Bedste film på streaming lige nu: Amazon Prime Video

Den unge Gawain (Dev Patel, drengen fra Slumdog Millionaire) er nevø af Kong Arthur, men endnu ikke ridder. Han er lidt af en døgenigt, som hellere vil ligge i med den kønne Essel (Alicia Vikander) end dage ud på farlig ridderfærd. Han er gæst ved hoffets julegilde, da en sær, grøn ridder dukker op og udfordrer ridderne til en lille juleleg: En ridder må hugge på ham, mod at ridderen til gengæld næste jul skal drage til Det Grønne Kapel langt mod nord og modtage samme hug af den...Læs hele anmeldelsen

Nu var jeg jo på forhånd advaret om, at denne godt to timer lange postmoderne dekonstruktion af middelalderdigtet om Sir Gawain og Den Grønne Ridder var temmelig mystisk, så jeg opgav på forhånd at forstå den og forsøgte i stedet at føle den, og det virkede faktisk meget godt ikke at bruge energi på at vride hjernen med drømmetydning for viderekomne. Læs en synopsis af digtet herunder, hvis du vil være rustet til mødet med den grønne ridder, men vær forberedt på, at filmen går sine egne...Læs hele anmeldelsen

Jeg har aldrig brudt mig om Lars von Trier og hans stædige insisteren på at  lave “kunst” i stedet for underholdning, men denne gang er det næsten lykkedes ham med historien om seriemorderen Jack, selv om han (naturligvis) slutter af med en pseudointellektuel epilog baseret på Dantes “Inferno” for at vise, at det her skam er arthouse. Men indtil da lykkes det ham faktisk at servere fin grand guignol, hvilket han tidligere gjorde tilløb til i lortefilmen “Antichrist” uden rigtig at forløse...Læs hele anmeldelsen

Man fristes til at sammenligne denne film af William Friedkin med "First Blood", der også handler om en hjemsendt, traumatiseret soldat, der går amok. Her er det Benicio del Toro, som er blevet forvandlet til en effektiv kampmaskine af den amerikanske hær og har øvet sig godt og grundigt på serbiske slyngler i Kosovo, før han går løs på uskyldige jægere i de amerikanske skove. Ind kommer manden, der lærte ham alle de beskidte tricks, Tommy Lee Jones, og så går den vilde menneskejagt. Godt...Læs hele anmeldelsen

Langsom og stemningsfuld spændingsfilm uden de store overraskelser.

Klicheerne står i kø i denne plotdrevne dusinvare, og det er, som det skal være, for uden dem var der ingen historie. En flok arbejdere er spærret inde i en diamantmine i det nordlige Canada, og den eneste, der kan redde dem, er lastbilchaufføren Liam Neeson, der sammen med to andre hold påtager sig den umulige opgave at fragte det nødvendige redningsgrej op til minen over isdækkede søer i april måned, hvor tøvejret er sat ind. Det skal naturligvis gå galt, når tre tonstunge biler kører ud...Læs hele anmeldelsen

Tredje del af The Kingsman er en prequel, der fortæller om organisationens oprindelse under Første Verdenskrig, som viser sig at være sat i gang af et hemmeligt selskab bestående af Gavrilo Princip, Erik Hanussen, Mata Hari, Grigorij Rasputin, Vladimir Lenin og en mystisk hovedmand, hvis identitet ikke skal afsløres her. Det hele er fis og ballade, som sine steder kammer over i tåkrummende kikset farce, men produktions- og underholdningsværdien er høj, og især slutningen byder på...Læs hele anmeldelsen

Guy Ritchie, som sidste år overraskede os med en seriøs krigsfilm, "The Covenant", er vendt tilbage til sin vante gænge, kendt fra "Operation Fortune", "Wrath Of Man", "The Gentlemen" og så videre, og Ritchies sjove, voldelige drengerøvsstil  kombineret med amerikanernes forkærlighed for at se nazister få tæsk på det store lærred kunne muligvis give hans nyeste film medvind - men der er desværre meget langt til "Navarones kanoner" og "Ørneborgen" her.

...Læs hele anmeldelsen

Jeg fatter ikke kritikkens sønderlemmelse af denne ganske udmærkede action-adventure-komedie. Det er jo bare en fjollet B-film og som sådan ganske underholdende. Sagde jeg B-film? Det er næppe rigtigt, for den oser langt væk af dyr produktion, og bortset fra en temmelig åndssvag slutning er der ikke ret meget at sætte fingeren på. Sindssygt flot hele vejen igennem, hæsblæsende ud over alle grænser, og det vrimler med mumier, som er betydelig sjovere end zombier, og det er endda lykkedes at...Læs hele anmeldelsen

'The Order' er instrueret af australske Justin Kurzel, som stod bag dette århundredes hidtil bedste Macbeth-filmatisering. Filmen er baseret på den ikke-fiktive bog "The Silent Brotherhood" fra 1989 af Kevin Flynn og Gary Gerhardt. Historien følger en FBI-agent (Jude Law), der undersøger en terrorgruppe kendt som The Order, som var aktiv i USA i 1980'erne.

The Order, også kendt som The Silent Brotherhood, var en gruppe af hvide racister, der deltog i forskellige...Læs hele anmeldelsen

Det er noget af en prøvelse at se denne serie af oscarvinderen Barry Jenkins (Moonlight), dels fordi den på allergrummeste vis skildrer, hvordan det var at være født som sort slave i 1800-tallets USA, dels fordi den er ulidelig langsom. Og så er der stilen, som er en hybrid mellem ekstrem socialrealisme og fantasy ─ nogle ville sige magisk realisme. I virkeligheden var “den underjordiske jernbane” blot et synonym for den rute, flygtede sydsatsslaver fulgte nordpå, og at den her skildres som...Læs hele anmeldelsen

Jeg har meget svært at tage stilling til denne film. Det er en kedelig og langtrukken, men overdådig flot produktion med to gode hovedroller (med nul kemi og masser af filosofisk pølsesnak).

Handlingen er enkel: Myteforsker (Tilda Swinton) finder i Istanbul en flaske med indespærret ånd (Idris Elba), der giver hende tre ønsker mod at få sin frihed, men først vil hun gerne vide lidt om ham, så han bruger det meste af filmen til at fortælle om sit liv og sine oplevelser.

...Læs hele anmeldelsen

"Happy Death Day" møder "Scream" og "Bagstiv i boblebadet", når Blumhouse og Prime sender en woke-labil teenager tilbage til de glade 80'ere i en hjemmelavet tidsmaskine for at stoppe en maskeret seriemorder. 

Det er ikke en film for voksne (jo, måske dem, der var unge i firserne), men Tiktok-generationen vil formentlig nyde filmen, der i hvert fald virker, som om den er skrevet og produceret af deres jævnaldrende. Selv om der er en del sjove inside-jokes og replikker, og det hele er...Læs hele anmeldelsen

Amerikansk remake af britisk serie, der efter sigende er meget bedre, men ikke til at opdrive. Historien er uhyggeligt aktuel, da den handler om en pandemi (som tilsyneladende er forudsagt af en tegneserie, der er lavet af en patient på et nedbrændt sindssygehospital). Tegneserien fylder rigtig meget, men er i virkeligheden blot en mcguffin, der driver den ret enkle handling. Dog er temaet naturligvis gefundenes Fressen for det segment af nørder, der er en anelse længere ude i hampen end...Læs hele anmeldelsen

Krig er Helvede. Men også cool, heroisk, velfotograferet og med heftigt lyddesign.

Alex Garlands 'Warfare' er et teknisk overlegent, men tematisk vaklende krigsdrama fra Irak år 2006, der byder på intens realisme uden egentlig retning. 

Filmen åbner stærkt med et nervepirrende setup: En amerikansk specialstyrkeenhed besætter et irakisk hjem og tvinger familien ind i ét rum, mens fjenden lurer udenfor. Det skaber en trykkende spænding – men snart forvandles filmen til en kaotisk og frustrerende skildring af en fejlslagen operation uden mål og med.

Garland...Læs hele anmeldelsen

Efter åbningen med Wild Bills begravelse glider filmen over i en serie af hårdtslående flashbacks. Den første halve time er en kunstfærdig kavalkade af skuddueller, hvor Bill dræber løs til højre og venstre med sine to åbenbart magiske revolvere, der kan affyre mindst tyve skud ad gangen. Som regel er ofrene folk, der har fornærmet ham på en eller anden måde, eller i det mindste er kommet til at røre ved hans hat. 

Jeff Bridges er perfekt som Wild Bill Hickok, en drikfældig bondeknold...Læs hele anmeldelsen

Historisk actionfilm, der foregår i 1300-tallets Schweiz under truslen fra det østrigske Habsburg-imperium. Fortællingen følger Wilhelm Tell (Claes Bang), en fredelig jæger og tidligere tempelridder, som modvilligt bliver trukket ind i en spirende frihedskamp, da hans familie og hjemland trues af den tyranniske østrigske hersker (Ben Kingsley) og hans brutale håndlanger, vicekongen Gessler (Connor Swindells).

Filmen begynder med den ikoniske scene, hvor Tell tvinges til at skyde et...Læs hele anmeldelsen

Richard Curtis er manden, der gav os manuskripter til “Fire bryllupper og en begravelse”, “Love, Actually” og andre fine film, og her har vi en rigtig god idé, som desværre tabes på gulvet og ender i en gang planløst fjolleri, som selv en instruktør som Danny Boyle desværre ikke formår at rette op på.

Efter en trafikulykke vågner musikeren Jack Malik op i en verden, hvor The Beatles aldrig har eksisteret. Han er tilsyneladende den eneste, der kan huske deres sange, og han beslutter at...Læs hele anmeldelsen

Amerikansk propaganda nydeligt iscenesat af danskeren Nicolai Fuglsig. Hemsworth og Shannon gør deres bedste, men får ikke plads til at agere andet end legetøjssoldater. Se Idi i smotri, hvis du stadig synes, krig er god og spændende underholdning.

Jeg har set de fleste Grisham-filmatiseringer, og på trods af en fremragende cast er den her nok den værste. Hovedpersonen er sydstatsadvokaten Jake Brigance (spillet af en ung og meget selvsmagende Matthew McConaughey), som skal forsvare den sorte arbejdsmand Carl Hailey (Samuel L. Jackson), som har myrdet to hvide fyre, efter at de voldtog hans tiårige datter.

Lavet som pensionistlystspil (TV 2 Charlies seere og lignende gamle hønisser er målgruppen), men kunne have været meget mere farlig og interessant, hvis man havde gjort de to hovedpersoner bare en smule mere hadske og bitre. Spild af tid, men Nolte er næsten spildet værd.

Tredje og forhåbentlig sidste del af “Fallen”-serien med Gerard Butler som Secret Service-agenten Mike Banning og Morgan Freeman som præsident Trumbull. Freeman ligger dog i koma det meste af tiden, mens Banning jagtes af FBI, fordi de tror, det droneangreb der tog livet af hele SS-korpset (undtagen I-ved-hvem), var orkestreret af I-ved-hvem. Både over- og underskurkens identiteter er uendelig nemme at gætte, og naturligvis ender det hele med, at de gode vinder. Handlingen er en parade af...Læs hele anmeldelsen

Et ægtepar mister en nyfødt søn, og manden mistænker konen for at have dræbt barnet, men sandheden viser sig at være en ganske anden, der fører tilbage til en tidligere forbrydelse. Smukke billeder og en ret enkel historie, der kommer til at virke kringlet og forvirrende på grund af falske spor. Parret spilles af Claes Bang og Olga Kurylenko, begge ganske glimrende, og Brian Cox (som kvindens far) er jo også altid god. Men filmen er langtrukken, og historien fænger aldrig, som den burde. Pæn...Læs hele anmeldelsen

Mike Cahill, som lavede mesterværket “I Origins”, er igen ude i tusmørkelandet med denne mystiske historie, som handler om … hvad? Er det science fiction a la "The Matrix" eller en skildring af en stofmisbrugers indre verden? Lever hovedpersonen i en computersimulation, eller er han bare vind og skæv? Man får et par fingerpeg, der tyder på det første, og et par, der tyder på det sidste. Måske begge dele?

Owen Wilson har efter en hård skilsmisse svært ved...Læs hele anmeldelsen

Det er meget svært at se meningen med denne biopic om en debil idiot, der har englandsrekord i voldelig adfærd. Vi får ikke rigtig nogen forklaring på, hvorfor han opfører sig, som han gør, men Tom Hardy spiller ham ganske overbevisende. Det ville dog have været rart, hvis Refn havde haft en eller anden idé med filmen.

Denne serie indeholder scener af voldelig og seksuel karakter.

JA, FOR HELVEDE. ELLERS VILLE JEG JO IKKE SE DEN!

Volden er dog ikke videre udpenslet og sadistisk, og de seksuelle optrin er få og - for perioden - forholdsvis passionsløse.

PIA MØDTE MIG SOM 16-ÅRIG, MEN DE LORTE-CASTERE VÆLGER EN 31-ÅRIG TIL AT SPILLE ROLLEN. HVORDAN KAN DET BLIVE MIT PROBLEM, AT HØJSTATUSBORGERDYR BILLE AUGUST OG PERNILLE AUGUST IKKE HAR EN DATTER I RETTE ALDERSKLASSE? HVA'? HVA...Læs hele anmeldelsen

Man må undre sig over, at Martin Campbell, som instruerede 'Goldeneye' og 'Casino Royale' bruger sine kræfter på at lave et dårligt Die Hard-ripoff med en kvindelig vinduespudser som Bruce Willis.

En flok økoterrorister har indtaget et højhus i London og truer med at myrde de gidsler, de har taget. Heldigvis er Joey (Daisy Ridley), som er tidligere jægersoldat, på arbejde og klarer ærterne.

Det hele er set 117 gange før, men flot er det da og formentlig...Læs hele anmeldelsen

Robert Altman tager Raymond Chandlers roman og flytter Philip Marlowe ind i et slapt, solbleget Los Angeles anno 1973, hvor Elliott Gould spiller privatdetektiven som en mumlende, småforpjusket, kæderygende antihelt. Plottet følger nogenlunde forlægget: Marlowes ven Terry Lennox (Jim Bouton) dukker op midt om natten og beder om hjælp til at flygte til Mexico. Kort efter findes Lennox’ kone myrdet, og Marlowe vikles ind i en sag, der også involverer den fordrukne forfatter Roger Wade (...Læs hele anmeldelsen

Vinterbergs film handler om fire midtvejskriseramte skolelærere, som prøver at drikke problemerne væk, hvilket naturligvis kun kan gå galt. Undskyldningen for deres drukfælleskab er en teori af en norsk psykolog om, at alting ville gå meget bedre, hvis man altid rendte rundt med ½ promille i blodet, men det er og bliver en undskyldning. Lærernes hverdag er kedelig, deres omgivelser er kedelige, deres familier er kedelige, og det ville filmen også være, hvis det ikke var for de undertiden...Læs hele anmeldelsen

Jeg fik set Dødbringende våben 2, og jeg spolede kun en lille smule til allersidst. 

Det er en rodet og meget dum affære, som primært lever på charmen fra 1'eren. Filmen tager sig selv for alvorligt, selv om logikken halter det meste af vejen. 

For eksempel angriber skurkene Mel Gibsons lille hjem med to dyre og meget ineffektive helikoptere, lige efter at de med stor succes har sprunget de andre politimænd i luften med langt mere prisvenlige bomber. Hvad fik dem til...Læs hele anmeldelsen

Endnu en gang kan man høre Agatha Christie rotere i sin grav over Kenneth Branaghs udgave af Poirot, en musketerskægget hyggeonkel, som tilmed optræder som actionhelt. Som i “Mord i Orientekspressen” er billedsiden flot og persongalleriet velvalgt (bortset fra offeret, Gal Gadot, som ser hamrende godt ud, men ikke kan spille skuespil), men der er desværre ikke blevet plads til udvikling af figurerne, fordi det hele drejer sig om at eksponere Branagh, Branagh, Branagh, der heller ikke denne...Læs hele anmeldelsen

Nogle vil nok føle sig snydt, da titlen (også den danske: Invasionen) lokker folk til at tro, at det her er science fiction. En mand bortfører sine to børn fra sin fraskilte kones hjem for at redde dem fra aliens, der er ved at overtage Jorden via symbiose med insekter. Det viser sig, at manden er tosset, og at vi i virkeligheden er midt i en gang socialrealisme. Det er ikke nogen dårlig film, og Riz Ahmed (“Sound of Metal” og “The Night of”) spiller som altid godt, og ligeså gør Octavia...Læs hele anmeldelsen

Velproduceret, men totalt ligegyldigt lystspil om mafiafamilie, der gemmer sig for forfølgere i Normandiet. Masser af skyderi og ramasjang og lokalkolorit i flotte vinkler, men ikke en eneste troværdig eller sympatisk person. Luc Besson har lavet og skrevet mange gode film, men det her er ved gud ikke en af dem.

På den fine skole for de fine fædre&mødre skal forældrene rigtig rystes sammen. Så de kommer på fælles hyttetur, hvor de opfører uendelige statusspil, udviser falsk omsorg og venlighed, kratter i hinandens sprækker, sladrer og skændes.

Det er der kommet en gangbar komedie ud af. Ingen latterorkan, men heller ikke ren spildtid. Der er en vis fornøjelse i at sidde og se de fine mennesker skændes fordrukkent og tale forbi hinanden. Se dem manipulere hinanden uophørligt  og se dem...Læs hele anmeldelsen

Mord med krav maga og skydevåben på 100 måder. Ligesom 1'eren og 2′eren ren form og nul indhold med cirka syv pittoreske likvideringer i minuttet. Pas stadig på, du ikke får popcornene galt i halsen.

Kate Beckinsale er som altid toplækker, og ensemblet bag hende er gode skuespillere som Stanley Tucci, Bobby Cannavale, Susan Sarandon, Jai Courtney og David Bradley, men historien er fjollet og sjusket fortalt og falder tungt til jorden, længe før vi når slutningen. Det hele begynder ellers meget godt. Vi bliver glat og sikkert overbevist om, at Kate er født med en usædvanlig styrke og en meget kort lunte, som hun desværre ikke kan styre, før hun bliver udstyret med en vest, der giver hende...Læs hele anmeldelsen

Jeg har aldrig rigtig brudt mig om Justice League, der er en sammenslutning af superhelte, som oprindelig havde hver deres private univers, før de til sidst blev samlet under DC's paraply, og man skulle have Olympen og Atlantis til at passe ind i vores verden. Det endte med for mange kokke med for mange krydderier, og det er ikke tilfældigt, at både Wonder Woman, Batman og Superman altid klarer sig langt bedre alene end i flok. Ud over disse tre møder vi Cyborg (fra Teen Titans), Flash (...Læs hele anmeldelsen

Præcis lige så åndssvag og underholdende som forgængeren, Olympus Has Fallen. Min reptilhjerne nød gensynet.

Det lader til, at de fleste af pengene til verdens angiveligt dyreste tv-produktion er gået til teknikken, for resultatet er en sindssygt flot cgi-extravaganza, men hvad nytter det, når man så samtidig har grovsparet på lønninger til forfattere og cast? Plottet er en rodebutik skabt af amatører, som intet ved om de mest elementære regler for historiefortælling og personudvikling. De fleste af figurerne er blottet for karisma, især Elrond og Galadriel, som det er meget svært at fatte nogen...Læs hele anmeldelsen

Dårlig fortsættelse af en god film. Se den første.

En politipsykolog forsøger at berolige en eksfange, der truer med at springe ud fra et hoteltag på Manhattan, mens verdens største diamantkup kører i baggrunden.

Bestemt ikke noget mesterværk, men ikke desto mindre ganske underholdende, hvis man er villig til at se igennem fingre med en overflod af plothuller.

Lystspil skal jo forestille at være sjove, så jeg forstår slet ikke, hvorfor denne komplet umorsomme Jennifer Lawrence-film har fået så god kritik i hjemlandet. Måske fordi den udfordrer et tabu, som vi har accepteret her i Danmark i århundreder: at det er i orden at tage mod betaling (penge eller naturalier) for sex. Det sker jo for pokker i ethvert parforhold overalt i verden, men er åbenbart stadig opsigtsvækkende i USA, selv om det var amerikaneren Robert F. Heinlein, der lærte os...Læs hele anmeldelsen

Norsk monsterfilm, der næppe kan skræmme andre end spædbørn og gamle tanter. Monsteret holdes klogeligt skjult det meste af tiden, men i disse cgi-tider er der ingen undskyldning for ikke at gøre det overbevisende uhyggeligt i de få sekunder, det vises. Hvis du vil se Reptilicus' lillebror, er det her, det sner.

Noget af en ørken... øh ... junglevandring.

Pseudosocialrealistisk action-adventure med Sly Stallone i hovedrollen som aldrende superhelt og Pilou Asbæk som led, fnisende skurk med Jacob Holdt-skæg. Begge spiller udmærket (Pilou er bedre her end i GOT), men historien er en uskøn kompilation af klicheer, og det hele virker gennemført discountagtigt. Hvis du tænder på køkkenbordsrealisme garneret med superkræfter, så se “Daredevil” i stedet; hvis du slet ikke kan undvære gigtplagede superhelte, så se “Logan”; og hvis du er til enlige...Læs hele anmeldelsen

Begynder som socialrealistisk drama og ender som "High School Musical". Resten er middle of the road med masser af ujævne bump. Skør fyr møder skør pige og skør musik opstår, men kemien udebliver i den grad. At den film er nomineret til en Oscar, er mig en gåde. At spillerne også er det, gør ikke gåden mindre.

Hvad gør man, når ens kone bliver indlagt med hjertesvigt, og børnene skal passes? 

Man køber en ai-barnepige, som tager sig af ungerne, mens man er på arbejdet, der stadig varetages af rigtige mennesker, selv om robotterne står på spring. At hun ligner Megan Fox til forveksling og er klar til at servicere sin ejer på enhver tænkelig måde, gør hende derudover til andet og mere end almindelig husmorafløser (hvis I forstår, hvad jeg mener).

Ligheden skyldes, at det er ...Læs hele anmeldelsen

Mike Leigh. Så kameraet tændes, vi følger nogle almindelige mennesker, der lever deres hverdagstragedie. Inden der er gået to timer, slukkes kameraet, og figurerne må så fortsætte på deres skæve kurs uden os som tilskuere.

I Svære sandheder er det matriarken, der har tonsvis af psykiske problemer (delvis Covid-relaterede?) og hendes familie, der resigneret ser ned i spisebordet.

Der er tragedie-løse indslag (hendes søster driver en mere livsglad husstand), men...Læs hele anmeldelsen

Ikke nær så slem, som man kunne frygte ─ men bestemt heller ikke noget at skrive ret meget mere end et tweet hjem om. Dårligt udtænkt historie med fjollede plothuller, præcis som i 2'eren, der heller ikke var for god. Vidste straks, hvem skurken var, da jeg i forteksterne så, at de havde genbrugt Dougray Scott fra "Mission Impossible 2". Men hvis du vil underholdes, er denne film stadig et bedre bud end sovepillen "Boyhood".

En mærkværdig russisk krigsfilm, produceret kort efter invasionen i Ukraine af Wagner-gruppens Evgeny Prigozhin.

To grupper soldater kæmper mellem højhusene i en unavngivet by. Dem med hvide armbind er nok Wagner-soldater, og de kæmper ifølge forteksterne med samvittighed for Moderlandet. Dem med gule armbind må være ukrainere. Man lærer ingen af dem at kende ud over deres kaldenavne, når de kommunikerer med kollegerne og hovedkvarteret.

Filmen er næsten to stive timer med...Læs hele anmeldelsen

Det var slet ikke meningen, at jeg skulle se denne film, men jeg forvekslede den med en spionthriller af samme navn fra 2020 (med Benedict Cumberbatch), som slet ikke har haft premiere endnu. Det her viste sig også at være en slags thriller, og så endda med Olga Kurylenko og Gary Oldman og produceret af manden bag "Darkest Hour", så det var en heldig fejltagelse … troede jeg.  Det er ikke den dårligste film, jeg har set i år, men det er meget tæt på, så lad mig...Læs hele anmeldelsen

Vi får her historien om, hvad der foregik bag kulisserne under den supermagtskonfrontation, som nær havde udløst Den Tredje Verdenskrig i oktober 1962. Den britiske forretningsmand Greville Wynne (Benedict Cumberbatch) rekrutteres til at agere kurer mellem MI6 og den sovjetiske GRU-oberst Penkovskij, som leverer vigtige oplysninger til Vesten. Vi har set lignende historier før, men ikke alle så tæt på virkeligheden som dette dokudrama, der burde have brudt med alle de klicheer, vi kender til...Læs hele anmeldelsen

Guy Ritchie har godt nok forstået fortællekunstens regel nummer 1: “Show, don't tell”, men modificerer den til sin egen “show and tell”-variation, hvor han på bedste Blake & Mortimer-manér viser, hvad der sker, samtidig med at nogen absolut skal fortælle det voice over. Det er dårlig stil og absolut ulideligt i længden, og når han så samtidig laver endnu en britisk gangsterkomedie, der ligner alle de forrige til forveksling, og lader den køre i næsten to timer, bliver man meget træt og...Læs hele anmeldelsen

"The Running Man" for teenagere. Udmærket lavet, men den svage slutning trækker ned i karakterbogen.

Det allerbedste ved slutningen på serien er, at det er slutningen. Der er et par gode actionscener undervejs, hvorimod det emotionelle personfnidder aldrig bliver overbevisende. Det er sørgeligt, at man lod sig lokke af håbet om ussel mammon og lavede to halvdårlige film på fire timer i stedet for én god på to.

Joaquin Phoenix viste i The Master (2012) at han kunne være exceptionelt tynd, sølle, ulækker, ond og farlig. Her får han en chance til. I klovnesko endda.

I Joker spiller han meget overbevisende en fattig, sindssyg, ydmyget klovn, der får nok og begynder at skyde.

Det hele foregår, meget veldesignet, i et mystisk sluthalvfjerdser-startfirser New York mash-...Læs hele anmeldelsen

Kan ses som en fortsættelse af "Greystoke", men Skarsgård og Robbie er alt for pæne og kedelige og Waltz lidt for tegneserieagtig. Og kunne de dog ikke for en gangs skyld have sat en anden end Samuel Jackson på som comic relief?

Alle tre hovedpersoner er uoplagte, ukarismatiske og uinteressante, og filmen, der er mere stil end substans, falder tungt til jorden. Se den oprindelige serie i stedet ⟲. Den er stadig lysår bedre.

Gumpetungt og kikset forsøg på at lave en ny “All the President's Men” gennem skildring af de angiveligt tunge sjælekvaler, der lå bag Washington Posts beslutning om at trodse Nixon og trykke The Pentagon Papers. Selv om alle spiller pænt og nydeligt, mærker man klart manglen på dramatisk sprængstof, og det er uforståeligt, hvorfor den spinkle historie skal trækkes ud til to timers længde. Den første fjerdedel er gabende kedelig og resten lala. Spielberg er helt klart bedst, når han laver...Læs hele anmeldelsen

Jeg fandt historien småkedelig, hadede tegnestilen og har givetvis glemt alt om den film i morgen. Men jeg er stensikker på, at ungerne vil elske den.

Peter Weir lavede engang fantastiske film som "Ærens vej til Gallipoli", "Vidnet", "Døde Poeters Klub", "The Truman Show" og "Master and Commander: Til verdens ende". Efter sidstnævnte holdt han en pause på syv år og lavede så denne.

Historien handler om syv fanger, der under Anden Verdenskrig flygter fra en sovjetisk fangelejr i Sibirien og tilbagelægger en forbløffende fodrejse på 6.500 kilometer gennem den frosne sibiriske tundra og den solbeskinnede mongolske Gobi-ørken, før de...Læs hele anmeldelsen

Forglemmelig og veludført bittersød komedie.

Bittersød betyder at skurkenes slag gør ondt, men komedie at det hele alligevel holdes tilstrækkeligt let.

Sympatiske Steve Carell spiller dumt svin med overraskende talent, og Sam Rockwell spiller den rolle, der i gamle dage ville være gået til Bill Murray.

Det er noget med at være forståeligt tvær teenager, der begynder at kigge uden for familien for at finde noget interessant.

Få grin, få overraskelser.

En...Læs hele anmeldelsen

Vildt mærkelig Lucio Fulci-film, lavet for få penge på et tidspunkt hvor hans karriere var på vej lodret nedad. 

En aldrende playboy charmerer rige, grimme enker og slår dem ihjel for at stjæle deres penge. I åbningsscenen spiser han en dejlig bøf skåret ud af et af sine ofre. Hans kat guffer også dele af liget i sig. Det er i øvrigt en komedie, og det gør bare Fulcis velkendte misogyni endnu mere chokerende. Hér er kvindehadet blevet til frådende afsky. De er utroligt utiltalende og...Læs hele anmeldelsen

Velproduceret, men totalt ligegyldig historie. Husk dog, at en halvdårlig Statham-film altid er bedre end ingen Statham-film, og der er et par rigtig gode slagsmål her.

Teknisk veldrejet, men absolut uoriginal og ligegyldig actionfilm, der bygger løst på en roman fra 1993 af Tom Clancy. Den omsiggribende udnyttelse af den afdøde forfatters navn i diverse medier (inklusive computerspil) er begyndt at ligne nekrofili. Hvis du absolut skal dyrke Clancy på Prime, så se Jack Ryan-serien.

Denne svære toer er en meget tynd kop te, som fuldstændig mangler den originalitet, magi og charme, som den første Wonder Woman-film med Gal Gadot kunne bryste sig af. Man har tyvstjålet W. W. Jacobs' grumme gysernovelle “Abehånden”, som handler om, at man skal tage sig i agt for, hvad man ønsker sig, fordi det kan gå i opfyldelse, forvandlet den til tegneserielystspil og skrevet et elendigt manuskript med håbløse dialoger til de stakkels skuespillere, som tydeligvis har haft store problemer...Læs hele anmeldelsen

Adam Driver er en mand, som ikke er en mand, fordi han er fra en rumrejsende civilisation, der levede for 65 millioner år siden, men alligevel lignede mennesker til forveksling. Hans rumskib styrter ned på Jorden, fordi det uheldigvis rammer netop den samme, berømte meteor, der sidenhen (til sidst i filmen) udrydder alle de dinosaurer, som jo netop gik omkring på vores planet dengang. 

Filmen går ud på, at han sammen med den eneste anden overlevende (en pige, som taler et uforståeligt...Læs hele anmeldelsen

Lavbudget-sf med god titel, godt skuespil og dårlig historie. Ærgerligt, for den begynder fint med en kryptolog, der hyres af en NSA-affilieret organisation til at dechifrere et budskab fra fremtiden. Masser af mystik krydret med pseudosnak om kvantefysik, tidsrejser og parallelle verdener, men det hele fiser ud som en våd lynkineser. Far er skuffet.

Renée Zellweger går mest og skærer ansigter som var hun en kvindelig Mr. Bean.

De bedste optrin fra 1'eren skal igen igen igen gentages.

Apologterne siger, at optrinene spejler 1'eren. Jeg er mere knotten, og siger at de leverer fan service.

Nuvel.

Bridget Jones er blevet enke, og lever en urealistisk tryg øvre...Læs hele anmeldelsen

Filmen har intet at gøre med DC-superheltinden Black Canary, selv om den har en slagkraftig kvinde (Kate Beckinsale) i hovedrollen som en CIA-agent, hvis mand (Rupert Friend) bliver bortført, hvorefter kidnapperne kræver, at hun giver dem en hemmelig CIA-fil kaldet Canary Black for at udlevere ham igen. Det betyder, at hun er nødt til at forråde sin egen organisation og snart er forfulgt af alt og alle.

Filmen er instrueret af Pierre Morel, der tidligere i samarbejde med Luc Besson...Læs hele anmeldelsen

Utilpassede og hjemløse mænd i det nordlige Vancouver samler flasker ind og ræser dem ned ad bjergvejene i indkøbsvogne med 60-70 km/t, hylende af fryd.

Det inspirerer en (nyligt lammet), ekstrem-snowboard-filmmager til at følge mændene og deres særlige sportsgren.

Fascinerende emne. Nogle ok vanskæbner. Ikke specielt godt lavet.

NFB har den på lager.

...Læs hele anmeldelsen

Trods gode skuespillere er dette pseudodokumentariske pandemi-drama ikke meget mere interessant end at se maling tørre.

Jeg havde fået denne film anbefalet og er behørigt skuffet. Pseudosocialrealistisk slasher med Paddy Considine, som jeg har set i langt bedre roller, som en britisk soldat, der vender tilbage til sin barndoms Midlands-landsby for at hævne sig på de tabere, der gjorde livet til et helvede for hans evnesvage lillebror. Selv om filmen emmer af lavbudget, kunne den have været interessant, men persongalleriet er én stor kliché.

Enkemanden og advokaten Elliot (Paul Rudd), der håber at sikre sin fremtid som juridisk rådgiver for den døende Big Pharma-milliardær Odell Leopold (Richard E. Grant), besøger sammen med sin mutte og wokede teenagedatter Ridley (Jenna Ortega) klienten i dennes rigmandspalæ dybt inde i et naturreservat i Canadas bjerge.

På vej dertil kolliderer deres bil med — du gættede det — en enhjørning. En enkelt berøring af det livløse dyrs horn giver Ridley et trip a la kalajdoskopscenen i '2001...Læs hele anmeldelsen

Filmatiseret triviallitteratur præsenteret som science fiction. Dårlig kopi af "Hunger Games", som er en dårlig kopi af "The Running Man". Meget godt lavet, men totalt ligegyldig. Glem den.

Jeg skød den til 6 på IMDB. Den får 5.8.

Et helt igennem køns- og kulturløst metervareprodukt uden mål og med.

En slags animationsmuzak.

Den tog 1:26 og vi så den i biografen. Jeg kæmpede alligevel for at holde mig vågen.

Nordisk Film vidste dog, at det var en stinker, så billetterne kostede kun 50 kr. stykket. Deres indkomst på sliksalg så dog overnormal ud.

Eneste trøst: en af figurerne siger...Læs hele anmeldelsen

En tidligere jægersoldat (John Cena) tager et job som livvagt for en journalist, mens hun interviewer en sydamerikansk diktator, men da et militærkup bryder ud midt under interviewet, er de tvunget til at flygte ind i junglen.

Filmen giver sig tid til at slå fast, at Cena er familiemenneske med en køn kone og en sød lille datter, så den romantiske suspense mister allerede brodden før hovedhandlingen, hvor han kobles sammen med den unge journalist Alison Brie, som i øvrigt heller ikke...Læs hele anmeldelsen

Præcis lige så ligegyldig som "Divergent". Guvernanteroman maskeret som science fiction for dumme teenagere. Ren "Hunger Games"-ripoff. Glem den og hvad der ellers måtte komme af efterfølgere.

Politisk korrekt og derfor også lumsk kedelig levnedsskildring af en af Det Hvide Hus' house niggers (altså sorte butlere - og undskyld udtrykket, men det bruger de selv) med Forrest Whitaker i endnu en udmærket præstation. Men jeg gabte som sagt en del gange undervejs, men vågnede brat, hver gang en ny præsident indtog sin plads i Det Ovale Kontor, for casteren har givetvis været på syre. Robin Williams som Eisenhower - huh? James Marsden som JFK - ahva'? Liev Schreiber som LBJ - ahva'...Læs hele anmeldelsen

Præmissen lyder godt på papiret: En småkriminel far kravler ind i en luksus-SUV og bliver fanget af dens sadistiske ejer, som styrer bilen via fjernbetjening. Men hvad der kunne have været en klaustrofobisk thriller, bliver i stedet en ensformig omgang bilradio med Anthony Hopkins i rollen som ondsindet podcast-vært og Bill Skarsgård som fastklemt lytter.

Filmen kører i tomgang det meste af tiden. Hopkins leverer sine...Læs hele anmeldelsen

Journalisten Fred Flarsky genforenes med sin barndoms babysitter, Charlotte Field, som nu er en af verdens mest indflydelsesrige kvinder. Da hun forbereder sig på at stille op til præsidentvalget, hyrer hun Fred som sin taleskriver, og parret tiltrækkes uventet af hinanden.

Det hele begynder egentlig meget godt, men historien klasker fuldstændig sammen, da hovedpersonerne mødes. Seth Rogen er overspillende pinlig, og der er nul kemi mellem ham og Theron. Resultatet er en dum, plat og...Læs hele anmeldelsen

"Waterworld" møder "Transformers". Jeg ved ikke, hvad der foregik oven i hovedet på Darren Aronofsky, da han sagde ja til at lave denne tåbelige film. Det bedste, jeg kan sige om den, er, at den pisser religiøse fundamentalister af.

Det elendige manus er blot én af grundene til, at denne rædsomme fortsættelse aldrig skulle have været lavet.

Gerard Butler som Bruce Willis og Det Hvide Hus som Nakatomi Tower. Der er masser af ramasjang og dyre skuespillere, men fundamentet mangler. Filmen var helt klart blevet bedre, hvis man havde taget et par dollars fra cgi- og casting-budgettet og spenderet dem på en script doctor. Men måske havde man meget travlt med at få filmen i biograferne før "White House Down", der er stort set magen til og havde premiere tre måneder efter.

Endeløs række af bankrøverier, endeløs række af overvågninger, endeløs række af skyderier. Det, der skulle have været en spændende historie, ender som den tidligere mesterinstruktør Michael Manns næstkedeligste film, kun overgået af "Miami Vice". Skuffende som bare fanden. Tommelfingeren nedad.

Nok en lille tur til Michael Mann-troperne. Anmelderne har ret: manuskriptet er ikke godt nok, og der er ikke meget at komme efter emotionelt. Men Michael Mann har instrueret, Dante Spinotti (Manhunter, Heat, Mohikaner) har fotograferet og der er brugt en formue på 1930'er-production design. Så: et par pæne timer i kendt territorium. Men ikke vigtig at se

Filmen blev lavet, mens Ritchie var gift med Madonna, der var bidt af kabbala ⟲. Det vidste jeg intet om, da jeg så filmen, hvis hovedperson er Jason Statham, der løslades efter syv år i fængsel, hvor han under konstant isolation har spillet skak og studeret...Læs hele anmeldelsen

Fortjent hadet Guy Richie-film. Ligegyldigt vrøvl i Inception/Tenet-klassen.

Men Jason Stathams ansigt er så kønt med hår og overskæg og Ray Liottas psykofarmaka-skadede ansigt er så ulækkert og alle de andre ansigter og sets er så gode og det er fotograferet så pænt, at jeg åd det. Klicheer, idioti og sadisme til trods. Sjove figurer, aggressiv dub-bas i bunden af lydbilledet, biler, jakkesæt, soul, art deco, krimi...Læs hele anmeldelsen

Hvis du har set "I seng med fjenden", har du set en bedre film med præcis samme historie. Der er en spøjs lille twist til sidst her, men ellers har det hele været vist før til ulidelighed.

Efter "In Bruges" havde jeg virkelig glædet mig til Martin McDonaghs næste film, men må indrømme, at jeg er svært skuffet over dette studentikose forsøg på en Tarantino-pastiche, der på trods af alskens filmiske virkemidler allermest ligner en absurd teatergryderet med alt, alt for mange trestjernede køkkenchefer, som kæmper tappert men forgæves med en opskrift forfattet på volapyk.

John Wick-filmene byder på fin action, fine farver og Keanu Reeves, der siger "Yeah."

Det vil folk gerne have mere af. Men det er dyrt at fremstille.

Så i stedet har de lavet en tv-serie med lidt billigere action, ret triste farver og en del skuespillere, der ikke formår at løfte deres dødfødte replikker.

Mel Gibson er med som stjerne. Men det hjælper stadig intet. For historien er stykket samme af ark fra kliche-skuffen.

Maverick gangster skal aflive ikke-...Læs hele anmeldelsen

Amatøragtig japansk lavbudget-filmatisering af Robert A. Heinleins tidsrejsehistorie fra 1957 om en mand, der efter 30 års kryosøvn rejser tilbage i tiden for at straffe de svindlere, der snuppede hans firma fra ham, og genfinde sit livs kærlighed (her af uforståelige grunde lavet om til en stedsøster). 

Selv om denne velproducerede og velspillede indiefilm faktisk bliver skamrost på både Imdb og Rotten Tomatoes, er jeg dybt skuffet over forløbet, som jeg troede var noget sf-halløj med tidssløjfer og den slags, men man skal kunne sin græske mytologi til bunds for at fatte, hvad der foregår, og genren er altså fantasy, hvilket de godt kunne have fortalt os. Vi følger en taxichauffør, der bliver ved med at tage den samme passager op, hver gang han nulstiller taxametret. Hun kan huske det, men...Læs hele anmeldelsen

Uinspireret Rocky Balboa-pastiche med et hektisk og Rainman-agtigt oscartilløb fra Bale som proletarisk crackhead-ringvrag. Sammenlignet med det (og Melissa Leos fantastiske præstation som hans mor) er hovedrolleindehaveren Wahlberg bare kedelig. Hvordan han er blevet hollywoodstjerne, er mig tit og ofte en gåde. Men han var nu god i "The Departed".

Her har vi så Jeff Bezos' meget dyre og længe ventede svar på "Game of Thrones", og jeg er slemt skuffet over denne uoriginale gang skod-fantasy, der er stykket sammen af klicheer fra LOTR, GOT, "Harry Potter" og "His Dark Materials" og så woke, at det er til at brække sig over. Hvem har nogensinde hørt om et middelaldersamfund, hvor hvide og farvede levede sammen i skøn samdrægtighed? Det er fint nok, at man (lader, som om man) gør det under nutidens globalisering, men altså …! Teknikken og...Læs hele anmeldelsen

Det pæneste, jeg kan sige om dette makværk fra instruktøren af "Notting Hill" og "Love, Actually...Læs hele anmeldelsen

Det er med garanti hundrede gange sjovere at spille Assassin's Creed end at se denne totalt kiksede filmatisering. Alle de mange dejlige budgetklejner gik til Fassbender, Cotillard, Irons, Rampling, Gleason og specialeffektafdelingen, som alle har gjort deres bedste, men der blev desværre ikke andet end smuler tilbage til manuskriptforfatteren og instruktøren. Det er åbenbart mere reglen end undtagelsen, at fede computerspil tabes på hollywoodgulvet.