deres velhavende arbejdsgivers pyramidespil, rotter de sig sammen om at plyndre hans skyskraber.

Et par gode grin, men det dynamiske ensemble drukner i en sump af idiotiske plothuller.

Det er aldeles uforståeligt, at denne fantasiløse efterligning af “Disturbia”, en langt bedre film med en langt bedre historie, cast og slutning, er blevet så populær blandt de unge, men okay, det er en teenagegyser, og firsernostalgien spiller givetvis også ind. Men lad for guds skyld være med at spilde tid på lortet.

Så fik jeg omsider set dette jammerlige Die Hard-ripoff. Gudfader bevares.

Mystifistisk drama centreret om psykiateren Ewan McGregor, hans kæreste Naomi Watts og patienten Ryan Gosling, altså en hamrende god cast, som tumler rundt i en surrealistisk virkelighed, ingen af dem forstår. Sikkert surrogatguf for David Lynch-fans med abstinenser, bortset fra at instruktøren Marc Foster og forfatteren David Benioff i modsætning til Lynch (til allersidst) kommer med en forklaring, der får det meste af vrøvlet til at hænge sammen. Men det er stadig artsy-fartsy bullshit og...Læs hele anmeldelsen

Handlingen er flintrende ligegyldig, og filmen i sig selv er mindst en time for lang og stort set lige så dum og kitschet som et tv-afsnit fra tresserne. Men givetvis en smuk nostalgisk oplevelse, hvis man virkelig kunne lide det lort. Og tallerkenerne er for de flotte effekter.

Forskerne Adrien Brody og Sarah Polley skaber et kønsskiftende uhyre og knepper det. Ganske originalt, må man sige ─ men også klichéfyldt og forudsigeligt.

“Jeg vil også være med på fantasybølgen!” sagde Danmark, fandt et dilettantisk GOT-ripoff hos boghandleren og lavede en discountudgave af "Eragon".

Der er tilløb til Hitchcock-vibes a la "The 39 Steps" i denne historie om en nazistisk pigeskole i det sydlige England kort før Anden Verdenskrigs udbrud, hvortil en britisk efterretningsagent (Eddie Izzard) ankommer undercover som lærer for at finde ud af, hvad der foregår i den afsidesliggende institution, hvor den tyske nazielite har anbragt deres unge døtre.

Det lyder som optakten til noget, der kunne være blevet meget spændende, men den aldrende Izzard er verdens dårligste...Læs hele anmeldelsen

Efter "In Bruges" havde jeg virkelig glædet mig til Martin McDonaghs næste film, men må indrømme, at jeg er svært skuffet over dette studentikose forsøg på en Tarantino-pastiche, der på trods af alskens filmiske virkemidler allermest ligner en absurd teatergryderet med alt, alt for mange trestjernede køkkenchefer, som kæmper tappert men forgæves med en opskrift forfattet på volapyk.

Hæsblæsende forfølgelsesløb uden pauser, men også uden overraskelser af nogen art. Se Bourne i stedet.

Hvis du har set "I seng med fjenden", har du set en bedre film med præcis samme historie. Der er en spøjs lille twist til sidst her, men ellers har det hele været vist før til ulidelighed.

Filmen blev lavet, mens Ritchie var gift med Madonna, der var bidt af kabbala. Det vidste jeg intet om, da jeg så filmen, hvis hovedperson er Jason Statham, der løslades efter syv år i fængsel, hvor han under konstant isolation har spillet skak og studeret jødisk mystik og tydeligvis er blevet kulret, for hverken hans motiver eller filmens ydre handling giver nogen mening. Selv efter at have læst wikien om kabbala forstår jeg absolut...Læs hele anmeldelsen

Fortjent hadet Guy Richie-film. Ligegyldigt vrøvl i Inception/Tenet-klassen.

Men Jason Stathams ansigt er så kønt med hår og overskæg og Ray Liottas psykofarmaka-skadede ansigt er så ulækkert og alle de andre ansigter og sets er så gode og det er fotograferet så pænt, at jeg åd det. Klicheer, idioti og sadisme til trods. Sjove figurer, aggressiv dub-bas i bunden af lydbilledet, biler, jakkesæt, soul, art deco, krimi...Læs hele anmeldelsen

Kvalme klicheer tårner sig op imellem farveladeflotte luftkampe i en alt, alt for konstrueret og politisk korrekt film om gæve sorte piloter under Anden Verdenskrig.

Joan Crawford, med øjenbryn som iltre skovsnegle, spiller led sæk med schwung i en lille, forglemmelig sæbeopera på omkring 1½ time.

Plottet er ikke videre interessant eller realistisk. Men det er ikke helt uden underholdningsværdi, at se hvilke forrygende rober og bitchy bemærkninger Madame Crawford kan overgå sig selv med i næste scene.

Endnu værre end Casino Royale, som ikke var særlig god. Men her er dog bedre babes, især Olga Kurylenko, som vist nok er den første, der ikke bliver knaldet af vores helt. Er han blevet bøsse eller hvad? Jeg mener ... det er Olga Kurylenko, for pokker! Stort suk. Den bølle, der bliver spillet af Daniel Craig, er i den grad stadig ikke James Bond og bliver det aldrig. Selv Steven Seagal kunne have gjort det bedre med det budget. Hvis du vil se en god actionfilm, så se "Taken" med Liam Neeson...Læs hele anmeldelsen

Nok en lille tur til Michael Mann-troperne.

Anmelderne har ret: manuskriptet er ikke godt nok, og der er ikke meget at komme efter emotionelt.

Men Michael Mann har instrueret, Dante Spinotti (Manhunter, Heat, Mohikaner) har fotograferet og der er brugt en formue på 1930'er-production design.

Så: et par pæne timer i kendt territorium. Men ikke vigtig at se

Endeløs række af bankrøverier, endeløs række af overvågninger, endeløs række af skyderier. Det, der skulle have været en spændende historie, ender som den tidligere mesterinstruktør Michael Manns næstkedeligste film, kun overgået af "Miami Vice". Skuffende som bare fanden. Tommelfingeren nedad.

Jeg er meget, meget træt af found footage movies filmet med rystekamera, og det her er en af dem. Det hjælper lidt på det, at det er en tidsrejsehistorie, men der er desværre intet nyt i den ud over stilen, som er ulidelig.

Overraskende stilfuldt post-apokalyptisk lort.

Pierre Morel, som gav os "Banlieue 13" og "Taken", leverer endnu et voldsorgie med denne film om en mor, der går på hævntogt i L.A. efter at have fået sin mand og datter myrdet af mexicanske narkohandlere. Jennifer Garner uddeler håndmadder og især kugler, så det sprøjter, og hvis man er til idiotiske klicheer og vild og tegneserieagtig action, bliver man næppe skuffet. Men realistisk er det sgu ikke, og manuskriptforfatteren burde have sine skolepenge retur.

Egyptologen Dean Lambert (Harold Lloyd), der er anklaget for biltyveri, stikker af og rejser tværs gennem USA for at slutte sig til en gruppe på vej til Egypten i New York. Med politiet lige i hælene undgår han ikke skrammer undervejs.

Jeg så denne film på dansk tv som barn, men gik glip af slutningen og har ledt efter den lige siden. 

Lad os sige, at tiden ikke har været god ved den.

MI5-analytikeren Johnny Worricker (Bill Nighy) modtager fra sin ven, chefen for MI5, Benedict Baron (Michael Gambon), en tophemmelig rapport, der også er distribueret til Jill Tankard (Judy Davis) og til indenrigsminister Anthea Catcheside (Saskia Reeves). De har et internt møde, og Johnny fremhæver, at det på side otte oplyses, at premierminister Alec Beasley (Ralph Fiennes) ved, at den amerikanske regering torturerer fanger i fængsler rundt om i verden. I mellemtiden bliver Johnny gode...Læs hele anmeldelsen

Gerard Butler som Bruce Willis og Det Hvide Hus som Nakatomi Tower. Der er masser af ramasjang og dyre skuespillere, men fundamentet mangler. Filmen var helt klart blevet bedre, hvis man havde taget et par dollars fra cgi- og casting-budgettet og spenderet dem på en script doctor. Men måske havde man meget travlt med at få filmen i biograferne før "White House Down", der er stort set magen til og havde premiere tre måneder efter.

Mislykket og idiotisk spild af (min) tid. Stilistisk anstrengt og kunstlet og overhovedet ikke uhyggelig. To timer, jeg aldrig får igen.

Det elendige manus er blot én af grundene til, at denne rædsomme fortsættelse aldrig skulle have været lavet.

"Waterworld" møder "Transformers". Jeg ved ikke, hvad der foregik oven i hovedet på Darren Aronofsky, da han sagde ja til at lave denne tåbelige film. Det bedste, jeg kan sige om den, er, at den pisser religiøse fundamentalister af.

En beretning om tre venner, fra deres tidlige skoleår til de når voksenalderen, hvor virkeligheden i den dystopiske verden, de lever i, melder sin ankomst.

Desværre bliver denne potentielt spændende science fiction-historie gjort kedelig af folk, der tydeligvis ikke er fortrolige med genren.

Jeg holder meget af Oliver Stone, der har lavet nogle rigtig gode film. Blandt mine favoritter er især 'Salvador' og 'JFK'. Han skrev også manuskriptet til "Midnight Express'. Jeg fatter ikke, hvad der er foregået oven i hovedet på ham her. Var han på syretrip? Forsøgte han at gå David Lynch i bedene?

Woody Harrelson og Juliette Lewis, begge ofre for traumatiske barndomsoplevelser, bliver sensationspressens favoritter, da de kaster sig ud i en folie à deux og går i gang med...Læs hele anmeldelsen

Lige så begejstret som jeg var for “Adams æbler” og især “Retfærdighedens ryttere”, lige så skuffet blev jeg over denne absurde komedie om en dysfunktionel brødreflok. Jeg er fan af Anders Thomas Jensens bizarre universer og sorte humor, men denne gang faldt det hele tungt til jorden, og de forventede grin blev afløst af krumme tæer.

Jeg er ikke fan af sportsfilm, og da slet ikke dem om rundbold - undskyld, baseball - som jo slet ikke burde dyrkes af voksne mennesker, men Indien har mit hjerte, og de gode anmeldelser lokkede, men ak - hvornår lærer jeg det dog? Filmen varer to timer, men kunne snildt klippes ned til én. Eller måske endda en halv. Så var den spinkle historie da i det mindste hurtigere overstået. Endnu en aften, jeg aldrig får igen.

Dårligt manuskript, dårlig casting, fede effekter.

Ligesom i 'Ondskabens øjne' følger filmen en ung nystartet FBI-agent, der jagter en seriemorder, og ligesom i 'Se7en' lykkes det instruktøren (Osgood Perkins, søn af Anthony Perkins fra 'Psycho') at opbygge en usædvanlig creepy stemning. 

Vi taler om flere ensartede sager med en række fædre, som har myrdet deres familier og bagefter begået selvmord. Det hele er begyndt omkring 30 år tilbage, og de enkelte sager er forbundet af kodede breve, der er fundet på hvert gerningssted...Læs hele anmeldelsen

Journalisten Fred Flarsky genforenes med sin barndoms babysitter, Charlotte Field, som nu er en af verdens mest indflydelsesrige kvinder. Da hun forbereder sig på at stille op til præsidentvalget, hyrer hun Fred som sin taleskriver, og parret tiltrækkes uventet af hinanden.

Det hele begynder egentlig meget godt, men historien klasker fuldstændig sammen, da hovedpersonerne mødes. Seth Rogen er overspillende pinlig, og der er nul kemi mellem ham og Theron. Resultatet er en dum, plat og...Læs hele anmeldelsen

Ja, ja, jeg ved det. Endnu en fantastisk præstation af Tom Hardy, men helt ærligt: Hvad er meningen med den film ud over at lære os noget om logistikken ved støbning af betonfundamenter? Jeg vil tro, jeg har glemt alt om den om cirka 1/2 time.

Billige gys for letskræmte teenagere. Tynd, dårlig historie. Intet at skrive hjem om.

Politisk korrekt og derfor også lumsk kedelig levnedsskildring af en af Det Hvide Hus' house niggers (altså sorte butlere - og undskyld udtrykket, men det bruger de selv) med Forrest Whitaker i endnu en udmærket præstation. Men jeg gabte som sagt en del gange undervejs, men vågnede brat, hver gang en ny præsident indtog sin plads i Det Ovale Kontor, for casteren har givetvis været på syre. Robin Williams som Eisenhower - huh? James Marsden som JFK - ahva'? Liev Schreiber som LBJ - ahva'...Læs hele anmeldelsen

Bittersød coming-of-age-film, der ikke handler om noget helst ud over at skildre en ung piges fuldstændig normale og totalt uinteressante opvækst i Sacramento. Ikke desto mindre er den blevet rasende godt anmeldt og nomineret til diverse priser, hvilket jeg simpelthen ikke fatter. Lad dig ikke narre af hypen. Den er så røvhamrende kedelig, at den kunne have været dansk.

Det er meget svært at se meningen med at genindspille filmatiseringen af Sebastien Japrisots fabelagtige krimi "Damen i bilen med briller og gevær" i en totalt elendig version. Se Anatole Litvaks gode gamle original fra 1970 i stedet.

Jennifer (Megan Fox) er stor fan af rockgruppen "Low Shoulder", og efter en koncert tager hun med dem og fortæller dem, at hun er jomfru. Tilfældigvis har forsangeren indgået en pagt med djævelen for at opnå berømmelse og rigdom, og til gengæld skal bandet fange og ofre en jomfru. Men da Jennifer slet ikke er jomfru, sker der noget andet: hun forvandles til et monster, som med jævne mellemrum er nødt til at æde unge mænd for at genvinde sin styrke og skønhed. Hendes veninde Needy (Amanda...Læs hele anmeldelsen

Præcis lige så ligegyldig som "Divergent". Guvernanteroman maskeret som science fiction for dumme teenagere. Ren "Hunger Games"-ripoff. Glem den og hvad der ellers måtte komme af efterfølgere.

Velproduceret forsøg på at skræmme livet af dumme teenagere bliver i sidste ende til en billig Poltergeist-kopi.

Jeg brød mig hverken om tegnestilen eller grundideen eller historien og er rent ud sagt dybt skuffet oven på alle de vildt begejstrede anmeldelser. Grim og småkedelig underholdning for børn (og voksne), der kan more sig over et grundkursus i menneskelige følelser.

Robert Langdon har det med at møde smukke kvinder uden nogensinde at få noget på den dumme, og selv om det på sæt og vis gør historien mere realistisk end en Bond-film, er det jo ikke derfor, vi går i biffen, vel?,Den tredje Dan Brown-filmatisering er lige så dum, usandsynlig og dårligt plottet som de to andre. Læs bøgerne i stedet. Der får man da i det mindste det vanvittige sludder forklaret, så man kan forstå det.

Et hold af trætte skuespillere fra B-brigaden formår ikke rigtig at bringe liv til denne pseudointellektuelle tidsrejsehistorie med indlagt familietragedie, der kun tjener ét formål: At lægge op til den "overraskende" slutning, som man desværre ser komme på kilometers afstand.

Et drama centreret om tre mennesker ─ en amerikansk arbejder, en fransk journalist og en skoledreng fra London ─ som berøres af døden på forskellige måder.

Clint Eastwood har lavet mange fremragende film, men det her er ikke en af dem. Bortset fra en tsunami-scene, der slår den i "The impossible" er vi her ude i en lang og kedelig rejse mod ingenting.

Fungerer fint som stramt fortalt thriller indtil en gennemført kikset og utroværdig feelgood-slutning ødelægger det hele. Øv, siger jeg bare.

Ambitiøs, veldrejet, men ultimativt sindsforvirret blanding af "Phonebooth" og "The Man Who Knew Too Much" med verdens dårligste slutning.

På trods af at man har brugt hele fem manuskriptforfattere, er det ikke lykkedes at få historien til at hænge sammen, eller også har man bare fra begyndelsen været ligeglad med den, fordi det hele handler om at vise en gladiatorkamp mellem Godzilla og King Kong, og filmen i bund og grund er en opvisning af cgi-effekter. Det er flot, ja, men også sjælløst og fuldstændig ligegyldigt. Og jeg savner bare en antydning af en forklaring på, hvordan der kan være lys, himmel, skyer og frodig...Læs hele anmeldelsen

James Deans sidste film havdler om en texansk bonderøv og hans familie og medarbejdere. Den er alt, alt for lang og vildt overvurderet.

For at sige det rent ud: Røvhamrende kedelig.

Jeg tror aldrig, jeg kommer til at holde af hverken Brand eller Hill, og sammen er de noget nær verdens mest ulidelige duo, og deres film er en absolut forglemmelig samling af idiotiske gags. Rose Byrne er dog lækker ─ og det klæder hende at tale frækt.

Der blev ikke råd til et manuskript, da man havde betalt Gerard Butler, Ed Harris, Andy Garcia og cgi-fabrikken, så handlingen måtte improviseres og birollerne besættes af amatører. Sådan ser det i al fald ud. Instruktøren Dean Devlins gamle makker, Roland Emmerich, er ikke død endnu, men hvis han var, ville han rotere i sin grav. Nu gør han det nok bare derhjemme på sofaen.

En tidligere jægersoldat (John Cena) tager et job som livvagt for en journalist, mens hun interviewer en sydamerikansk diktator, men da et militærkup bryder ud midt under interviewet, er de tvunget til at flygte ind i junglen.

Filmen giver sig tid til at slå fast, at Cena er familiemenneske med en køn kone og en sød lille datter, så den romantiske suspense mister allerede brodden før hovedhandlingen, hvor han kobles sammen med den unge journalist Alison Brie, som i øvrigt heller ikke...Læs hele anmeldelsen

Simpel intrige, simpel løsning. Heldigvis kun omkring en times spilletid.

En af de tidlige talefilm, så skuespillerne råber og overspiller. Der sendes ofte lynende øjne til kameraet.

Handling: slemme mennesker forsøger at tiltuske sig værdier ved svindel og vold. Men måske ender det hele alligevel med at de gode ler i rigdom og skurkene får deres bekomst i fattigdom og vanære?

For simpel til at være rigtig spændende. For gammel til at være rigtig medrivende. Lidt ligesom...Læs hele anmeldelsen

En øretæveindbydende møgunge, som har modtaget et stykke kul i i julegave, hyrer en lejemorder til at nakke Julemanden. Det kunne (muligvis) have været sjovt, men i denne version er det bare dummere end snot. Mel Gibson og Walton Goggins slæber sig uoplagte igennem et elendigt manuskript blottet for julestemning.

En afroamerikansk dokumentarist vil have mig til at føle mig snavset, beskidt og arveligt belastet, fordi jeg deler forfædre og kontinent med Columbus, kong Leopold, Hitler, Stalin og Milosevic. Som bevismateriale bruger han i fire udsendelser klip fra en stribe ugerninger begået af europæere og hvide amerikanere, men glemmer de osmanner, persere, mongoler, kinesere, japanere, cambodianere, arabere, azteker, mayaer, israelere og talrige andre folkeslag, der har gjort og gør præcis det samme...Læs hele anmeldelsen

Jeg fatter ikke, hvorfor denne film overhovedet skulle laves, når Cecil B. DeMille skabte den ultimative version tilbage i 50'erne. Jo, den er da flot lavet, men så kedelig, at jeg måtte se den i tre hapser, og især fejlcastingen af Joel Edgerton irriterer mig. Hvad en småfed australier, som ikke når Yul Brynner til sokkeholderne, laver i den film, er og bliver en gåde. Hvis du vil se en moderne version af historien om Moses og Ramses, så se "Prince of Egypt".

Det er muligt, den film er en spændende begivenhed i Imax 3D, men hjemme på fladskærmen er den en småkedelig oplevelse. Den første time sker der intet, men så går det til gengæld løs -- og galt. Dog får man ikke rigtig lært nogen af de mange personer godt nok at kende til at få rigtig ondt af dem. Helt ærligt -- hvad fanden skulle de egentlig dér?

Etteren var slem nok, men den her er værre. Den nysselige scenografi formår ikke at hive paraden af plothuller og pappersoner op af hængedyndet.

Willam Oldroy, der debuterede som spillefilmsinstruktør med "Lady Macbeth" i 2016, har denne gang lavet en besynderlig film, som har visse ligheder med "Carol" (2015), der også handlede om en ung, ustabil pige, som forelsker sig i en ældre, selvsikker kvinde tilbage i midten af forrige århundrede. Miljø- og persontegningen er fin, begge kvinder (Thomasin McKenzie og Anne Hathaway) spiller fremragende, og handlingen lægger perfekt op til en...Læs hele anmeldelsen

Filmen præsenteres som en thriller, og det er falsk reklame, for den er langsom og søvndyssende med en påklistret mordgåde, der viser sig at være ren narrefisse, men har dog en afrundet slutning i modsætning til det opreklamerede makværk “Lost in Translation”, der også foregår i Japan og ligeledes handler om en vesterlænding på glatis i solopgangens land. Her er hovedpersonen den svenskfødte Lucy (Alicia Vikander), som har søgt tilflugt i Japan, fordi hun synes at være fulgt af død og ulykke...Læs hele anmeldelsen

Vi er i en parallelverden, hvor personer, der skal dø, har lov til at få lavet en klon, der kan overtage og føre deres liv videre til glæde for den efterladte familie. Lyder som en interessant idé, bortset fra at kloningen kun tager en time, og at klonen har samme alder som originalen og kan tale formfuldendt engelsk, men i øvrigt ikke ved noget om originalen og skal trænes op. Alene det er så idiotisk uigennemtænkt, at jeg havde meget svært ved at tilsidesætte min skepsis og nyde Karen...Læs hele anmeldelsen

Kort efter at være flyttet ind i et tilsyneladende idyllisk nyt hjem får en familie kendskab til en brutal forbrydelse , der blev begået mod tidligere beboere i huset.

Godt castet og klippet med gode præstationer af Craig og Weisz, men plottet er direkte latterligt, og alt falder fra hinanden, da katten først er ude af sækken.

Dybt åndssvag slasher uden skyggen af originalitet. Rent spild af tid.

Marvel er tydeligvis havnet i en blindgyde efter ganske uforklarligt at have aflivet deres bedste aktiver (Iron Man, Captain America med flere) og i stedet satset på bundskrabere som Captain Marvel, Eternals og nu (igen) Doctor Strange, hvis nyeste film er Sam Raimis hidtil dårligste.

Når jeg ser eller læser en historie, vil jeg meget gerne have, at den hænger logisk sammen, men ved at bruge magi kan den dovne manuskriptforfatter sætte sig ud over dette og skrive en historie, der...Læs hele anmeldelsen

Filmatiseret triviallitteratur præsenteret som science fiction. Dårlig kopi af "Hunger Games", som er en dårlig kopi af "The Running Man". Meget godt lavet, men totalt ligegyldig. Glem den.

Gysere skal da være uhyggelige, ikke? Men det er den her altså bare ikke. Latterlig idé og historie. Men flot produktionsdesign og klipning.

Teknisk fremragende og langt hen ad vejen ganske spændende, men slutningen er ren uforløst narrefisse. Hvad der begyndte som en forrygende paranoia-thriller, ender som en stor dansk prut i en spand ymer, fordi det bare ikke må være blot til lyst.

Jeg er vild med tidsrejsehistorier og stor fan af Rachel McAdams, men jeg kan ikke rigtig lide Eric Bana ─ og hvad værre er: Det her er ikke science fiction, men en kedelig tøsefilm i forklædning og rent ud sagt spild af tid (ordspil tilsigtet).

Ulideligt overgearet fransk spionfarce med aldrende Jean-Claude van Damme. Absolut ikke min kop thé de pissenlit.

Ray Bradbury kunne ikke lide denne film, og Rod Serling kaldte den "Den værste film, der nogensinde er lavet". Jeg har set værre film, men forstår mandens irritation.

Filmen er ligesom novellesamlingen af samme navn en rammefortælling. En vagabonderende, tidligere tivoliarbejder (Rod Steiger) møder en yngre mand (Robert Drivas), som han fortæller historien om, hvordan han blev tatoveret over hele kroppen af en mystisk tidsrejsende kvinde (Claire Bloom), som han nu leder efter. Hver af...Læs hele anmeldelsen

NYPD vs. Evil. Jeg ved ikke, hvad der er foregået i hovedet på gode skuespillere som Eric Bana, Olivia Munn og Sean Harris, da de sagde ja til at medvirke i dette latterlige opkog af "Eksorcisten", som oven i købet påstår at bygge på en virkelig historie. Vorherre til hest, siger jeg bare.

Jeg havde fået denne film anbefalet og er behørigt skuffet. Pseudosocialrealistisk slasher med Paddy Considine, som jeg har set i langt bedre roller, som en britisk soldat, der vender tilbage til sin barndoms Midlands-landsby for at hævne sig på de tabere, der gjorde livet til et helvede for hans evnesvage lillebror. Selv om filmen emmer af lavbudget, kunne den have været interessant, men persongalleriet er én stor kliché.

Fantastisk ensemble, ja, men dybt kedelig historie. 

Jeffrey Dahmer var en amerikansk seriemorder, nekrofil og kannibal, der dræbte sytten mænd mellem 1978 og 1991. I hans lejlighed fandt man i køleskabet et menneskehoved, og i en fryser lå der plasticposer med yderligere tre menneskehoveder og et blodigt menneskehjerte. I alt blev der fundet kranier, knogler og afskårne lemmer fra elleve ofre. Der er altså stof nok til en blodig gyser her, men filmen er ikke den slasher, man kunne forvente ─ snarere et forsøg på en psykologisk studie af en...Læs hele anmeldelsen