Bedste film på streaming lige nu: Max

Stjernespækket Agatha Christie-pastiche skrevet og instrueret af Rian Johnson, som har trængt til ros efter de mange øretæver, han (for mig uforklarligt) modtog for “The Last Jedi”, og det skal han da have. Det er en spøjs og underholdende whodunit-bagatel med Daniel Craig som Poirot-klon, hvilket han ikke klarer spor bedre end sin kiksede James Bond, men han er god nok til ikke at ødelægge filmen, som det er svært at sige ret meget dårligt dårligt om, ud over at den næppe sætter varige spor...Læs hele anmeldelsen

Kærlighedsgudinde, disco-diva. 10 år på toppen med alt fra 17 minutters Love to Love You Baby til She Works Hard for the Money.

Ligesom Aretha Franklin lærte Donna at synge i kirken og blev voldtaget i kirken. Men hun var en fighter, der med årtiers jernfokus puklede for sin succes. Hendes forældre måtte tage sig af hendes første barn, mens hun drog ud og vandt verden. Og, som de andre disco-dronninger, fik bank...Læs hele anmeldelsen

Pseudosocialrealistisk whodunit, der foregår i et lokalsamfund i nutidens Pennsylvania. En pige har været forsvundet i et år, og nu øger et drab på endnu en teenager spændingen. Politiassistent Mare Sheehan (Kate Winslet), som er sat på sagen, har de sædvanlige private soap opera-problemer, der giver konstante benspænd under efterforskningen. Også hendes bekendte og naboer har et hav af lig i lasten, og man bruger de første par afsnit på at finde ud af, hvem der er hvem, og undre sig over,...Læs hele anmeldelsen

Liam Neeson spiller en alzheimer-ramt hitman, som lægger sig ud med mafiabossen Monica Belucci, da han nægter at dræbe en 13-årig pige, som har set for meget. Guy Pearce er FBI-manden, der jagter Neeson i grænselandet mellem USA og Mexico.

Naturligvis er der en mening med at udstyre lejemorderen med verdens dårligste hukommelse, en gimmick der også blev brugt af Atom Egoyan i “Remember” med Christopher Plummer (se den, se den!). “Memory”, der er instrueret af...Læs hele anmeldelsen

Teenageren Jake (Asa Butterfield) skal besøge sin farfar, men finder ham døende i skoven bag huset, uden øjne, og han ser et uhyggeligt væsen forsvinde mellem træerne. Farfaren beder ham inderligt opsøge det børnehjem på en ø i Wales, som han selv er vokset op på, og som han har fortalt Jake mange fantasifulde historier om. Det lykkes Jake at overtale sin far til sådan en tur, men han finder børnehjemmet i ruiner. Rejsen synes spildt, indtil Jake møder nogle af børnene, som hans farfar...Læs hele anmeldelsen

Christopher McQuarrie (manden der skrev “The Usual Suspects”) overtager instruktørstolen, og dér bliver han siddende i hvert fald de næste fire film. Denne gang er Ethans team oppe mod en hemmelig forbryderorganisation kaldet The Syndicate, ledet af den tidligere MI6-agent Solomon Lane (Sean Harris). Den umulige mission er at kidnappe den engelske premierminister, fordi kun hans stemme kan åbne en krypteret besked. I filmen møder vi også dobbeltagenten Ilsa Faust (Rebecca Ferguson, kendt fra...Læs hele anmeldelsen

Edward Norton har skrevet og instrueret filmen, der er baseret på en roman fra 1999. Han har flyttet bogens miljø fra sluthalvfemserne tilbage til halvtredserne, hvilket må have kostet en bondegård, men resultatet er et vanvittig flot tidsbillede. Norton har arbejdet på at realisere filmen lige siden bogens udgivelse, altså i tyve år, formentlig fordi den tourettes-ramte hovedperson har virket som en professionel udfordring (og god oscar-bait) på den rollekræsne skuespiller. Han portrætterer...Læs hele anmeldelsen

Vi  begynder i Paris  år 1307, hvor en håndfuld tempelriddere bliver brændt på bålet for kætteri. Senere bliver et nonnekloster i nærheden invaderet af riddere, der søger den Hellige Gral – som nonnerne faktisk har. Det lykkes en nonne at stikke af med gralen, som skal fragtes til “søstrene over havet”.

Spring til 2023, hvor alt er som vi kender det – næsten, da. Forskellen er eksistensen af en app kaldet Algoritmen eller Mrs. Davis, som næsten alle konstant har kontakt med via en...Læs hele anmeldelsen

Til popstjernen Jacks sidste koncert før han trækker sig tilbage, møder han littetarur-akademikeren Barrett, og hans tekniker Simon møder Barrets veninde Naomi. Sød musik opstår mellem Simon og Naomi, men Jack og Barrett kan ikke udstå hinanden. Derfor kommer det som en overraskelse for dem, da Simon og Naomi ti år senere beder dem være deres brudepige og forlover og sammen arrangere forlovelsesfesten. Ikke overraskende opstår der gnister mellem den perfektionistiske Barrett og den...Læs hele anmeldelsen

Perry Mason var min barndoms tv-advokat i skikkelse af Raymond Burr, der senere blev Ironside og siden igen Perry Mason, og han var en del anderledes end den lurvede privatdetektiv, vi præsenteres for i denne serie, som heller ikke  har meget med Erle Stanley Gardners 80 romaner at gøre ud over persongalleriet, som til gengæld er bevaret, om end i nye klæder. Sekretæren Della Street er til damer, og efterforskeren Paul Drake er ─ gys! ─ neger med alt, hvad det indebærer i tredivernes USA....Læs hele anmeldelsen

I denne tegnefilm befinder vi os i Midgård omkring 200 år før Bilbo rejste ud og hjem igen i selskab med en en troldmand og en flok dværge, nærmere bestemt i kongeriget Rohan, hjemsted for rytterfolket Rohirrim. Der er ufred i landet efter at fyrstesønnen Wulf er blevet udvist. han har samlet en hær af dysterlændinge og sydlændinge og prøver at rane tronen fra den stolte konge Helm Hammerhånd. Der er forræderi med i spillet, og da kongens hær bliver overvundet, må kongedatteren Héra flygte...Læs hele anmeldelsen

Dette er ikke en agentfilm, men et dokudrama om den britiske plattenslager Robert Freegard (James Norton), der i 90'erne bedrog en række personer ved at udgive sig for hemmelig agent. Det var som regel kvinder, det gik ud over, og han tømte adskillige ofres bankkonti, indtil han løb ind i Alice (Gemma Arterton), som var mere snu, end han forventede, og med hjælp fra politimanden Sonny Chandra (Shazed Latif) fik sat en stopper for hans svindelnumre.

Arterton og Norton tilfører...Læs hele anmeldelsen

Fin lille komedie med originalt plot, god dialog og førsteklasses præstation af den kvindelige hovedrolleindehaver Aubrey Plaza.

Godt drejet krimigåde efter roman af Gillian Flynn, som også skrev “Gone Girl”, men hvor denne kunne koges ned til en biograffilm på 2½ time, skal vi her døje med 8 gange 50 minutter, og det er simpelthen for langt til en ret simpel historie, der kunne have været fortalt på halvanden time. Jeg var ved at stå af flere gange, fordi det simpelthen gik for langsomt, men holdt heldigvis ud til den overrumplende slutning, som i øvrigt kræver, at man ser rulleteksterne med, for ligesom i en Marvel-...Læs hele anmeldelsen

Ikke nær så helstøbt som “Spider-Man: Homecoming”, men okay sommerunderholdning for børn, teenagere og os voksne, der aldrig rigtig er blevet voksne.

De sovjetiske paladsintriger efter diktatorens bortgang serveret som farce af et internationalt ensemble anført af en forbavsende kompetent Steve Buscemi som Nikita Khrusjtjov og Jason Isaacs som marskal Zjukov. Ingen af de medvirkende ligner fysisk de historiske personer, de portrætterer, og den slags trækker altid ned i min karakterbog. At det faktisk kan lade sig gøre, viste Gary Oldman og hans makeup artist for nylig med "Darkest Hour". Men vi får god politisk satire og et formentlig...Læs hele anmeldelsen

Plottet er så sindssygt indviklet, at jeg ikke kan gennemskue, om det er totalt udspekuleret eller det rene vrøvl, og det er jo en smart måde at eliminere plothullerne på. Under alle omstændigheder var jeg godt underholdt, og det er jo hovedsagen.

Hvad nu hvis Rain Man var blevet trænet i krav maga og endt som badass-bogholder for mafiaen og kartellerne? Tja, det kan du se her. Selv om filmen på denne måde prøver at spille original og give sig selv et skær af seriøsitet, er det hele bare god, gammeldags popcorn-lamperøg og som sådan ganske vellykket underholdning med masser af blod og headshots.

Chris Pine spiller en marineinfanterist, der er blevet afskediget i unåde og nu via en soldaterkammerat (Ben Foster) kommer i kontakt med lederen af en organisation, der udfører ulovlige missioner for den amerikanske hær (Kiefer Sutherland). En tur til Berlin går helt galt, og nu er Pine på flugt fra alt og alle, inklusive sin egen organisation. Filmen er lidt sløv i starten, hvor den bruger rimelig (eller måske snarere urimelig) lang tid på at skildre Pines nedtur og afskedigelse som følge...Læs hele anmeldelsen

Romantisk thriller fra BBC. Hvis du er adrenalindrevet spændingsnarkoman, skal du muligvis droppe denne stilige og originale produktion, der giver sig rigtig god tid til at fortælle en uventet original historie om en arkitekt, der kræver noget nær det umulige af beboerne i et hus fyldt med mysterier. Det lønner sig dog at holde ud til den uventede slutning. Gefundenes Fressen for enhver, der tænder på moderne arkitektur

Zombiefilm går der tretten af på dusinet, men en original vinkel og gode præstationer af Gemma Arterton, Paddy Considine og Glenn Close gør den her bedre end mange andre.

En dreng kommer i pleje hos en velhavende familie, efter at hans mor er blevet dræbt i et bombeattentat på Metropolitan Museum of Art, hvor han i forvirringen stjæler det uvurderlige maleri "The Goldfinch", en handling der kommer til at forfølge ham langt op i voksenlivet.

Man fornemmer hurtigt på detaljerne, at dette må være en filmatiseret roman, og det er det ganske rigtigt også, endda en Pulitzerprisvinder. ...Læs hele anmeldelsen

Enhver, der er til musicals, vil elske denne opulente produktion med dens sværm af ørehængere, fantastiske dansenumre og vildt flotte billeder.

Hugh Jackman er hovedpersonen P.T. Barnum, en virkelig skikkelse, der blev født i 1810 og anses for showbranchens fader. Filmen skildrer hans liv fra barnsben til han senere sprang ud som forretningsklog gøgler og viste freaks og vanskabninger frem for et måbende publikum, skovlede penge ind som promotor for den svenske sanglærke Jenny Lind og...Læs hele anmeldelsen

Denne to timer lange forhistorie til The Sopranos er glimrende skåret over samme læst som det seks sæsoner lange HBO-hit, men næppe interessant for andre end fans af serien. Vi følger den unge Tony Soprano, interessant nok spillet af James Gandolfinis søn, Michael Gandolfini, men den egentlige hovedperson er mafiabossen Dickie Moltisanti, spillet af Alessandro Nivola, og derudover ses en stjernecast med hollywoodkendisser som Vera Farmiga, Corey Stoll, Jon Bernthal og Ray Liotta. Fin tids-...Læs hele anmeldelsen

Colin Firth er fin middelklassemand og Toni Colette er fin middelklassefrue. Hun ender for foden af trappen, ilde tilredt i en blodpøl. Var det manden, den gris?

I mordefterforskningen endevendes alt det, de fine middelklassemennesker helst så skjult. Det er dejligt og pirrende at se.

Skuespillerne er fine, der er behørig luksus og så er det baseret på virkeligheden - uden at følge den slavisk.

Seriefabrikken gør dette produkt lidt mere spændende ved at klippe med...Læs hele anmeldelsen

Filmen begynder med, at den hengivne far Cooper Adams (Josh Hartnett) tager sin teenagedatter Riley (Ariel Donoghue) med til en koncert med hendes yndlingspopstjerne, Lady Raven (Saleka Shyamalan, instruktørens datter). Koncertsalen er fyldt med hvinende piger og deres knap så begejstrede forældre, men Cooper ser ud til at være oprigtigt glad for at hygge sig med sin datter.

Der er bare én hage: Cooper lever to liv. I det ene er han familiefar og ægtemand, men i andet er han en grusom...Læs hele anmeldelsen

Velsmurt actionthriller med Joel Kinnaman, Rosamund Pike og Clive Owen. Filmen kører hårdt på genreklicheerne, men er bestemt værd at se, hvis man gerne vil slå et par timer ihjel i godt selskab.

Mange hadede sæson 2 oven på den fremragende første sæson. Men jeg synes tiden har været god ved toeren. Hatten af for ikke bare at lave en fortsættelse i samme rille.

I stedet for sydstaterne, serial killers og kosmisk pessimisme får vi klassisk LA Noir. En mørk, kompliceret storbykrimi der kan sin James Ellroy. 

Vi befinder os i en postapokalyptisk fremtid, hvor verdens økosystem er kollapset. Forsøg med at bruge syntetisk biologi til at genoprette det er fejlet og har i stedet frembragt muterede, dødbringende planter, der gør det særdeles risikabelt for alle, der ikke kender farerne, at færdes i naturen. Verdens befolkning er splittet i to: En teknologisk overklasse bosat i citadeller, og spredte småsamfund uden adgang til særlig meget teknologi. For at overleve, må småsamfundene købe frø fra...Læs hele anmeldelsen

Henrik Kaufmann var ambassadør i Washington, da Danmark blev besat af Tyskland, og han nægtede at acceptere statsminister Staunings samarbejde med nazisterne og gik i stedet egne veje ved at udnævne sig selv til repræsentant for "Det Frie Danmark" og tillade amerikanerne at bygge baser på Grønland. Til gengæld fik han rådighed over halvdelen af sit lands guldreserver, der befandt sig i USA, og kunne således finansiere andre danske ambassader (blandt andet i Argentina og Portugal), der...Læs hele anmeldelsen

Ikke Ridley Scotts finest hour. Filmen er klart for lang, men absolut pæn og nydelig underholdning. Plummer brillerer i rollen som gnieren John Paul Getty, der var mere analfikseret end Joakim von And.

DC burde skamme sig over, at de overhovedet har overvejet at lave en film med deres lammeste superhelt, men Jason Momoa, Amber Heard og effektmagerne hiver med nød og næppe stikkene hjem i denne totalt smagløse, men ganske underholdende kitsch-extravaganza.

Tegneserieforlaget DC udgav for år tilbage en del "Elseworlds"-tegneserier, som forestillede sig de kendte superhelte i andre tider eller situationer. Blandt de mest poplære var Gotham by Gaslight, hvor Batman i 1800-tallet er oppe mod Jack the Ripper, og Red Son, hvor raketten med den unge Kal-El lander i Sovjetunionen i stedet for Kansas og bliver opdraget som kommunist. Tegnefilmen Batman: The Doom That Came to Gotham er et eksempel på denne type historie, hvor den...Læs hele anmeldelsen

The Blue Beetle er en mindre kendt superhelt, men figuren har over 80 år på bagen og været med i DC's tegneserier siden 1983, hvor forlaget overtog superheltegalleriet fra det hedengangne Charlton Comics og omstrukturerede en del af figurerne til brug i serien "Watchmen", men Blue Beetle overlevede ejerskiftet uforandret, først som opfinderen Ted Kord og senere som den unge chicano Jaime Reyes, og det er Jaime, der er hovedpersonen i den nye film, som foregår i og omkring den fiktive by...Læs hele anmeldelsen

David Leitch, som har instrueret gode film som “Atomic Blonde” og “Hobbs & Shaw”, skruer ambitionerne i vejret med “Bullet Train”, en vild actionbasker i japanske omgivelser med alt, hvad den kan trække af Tarantino- og Ritchie-klichéer, klipning som en musikvideo instrueret af Michael Bay og en slutning hentet fra “Chicago-ekspressen”. Men i stedet for at stjæle med arme og ben fra andre skulle Leitch måske have prøvet at forfine sin egen stil, for kludetæppet hænger alt for løst sammen...Læs hele anmeldelsen

Quentin Tarantino møder brødrene Coen i denne sorte komedie, som er en genindspilning af den norske “Kraftidioten” (2014), der var skrevet af Kim Fupz Aakeson med Stellan Skarsgård i hovedrollen som en sneplovfører, der går på hævntogt, efter at hans søn er blevet myrdet af lokale narkohandlere. Instruktøren Hans Petter Moland, som også lavede originalen, har flyttet de norske (h)vidder til Colorado, og Skarsgård er blevet afløst af Liam Neeson. Det er ganske underholdende at se filmens cast...Læs hele anmeldelsen

Far og datter kæmper mod alligatorer i oversvømmet hus midt i en rasende orkan. Veldrejet katastrofethriller af Alexandre Aja. Spændende, mens den ses. Bagefter straks glemt.

Hyggeligt gensyn med personerne fra den legendariske tv-serie, men desværre ikke den dramatiske klimaks, jeg havde håbet på. Skurken er igen den rådne forretningsmand og politiker George Hearst, en virkelig person, man ikke bare kan give en velfortjent kugle for panden, medmindre man gør som Tarantino og blæser på verdenshistorien. Det gør man ikke, og derfor sker retfærdigheden ikke fyldest, og historien ender slapt og åbent. Øv, siger jeg bare. Men det var som sagt et hyggeligt gensyn med...Læs hele anmeldelsen

3 timer og 9 minutters  farvemættet remix af En verden udenfor og The Dead Zone - men det er i orden, for Den grønne mil er også skrevet aaf Stephen King.

Sympatiske Tom Hanks er knapt så sympatisk afdelingsleder på dødsgangen i et fængsel i Lousinana i 1935.

En af fangerne på dødsgangen har særlige evner og er endog uskyldigt dømt....Læs hele anmeldelsen

Flot scenografi og fremragende cgi er hovedattraktionerne her, hvorimod selve historien (ligesom mange af Potter-filmene) er overlæsset med indviklede og (tilsyneladende) unødvendige sidehandlinger og bipersoner, som gør det svært at følge med. Det ville ikke være noget problem i en bog eller tv-serie, men J.K. Rowling, som er eneforfatter her, synes at have glemt formatets begrænsninger og gabt over flere plotelementer, end instruktøren (David Yates) har kunnet håndtere på tilfredsstillende...Læs hele anmeldelsen

Lystspil om tre pensionister, der laver et bankkup og slipper godt fra det. Det lyder umoralsk, men filmens skurk er banken, der har taget Michael Caine ved næsen og truer med at snuppe hans hus, og så er det naturligvis i orden at true personalet med skydevåben og stjæle 2 millioner dollars. Amerikas svar på Støvsugerbanden består ud over Caine af Morgan Freeman og Alan Arkin, og Ann Margret er sidstnævntes main squeeze. Det hele er fis og ballade og naturligvis glimrende spillet med det...Læs hele anmeldelsen

Ligesom de fleste andre superheltehistorier er hele konceptet latterligt. Men filmen er godt lavet ─ bedre end dens eget fjollede manuskript baseret på DC-tegneserien. Apropos DC-tegneserier, så håber jeg, at de laver en Green Arrow-film en dag. Jeg kan godt lide superhelte, der ikke får deres kræfter fra gavmilde rumvæsener.

Den fantastiske historie om tre sorte kvinder, der midt i den hvide mands verden var med til at virkeliggøre NASAs rumeventyr i tresserne. Desværre er der af dramatiske hensyn rodet godt rundt i de historiske kendsgerninger og hugget og klippet en del flere hæle og tæer end godt er for at give filmen det rette hollywood-tuttenuttede udtryk.

Fattig sydstatspige svigtes af kæreste og anklages for drab på utro overklassedreng i denne blanding af damebladsromance og Grisham-krimi, som sikkert vil fryde tøser af alle køn og aldre. Jeg blev ikke rigtig revet med, men nød da de smukke billeder fra North Carolinas marskland.

Denne hollywood-genindspilning kommer tydeligt sejlende i kølvandet på Netflix-serien “Stranger Things”, men er dog Ikke helt så fænomenal, som den store succes antyder. Den er lidt for lang, og særlig uhyggelig er den ikke (selv om den nok skal få et par forskræmte teenagere til at hoppe i sæderne), men den er godt castet, yderst veldrejet og meget kingsk med flotte effekter og masser af firsernostalgi. Jeg vil slet ikke udelukke, at en vellykket 2′er kan hive den et lille stykke længere op...Læs hele anmeldelsen

Underholdende, men uoriginal og ligegyldig popcornfilm, der for mit vedkommende allerede er glemt. Produktionen er flot, og det er svært at sætte fingeren på noget som helst ud over, at det hele er set 117 gange før. Den første Reacher-film var bedre. Og tv-serien, som Cruise ikke medvirker i, er tæt på et mesterværk.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om denne bizarre film, der foregår i Tyskland hen mod slutningen af Anden Verdenskrig og handler om en Hitlerjugend-dreng, der har Hitler som fantasiven. Jeg følte mig underholdt, ja, men ikke på højt plan, så jeg er havnet på et lunkent tretal.

Historien er serveret som satire, og det er da altid sjovt at se nazister blive gjort til grin, men derudover forstår jeg ikke rigtig meningen med filmen, hvis banale budskab synes at være, at hvis livet...Læs hele anmeldelsen

Flot og underholdende film, som det desværre er svært at se nogen mening med – ud over at den altså er flot og underholdende. Men én ting er sikker: Efter den film og tv-serien "Natportieren" er der ingen tvivl om, at Tom Hiddleston kunne blive en fremragende James Bond i stedet for den aldrende havnesjover Craig.

Et vaskeægte stumfilmsmelodrama med lyd og farver. I denne film, der kun har navnet til fælles med Shakespeares figur, gør Florence Pugh det rigtig godt som ond victoriansk frue, der spreder død og ødelæggelse, men filmen er ulidelig kunstlet, langtrukken og prætentiøs og af samme grund sikkert ren guf for Gloria-segmentet. Derudover er der i øvrigt noget for husarerne.

"X-Men: 1st Class", nu med general Zod og neger (og det er selvfølgelig Samuel Jackson). Tim Burton har som sædvanlig lavet en endeløs parade af plothuller, men det er børn sikkert ligeglade med. Og så er Johnny Depp for en gangs skyld ikke med. Nyd det!

John Woos MI2-udgave skæmmes (i hvert fald for mig) af de mange John Woo-manerer, der er mindst lige så irriterende som Guy Ritchies. Jeg hadede den første gang, men synes faktisk nu, at den er okay, især på grund af den purunge og pivlækre Thandie Newton, der giver actionfilmen et romantisk løft. I film #1 går Cruise formentlig i seng med Emmanuelle Béart, men det antydes kun. Her er der ingen tvivl. Ethan får sin Bond-babe, men det er så også sidste gang, man spilder tid på lir i denne...Læs hele anmeldelsen

Run of the mill-historie over formlen “Actionhelt møder kvik rolling”, her en niårig pige, hvis onkel er en eftersøgt forbryder, og derfor bliver familien overvåget af CIA-agenten Dave Bautista og hans umage comic relief-makker Kristen Schaal. Pigen er så kvik, at hun hurtigt opdager overvågningen og derefter afpresser agenterne godt og grundigt for ikke at sladre. Man behøver ikke være synsk for at vide, hvad det hele ender med, inklusive en romance mellem Dave og pigens smukke mor (Parisa...Læs hele anmeldelsen

“The Family Stone” møder “The Mist” i denne britiske feelbad-komedie om familie og venner, der stævner sammen til en noget anderledes julekomsammen, end vi er vant til. Jeg vil ikke røbe for meget her, blot sige, at selv om jeg rigtig godt kunne lide ideen, virkede personernes adfærd utroværdig i starten, men jeg kan sagtens se, at det havde ødelagt historien, hvis de onde overraskelser var blevet serveret straks. Slutningen (især sidste billede), som alt det andet blot er forspil til,...Læs hele anmeldelsen

Jeg har aldrig brudt mig om Star Trek-universet, hvis aliens hovedsagelig består af (dårligt) sminkede mennesker, men sådan var det jo med lavbudget-serier i tresserne, og siden har man hængt på skidtet, fordi de gakkede fans ville gå amok, hvis man prøvede at lave det om. Så selv efter et reboot med en ny timeline er der intet nyt under solen. Når det så er er sagt, er filmen her ganske godt drejet. De obligatoriske plothuller, som Hollywood åbenbart ikke kan undgå, er der i rigt mål, men...Læs hele anmeldelsen

Christopher Nolan, som tidligere lavede mesterværker som "Memento", "The Prestige" og "Inception", har siden han afsluttede sin Batman-trilogi skøjtet rundt på tynd is, først med Interstellar, som handlede om ormehuller og sorte huller og beklageligvis også plothuller, endda i kosmisk målestok; dernæst "Dunkirk", der ikke når Joe Wrights onetake-scene fra stranden samme sted i "Atonement" til sokkeholderne, og nu "Tenet", der er så kringlet, mystisk og fyldt med pseudovidenskabelige...Læs hele anmeldelsen

Tredje del af The Kingsman er en prequel, der fortæller om organisationens oprindelse under Første Verdenskrig, som viser sig at være sat i gang af et hemmeligt selskab bestående af Gavrilo Princip, Erik Hanussen, Mata Hari, Grigorij Rasputin, Vladimir Lenin og en mystisk hovedmand, hvis identitet ikke skal afsløres her. Det hele er fis og ballade, som sine steder kammer over i tåkrummende kikset farce, men produktions- og underholdningsværdien er høj, og især slutningen byder på...Læs hele anmeldelsen

En mand, en kvinde og en golden retriever styrter ned i uvejsomt terræn og må kæmpe sig tilbage til civilisationen gennem snedækkede bjerge.  Fattigmandsudgave af Alive! (dog uden kannibalisme), der ender som romantisk melodrama. Gode skuespillere (Idris Elba og Kate Winslet) gør filmen udholdelig, men der kunne snildt klippes en halv time ud af den, uden at nogen ville opdage det.

Denne HBO-serie i seks dele er en filmatisering af Philip Roths roman af samme navn fra 2004, som jeg ikke har læst, men den til sider gumpetunge historie synes at have haft svært ved at rive sig løs fra sit litterære forlæg. Det er en “What if”-fortælling: Hvad hvis Charles Lindberg havde slået Franklin D. Roosevelt og holdt USA uden for 2. verdenskrig og givet tidens antisemitiske strømninger medvind i Amerika? Tidsbilledet er ramt perfekt gennem scenografi og kostumer, produktionsværdien...Læs hele anmeldelsen

Denne agentfilm har fået på hattepulden af kritikerne, men jeg tog alligevel chancen, fordi jeg har været fan af Blake Lively siden “The Age of Adaline”, og selv om filmen ikke er noget at råbe vildt hurra for, fortrød jeg det ikke. Lively spiller Stephanie, en ung britisk kvinde der er endt som prostitueret stofmisbruger efter at have mistet hele sin familie ved et flybombeattentat. En graverjournalist, der er på sporet af de skyldige terrorister, hiver...Læs hele anmeldelsen

Vi er i USA omkring 1960, hvor en kvinde, der har overlevet Anden Verdenskrigs rædsler, mener at genkende en mand som den SS-soldat, der voldtog hende og dræbte hendes søster i 1945. Hun tager ham til fange og begynder at afhøre ham, men han nægter at være den, hun tror.

De to svenskere Noomi Rapace og Joel Kinnaman spiller fremragende her, men lige fra starten undrede jeg mig over, hvorfor det skulle være så svært at konstatere, om manden virkelig var forhenværende SS-soldat, for de...Læs hele anmeldelsen

God, solid action, som vor mor lavede den, med Paris som malerisk kulisse og Idris Elba som hårdkogt actionhelt med Richard Madden (Rob Stark fra "GOT") som hans pickpocket-sidekick. Fin popcorn-film, også kendt som "Bastille Day".

Vi danskere kan være stolte af Susanne Bier, som laver smukke, velspillede film og tv-serier med høj produktionsværdi, således også her, hvor hun har samarbejdet med David E. Kelley (Ally McBeals skaber). Serien er et flot og spændende kriminaldrama serveret som kombineret domestic noir/whodunit med cliffhangers og vildspor, der sætter en i Hitchcock-stemning, så man ivrigt iler videre til næste afsnit, men slutningen skuffer fælt, synes jeg. Uden at spøjle for meget kan jeg røbe, at...Læs hele anmeldelsen

Filmen lægger sig handlings- og kvalitetsmæssigt et sted mellem Indiana Jones og Tombraider-filmatiseringerne. Væsentligt dårligere end Indy og klart bedre end Lara, hvis man skal skal vurdere den filmiske underholdningsværdi. Men for fans af de Playstation-spil, historien bygger på (og jeg er blandt dem) er filmen en skuffende nedtur. Figurerne (Nathan Drake og Sully) er helt forkert castet og skildret, og det er meget, meget sjovere selv at deltage i løjerne (om end via controller) end at...Læs hele anmeldelsen

Det er svært at finde ud af, hvem denne film egentlig er lavet til, for den er for voksen til uskyldige poder og for unuanceret for et modent publikum. Den rette målgruppe er vel børn og unge, hvis forældre ligger for døden, og dem er der jo heldigvis ikke så mange af. Det er en flot og velproduceret produktion, som lugter fælt af spekulation og i hvert fald ikke rørte mig og vil virke ubehageligt anmassende på de små. Og så er den alt, alt for lang. Men fint, lad os da endelig fylde ungerne...Læs hele anmeldelsen

Jeg ville egentlig have givet den 3, men Jesse Eisenberg er så røvirriterende dårlig som Lex Luthor, at det trækker 1 ned, men så skal den lige have en ½ ekstra for Gal Gadot som Wonder Woman, selv om Wonder Woman er en håbløs figur.

Ja, det er en popcornfilm og leverer som sådan varen med et hav af forventelige plothuller, som man ser gennem fingre med, fordi det hele er så dybt åndssvagt i forvejen.

Jeg er dødtræt af universer, der bygger på ikke-eksisterende himmelnisser. Det gælder Wonder Woman, Moon Knight og nu Black Adam, som stammer fra en opdigtet religion (aren’t they all?) opfundet til Shazam-universet tilbage i tegneseriens barndom. I den oprindelige comic (og også her) er manden en grum skurk, der med stor fornøjelse slår mennesker ihjel, så undlad venligst at kalde ham superhelt. Gid genren ville glemme alt om guder og magiske kræfter (det er SNYD!) og give os nogle flere...Læs hele anmeldelsen

Brian Cox er en af vor tids største skuespillere. Han var bedre som Hannibal Lecter end Hopkins og den mest overbevisende Göring, jeg endnu har set. Nu går han i Albert Finneys og Brendan Gleesons fodspor som Winston Churchill, og det gør han naturligvis til UG i en smukt fotograferet historie om premierministerens sjælekvaler i forbindelse med D-dag, hvor han skal sende 250.000 unge mænd ud i en yderst farlig mission, der kommer til at koste en stor del af dem livet. Problemet er bare, at...Læs hele anmeldelsen

Lige så begejstret som jeg var for instruktøren Joe Carnahan og skuespilleren Frank Grillos forrige samarbejde, “Boss Level”, lige så skuffet blev jeg over denne ellers ganske velproducerede actionfilm, der hovedsagelig foregår i arresten på en politistation, hvor to mænd, der meget gerne vil slå hinanden ihjel (Frank Grillo og Gerard Butler), er spærret inde i hver sin celle. Der er megen snak i starten, og actionscenerne lader vente på sig, men der begynder at...Læs hele anmeldelsen

Vinterbergs film handler om fire midtvejskriseramte skolelærere, som prøver at drikke problemerne væk, hvilket naturligvis kun kan gå galt. Undskyldningen for deres drukfælleskab er en teori af en norsk psykolog om, at alting ville gå meget bedre, hvis man altid rendte rundt med ½ promille i blodet, men det er og bliver en undskyldning. Lærernes hverdag er kedelig, deres omgivelser er kedelige, deres familier er kedelige, og det ville filmen også være, hvis det ikke var for de undertiden...Læs hele anmeldelsen

Endnu en gang kan man høre Agatha Christie rotere i sin grav over Kenneth Branaghs udgave af Poirot, en musketerskægget hyggeonkel, som tilmed optræder som actionhelt. Som i “Mord i Orientekspressen” er billedsiden flot og persongalleriet velvalgt (bortset fra offeret, Gal Gadot, som ser hamrende godt ud, men ikke kan spille skuespil), men der er desværre ikke blevet plads til udvikling af figurerne, fordi det hele drejer sig om at eksponere Branagh, Branagh, Branagh, der heller ikke denne...Læs hele anmeldelsen

Den bedste film i denne serie var den første, og siden er det kun gået ned ad bakke. Historien her er rodet, uoplagt og meget konstrueret. De flotte effekter reddede en del for mig, men de kan ikke trække det tunge læs alene. Dog var jeg behørigt overrasket over Mads Mikkelsens fine præstation og forbedrede engelske diktion. Jeg var ret spændt på, hvad der skulle ske, da handlingen blev flyttet til Berlin 1939, men Himmler, Heydrich og Hitler udeblev. De dukker da forhåbentlig op senere. Alt...Læs hele anmeldelsen

Stærke præstationer af Ben Foster og Elle Fanning redder næsten (men også kun næsten) denne socialrealistiske tørvethriller af en fesen actionfilm, instrueret af den franske skuespiller Mélanie Laurent (biografejeren fra "Inglourious Basterds"). Den lungesyge hitman Roy (Foster) lokkes i en fælde af sin luskede arbejdsgiver (Beau Bridges) og tager flugten sammen med den 19-årige Rocky (Elle Fanning), der blev holdt fanget af de mænd, der skulle myrde Roy, men som han fik overmandet. De søger...Læs hele anmeldelsen

Mord med krav maga og skydevåben på 100 måder. Ligesom 1'eren og 2′eren ren form og nul indhold med cirka syv pittoreske likvideringer i minuttet. Pas stadig på, du ikke får popcornene galt i halsen.

Mord med krav maga og skydevåben på 100 måder. Ligesom 1'eren ren form og nul indhold med cirka syv pittoreske likvideringer i minuttet. Spis popcorn til, men pas på, du ikke får dem galt i halsen.

Jeg har aldrig rigtig brudt mig om Justice League, der er en sammenslutning af superhelte, som oprindelig havde hver deres private univers, før de til sidst blev samlet under DC's paraply, og man skulle have Olympen og Atlantis til at passe ind i vores verden. Det endte med for mange kokke med for mange krydderier, og det er ikke tilfældigt, at både Wonder Woman, Batman og Superman altid klarer sig langt bedre alene end i flok. Ud over disse tre møder vi Cyborg (fra Teen Titans), Flash (...Læs hele anmeldelsen

Ole Christian Madsens fremstilling af de påståede terrorist-attentater ved Krudttønden og Synagogen i 2015 følger de to ofre, Finn Nørgaard (Lars Brygmann) og Dan Uzan (Adam Buschard), gerningsmanden Omar Abdel Hamid El-Hussein (Albert Arthur Amiryanand) og en (fiktiv) AKS-betjent (Nikolaj Coster-Waldau). Jeg undrer mig over, hvorfor en ikke-eksisterende politimands helbred og samlivsproblemer fylder mere end attentatmandens baggrund, som kun nævnes perifert. Måske fordi det var Coster-...Læs hele anmeldelsen

Agatha Christie må rotere i sin grav over Kenneth Branaghs udgave af Poirot, en vennesæl musketerskægget hyggeonkel, som tilmed optræder som actionhelt. Billedsiden er flot og persongalleriet overvældende, men der er desværre ikke blevet plads til udvikling af figurerne, fordi det hele drejer sig om at eksponere Branagh, Branagh, Branagh, der heller ikke denne gang kan spille andet end sig selv. Se filmen fra 1974 med Albert Finney eller bedre endnu: tv-udgaven med David Suchet, der har...Læs hele anmeldelsen

Noget tyder på, at den tredje film i Branaghs Poirot-serie måske bliver den sidste. I modsætning til forlægget, den mindre kendte "Hallowe'en Party" fra 1969, foregår den ikke i England, men Venedig i 1947, hvor mysteriets mester en del år efter "Døden på Nilen" er gået på pension og konsekvent nægter at løse mordgåder længere. Men en gammel bekendt, krimiforfatteren Ariadne Oliver (Tina Fey), får ham dog lokket med til en spiritistseance for at prøve at afsløre det angiveligt clairvoyante...Læs hele anmeldelsen

På trods af en fantastisk cast bestående af blandt andre Don Cheadle, Benicio del Toro, Matt Damon, David Harbour, Brendan Fraser, Jon Hamm og Ray Liotta, der alle sammen spiller røven ud af bukserne, lægger denne Soderbergh-produktion sig i kølvandet på andre stjernespækkede, men kiksede gangsterfilm som “Public Enemies” og “The Irishman” på grund af en rodet og dårligt fortalt historie. Teknikken er naturligvis i orden (bortset fra brugen af et distraherende fiskeøjekamera), men handlingen...Læs hele anmeldelsen

En civilist kommer i klemme mellem MI6 og en grum modstander, der kan være KGB, PLO eller måske en international våbenhandler. Vi har set opskriften mange gange før, og her er modstanderen så den russiske mafia, og skuespillerinden fra “The Little Drummer Girl”, forlæggeren fra “The Russia House” og portieren fra “The Night Manager” er skiftet ud med en litteraturprofessor, spillet af en ikke særlig overbevisende Ewan McGregor. Historien er med andre ord gammel vin på nye flasker, og John Le...Læs hele anmeldelsen

Det er rent faktisk lykkedes auteuren Michael Sarnoski at få Nicolas Cage til at spille afdæmpet, hvilket er noget af en bedrift, men det ændrer ikke, at denne film, som har fået de amerikanske kritikere til at komme i bukserne, er en langtrukken og stort set meningsløs gang narrefisse. Cage spiller en aldrende, tidligere mesterkok, som nu bor i en hytte i Oregons dybe skove sammen med en gris, der er god til at finde trøfler. Beklageligvis stjæler nogen grisen, og så går jagten på...Læs hele anmeldelsen

Denne sf-film om en far og hans teenagedatter på skattejagt på en fjern og ugæstfri måne er på trods af det spinkle budget ganske pæn at se på, men plottet er for tyndt og tempoet for sløvt.

Nogle usympatiske mennesker i et Texansk forlystelsesland spiller endnu mere usympatiske udgaver af sig selv i en art docusoap, der er halvt virkelighed, halvt fiktion. Kayfabe?

Chefen for Texas Renaissance Faire, KIng George, vil sælge sit imperium og bruge den frigivne tid og de frigivne penge på, som 84-årig, at jage ca. 50 år yngre pengetørstige kvinder. Han bor, led, alderdomssvækket og ensom, i en rædsel af et...Læs hele anmeldelsen

Okay som reboot med den hidtil ufortalte forhistorie, og så burde det være slut med dette latterlige, forældede koncept. Find på noget nyt, folkens! Rigtige rumvæsner, tak - ikke bare sminkede mennesker. Klingoner, vulcanere og romulanere ligner lort. CGI er blevet opfundet, for Guds skyld!

Det er over en måned siden, jeg så filmen, og jeg havde besluttet mig til at se den en gang til, fordi jeg ikke rigtig kunne finde ud af, hvad jeg syntes om den, men jeg kan mærke, at jeg ikke gider ofre mere tid på den, og det fortæller vel alt. Den havner på 2½ (med pil nedad), fordi den er alt, alt for lang, fordi manuskriptet halter gevaldigt, og fordi man (igen) på tåbelig vis har prøvet at produktudvikle kendte og elskede tegneserieskurke. Pingvinen, som Danny de Vito udødeliggjorde på...Læs hele anmeldelsen

Filmen er bestemt værd at se alene på grund af samspillet mellem de to hovedpersoner, Helen Mirren og Ian McKellen, som formentlig kunne gøre en filmatisering af en støvsugermanual medrivende. McKellen er en dreven svindler, der prøver at narre en rig enke (Mirren), og det lyder jo spændende og interessant. Forventningerne indløses bare ikke af det slappe manuskript, der humper og halter og til sidst skvatter over sine egne ben. Vi ved, at der kommer et twist på et eller andet tidspunkt, og...Læs hele anmeldelsen

Mens vi venter på den sjette og forhåbentlig omsider vellykkede filmatisering af Scott Fitzgeralds udødelige klassiker, kan vi slå tiden ihjel med denne 2½ time lange og flotte musikvideo, som tydeligvis har kostet en herregård.

"The Running Man" for teenagere. Udmærket lavet, men den svage slutning trækker ned i karakterbogen.

Det allerbedste ved slutningen på serien er, at det er slutningen. Der er et par gode actionscener undervejs, hvorimod det emotionelle personfnidder aldrig bliver overbevisende. Det er sørgeligt, at man lod sig lokke af håbet om ussel mammon og lavede to halvdårlige film på fire timer i stedet for én god på to.

Joaquin Phoenix viste i The Master (2012) at han kunne være exceptionelt tynd, sølle, ulækker, ond og farlig. Her får han en chance til. I klovnesko endda.

I Joker spiller han meget overbevisende en fattig, sindssyg, ydmyget klovn, der får nok og begynder at skyde.

Det hele foregår, meget veldesignet, i et mystisk sluthalvfjerdser-startfirser New York mash-...Læs hele anmeldelsen

Kan ses som en fortsættelse af "Greystoke", men Skarsgård og Robbie er alt for pæne og kedelige og Waltz lidt for tegneserieagtig. Og kunne de dog ikke for en gangs skyld have sat en anden end Samuel Jackson på som comic relief?

Gumpetungt og kikset forsøg på at lave en ny “All the President's Men” gennem skildring af de angiveligt tunge sjælekvaler, der lå bag Washington Posts beslutning om at trodse Nixon og trykke The Pentagon Papers. Selv om alle spiller pænt og nydeligt, mærker man klart manglen på dramatisk sprængstof, og det er uforståeligt, hvorfor den spinkle historie skal trækkes ud til to timers længde. Den første fjerdedel er gabende kedelig og resten lala. Spielberg er helt klart bedst, når han laver...Læs hele anmeldelsen

Hollywoods svar på Lille Per, Asa Butterfield, kendt fra “Hugo” og “Ender's Game”, er nu blevet stor nok til at spille med i klæbrige teenage-romancer, og det her er en af dem. Naturligvis er billederne flotte i en film med det budget, men det er så også det eneste, der rigtig lykkes. Man tror simpelthen ikke på det fortænkte plot og de involverede personers kvaler, og selv Gary Oldman kommer til kort som Branson-klonen, der sender et rumskib (...Læs hele anmeldelsen

Denne film om to lejemordere, der jagter en dreng midt i en brølende skovbrand er teknisk i orden og rollelisten ganske imponerende (Jolie, Bernthal, Gillen, Hoult med flere), og så er historien oven i købet skrevet og instrueret af Taylor Sheridan, men hvad nytter det, når det hele er gabende forudsigeligt og figurerne flade som udrullet marcipan? Gem popcornene til en bedre anledning.

Martin McDonaghs mesterværk “In Bruges” har vist sig at være et one hit wonder. Hans anden film, “Seven Psychopaths”, levede slet ikke op til forventningerne, og det gør den her bestemt heller ikke. En mors protest mod det lokale politis manglende evne til at finde den mand, der myrdede hendes datter, er den mcguffin, der sætter gang i en kaotisk historie, som ikke fører nogen som helst vegne – et antiplot med urealistiske situationer og fortænkte dialoger, som de normalt glimrende...Læs hele anmeldelsen

Jeg skulle lige til at råbe at jeg er ligeglad med de skide panseres alkohol- og familieproblemer.

Men så kom jeg i tanke om at det vist var 20-30% af handlingen i True Detective sæson 1. Som jeg var ret glad for.

Men så slem er sæson 2 ikke.

Der holdes ofte længere taler og udføres grov vold, så der er dog nogen afveksling fra dagligdagslivet.

Vince Vaughn er sej og Rachel McAdams er smuk. Colin Farrell har overskæg.

Den er dog ikke så...Læs hele anmeldelsen

Det bedste ved sæson 3 er multitalentet Mahershala Ali, som ene mand redder dette års ørkenvanding fra HBO fra at løbe helt ud i sandet. De otte afsnit er mindst fire for meget, og selv om historien denne gang viser sig at hænge sammen, og de fleste løse ender samles, er den igen præget af forvirrende og  unødvendige spring i tiden og overflødige sidehistorier, der kun tjener til at trække tiden og tålmodigheden ud. Det, der gjorde den første sæson så fascinerende, var ikke den utilgiveligt...Læs hele anmeldelsen

Det er sgu' lidt som Barnaby eller Morse. Bare med uophørlig bøh-musik i baggrunden og en indie-sang til at starte på.

Og ja, efter en sæson 2 med masser af Store Taler og indviklede plots er de gået helt til sæsons 1 skabelon. Et pansermakkerpar. En mordgåde. Forsøg på at løse den i to-tre tidsaldre (her 1980, 1990 og 2015).

Der er gode skuespillere og en laber babe. Men spring sæsonen over. De otte timer burde kunne bruges bedre.