Bedste film på streaming lige nu: Nordisk Film+

Velproduceret gyser af den gamle skole om galeanstalt, hvor patienterne har taget magten. Flot scenografi og hyggelig uhygge. Og Kate Beckinsale er bare mums.

Selvom actionfans ikke får en chance for at kede sig, kommer denne film sig aldrig over sin forvirrende, rodede start. Sandsynligvis den sidste Bourne-film nogensinde, hvilket er godt det samme, eftersom Bourne ikke er med i den.

William Friedkins allersidste film, en slags genindspilning af Bogart-filmen "Mytteriet på Caine" (1954), er i mine øjne forholdsvis uinteressant, dels fordi originalen er meget bedre, dels fordi jeg ikke bryder mig om filmatiseret teater, men til enhver tid foretrækker en version, hvor det er billed- og ikke lydsiden, der dominerer. Historien er godt nok oprindelig en Pulitzerprisbelønnet roman af forfatteren Herman Wouk (1952), hvis handling finder sted under krigen i 1944, men Wouk skrev...Læs hele anmeldelsen

Veldrejet, velcastet og hurtigt glemt tøsefilm.

Sværd, sandaler og gode kampscener ... men jeg var ikke synderlig imponeret.

Jævnt underholdende drama fra Anden Verdenskrig centreret om den aldrende kejser Wilhelm (Christopher Plummer), som lever i eksil i Holland, da nazisterne rykker ind, og Himmler kommer på besøg. Intriger, sex og forræderi i rigelige mængder, samt Lily James full frontal. What's not to like?

Den seksårige Sam Fabelmans første biografoplevelse, Cecil B. De Milles “The Greatest Show on Earth”, rammer ham i 1952 som et lyn og sender ham af sted mod Hollywood, både fysisk (familien flytter fra New Jersey til Arizona og siden til Californien) og mentalt (han forbliver ramt af filmbacillen gennem sine formative år).

På trods af hovedpersonens navn er historien Steven Spielbergs selvbiografi og derfor en obligatorisk oplevelse for enhver filmnørd, men selv om den naturligvis er...Læs hele anmeldelsen

Positivt gensyn (2023) med den første film i serien, der med tiden er blevet Hollywoods syvendestørste franchise, hvilket ingen formentlig havde drømt om på det tidspunkt. I filmen møder vi en del af seriens blivende hovedpersoner, først og fremmest Brian O'Conner (Paul Walker) der som politimand i Los Angeles får til opgave at infiltrere en subkultur af gaderæsere under mistanke for at stå bag kapring af lastbiler på byens motorveje. Han forelsker sig i både miljøet og den skønne Mia (...Læs hele anmeldelsen

Vin Diesel bliver pludselig sin elskede families værste fjende. Hvorfor? Ja, det er det, historien handler om, og der er som sædvanlig smæk for skillingen. Hvis du hele dit liv har ønsket at se en vild actionfilm med Diesel, Charlize Theron, Jason Statham og The Rock, har du den her. Og du bliver næppe skuffet. Maskinerne bliver større og større, og vi er efterhånden meget langt fra den subkultur, serien oprindelig blev lavet til, selv om bilerne stadig er med. Det er fotografering, klip,...Læs hele anmeldelsen

Selv om Jackie Chan efterhånden ser lidt gammel og træt ud, er der stadig masser af fut i sprællemanden fra Hongkong, som denne gang trækker i sparkedragten for at afstraffe en flok irske terrorister, der har myrdet hans datter. Midt i keglespillet står en anden gammel kending, Pierce Brosnan, der spiller den britiske minister for Nordirland, og en tredje af slagsen, Martin Campbell, har instrueret. Et godt plot med masser af action gør det til en fin tømmermandsfilm, som dog næppe bliver...Læs hele anmeldelsen

Nu var jeg jo på forhånd advaret om, at denne godt to timer lange postmoderne dekonstruktion af middelalderdigtet om Sir Gawain og Den Grønne Ridder var temmelig mystisk, så jeg opgav på forhånd at forstå den og forsøgte i stedet at føle den, og det virkede faktisk meget godt ikke at bruge energi på at vride hjernen med drømmetydning for viderekomne. Læs en synopsis af digtet herunder, hvis du vil være rustet til mødet med den grønne ridder, men vær forberedt på, at filmen går sine egne...Læs hele anmeldelsen

Den unge Gawain (Dev Patel, drengen fra Slumdog Millionaire) er nevø af Kong Arthur, men endnu ikke ridder. Han er lidt af en døgenigt, som hellere vil ligge i med den kønne Essel (Alicia Vikander) end dage ud på farlig ridderfærd. Han er gæst ved hoffets julegilde, da en sær, grøn ridder dukker op og udfordrer ridderne til en lille juleleg: En ridder må hugge på ham, mod at ridderen til gengæld næste jul skal drage til Det Grønne Kapel langt mod nord og modtage samme hug af den...Læs hele anmeldelsen

Helt klart meget bedre end forventet. Glimrende thriller instrueret af Pierre Morel fra Bessons actionfilmfabrik, som også drejede "Taken". Jeg fatter ikke, hvad kritikerne har imod en god popcornfilm.

Man fristes til at sammenligne denne film af William Friedkin med "First Blood", der også handler om en hjemsendt, traumatiseret soldat, der går amok. Her er det Benicio del Toro, som er blevet forvandlet til en effektiv kampmaskine af den amerikanske hær og har øvet sig godt og grundigt på serbiske slyngler i Kosovo, før han går løs på uskyldige jægere i de amerikanske skove. Ind kommer manden, der lærte ham alle de beskidte tricks, Tommy Lee Jones, og så går den vilde menneskejagt. Godt...Læs hele anmeldelsen

Klicheerne står i kø i denne plotdrevne dusinvare, og det er, som det skal være, for uden dem var der ingen historie. En flok arbejdere er spærret inde i en diamantmine i det nordlige Canada, og den eneste, der kan redde dem, er lastbilchaufføren Liam Neeson, der sammen med to andre hold påtager sig den umulige opgave at fragte det nødvendige redningsgrej op til minen over isdækkede søer i april måned, hvor tøvejret er sat ind. Det skal naturligvis gå galt, når tre tonstunge biler kører ud...Læs hele anmeldelsen

James Gray har farvelagt og tonesat en sort-hvid stumfilm med Marion Cotillard som traumatiseret polsk flygtning i kløerne på en charlatan af en bordelvært. Knap så uspiselig som von Triers groteske Griffith-pastiche med Björk, men stadig lovlig melodramatisk for min smag på trods af solide præstationer af Cotillard, Renner og Phoenix.

Tredje del af The Kingsman er en prequel, der fortæller om organisationens oprindelse under Første Verdenskrig, som viser sig at være sat i gang af et hemmeligt selskab bestående af Gavrilo Princip, Erik Hanussen, Mata Hari, Grigorij Rasputin, Vladimir Lenin og en mystisk hovedmand, hvis identitet ikke skal afsløres her. Det hele er fis og ballade, som sine steder kammer over i tåkrummende kikset farce, men produktions- og underholdningsværdien er høj, og især slutningen byder på...Læs hele anmeldelsen

En advokat, der forsvarer en rigmand, begynder at få en mistanke om, at hans klient er skyldig i mere end bare én forbrydelse.

Alt, inklusive plottet, er set hundrede gange før i et utal af tv-film, men det er en velcastet og dygtigt fortalt thriller.

Den er også let at glemme igen.

Jeg fatter ikke kritikkens sønderlemmelse af denne ganske udmærkede action-adventure-komedie. Det er jo bare en fjollet B-film og som sådan ganske underholdende. Sagde jeg B-film? Det er næppe rigtigt, for den oser langt væk af dyr produktion, og bortset fra en temmelig åndssvag slutning er der ikke ret meget at sætte fingeren på. Sindssygt flot hele vejen igennem, hæsblæsende ud over alle grænser, og det vrimler med mumier, som er betydelig sjovere end zombier, og det er endda lykkedes at...Læs hele anmeldelsen

Efter mesterværket The Raid: Redemption er auteur Gareth Evans måske kommet til  at  læse Roger Eberts fortrinlige (og lidt spøjler-fyldte) essay Hollywood’s highway to Hell, hvori den kære Ebert bla. efterlyser mere handling.

Ædrw!

2'eren er blevet 50 minutter længere end 1'eren. Men det meste er fremvisning af luksus,...Læs hele anmeldelsen

Komedieserie om en væmmelig, superrig (tv-)prædikantfamilie fra Sydstaterne i USA. Det ligger lidt tyndt med egentligt morsomme optrin. Men skuespillerne er virkelig gode, deres tøj er virkelig rædselsfuldt og alle er usympatiske og opfører sig enormt barnligt.

Der er i hvert afsnit mere kævl, fedteri og hykleri i hvert afsnit, end man får på en gennemsnitlig dag i storrumskontoret. 

Walton Goggins' drivende falske tandpastasmil er en fornøjelse, og Danny McBrides gyselige,...Læs hele anmeldelsen

Familien bag gigantkirken og medieemmperiet Gemstones er stadig ulækre, usympatiske og vulgære.

Heldigvis bliver de spillet entusiastisk af gode skuespillere, hvilket gør det hele en smule mere morsomt. I gode passager ligger serien et stykke over seværdighedsgrænsen.

I denne sæson er der monstertruck og milits og endnu flere skrækkelige familiemedlemmer.

Den bedste nye tilføjelse er Stephen, spillet af Stephen Schneider. Hvilket navn! Han er både morsom og tragisk i...Læs hele anmeldelsen

God, solid action, som vor mor lavede den, med Paris som malerisk kulisse og Idris Elba som hårdkogt actionhelt med Richard Madden (Rob Stark fra "GOT") som hans pickpocket-sidekick. Fin popcorn-film, også kendt som "Bastille Day".

Sidste film på min Spielberg-træskoliste, som jeg havde udskudt i sytten år, fordi rygtet sagde, den var kedelig. Den var godt nok også lidt tung i optrækket, men da der først kom gang i den, var den såmænd fornøjelig nok. Dog ikke en film, jeg nogensinde gider se igen. Ud fra det, jeg havde læst, havde jeg en forestilling om, at det var en socialrealistisk sob story om en østeuropæisk immigrant, der er strandet i en lufthavn, men det viste sig til min glæde og overraskelse at være en lys og...Læs hele anmeldelsen

Filmatiseret teater er en såre vanskelig disciplin, især når filmens manus (som her) er skrevet af den samme mand, som forfattede teaterstykket og ikke har formået at transformere projektet til det hvide lærred. På film kan man vise følelser med nærbilleder, hvor man på en scene er henvist til tale og kropssprog, og desværre er et væld af akavede og ganske overflødige replikker og fysiske reaktioner fra teaterversionen kommet med i filmen, så stort set alt kommer til at virke overspillet....Læs hele anmeldelsen

Funktionærfamilien Höß - far, mor, fem børn - bor i en dejlig villa med tjenestefolk. Lige ved siden af fatter Hößs arbejdsplads, udryddelseslejren Auschwitz. Alt er rent of pænt hjemme. Men 50 meter derfra er far involveret i voldtægt, tortur og massemord.

The Zone of Interest er en holocaust-historie for Linkedin-generationen. Man ser ingen...Læs hele anmeldelsen

Filmen lægger sig handlings- og kvalitetsmæssigt et sted mellem Indiana Jones og Tombraider-filmatiseringerne. Væsentligt dårligere end Indy og klart bedre end Lara, hvis man skal skal vurdere den filmiske underholdningsværdi. Men for fans af de Playstation-spil, historien bygger på (og jeg er blandt dem) er filmen en skuffende nedtur. Figurerne (Nathan Drake og Sully) er helt forkert castet og skildret, og det er meget, meget sjovere selv at deltage i løjerne (om end via controller) end at...Læs hele anmeldelsen

Det forløbne år må have sløjt for dansk film, hvis dette værk er det ypperste, der blev produceret. Jeg vil ikke kalde filmen decideret dårlig, men oscarværdig er den altså ikke, om end akademiet derovre har nomineret den, og tillykke med det. Jeg vil nu næsten love at æde min gamle tyskerhjelm, hvis den vinder. Det er en udviklingshistorie, der beskriver hovedpersonen sergent Rasmussens gradvise forvandling fra frådende tyskerhader til frelsende engel som følge af en række dødsfald, da de...Læs hele anmeldelsen

Genrekamæleonen Robert  Zemeckis har eksperimenteret en del med at blande animation og live action. Vi har foreløbig fået “Polar Express”, “Beowulf” og “A Christmas Carol” fra hans hånd, men ikke alle er lige begejstrede for denne raptus, som han nu fortsætter med “Welcome to Marwen”. Filmen bygger på en virkelig person, Mark Hogancamp, og den minilandsby, han har lavet som en slags traumeterapi for at komme over eftervirkningerne af et groft voldeligt overfald. Hogancamp spilles af Steve...Læs hele anmeldelsen

Richard Curtis er manden, der gav os manuskripter til “Fire bryllupper og en begravelse”, “Love, Actually” og andre fine film, og her har vi en rigtig god idé, som desværre tabes på gulvet og ender i en gang planløst fjolleri, som selv en instruktør som Danny Boyle desværre ikke formår at rette op på.

Efter en trafikulykke vågner musikeren Jack Malik op i en verden, hvor The Beatles aldrig har eksisteret. Han er tilsyneladende den eneste, der kan huske deres sange, og han beslutter at...Læs hele anmeldelsen

Amerikansk propaganda nydeligt iscenesat af danskeren Nicolai Fuglsig. Hemsworth og Shannon gør deres bedste, men får ikke plads til at agere andet end legetøjssoldater. Se Idi i smotri, hvis du stadig synes, krig er god og spændende underholdning.

Tredje og forhåbentlig sidste del af “Fallen”-serien med Gerard Butler som Secret Service-agenten Mike Banning og Morgan Freeman som præsident Trumbull. Freeman ligger dog i koma det meste af tiden, mens Banning jagtes af FBI, fordi de tror, det droneangreb der tog livet af hele SS-korpset (undtagen I-ved-hvem), var orkestreret af I-ved-hvem. Både over- og underskurkens identiteter er uendelig nemme at gætte, og naturligvis ender det hele med, at de gode vinder. Handlingen er en parade af...Læs hele anmeldelsen

Filmen er gjort lidt dum. Så målgruppen kan forstå den. Nok også fordi den er lavet af  Spike Lee.

Den er også revisionistisk. En af hovedrolleindehaverne gøres jødisk - fordi Oscar-lyst, finansiering gætter jeg.

Den er meget kluntet prædikende - Fordi Spike Lee.

Men det er en sød,...Læs hele anmeldelsen

Det er meget svært at se meningen med denne biopic om en debil idiot, der har englandsrekord i voldelig adfærd. Vi får ikke rigtig nogen forklaring på, hvorfor han opfører sig, som han gør, men Tom Hardy spiller ham ganske overbevisende. Det ville dog have været rart, hvis Refn havde haft en eller anden idé med filmen.

Et umage par skal gå en rute sammen. Gammelt nag og ny forståelse/kærlighed skal dukke op.

Der er prægnante pauser, dybe tvetydige replikker, close-ups af skuespillere i vildrede. Men den er ikke særlig godt skrevet eller instrueret. Den hakker afsted.

Lars Brygmans far er en tumpet karikatur (ikke rigtig morsom, ikke rigtig led) og datteren er heller ikke for god.

Bo Tao skyder den til 66% i mål og spøjler løs i...Læs hele anmeldelsen

For at beskytte sin svoger mod en narkobaron tager en tidligere smugler til Panama for at stjæle millioner af dollars i falske sedler.

Godt castet actionfilm. Foster og Ribisi er dejligt creepy. Ganske underholdende, ganske urealistisk, ganske umoralsk og ganske let at glemme.

Lige så begejstret som jeg var for instruktøren Joe Carnahan og skuespilleren Frank Grillos forrige samarbejde, “Boss Level”, lige så skuffet blev jeg over denne ellers ganske velproducerede actionfilm, der hovedsagelig foregår i arresten på en politistation, hvor to mænd, der meget gerne vil slå hinanden ihjel (Frank Grillo og Gerard Butler), er spærret inde i hver sin celle. Der er megen snak i starten, og actionscenerne lader vente på sig, men der begynder at...Læs hele anmeldelsen

Historien er fortænkt, trukket i ulideligt langdrag og lugter langt væk af filmatiseret roman. En perlerække af gode skuespillere forsøger forgæves at redde dødssejleren, men det lykkes desværre ikke.

Denne film er ligesom bogen en fortsættelse af “The Shining”, en fortælling om den synske Danny Torrances videre liv efter de traumatiske begivenheder på Hotel Overlook. Som voksen er han forfulgt af dæmonerne fra hotellet (der er blevet nedlagt), som nu søger nye ofre ude i den virkelige verden, og ligesom faderen ender han som alkoholiker, men får dog ved hjælp af kokken Dick Halloran styr på det og beslutter at gøre front mod en ny fjende, en ond gruppe af andre synske, som finder, myrder...Læs hele anmeldelsen

Vinterbergs film handler om fire midtvejskriseramte skolelærere, som prøver at drikke problemerne væk, hvilket naturligvis kun kan gå galt. Undskyldningen for deres drukfælleskab er en teori af en norsk psykolog om, at alting ville gå meget bedre, hvis man altid rendte rundt med ½ promille i blodet, men det er og bliver en undskyldning. Lærernes hverdag er kedelig, deres omgivelser er kedelige, deres familier er kedelige, og det ville filmen også være, hvis det ikke var for de undertiden...Læs hele anmeldelsen

Nolans pseudodokumentariske krigsfilm kan slet ikke leve op til hypen og er mindst en halv time for lang. Selv om der er en del bulder og brag, som det sig hør og bør, virker historien alligevel langtrukken og kedelig med uendelig dokumentation af vand, land og luft og ventende soldater og ikke ret meget andet. I virkeligheden deltog hele 700 private fartøjer i den berømte evakuering, så det er ganske uforståeligt, at den med spænding ventede småbådsarmada kan tælles på to hænder i filmen,...Læs hele anmeldelsen

Den bedste scene i film nummer fire i serien er den allerførste, som foregår i Den Dominikanske Republik, hvor Dom (Vin Diesel) og hans bande forsøger at kapre et lastvognstog på en stejl bjergvej, og det ender i en katastrofe, som de kun med nød og næppe slipper levende fra. Afsindig flot kamera- og stunt-arbejde. Blandt vennerne er Han, som døde i Film #3, så det her er altså et flashback, eller også er producerne på svampe, hvilket noget kunne tyde på, da Letty (Michelle Rodriguez) bliver...Læs hele anmeldelsen

Hvis man er teatertosset, er det da muligt, man kan få noget positivt ud af otte enaktere på hver godt tyve minutter fyldt med snak, snak, snak, som lige så godt kunne have været opført på en intimscene. Denne tv-krimi har med andre ord ikke særlig meget til fælles med de serier, vi er vant til at se, bortset fra at kameraarbejdet er til UG. Afsnittene foregår på ét (hver gang nyt) sted med Ulrich Thomsen og en gæsteskuespiller og kunne meget nemt overføres til en teaterscene med otte...Læs hele anmeldelsen

Den sande historie om den navnkundige norske sabotørs bedrifter under Anden Verdenskrig og hans kamp for at overvinde sine indre dæmoner.

Flot film, men dramaturgisk makværk. Er der en manuskriptdoktor derude?

Nogenlunde charmerende 80'er-actionkomedie og Eddie Murphy persona-fremviser.

Samtidige, onde anmeldere havde mere ret end din fejlbarlige hukommelse.

Pauline Kael i The New Yorker 24. december 1984:

"Hele filmen er redigeret og musiksat, som var det en latterorkan. Eddie Murphy kæmpesmiler og gnyr af fornøjelse over sig selv, med kameraet helt oppe i

...Læs hele anmeldelsen

Den skamroste Kubrick vandt umistelig hæder med 'Spartacus', 'Ærens vej', '2001' og 'A Clockwork Orange', men den seneste del af hans produktion er altså noget opreklameret gylle, således også denne næsten handlingsløse krigsfilm, som det er meget svært at se meningen med. Indledningen med den storsvovlende eksercersergent er dog guld værd.

"Ghostbusters: Afterlife" var en glædelig overraskelse oven på en del kiksede forsøg på at genoplive franchisen, og den gav åbenbart produktionsholdet blod på tanden, så de satte alle sejl til med den uundgåelige fortsættelse.

Det skulle de ikke have gjort.

Ikke alene får vi serveret det nye hold fra den forrige film, men også stort set hele den originale besætning (minus Sigourney Weaver, Rick Moranis og afdøde Harold Ramis) plus en gammel...Læs hele anmeldelsen

Filmen er både skrevet og iscenesat af John Krasinski, der også selv spiller med. Som instruktør har han tidligere imponeret os med 'A Quiet Place' og 'A Quiet Place 2', men denne gang har han begivet sig ud, hvor han ikke kan bunde. Filmen er flot og stjernespækket, men sætter sig mellem to stole, hvad målgruppen angår.

Det er ikke en film for børn. I de første 10 minutter præsenteres vi for en deprimerende række...Læs hele anmeldelsen

Pænt kikset spaghettiwestern-pastiche, der slet ikke rammer tonen.

Lige så begejstret jeg var for Brandon Cronenbergs forrige film, Possessor, lige så skuffet blev jeg over at se infinity Pool, der er et stykke venstrehåndsarbejde camoufleret som horrorkunst, og kritikerne synes generelt at være hoppet på limpinden.

Et rigt ægtepar holder ferie i en fiktiv ø-nation et ukendt sted på kloden (men optaget i Kroatien), hvor stort set alle idømmes dødsstraf for hvad som helst, men hvor man for penge kan købe sig til at få lavet en...Læs hele anmeldelsen

Når det kommer til denne slags film - adelige i 1800-hvidkål og mulige, liv- og hjertereddende giftermål - skal man vide præcis hvor længe man skal spille klavermusik mens man panorerer henover imponerende interiørerer og landlige besiddelser.

Instruktør Fukunaga mestrer det ikke helt. Det går lidt for trægt. Fotografen har trukket mindst halvdelen af virkelighedens farver ud i toilettet og skrækromantikken brydes upassende af to (veludførte) jump scares.

Selvom både...Læs hele anmeldelsen

Ren form og nul indhold med cirka syv pittoreske likvideringer i minuttet. Spis popcorn til, men pas på, du ikke får dem galt i halsen.

Mord med krav maga og skydevåben på 100 måder. Ligesom 1'eren og 2′eren ren form og nul indhold med cirka syv pittoreske likvideringer i minuttet. Pas stadig på, du ikke får popcornene galt i halsen.

Mord med krav maga og skydevåben på 100 måder. Ligesom 1'eren ren form og nul indhold med cirka syv pittoreske likvideringer i minuttet. Spis popcorn til, men pas på, du ikke får dem galt i halsen.

Uoplagt, kaotisk manuskript gør dette til en gevaldig skuffelse oven på den geniale 1'er. Øv, øv, øv. Men Chloë Grace Moretz er fantastisk. Hun bliver superstjerne.

Velproduceret, men forudsigelig og ligegyldig tøsekrimi. Man ved, manuskriptforfatteren er på glatis, når historien ikke kan fortælles uden massevis af skilte.

Af alle ukurante julesange (altså alle dem, der er kommet til den oprindelige perfekte liste, siden jeg var barn) hader jeg nok “Søren Banjomus” mest, og på andenpladsen kommer “Last Christmas”. At man ligefrem har lavet en film over den, er lidt af en udfordring, som jeg besluttede mig at tage op. Det var svært for mig at finde rundt i historien, som er noget forbandet rod med distraherende, overflødige sidehistorier, men den handler om en forvirret ung pige, Kate (Emilia Clarke), som er...Læs hele anmeldelsen

Præcis lige så åndssvag og underholdende som forgængeren, Olympus Has Fallen. Min reptilhjerne nød gensynet.

Faktisk røvuhyggelig og gåsehudsfremkaldende et langt stykke hen ad vejen, men slutningen skuffer fælt.

20 år er gået, siden den udmærkede high school-komedie Mean Girls så biografens mørke. Den har siden fået en dårlig opfølger eller to og er blevet lavet til en gangbar musical.

Men verdensmarkedet skal lige støvsuges helt for løstsiddende penge, så musicalen er nu blevet til en længererækkende film.

Hvad er så nyt 20 år efter?

Ikke så meget.

Manuskript og skuespillere er lige en tand mindre skarpe, men så er der flere lyserøde...Læs hele anmeldelsen

Dårlig fortsættelse af en god film. Se den første.

En politipsykolog forsøger at berolige en eksfange, der truer med at springe ud fra et hoteltag på Manhattan, mens verdens største diamantkup kører i baggrunden.

Bestemt ikke noget mesterværk, men ikke desto mindre ganske underholdende, hvis man er villig til at se igennem fingre med en overflod af plothuller.

Musikvideoklippet effekt-extravaganza lavet over computerspillet af samme navn. Muligvis interessant for steampunk- og adventure-aficionados, men jeg havde svært ved at holde mig vågen. Instrueret af Hollywoods kitschkonge Paul W.S Anderson med fruen Milla Jovovich i hovedrollen og Ron Perlman på sidelinjen. Se “Love and Monsters” i stedet. Den er en anelse bedre.

Flotte billeder, ja, og Fassbender og Ferguson er smukke spillere, men historien er søgt, dårligt serveret og ikke spor uhyggelig. Se traileren i stedet. Den er meget bedre end filmen.

Flot, men i sidste ende kedelig eventyrfilm om en sej fyr, der kæmper mod sataniske kræfter i 1600-tallets England.

Filmen er mest en lommepsykologisk karakterstudie (eller rettere en håndfuld karakterstudier samlet i én person), og McAvoy leverer en udmærket præstation, men så heller ikke mere. Historien handler om en intern krig mellem den gale hovedpersons mange personligheder og er interessant et pænt stykke hen ad vejen, men ender i det reneste, skæreste vrøvl på Friday 13th-niveau. Ser man på Shyamalans samlede produktion, er det tydeligt, at manden er en filmisk spædekalv, der ikke rigtig forstår...Læs hele anmeldelsen

Okay som reboot med den hidtil ufortalte forhistorie, og så burde det være slut med dette latterlige, forældede koncept. Find på noget nyt, folkens! Rigtige rumvæsner, tak - ikke bare sminkede mennesker. Klingoner, vulcanere og romulanere ligner lort. CGI er blevet opfundet, for Guds skyld!

Dette sorte lystspil er Joe Carnahans forrige film, men den når ikke “Boss Level” til sokkeholderne. Den er ligesom Martin Scorseses “After Hours” et bud på , hvad der sker, når Murphys Lov løber løbsk, men den når den heller ikke til sokkeholderne. Patrick Wilson, som er limousinechauffør, kommer til at sande, hvad der sker, når alting går galt på én gang. Han er forfulgt af alt og alle og skal desuden betale sin spillegæld på 6000 dollars inden midnat, hvis han...Læs hele anmeldelsen

Hvad gør man, når ens kone bliver indlagt med hjertesvigt, og børnene skal passes? 

Man køber en ai-barnepige, som tager sig af ungerne, mens man er på arbejdet, der stadig varetages af rigtige mennesker, selv om robotterne står på spring. At hun ligner Megan Fox til forveksling og er klar til at servicere sin ejer på enhver tænkelig måde, gør hende derudover til andet og mere end almindelig husmorafløser (hvis I forstår, hvad jeg mener).

Ligheden skyldes, at det er ...Læs hele anmeldelsen

Ikke nær så slem, som man kunne frygte ─ men bestemt heller ikke noget at skrive ret meget mere end et tweet hjem om. Dårligt udtænkt historie med fjollede plothuller, præcis som i 2'eren, der heller ikke var for god. Vidste straks, hvem skurken var, da jeg i forteksterne så, at de havde genbrugt Dougray Scott fra "Mission Impossible 2". Men hvis du vil underholdes, er denne film stadig et bedre bud end sovepillen "Boyhood".

Vidunderbarnet Henry finder ud af, at politichef-naboen piller ved sin søde steddatter (han spilles naturligvis af Dean Norris, så vi ikke er i tvivl om, at han er en grimmer karl). Desværre dør den klejne Henry af en hjernesvulst, før han kan gøre noget ved det, og efterlader derfor sin nøje udtænkte attentatplan til sin stakkels mor, den yndige Naomi Watts. Det hele truer med at gå op i en spids, men så kommer tilfældet, forsynet, den gode gud eller hvem det nu kan være og fikser det hele...Læs hele anmeldelsen

Det var slet ikke meningen, at jeg skulle se denne film, men jeg forvekslede den med en spionthriller af samme navn fra 2020 (med Benedict Cumberbatch), som slet ikke har haft premiere endnu. Det her viste sig også at være en slags thriller, og så endda med Olga Kurylenko og Gary Oldman og produceret af manden bag "Darkest Hour", så det var en heldig fejltagelse … troede jeg.  Det er ikke den dårligste film, jeg har set i år, men det er meget tæt på, så lad mig...Læs hele anmeldelsen

Vi får her historien om, hvad der foregik bag kulisserne under den supermagtskonfrontation, som nær havde udløst Den Tredje Verdenskrig i oktober 1962. Den britiske forretningsmand Greville Wynne (Benedict Cumberbatch) rekrutteres til at agere kurer mellem MI6 og den sovjetiske GRU-oberst Penkovskij, som leverer vigtige oplysninger til Vesten. Vi har set lignende historier før, men ikke alle så tæt på virkeligheden som dette dokudrama, der burde have brudt med alle de klicheer, vi kender til...Læs hele anmeldelsen

Hollywood-navlepilleri iscenesat af den tidligere stuntman David Leitch. Filmen bygger løst på den gamle tv-serie med Lee Majors og Heather Banks, her udskiftet med Ryan Gosling og Emily Blunt, der kæmper med kemien og et dårligt manuskript. Selv om filmen er overfyldt med stunts og metareferencer, begynder selve handlingen først for alvor en times tid inde, og den er til gengæld totalt usammenhængende. Eneste lyspunkt er en australsk kelpie-vovse ved navn Jean-Claude.

En ujævn blanding af gangster movie, heist story og kræft-tåreperser. Holdet spiller fint, men det er alt sammen lidt forudsigeligt og småkedeligt.

Guy Ritchie har godt nok forstået fortællekunstens regel nummer 1: “Show, don't tell”, men modificerer den til sin egen “show and tell”-variation, hvor han på bedste Blake & Mortimer-manér viser, hvad der sker, samtidig med at nogen absolut skal fortælle det voice over. Det er dårlig stil og absolut ulideligt i længden, og når han så samtidig laver endnu en britisk gangsterkomedie, der ligner alle de forrige til forveksling, og lader den køre i næsten to timer, bliver man meget træt og...Læs hele anmeldelsen

"The Running Man" for teenagere. Udmærket lavet, men den svage slutning trækker ned i karakterbogen.

Det allerbedste ved slutningen på serien er, at det er slutningen. Der er et par gode actionscener undervejs, hvorimod det emotionelle personfnidder aldrig bliver overbevisende. Det er sørgeligt, at man lod sig lokke af håbet om ussel mammon og lavede to halvdårlige film på fire timer i stedet for én god på to.

Joaquin Phoenix viste i The Master (2012) at han kunne være exceptionelt tynd, sølle, ulækker, ond og farlig. Her får han en chance til. I klovnesko endda.

I Joker spiller han meget overbevisende en fattig, sindssyg, ydmyget klovn, der får nok og begynder at skyde.

Det hele foregår, meget veldesignet, i et mystisk sluthalvfjerdser-startfirser New York mash-...Læs hele anmeldelsen

Gumpetungt og kikset forsøg på at lave en ny “All the President's Men” gennem skildring af de angiveligt tunge sjælekvaler, der lå bag Washington Posts beslutning om at trodse Nixon og trykke The Pentagon Papers. Selv om alle spiller pænt og nydeligt, mærker man klart manglen på dramatisk sprængstof, og det er uforståeligt, hvorfor den spinkle historie skal trækkes ud til to timers længde. Den første fjerdedel er gabende kedelig og resten lala. Spielberg er helt klart bedst, når han laver...Læs hele anmeldelsen

Optrinene er ikke særlig sjove. Replikkerne er ikke særlig sjove. CGI-tissemændene er ikke særlig sjove.

Men skuespillerne er sjove og giver sig 100%. De kan vælte vulgariteter og skæve, klæge kærlighedserklæringer af sig med en imponerende overbevisning.

Danny McBrides bløde baryton er, som...Læs hele anmeldelsen

Jeg fandt historien småkedelig, hadede tegnestilen og har givetvis glemt alt om den film i morgen. Men jeg er stensikker på, at ungerne vil elske den.

Forglemmelig og veludført bittersød komedie.

Bittersød betyder at skurkenes slag gør ondt, men komedie at det hele alligevel holdes tilstrækkeligt let.

Sympatiske Steve Carell spiller dumt svin med overraskende talent, og Sam Rockwell spiller den rolle, der i gamle dage ville være gået til Bill Murray.

Det er noget med at være forståeligt tvær teenager, der begynder at kigge uden for familien for at finde noget interessant.

Få grin, få overraskelser.

En...Læs hele anmeldelsen

En ret gammeldags, men smukt udført genindspilning af den velkendte varulvemyte.

Endnu en gang ser vi en amerikansk varulv i London, men hvorfor man har fyldt filmen med »From Hell«- og Jack the Ripper-referencer, herunder et anatomisk teater og inspektør Abberline fra Scotland Yard, er mig en gåde. Man burde have lavet en overraskende slutning i stedet.

Jeg skulle lige til at råbe at jeg er ligeglad med de skide panseres alkohol- og familieproblemer.

Men så kom jeg i tanke om at det vist var 20-30% af handlingen i True Detective sæson 1. Som jeg var ret glad for.

Men så slem er sæson 2 ikke.

Der holdes ofte længere taler og udføres grov vold, så der er dog nogen afveksling fra dagligdagslivet.

Vince Vaughn er sej og Rachel McAdams er smuk. Colin Farrell har overskæg.

Den er dog ikke så...Læs hele anmeldelsen

Det bedste ved sæson 3 er multitalentet Mahershala Ali, som ene mand redder dette års ørkenvanding fra HBO fra at løbe helt ud i sandet. De otte afsnit er mindst fire for meget, og selv om historien denne gang viser sig at hænge sammen, og de fleste løse ender samles, er den igen præget af forvirrende og  unødvendige spring i tiden og overflødige sidehistorier, der kun tjener til at trække tiden og tålmodigheden ud. Det, der gjorde den første sæson så fascinerende, var ikke den utilgiveligt...Læs hele anmeldelsen

Det er sgu' lidt som Barnaby eller Morse. Bare med uophørlig bøh-musik i baggrunden og en indie-sang til at starte på.

Og ja, efter en sæson 2 med masser af Store Taler og indviklede plots er de gået helt til sæsons 1 skabelon. Et pansermakkerpar. En mordgåde. Forsøg på at løse den i to-tre tidsaldre (her 1980, 1990 og 2015).

Der er gode skuespillere og en laber babe. Men spring sæsonen over. De otte timer burde kunne bruges bedre.

Velproduceret, lallende idioti, der er tæt på at blive reddet af Tom Hardy og Michelle Williams, men også kun tæt på. Pop noget majs og slå hjernen fra, hvis du vil have den til at glide ned.

Velproduceret, men totalt ligegyldig historie. Husk dog, at en halvdårlig Statham-film altid er bedre end ingen Statham-film, og der er et par rigtig gode slagsmål her.

Adam Driver er en mand, som ikke er en mand, fordi han er fra en rumrejsende civilisation, der levede for 65 millioner år siden, men alligevel lignede mennesker til forveksling. Hans rumskib styrter ned på Jorden, fordi det uheldigvis rammer netop den samme, berømte meteor, der sidenhen (til sidst i filmen) udrydder alle de dinosaurer, som jo netop gik omkring på vores planet dengang. 

Filmen går ud på, at han sammen med den eneste anden overlevende (en pige, som taler et uforståeligt...Læs hele anmeldelsen

Nu er de gudhjælpeme begyndt at lave Michael Bay-pasticher, og det lykkes desværre alt, alt for godt i den forkerte retning. Denne omgang cinematisk fastfood var temmelig svær at sluge oven på Avengers' gourmetmenu, men ned kom den da. Tro det eller ej, men Liam Neeson mangler åbenbart penge. Han skulle skamme sig, skulle han.

Fantastisk ensemble, ja, men dybt kedelig historie. 

Gysere skal da være uhyggelige, ikke? Men det er den her altså bare ikke. Latterlig idé og historie. Men flot produktionsdesign og klipning.

Filmatiseret triviallitteratur præsenteret som science fiction. Dårlig kopi af "Hunger Games", som er en dårlig kopi af "The Running Man". Meget godt lavet, men totalt ligegyldig. Glem den.

Willam Oldroy, der debuterede som spillefilmsinstruktør med "Lady Macbeth" i 2016, har denne gang lavet en besynderlig film, som har visse ligheder med "Carol" (2015), der også handlede om en ung, ustabil pige, som forelsker sig i en ældre, selvsikker kvinde tilbage i midten af forrige århundrede. Miljø- og persontegningen er fin, begge kvinder (Thomasin McKenzie og Anne Hathaway) spiller fremragende, og handlingen lægger perfekt op til en...Læs hele anmeldelsen

Jeg fatter ikke, hvorfor denne film overhovedet skulle laves, når Cecil B. DeMille skabte den ultimative version tilbage i 50'erne. Jo, den er da flot lavet, men så kedelig, at jeg måtte se den i tre hapser, og især fejlcastingen af Joel Edgerton irriterer mig. Hvad en småfed australier, som ikke når Yul Brynner til sokkeholderne, laver i den film, er og bliver en gåde. Hvis du vil se en moderne version af historien om Moses og Ramses, så se "Prince of Egypt".

En øretæveindbydende møgunge, som har modtaget et stykke kul i i julegave, hyrer en lejemorder til at nakke Julemanden. Det kunne (muligvis) have været sjovt, men i denne version er det bare dummere end snot. Mel Gibson og Walton Goggins slæber sig uoplagte igennem et elendigt manuskript blottet for julestemning.

Fungerer fint som stramt fortalt thriller indtil en gennemført kikset og utroværdig feelgood-slutning ødelægger det hele. Øv, siger jeg bare.