Bedste film på streaming lige nu: HBO Max

En komet nærmer sig Jorden, og panikken breder sig, da glødende fragmenter begynder at regne ned over land og by. Gerard Butler, hans fraseparerede kone og deres lille dreng forsøger at nå fra Georgia til Thulebasen på Grønland, hvor der er sikre underjordiske bunkere.

Umiddelbart lyder det som en dusinvare, men filmen er faktisk en overraskende god og effektfuld blanding af katastrofefilm og familiedrama, der griber en om struben uden at kamme over i følelsesporno.

Glimrende film om Hemingway (Clive Owen) og hans tredje kone, krigskorrespondenten der nægtede at blive en fodnote i et andet menneskes liv, fremragende portrætteret af Nicole Kidman. En for mig ukendt filmperle (lavet af HBO til tv), som jeg tilfældigt faldt over på DR2.

I stedet for at lave en forløber til Game of Thrones skulle man nok have lavet en fortsættelse, for der er ingen overraskelser her. Vi ved fra bøgerne, hvem der vinder fejden, og det eneste nye her er mindre detaljer. Serien er velspillet, velproduceret og godt fortalt og absolut seværdig, men mangler den oprindelige series uforudsigelighed. GOT sluttede blandt andet med, at Arya drog ud på nye eventyr, og det var en historie, jeg så frem til. Lad os få den i stedet!

Vellykket thrillerkomedie (skrevet og instrueret af J Blakeson), hvor Rosamund Pike fra “Gone Girl” endnu en gang brillerer som møgkælling, her i skikkelse af en uhæderlig værge, der scorer kassen på at få ældre mennesker umyndiggjort og anbragt på plejehjem. Det kører helt fint, indtil hun udvælger sig det forkerte offer (Dianne Wiest), som ikke er den, hun udgiver sig for. Mere skal ikke røbes her, men det er en underholdende og sine steder ganske spændende historie. Især Peter Dinklage...Læs hele anmeldelsen

Woody Allens eksistentielle krimidrama er glimrende serveret med en velspillende Joaquin Phoenix i rollen som livstræt filosofilektor, der finder en ny mening med tilværelsen som frelsende dødsengel, og Emma Stone supplerer ham glimrende.

Fem år efter Todd Phillips' første Joker-film kom denne fortsættelse. Det var ellers blevet spået at det ville være umuligt at lave en ordentlig fortsættelse, men Phillips er sluppet hæderligt fra det, blandt andet ved at gøre filmen til en musical, hvad der adskiller den en del fra den første.

Vil en musical ikke trække ned på alvoren, vil nogle nok spørge, men det er faktisk ikke tilfældet, eftersom sang- og dansenumrene for det meste er noget der...Læs hele anmeldelsen

Clint Eastwood er dags dato fyldt 94 år, og det er imponerende, at han stadig kører for fuld udblæsning, denne gang med en thriller, der ligesom Sidney Lumets mesterværk '12 vrede mænd' handler om en drabssag med en nævning, der som den eneste er i tvivl om den anklagedes skyld og forsøger at vende stemningen til hans fordel.

Filmen leverer stærke skuespillerpræstationer, men manuskriptet er en rodebutik, og der tærskes langhalm på juryens forudsigelige diskussioner. Men det værste er...Læs hele anmeldelsen

Justin Kemp (Nicholas Hoult) bliver udpeget som nævning i en mordsag, hvor den tidligere voldsdømte James Sythe er anklaget for at dræbt sin kæreste efter et skænderi på en bar. Justin er ikke meget for det, for hans kone er højgravid og har før mistet to børn sent i graviditeten, men der er ingen vej udenom. Efterhånden som sagen bliver fremlagt for nævningene, går det op for Justin at det muligvis er ham selv, der har dræbt Sythes kæreste ved at køre ind i hende, uden at være klar over det...Læs hele anmeldelsen

“Rear Window” møder “The Conversation” i Steven Soderberghs kammerthriller “Kimi”, der for det meste foregår i en lejlighed i Seattle, hvor den agorafobe audioanalytiker Angela Childs uden de store problemer har isoleret sig under corona-pandemien. Hendes hjemmejob består i at analysere stemmeoptagelser fra folk, der bruger “Kimi”, en slags Siri/Alexa-klon, for at hjælpe med at forbedre produktet. En af optagelserne fører hende på sporet af en forbrydelse, og hun kontakter sin arbejdsgiver,...Læs hele anmeldelsen

Stjernespækket Agatha Christie-pastiche skrevet og instrueret af Rian Johnson, som har trængt til ros efter de mange øretæver, han (for mig uforklarligt) modtog for “The Last Jedi”, og det skal han da have. Det er en spøjs og underholdende whodunit-bagatel med Daniel Craig som Poirot-klon, hvilket han ikke klarer spor bedre end sin kiksede James Bond, men han er god nok til ikke at ødelægge filmen, som det er svært at sige ret meget dårligt dårligt om, ud over at den næppe sætter varige spor...Læs hele anmeldelsen

Kærlighedsgudinde, disco-diva. 10 år på toppen med alt fra 17 minutters Love to Love You Baby til She Works Hard for the Money ⟲.

Ligesom Aretha Franklin lærte Donna at synge i kirken og blev voldtaget i...Læs hele anmeldelsen

Der er en bølge af småtyverier i gang på Carla Nowaks skole, så efter en mislykket afhøring af eleverne sætter den entusiastiske og naive lærer (Leonie Benesch) en videofælde op for at se, om hun på den måde kan identificere synderen. Hun får optaget nogen, der roder i hendes lommer, og rektor Böhm (Anne-Katrin Gummich) udtænker derefter en plan, der hurtigt kommer ud af kontrol og afslører, hvordan tidens fremherskende inklusionspædagogik får uhåndterlige konsekvenser, ikke blot for Carla,...Læs hele anmeldelsen

Pseudosocialrealistisk whodunit, der foregår i et lokalsamfund i nutidens Pennsylvania. En pige har været forsvundet i et år, og nu øger et drab på endnu en teenager spændingen. Politiassistent Mare Sheehan (Kate Winslet), som er sat på sagen, har de sædvanlige private soap opera-problemer, der giver konstante benspænd under efterforskningen. Også hendes bekendte og naboer har et hav af lig i lasten, og man bruger de første par afsnit på at finde ud af, hvem der er hvem, og undre sig over,...Læs hele anmeldelsen

Liam Neeson spiller en alzheimer-ramt hitman, som lægger sig ud med mafiabossen Monica Belucci, da han nægter at dræbe en 13-årig pige, som har set for meget. Guy Pearce er FBI-manden, der jagter Neeson i grænselandet mellem USA og Mexico.

Naturligvis er der en mening med at udstyre lejemorderen med verdens dårligste hukommelse, en gimmick der også blev brugt af Atom Egoyan i “Remember” med Christopher Plummer (se den, se den!). “Memory”, der er instrueret af...Læs hele anmeldelsen

Bong Joon-ho har med 'Mickey 17' skabt en science fiction-film, der prøver at balancere mellem sort humor, politisk satire og social kritik.

Historien følger Mickey Barnes (Robert Pattinson), en "undværlig" klon, der konstant dør og genskabes for at udføre livsfarlige opgaver på en fjern rumkoloni. En konflikt opstår, da to versioner af Mickey kommer til at eksistere samtidig, hvilket skaber både komiske og dramatiske situationer. Pattinson leverer en god præstation ved at spille de...Læs hele anmeldelsen

Christopher McQuarrie (manden der skrev “The Usual Suspects”) overtager instruktørstolen, og dér bliver han siddende i hvert fald de næste fire film. Denne gang er Ethans team oppe mod en hemmelig forbryderorganisation kaldet The Syndicate, ledet af den tidligere MI6-agent Solomon Lane (Sean Harris). Den umulige mission er at kidnappe den engelske premierminister, fordi kun hans stemme kan åbne en krypteret besked. I filmen møder vi også dobbeltagenten Ilsa Faust (Rebecca Ferguson, kendt fra...Læs hele anmeldelsen

Vi  begynder i Paris  år 1307, hvor en håndfuld tempelriddere bliver brændt på bålet for kætteri. Senere bliver et nonnekloster i nærheden invaderet af riddere, der søger den Hellige Gral – som nonnerne faktisk har. Det lykkes en nonne at stikke af med gralen, som skal fragtes til “søstrene over havet”.

Spring til 2023, hvor alt er som vi kender det – næsten, da. Forskellen er eksistensen af en app kaldet Algoritmen eller Mrs. Davis, som næsten alle konstant har kontakt med via en...Læs hele anmeldelsen

Der er betydelig flere plothuller end lufthuller her, men alligevel sidder man jo og bider negle, mens man venter på den uundgåelige og stort set forudsigelige finale. God underholdning, hvis man bare husker at slå hjernen fra.

I Guy Ritchies nyeste spionkomedie præsenteres vi for en freelance-agentgruppe bestående af blandt andre briten Orson Fortune (Jason Statham) og amerikanske Sarah Fidel (Aubrey Plaza), som med hjælp fra hollywoodstjernen Danny Francisco (Josh Hartnell) sættes til at infiltrere et internationalt netværk styret af våbenhandleren Greg Simmonds (Hugh Grant). Simmonds er i færd med at sælge en ny og farlig computerteknologi til en flok internationale forbrydere, og det hele kompliceres af, at en...Læs hele anmeldelsen

Perry Mason var min barndoms tv-advokat i skikkelse af Raymond Burr, der senere blev Ironside og siden igen Perry Mason, og han var en del anderledes end den lurvede privatdetektiv, vi præsenteres for i denne serie, som heller ikke  har meget med Erle Stanley Gardners 80 romaner at gøre ud over persongalleriet, som til gengæld er bevaret, om end i nye klæder. Sekretæren Della Street er til damer, og efterforskeren Paul Drake er ─ gys! ─ neger med alt, hvad det indebærer i tredivernes USA....Læs hele anmeldelsen

De 10 afsnit leverer varen, men heller ikke mere. Nogle afsnit er bedre end andre, men alt er set før.

Der er ingen guld-afsnit som: Meeseeks and Destroy (sæson 1), Total Rickall (sæson 2) eller Pickle Rick (sæson 3).

Eller min egen, personlige favorit: One Crew Over the Crewcoo's Morty (sæson 4).

I denne tegnefilm befinder vi os i Midgård omkring 200 år før Bilbo rejste ud og hjem igen i selskab med en en troldmand og en flok dværge, nærmere bestemt i kongeriget Rohan, hjemsted for rytterfolket Rohirrim. Der er ufred i landet efter at fyrstesønnen Wulf er blevet udvist. han har samlet en hær af dysterlændinge og sydlændinge og prøver at rane tronen fra den stolte konge Helm Hammerhånd. Der er forræderi med i spillet, og da kongens hær bliver overvundet, må kongedatteren Héra flygte...Læs hele anmeldelsen

Det forfaldne Venedig bruges ofte som bagtæppe for følelesmæssige dramaer. Hvem husker ikke "Rødt chok", "Døden i Venedig", "Summertime" og "Italiensk for begyndere"?

"The Comfort of Strangers" (som den hedder på originalsproget) lægger sig tematisk mest op ad "Rødt chok". Et ungt kærestepar (Rupert Everett og Natasha Richardson) tager til Venedig for at opfriske deres skrantende forhold og løber ind i et ældre italiensk/canadisk ægtepar (Christopher Walken og Helen Mirren), og...Læs hele anmeldelsen

Godt drejet krimigåde efter roman af Gillian Flynn, som også skrev “Gone Girl”, men hvor denne kunne koges ned til en biograffilm på 2½ time, skal vi her døje med 8 gange 50 minutter, og det er simpelthen for langt til en ret simpel historie, der kunne have været fortalt på halvanden time. Jeg var ved at stå af flere gange, fordi det simpelthen gik for langsomt, men holdt heldigvis ud til den overrumplende slutning, som i øvrigt kræver, at man ser rulleteksterne med, for ligesom i en Marvel-...Læs hele anmeldelsen

Sicario 2 er næsten lige så god som Denis Villeneuves mesterlige 1′er. Josh Brolin og Benicio del Toro gentager deres roller, men overtrumfes næsten af Isabela Moner som en mexicansk teenager, der er datter af den kartelboss, som dræbte del Toros familie, og som CIA kidnapper for at sætte lus i skindpelsen mellem bossen og et konkurrerende kartel. Planen mislykkes, og helvede bryder løs. Mere skal ikke ikke røbes her, men man er dæleme godt underholdt, og slutningen lægger op til en...Læs hele anmeldelsen

Vi befinder os i 1930'ernes USA. De barske og cool tvillinger Smoke og Stack (begge spillet af Michael B. Jordan) vender tilbage til deres hjemstavn i sydstaterne med tasken fuld af penge, som det antydes at de har erhvervet på mindre end hæderlig vis. De bruger de fleste på at købe et gammelt savværk, som de vil lave om til en 'juke joint'; hvor de lokale sorte kan mødes for at spise, drikke, gamble, høre musik og danse. Til at spille musik hyrer de dels den aldrende bluesmusiker Delta Slim...Læs hele anmeldelsen

Fornøjelig hardcore krimi+horror med masser af god bluesmusik.

Manuskriptet er lige så dumt som i Get Out, og giver både lidt woke racepirring og race-allegori for tumper og anmeldere.

Men det overrasker også, der er dejlige damer, fine farver, mænd med store muskler, beskidte munde og skydevåben. Der er nogenlunde solide prygl og en moderne skal-forestille-at-være-sexscene (dvs. alle har tøj på, og det er ikke videre medrivende).

Filmen skifter...Læs hele anmeldelsen

James Gunns 'Superman' (2025) markerer en frisk start for DC-universet – ikke som reboot i klassisk forstand, men som en slags opfindsom ommøblering af figurer og prioriteringer. Vi får ingen lang oprindelseshistorie. I stedet åbner filmen med en kort tekstsekvens, hvor det hurtigt konstateres, at Superman kommer fra en anden planet og voksede op hos bønder i Kansas – og så bliver vi ellers kastet direkte ud i handlingen.

Superman er altså en etableret...Læs hele anmeldelsen

Chris Pine spiller en marineinfanterist, der er blevet afskediget i unåde og nu via en soldaterkammerat (Ben Foster) kommer i kontakt med lederen af en organisation, der udfører ulovlige missioner for den amerikanske hær (Kiefer Sutherland). En tur til Berlin går helt galt, og nu er Pine på flugt fra alt og alle, inklusive sin egen organisation. Filmen er lidt sløv i starten, hvor den bruger rimelig (eller måske snarere urimelig) lang tid på at skildre Pines nedtur og afskedigelse som følge...Læs hele anmeldelsen

Romantisk thriller fra BBC. Hvis du er adrenalindrevet spændingsnarkoman, skal du muligvis droppe denne stilige og originale produktion, der giver sig rigtig god tid til at fortælle en uventet original historie om en arkitekt, der kræver noget nær det umulige af beboerne i et hus fyldt med mysterier. Det lønner sig dog at holde ud til den uventede slutning. Gefundenes Fressen for enhver, der tænder på moderne arkitektur

Zombiefilm går der tretten af på dusinet, men en original vinkel og gode præstationer af Gemma Arterton, Paddy Considine og Glenn Close gør den her bedre end mange andre.

Teen/tøse-fantasy, som kører hårdt på klicheerne, men er langt bedre end guvernantekonceptet "Twilight" (og der skal såmænd heller ikke så meget til). Historien er naturligvis det rene vrøvl, men der er gode spillere, god scenografi, god production value og god klipper på opgaven, og den gudesmukke Lily Collins er langt mere interessant end den kedelige, blodfattige Kristen Stewart, så mine totalt nedskruede forventninger blev stort set gjort til skamme, og jeg må en smule rødmende indrømme...Læs hele anmeldelsen

Ah, efter en lidt forsigtig sæson 1, kan der tages lidt flere chancer i sæson 2.

Vi præsenteres for en, i ordets bedste betydning, tåbelige origin story og serien introducerer et, om muligt, endnu væmmerligere og grotesk klædt prædikantpar.

Scenerne hvor de to fæle prædikantpar sidder og griner om kap, er blandt seriens bedste. Der er stor væmmelsesfryd.

Skuespillerne er igen i topklasse. De skal mestendels spille barnlige og usympatiske, men det bliver gjort...Læs hele anmeldelsen

Colin Firth er fin middelklassemand og Toni Colette er fin middelklassefrue. Hun ender for foden af trappen, ilde tilredt i en blodpøl. Var det manden, den gris?

I mordefterforskningen endevendes alt det, de fine middelklassemennesker helst så skjult. Det er dejligt og pirrende at se.

Skuespillerne er fine, der er behørig luksus og så er det baseret på virkeligheden - uden at følge den slavisk.

Seriefabrikken gør dette produkt lidt mere spændende ved at klippe med...Læs hele anmeldelsen

Filmen begynder med, at den hengivne far Cooper Adams (Josh Hartnett) tager sin teenagedatter Riley (Ariel Donoghue) med til en koncert med hendes yndlingspopstjerne, Lady Raven (Saleka Shyamalan, instruktørens datter). Koncertsalen er fyldt med hvinende piger og deres knap så begejstrede forældre, men Cooper ser ud til at være oprigtigt glad for at hygge sig med sin datter.

Der er bare én hage: Cooper lever to liv. I det ene er han familiefar og ægtemand, men i andet er han en grusom...Læs hele anmeldelsen

Velsmurt actionthriller med Joel Kinnaman, Rosamund Pike og Clive Owen. Filmen kører hårdt på genreklicheerne, men er bestemt værd at se, hvis man gerne vil slå et par timer ihjel i godt selskab.

Mange hadede sæson 2 oven på den fremragende første sæson. Men jeg synes tiden har været god ved toeren. Hatten af for ikke bare at lave en fortsættelse i samme rille.

I stedet for sydstaterne, serial killers og kosmisk pessimisme får vi klassisk LA Noir. En mørk, kompliceret storbykrimi der kan sin James Ellroy. 

Henrik Kaufmann var ambassadør i Washington, da Danmark blev besat af Tyskland, og han nægtede at acceptere statsminister Staunings samarbejde med nazisterne og gik i stedet egne veje ved at udnævne sig selv til repræsentant for "Det Frie Danmark" og tillade amerikanerne at bygge baser på Grønland. Til gengæld fik han rådighed over halvdelen af sit lands guldreserver, der befandt sig i USA, og kunne således finansiere andre danske ambassader (blandt andet i Argentina og Portugal), der...Læs hele anmeldelsen

Denne vidunderligt vulgære film er en grovkornet lystspilbagatel om en farceagtig brevskandale i den engelske kystby Littlehampton i 1920'erne. Fortællingen, der er baseret på en autentisk historie, handler om kvindehad, hykleri, undertrykkelse og vrede over restriktive og diskriminerende samfundsnormer. Instruktøren Thea Sharrock og manuskriptforfatteren Jonny Sweet serverer sådan set intet nyt, men filmen er både sjov, underholdende og hamrende godt castet.

Den dybt religiøse Edith...Læs hele anmeldelsen

Ikke Ridley Scotts finest hour. Filmen er klart for lang, men absolut pæn og nydelig underholdning. Plummer brillerer i rollen som gnieren John Paul Getty, der var mere analfikseret end Joakim von And.

DC burde skamme sig over, at de overhovedet har overvejet at lave en film med deres lammeste superhelt, men Jason Momoa, Amber Heard og effektmagerne hiver med nød og næppe stikkene hjem i denne totalt smagløse, men ganske underholdende kitsch-extravaganza.

Fattigmandsudgave af Lethal Weapon. Udmærket tidsfordriv, mens man venter på noget bedre.

The Blue Beetle er en mindre kendt superhelt, men figuren har over 80 år på bagen og været med i DC's tegneserier siden 1983, hvor forlaget overtog superheltegalleriet fra det hedengangne Charlton Comics og omstrukturerede en del af figurerne til brug i serien "Watchmen", men Blue Beetle overlevede ejerskiftet uforandret, først som opfinderen Ted Kord og senere som den unge chicano Jaime Reyes, og det er Jaime, der er hovedpersonen i den nye film, som foregår i og omkring den fiktive by...Læs hele anmeldelsen

På en fjern koloniplanet, hvor man har mistet forbindelsen til Jorden, nødlander et rumskib, og den eneste overlevende, Viola (Daisy Ridley), opdager, at hun er landet i mystiske omgivelser, hvor alle kvinder er forsvundet, og hvor de tilbageblevne mænd går rundt med synlige og hørbare tanker. Kun få er i stand til at skjule, hvad de inderst inde mener om tingene. Viola opdager også, at hun af en eller anden grund er jaget vildt, og sammen med bondedrengen Todd (Tom Holland), må hun flygte...Læs hele anmeldelsen

Quentin Tarantino møder brødrene Coen i denne sorte komedie, som er en genindspilning af den norske “Kraftidioten” (2014), der var skrevet af Kim Fupz Aakeson med Stellan Skarsgård i hovedrollen som en sneplovfører, der går på hævntogt, efter at hans søn er blevet myrdet af lokale narkohandlere. Instruktøren Hans Petter Moland, som også lavede originalen, har flyttet de norske (h)vidder til Colorado, og Skarsgård er blevet afløst af Liam Neeson. Det er ganske underholdende at se filmens cast...Læs hele anmeldelsen

Hyggeligt gensyn med personerne fra den legendariske tv-serie, men desværre ikke den dramatiske klimaks, jeg havde håbet på. Skurken er igen den rådne forretningsmand og politiker George Hearst, en virkelig person, man ikke bare kan give en velfortjent kugle for panden, medmindre man gør som Tarantino og blæser på verdenshistorien. Det gør man ikke, og derfor sker retfærdigheden ikke fyldest, og historien ender slapt og åbent. Øv, siger jeg bare. Men det var som sagt et hyggeligt gensyn med...Læs hele anmeldelsen

François Truffauts film er baseret på den berømte science fiction-bog 'Fahrenheit 451' af Ray Bradbury, der udkom et årti tidligere. Både bogen og filmen foregår i et dystopisk fremtidssamfund, hvor fordummende tv-underholdning er udbredt, og afbrænding af bøger hører til dagens orden.

Guy Montag (Oskar Werner) er brandmand, men i denne verden, hvor bøger er forbudt, slukker brandmænd ikke brande, men antænder dem . 

En dag, da Montag efter dagens dont er på vej hjem til sin...Læs hele anmeldelsen

Flot scenografi og fremragende cgi er hovedattraktionerne her, hvorimod selve historien (ligesom mange af Potter-filmene) er overlæsset med indviklede og (tilsyneladende) unødvendige sidehandlinger og bipersoner, som gør det svært at følge med. Det ville ikke være noget problem i en bog eller tv-serie, men J.K. Rowling, som er eneforfatter her, synes at have glemt formatets begrænsninger og gabt over flere plotelementer, end instruktøren (David Yates) har kunnet håndtere på tilfredsstillende...Læs hele anmeldelsen

Ligesom de fleste andre superheltehistorier er hele konceptet latterligt. Men filmen er godt lavet ─ bedre end dens eget fjollede manuskript baseret på DC-tegneserien. Apropos DC-tegneserier, så håber jeg, at de laver en Green Arrow-film en dag. Jeg kan godt lide superhelte, der ikke får deres kræfter fra gavmilde rumvæsener.

Fed visuel extravaganza, som bestemt ikke er for lang, som de sagde i Go'morgen Danmark, men for kort, fordi vi ikke fik skåret detaljerne om hovedpersonens allersidste meriter ud i pap. Men selv om det var en wow-oplevelse, er der beklageligvis et hav af plothuller i handlingen. Du kan se et par af dem nede i spøjlerfeltet. Nolan har endda angiveligt brugt den berømte astrofysiker Kip Thorne som konsulent. Efter moden overvejelse ender jeg på tre point. Se "The...Læs hele anmeldelsen

Denne hollywood-genindspilning kommer tydeligt sejlende i kølvandet på Netflix-serien “Stranger Things”, men er dog Ikke helt så fænomenal, som den store succes antyder. Den er lidt for lang, og særlig uhyggelig er den ikke (selv om den nok skal få et par forskræmte teenagere til at hoppe i sæderne), men den er godt castet, yderst veldrejet og meget kingsk med flotte effekter og masser af firsernostalgi. Jeg vil slet ikke udelukke, at en vellykket 2′er kan hive den et lille stykke længere op...Læs hele anmeldelsen

Underholdende, men uoriginal og ligegyldig popcornfilm, der for mit vedkommende allerede er glemt. Produktionen er flot, og det er svært at sætte fingeren på noget som helst ud over, at det hele er set 117 gange før. Den første Reacher-film var bedre. Og tv-serien, som Cruise ikke medvirker i, er tæt på et mesterværk.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om denne bizarre film, der foregår i Tyskland hen mod slutningen af Anden Verdenskrig og handler om en Hitlerjugend-dreng, der har Hitler som fantasiven. Jeg følte mig underholdt, ja, men ikke på højt plan, så jeg er havnet på et lunkent tretal.

Historien er serveret som satire, og det er da altid sjovt at se nazister blive gjort til grin, men derudover forstår jeg ikke rigtig meningen med filmen, hvis banale budskab synes at være, at hvis livet...Læs hele anmeldelsen

Efter en lang og nedadgående spiral som actionhelt så Liam Neeson umiddelbart ud til at have truffet et godt valg med en rolle som Chandler-detektiven Philip Marlowe, der tilmed skulle instrueres af Oscar-vinderen Neil Jordan (“The Crying Game”). Jeg har et indgående kendskab til Neil Jordans karriere, som jeg i mange år fulgte tæt via mit job som biograffilmoversætter. Jeg var begejstret for “The Company of Wolves” og “Mona Lisa” og fik en grim nedtur over hans kiksede spøgelseskomedie “...Læs hele anmeldelsen

John Woos MI2-udgave skæmmes (i hvert fald for mig) af de mange John Woo-manerer, der er mindst lige så irriterende som Guy Ritchies. Jeg hadede den første gang, men synes faktisk nu, at den er okay, især på grund af den purunge og pivlækre Thandie Newton, der giver actionfilmen et romantisk løft. I film #1 går Cruise formentlig i seng med Emmanuelle Béart, men det antydes kun. Her er der ingen tvivl. Ethan får sin Bond-babe, men det er så også sidste gang, man spilder tid på lir i denne...Læs hele anmeldelsen

Et satirisk, næsten absurd kammerspil om fire tech-moguler, som mødes til en privat venne-weekend i en afsidesliggende luksushytte.

Emnet er aktuelt, og skuespillerne er gode. Det er ikke svært at forstå, hvad filmen gerne vil fortælle os. De fire rigmænd er magtfulde, latterlige og usympatiske. Og samtidig meget normale.

Alligevel lykkedes det ikke rigtig for manuskriptet at ramme den samtid, det gerne vil advare os imod. Der er for meget teater og for lidt reel kynisme....Læs hele anmeldelsen

Run of the mill-historie over formlen “Actionhelt møder kvik rolling”, her en niårig pige, hvis onkel er en eftersøgt forbryder, og derfor bliver familien overvåget af CIA-agenten Dave Bautista og hans umage comic relief-makker Kristen Schaal. Pigen er så kvik, at hun hurtigt opdager overvågningen og derefter afpresser agenterne godt og grundigt for ikke at sladre. Man behøver ikke være synsk for at vide, hvad det hele ender med, inklusive en romance mellem Dave og pigens smukke mor (Parisa...Læs hele anmeldelsen

Glimrende dokudrama om maratonbomberne i Boston 2013 og den efterfølgende intense menneskejagt. Sober fremstilling, der holder sig til virkeligheden og ikke kammer over i overdreven action, men af samme grund også dramaturgisk uinteressant, som den slags bundne opgaver ofte er.

Mafiosoen og lejemorderen Jimmy Conlon har én nat til at finde ud af, hvor hans loyalitet ligger: hos hans søn Mike, som er i livsfare, eller hos hans bedste ven gennem mange år, mafiabossen Shawn Maguire, som vil have Mike til at betale for sin søns død.

Stiligt, men forudsigeligt gangsterdrama med rigtig god cast.

Et fint klassisk eventyr. Overdådig produktion med masser af sværddueller, men jeg hadede virkelig slutningen.

“The Family Stone” møder “The Mist” i denne britiske feelbad-komedie om familie og venner, der stævner sammen til en noget anderledes julekomsammen, end vi er vant til. Jeg vil ikke røbe for meget her, blot sige, at selv om jeg rigtig godt kunne lide ideen, virkede personernes adfærd utroværdig i starten, men jeg kan sagtens se, at det havde ødelagt historien, hvis de onde overraskelser var blevet serveret straks. Slutningen (især sidste billede), som alt det andet blot er forspil til,...Læs hele anmeldelsen

"Spider-Man: Across the Spider-Verse" er en kikset, overambitiøs fortsættelse af mesterværket "Spider-Man: Into the Spider-Verse" fra 2018. Vi følger denne gang Miles Morales, der sammen med Gwen (Spider-Woman) vover sig ind i multiverset, efter at en ny skurk (The Spot) har meldt sin ankomst. Den første film skrev animationshistorie, men handlingen i denne 149 minutters fortsættelse, som prioriterer form over indhold, stritter i alle retninger...Læs hele anmeldelsen

Christopher Nolan, som tidligere lavede mesterværker som "Memento", "The Prestige" og "Inception", har siden han afsluttede sin Batman-trilogi skøjtet rundt på tynd is, først med Interstellar, som handlede om ormehuller og sorte huller og beklageligvis også plothuller, endda i kosmisk målestok; dernæst "Dunkirk", der ikke når Joe Wrights onetake-scene fra stranden samme sted i "Atonement" til sokkeholderne, og nu "Tenet", der er så kringlet, mystisk og fyldt med pseudovidenskabelige...Læs hele anmeldelsen

En mand vågner op og finder ud af at han i virkeligheden er en hypermaskulin, hemmelig agent med kvindetække og superevner for det hele. Det er den vanlige drøm i mange film.

Her er der en mand, der næsten vågner op, og næsten finder ud af, at han er kedelig, intetsigende og lidt indskrænket.

Jeg nød de gode ansigter og den flotte natur. Den groteske fortælling var sådan lidt tungen ud ad vinduet. Men ok.

Ikke noget at løbe efter.

Rosemarys Baby i et italiensk kloster.

OK produceret. OK spillet. OK splat og jump scares. Det store twist har man gættet fra starten. Men det hele er OK.

Selv om Jackie Chan efterhånden ser lidt gammel og træt ud, er der stadig masser af fut i sprællemanden fra Hongkong, som denne gang trækker i sparkedragten for at afstraffe en flok irske terrorister, der har myrdet hans datter. Midt i keglespillet står en anden gammel kending, Pierce Brosnan, der spiller den britiske minister for Nordirland, og en tredje af slagsen, Martin Campbell, har instrueret. Et godt plot med masser af action gør det til en fin tømmermandsfilm, som dog næppe bliver...Læs hele anmeldelsen

En mand, en kvinde og en golden retriever styrter ned i uvejsomt terræn og må kæmpe sig tilbage til civilisationen gennem snedækkede bjerge.  Fattigmandsudgave af Alive! (dog uden kannibalisme), der ender som romantisk melodrama. Gode skuespillere (Idris Elba og Kate Winslet) gør filmen udholdelig, men der kunne snildt klippes en halv time ud af den, uden at nogen ville opdage det.

Denne HBO-serie i seks dele er en filmatisering af Philip Roths roman af samme navn fra 2004, som jeg ikke har læst, men den til sider gumpetunge historie synes at have haft svært ved at rive sig løs fra sit litterære forlæg. Det er en “What if”-fortælling: Hvad hvis Charles Lindberg havde slået Franklin D. Roosevelt og holdt USA uden for 2. verdenskrig og givet tidens antisemitiske strømninger medvind i Amerika? Tidsbilledet er ramt perfekt gennem scenografi og kostumer, produktionsværdien...Læs hele anmeldelsen

Denne agentfilm har fået på hattepulden af kritikerne, men jeg tog alligevel chancen, fordi jeg har været fan af Blake Lively siden “The Age of Adaline”, og selv om filmen ikke er noget at råbe vildt hurra for, fortrød jeg det ikke. Lively spiller Stephanie, en ung britisk kvinde der er endt som prostitueret stofmisbruger efter at have mistet hele sin familie ved et flybombeattentat. En graverjournalist, der er på sporet af de skyldige terrorister, hiver...Læs hele anmeldelsen

Komedieserie om en væmmelig, superrig (tv-)prædikantfamilie fra Sydstaterne i USA. Det ligger lidt tyndt med egentligt morsomme optrin. Men skuespillerne er virkelig gode, deres tøj er virkelig rædselsfuldt og alle er usympatiske og opfører sig enormt barnligt.

Der er i hvert afsnit mere kævl, fedteri og hykler, end man får på en gennemsnitlig dag i storrumskontoret. 

Walton Goggins' drivende falske tandpastasmil er en fornøjelse, og Danny McBrides gyselige, Elvis-agtige tøj er...Læs hele anmeldelsen

Familien bag gigantkirken og medieemmperiet Gemstones er stadig ulækre, usympatiske og vulgære.

Heldigvis bliver de spillet entusiastisk af gode skuespillere, hvilket gør det hele en smule mere morsomt. I gode passager ligger serien et stykke over seværdighedsgrænsen.

I denne sæson er der monstertruck og milits og endnu flere skrækkelige familiemedlemmer.

Den bedste nye tilføjelse er Stephen, spillet af Stephen Schneider. Hvilket navn! Han er både morsom og tragisk i...Læs hele anmeldelsen

God, solid action, som vor mor lavede den, med Paris som malerisk kulisse og Idris Elba som hårdkogt actionhelt med Richard Madden (Rob Stark fra "GOT") som hans pickpocket-sidekick. Fin popcorn-film, også kendt som "Bastille Day".

Vi danskere kan være stolte af Susanne Bier, som laver smukke, velspillede film og tv-serier med høj produktionsværdi, således også her, hvor hun har samarbejdet med David E. Kelley (Ally McBeals skaber). Serien er et flot og spændende kriminaldrama serveret som kombineret domestic noir/whodunit med cliffhangers og vildspor, der sætter en i Hitchcock-stemning, så man ivrigt iler videre til næste afsnit, men slutningen skuffer fælt, synes jeg. Uden at spøjle for meget kan jeg røbe, at...Læs hele anmeldelsen

Komedieserie om et par tabermellemledere, der - uden hæmninger - går efter stillingen som topleder.

Det ligger lidt tyndt med egentligt morsomme optrin. Men skuespillerne er virkelig gode, deres tøj er virkelig rædselsfuldt og alle er usympatiske og opfører sig enormt barnligt.

Der er i hvert afsnit mere kævl, fedteri og hykleri, end man får på en gennemsnitlig dag i storrumskontoret. 

Walton Goggins' drivende falske tandpastasmil er en fornøjelse, og Danny McBrides...Læs hele anmeldelsen

Jeg kunne rigtig godt lide de to første film i den rebootede serie, men den her fandt jeg langtrukken og kedelig, måske fordi der efterhånden kun er aber med, og hvem gider se Animal Planet i 140 minutter? Bevares, Woody Harrelson er med, og han gør det endnu en gang rigtig godt som dumt (menneske)svin, men altså … aberne overtager Jorden, og hvad så? Det er jo ikke første gang, det er sket, vel? Der er et rumskib et eller andet sted derude med Charlton Hestons efterfølger ved roret, og det...Læs hele anmeldelsen

Det er svært at finde ud af, hvem denne film egentlig er lavet til, for den er for voksen til uskyldige poder og for unuanceret for et modent publikum. Den rette målgruppe er vel børn og unge, hvis forældre ligger for døden, og dem er der jo heldigvis ikke så mange af. Det er en flot og velproduceret produktion, som lugter fælt af spekulation og i hvert fald ikke rørte mig og vil virke ubehageligt anmassende på de små. Og så er den alt, alt for lang. Men fint, lad os da endelig fylde ungerne...Læs hele anmeldelsen

Tredje og forhåbentlig sidste del af “Fallen”-serien med Gerard Butler som Secret Service-agenten Mike Banning og Morgan Freeman som præsident Trumbull. Freeman ligger dog i koma det meste af tiden, mens Banning jagtes af FBI, fordi de tror, det droneangreb der tog livet af hele SS-korpset (undtagen I-ved-hvem), var orkestreret af I-ved-hvem. Både over- og underskurkens identiteter er uendelig nemme at gætte, og naturligvis ender det hele med, at de gode vinder. Handlingen er en parade af...Læs hele anmeldelsen

Jeg ville egentlig have givet den 3, men Jesse Eisenberg er så røvirriterende dårlig som Lex Luthor, at det trækker 1 ned, men så skal den lige have en ½ ekstra for Gal Gadot som Wonder Woman, selv om Wonder Woman er en håbløs figur.

Ja, det er en popcornfilm og leverer som sådan varen med et hav af forventelige plothuller, som man ser gennem fingre med, fordi det hele er så dybt åndssvagt i forvejen.

Jeg er dødtræt af universer, der bygger på ikke-eksisterende himmelnisser. Det gælder Wonder Woman, Moon Knight og nu Black Adam, som stammer fra en opdigtet religion (aren’t they all?) opfundet til Shazam-universet tilbage i tegneseriens barndom. I den oprindelige comic (og også her) er manden en grum skurk, der med stor fornøjelse slår mennesker ihjel, så undlad venligst at kalde ham superhelt. Gid genren ville glemme alt om guder og magiske kræfter (det er SNYD!) og give os nogle flere...Læs hele anmeldelsen

Lige så begejstret som jeg var for instruktøren Joe Carnahan og skuespilleren Frank Grillos forrige samarbejde, “Boss Level”, lige så skuffet blev jeg over denne ellers ganske velproducerede actionfilm, der hovedsagelig foregår i arresten på en politistation, hvor to mænd, der meget gerne vil slå hinanden ihjel (Frank Grillo og Gerard Butler), er spærret inde i hver sin celle. Der er megen snak i starten, og actionscenerne lader vente på sig, men der begynder at...Læs hele anmeldelsen

Jeg var glad for den første film, der er en rigtig god fattigmandsudgave af 'Heat', men toeren her er en sløv oplevelse. Der går en time, før der begynder at ske noget, og kuppet (diamanter) er ikke særlig spændende. Det bedste er en vild biljagt hen mod slutningen, som dog ender med en usandsynlig feberredning.

Dertil kommer, at man skal have set den første film for at forstå, hvad en del af plottet går ud på.

Alt for lang,...Læs hele anmeldelsen

Denne film er ligesom bogen en fortsættelse af “The Shining”, en fortælling om den synske Danny Torrances videre liv efter de traumatiske begivenheder på Hotel Overlook. Som voksen er han forfulgt af dæmonerne fra hotellet (der er blevet nedlagt), som nu søger nye ofre ude i den virkelige verden, og ligesom faderen ender han som alkoholiker, men får dog ved hjælp af kokken Dick Halloran styr på det og beslutter at gøre front mod en ny fjende, en ond gruppe af andre synske, som finder, myrder...Læs hele anmeldelsen

Vinterbergs film handler om fire midtvejskriseramte skolelærere, som prøver at drikke problemerne væk, hvilket naturligvis kun kan gå galt. Undskyldningen for deres drukfælleskab er en teori af en norsk psykolog om, at alting ville gå meget bedre, hvis man altid rendte rundt med ½ promille i blodet, men det er og bliver en undskyldning. Lærernes hverdag er kedelig, deres omgivelser er kedelige, deres familier er kedelige, og det ville filmen også være, hvis det ikke var for de undertiden...Læs hele anmeldelsen

Den bedste film i denne serie var den første, og siden er det kun gået ned ad bakke. Historien her er rodet, uoplagt og meget konstrueret. De flotte effekter reddede en del for mig, men de kan ikke trække det tunge læs alene. Dog var jeg behørigt overrasket over Mads Mikkelsens fine præstation og forbedrede engelske diktion. Jeg var ret spændt på, hvad der skulle ske, da handlingen blev flyttet til Berlin 1939, men Himmler, Heydrich og Hitler udeblev. De dukker da forhåbentlig op senere. Alt...Læs hele anmeldelsen

Jules Verne skrev bogen, som denne film er baseret på, i 1863, da Afrika endnu ikke var fuldt udforsket, det britiske imperium forsøgte at herske over verden, og "Den hvide mands byrde" var tidens accepterede filosofi. 

Det var i 1958, Lille Per sang "En sort lille n*gg*r fra Afrika", og denne film, som udkom fire år senere, viser, at også Hollywood stadig levede et sted i fortiden.

Filmen har alle klicheerne med: Den tydeligvis hvide (men mørkhårede og solbrændte) indfødte...Læs hele anmeldelsen

Eventyrfilmen, jeg aldrig fik set, da den gik i min lokale biograf i Rødovre. Jeg var gul og grøn af misundelse på mine begejstrede legekammerater, der fortalte mig om denne fantastiske film. Deres vurdering holdt ikke rigtig, da jeg så den i går aftes. Men jeg er altså heller ikke 8 år længere.

1883. Et amerikansk handelsskib trues af malajiske pirater, mens kaptajnen (Fred MacMurray) leder efter en sagnomspunden skat i nærheden af Krakatoa. Og ja, naturligvis ender det hele med et...Læs hele anmeldelsen

Mord med krav maga og skydevåben på 100 måder. Ligesom 1'eren og 2′eren ren form og nul indhold med cirka syv pittoreske likvideringer i minuttet. Pas stadig på, du ikke får popcornene galt i halsen.

Mord med krav maga og skydevåben på 100 måder. Ligesom 1'eren ren form og nul indhold med cirka syv pittoreske likvideringer i minuttet. Spis popcorn til, men pas på, du ikke får dem galt i halsen.

Jeg har aldrig rigtig brudt mig om Justice League, der er en sammenslutning af superhelte, som oprindelig havde hver deres private univers, før de til sidst blev samlet under DC's paraply, og man skulle have Olympen og Atlantis til at passe ind i vores verden. Det endte med for mange kokke med for mange krydderier, og det er ikke tilfældigt, at både Wonder Woman, Batman og Superman altid klarer sig langt bedre alene end i flok. Ud over disse tre møder vi Cyborg (fra Teen Titans), Flash (...Læs hele anmeldelsen

Ole Christian Madsens fremstilling af de påståede terrorist-attentater ved Krudttønden og Synagogen i 2015 følger de to ofre, Finn Nørgaard (Lars Brygmann) og Dan Uzan (Adam Buschard), gerningsmanden Omar Abdel Hamid El-Hussein (Albert Arthur Amiryanand) og en (fiktiv) AKS-betjent (Nikolaj Coster-Waldau). Jeg undrer mig over, hvorfor en ikke-eksisterende politimands helbred og samlivsproblemer fylder mere end attentatmandens baggrund, som kun nævnes perifert. Måske fordi det var Coster-...Læs hele anmeldelsen

Velproduceret, men forudsigelig og ligegyldig tøsekrimi. Man ved, manuskriptforfatteren er på glatis, når historien ikke kan fortælles uden massevis af skilte.

Præcis lige så åndssvag og underholdende som forgængeren, Olympus Has Fallen. Min reptilhjerne nød gensynet.

Musikvideoklippet effekt-extravaganza lavet over computerspillet af samme navn. Muligvis interessant for steampunk- og adventure-aficionados, men jeg havde svært ved at holde mig vågen. Instrueret af Hollywoods kitschkonge Paul W.S Anderson med fruen Milla Jovovich i hovedrollen og Ron Perlman på sidelinjen. Se “Love and Monsters” i stedet. Den er en anelse bedre.

Agatha Christie må rotere i sin grav over Kenneth Branaghs udgave af Poirot, en vennesæl musketerskægget hyggeonkel, som tilmed optræder som actionhelt. Billedsiden er flot og persongalleriet overvældende, men der er desværre ikke blevet plads til udvikling af figurerne, fordi det hele drejer sig om at eksponere Branagh, Branagh, Branagh, der heller ikke denne gang kan spille andet end sig selv. Se filmen fra 1974 med Albert Finney eller bedre endnu: tv-udgaven med David Suchet, der har...Læs hele anmeldelsen

På trods af en fantastisk cast bestående af blandt andre Don Cheadle, Benicio del Toro, Matt Damon, David Harbour, Brendan Fraser, Jon Hamm og Ray Liotta, der alle sammen spiller røven ud af bukserne, lægger denne Soderbergh-produktion sig i kølvandet på andre stjernespækkede, men kiksede gangsterfilm som “Public Enemies” og “The Irishman” på grund af en rodet og dårligt fortalt historie. Teknikken er naturligvis i orden (bortset fra brugen af et distraherende fiskeøjekamera), men handlingen...Læs hele anmeldelsen

En civilist kommer i klemme mellem MI6 og en grum modstander, der kan være KGB, PLO eller måske en international våbenhandler. Vi har set opskriften mange gange før, og her er modstanderen så den russiske mafia, og skuespillerinden fra “The Little Drummer Girl”, forlæggeren fra “The Russia House” og portieren fra “The Night Manager” er skiftet ud med en litteraturprofessor, spillet af en ikke særlig overbevisende Ewan McGregor. Historien er med andre ord gammel vin på nye flasker, og John Le...Læs hele anmeldelsen

Det er rent faktisk lykkedes auteuren Michael Sarnoski at få Nicolas Cage til at spille afdæmpet, hvilket er noget af en bedrift, men det ændrer ikke, at denne film, som har fået de amerikanske kritikere til at komme i bukserne, er en langtrukken og stort set meningsløs gang narrefisse. Cage spiller en aldrende, tidligere mesterkok, som nu bor i en hytte i Oregons dybe skove sammen med en gris, der er god til at finde trøfler. Beklageligvis stjæler nogen grisen, og så går jagten på...Læs hele anmeldelsen

Nogle usympatiske mennesker i et Texansk forlystelsesland spiller endnu mere usympatiske udgaver af sig selv i en art docusoap, der er halvt virkelighed, halvt fiktion. Kayfabe?

Chefen for Texas Renaissance Faire, KIng George, vil sælge sit imperium og bruge den frigivne tid og de frigivne penge på, som 84-årig, at jage ca. 50 år yngre pengetørstige kvinder. Han bor, led, alderdomssvækket og ensom, i en rædsel af et...Læs hele anmeldelsen