Bedste film på streaming lige nu: HBO Max

Ifølge Niels Søndergaard og de andre anmeldere. Vælg kanal:

Bedømmelse:
3½

Clint Eastwood er dags dato fyldt 94 år, og det er imponerende, at han stadig kører for fuld udblæsning, denne gang med en thriller, der ligesom Sidney Lumets mesterværk '12 vrede mænd' handler om en drabssag med en nævning, der som den eneste er i tvivl om den anklagedes skyld og forsøger at vende stemningen til hans fordel.

Filmen leverer stærke skuespillerpræstationer, men manuskriptet er en rodebutik, og der tærskes langhalm på juryens forudsigelige diskussioner. Men det værste er...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Justin Kemp (Nicholas Hoult) bliver udpeget som nævning i en mordsag, hvor den tidligere voldsdømte James Sythe er anklaget for at dræbt sin kæreste efter et skænderi på en bar. Justin er ikke meget for det, for hans kone er højgravid og har før mistet to børn sent i graviditeten, men der er ingen vej udenom. Efterhånden som sagen bliver fremlagt for nævningene, går det op for Justin at det muligvis er ham selv, der har dræbt Sythes kæreste ved at køre ind i hende, uden at være klar over det...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

“Rear Window” møder “The Conversation” i Steven Soderberghs kammerthriller “Kimi”, der for det meste foregår i en lejlighed i Seattle, hvor den agorafobe audioanalytiker Angela Childs uden de store problemer har isoleret sig under corona-pandemien. Hendes hjemmejob består i at analysere stemmeoptagelser fra folk, der bruger “Kimi”, en slags Siri/Alexa-klon, for at hjælpe med at forbedre produktet. En af optagelserne fører hende på sporet af en forbrydelse, og hun kontakter sin arbejdsgiver,...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Stjernespækket Agatha Christie-pastiche skrevet og instrueret af Rian Johnson, som har trængt til ros efter de mange øretæver, han (for mig uforklarligt) modtog for “The Last Jedi”, og det skal han da have. Det er en spøjs og underholdende whodunit-bagatel med Daniel Craig som Poirot-klon, hvilket han ikke klarer spor bedre end sin kiksede James Bond, men han er god nok til ikke at ødelægge filmen, som det er svært at sige ret meget dårligt dårligt om, ud over at den næppe sætter varige spor...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Kærlighedsgudinde, disco-diva. 10 år på toppen med alt fra 17 minutters Love to Love You Baby til She Works Hard for the Money ⟲.

Ligesom Aretha Franklin lærte Donna at synge i kirken og blev voldtaget i...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Pseudosocialrealistisk whodunit, der foregår i et lokalsamfund i nutidens Pennsylvania. En pige har været forsvundet i et år, og nu øger et drab på endnu en teenager spændingen. Politiassistent Mare Sheehan (Kate Winslet), som er sat på sagen, har de sædvanlige private soap opera-problemer, der giver konstante benspænd under efterforskningen. Også hendes bekendte og naboer har et hav af lig i lasten, og man bruger de første par afsnit på at finde ud af, hvem der er hvem, og undre sig over,...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

En amerikansk high school-komedie. Men faktisk ikke så rådden. Alt lægger op til det store afdansningsbal, hvor alt skal afgøres og tråde redes ud.

Men historien stammer faktisk fra en rigtig bog af en rigtig forfatter med lidt rigtigt på hjerte. Og instruktør og skuespillere er klart over middel. Så det var en positiv overraskelse.

Teenagepigernes Bridget Jones.

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Teenageren Jake (Asa Butterfield) skal besøge sin farfar, men finder ham døende i skoven bag huset, uden øjne, og han ser et uhyggeligt væsen forsvinde mellem træerne. Farfaren beder ham inderligt opsøge det børnehjem på en ø i Wales, som han selv er vokset op på, og som han har fortalt Jake mange fantasifulde historier om. Det lykkes Jake at overtale sin far til sådan en tur, men han finder børnehjemmet i ruiner. Rejsen synes spildt, indtil Jake møder nogle af børnene, som hans farfar...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Handlingen udspiller sig midt om natten på en tankstation langt ude på det amerikanske bøhland med en desperat ung kvinde ved navn Alice (Camille Rowe) som hovedperson. 
Alice er på tankstationen for at få en kop kaffe og nogle snacks, mens hendes kollega John (Jeremy Scippio) tanker op. Så sker der noget: En kugle kommer susende og rammer Alice gennem tankstationens panoramavindue. En snigskytte ligger skjult et sted, og hun har ingen anelse om, hvorfor hun er udset som mål. Men...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Filmen skildrer et kompliceret parforhold, der befinder sig midt i konflikten mellem systemet og en revolutionær gruppe. Bob (Leonardo DiCaprio) er aktiv i oprøret, men ender som nedslidt stofmisbruger uden retning – bortset fra en stærk tilknytning til sin 16-årige datter. Moderen forsøger at skabe et liv uden ham og uden den politiske arv, der har ødelagt alt omkring dem. Datteren bliver fanget mellem forældrenes brud og en eskalerende magtkamp mellem staten...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

I Guy Ritchies nyeste spionkomedie præsenteres vi for en freelance-agentgruppe bestående af blandt andre briten Orson Fortune (Jason Statham) og amerikanske Sarah Fidel (Aubrey Plaza), som med hjælp fra hollywoodstjernen Danny Francisco (Josh Hartnell) sættes til at infiltrere et internationalt netværk styret af våbenhandleren Greg Simmonds (Hugh Grant). Simmonds er i færd med at sælge en ny og farlig computerteknologi til en flok internationale forbrydere, og det hele kompliceres af, at en...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Perry Mason var min barndoms tv-advokat i skikkelse af Raymond Burr, der senere blev Ironside og siden igen Perry Mason, og han var en del anderledes end den lurvede privatdetektiv, vi præsenteres for i denne serie, som heller ikke  har meget med Erle Stanley Gardners 80 romaner at gøre ud over persongalleriet, som til gengæld er bevaret, om end i nye klæder. Sekretæren Della Street er til damer, og efterforskeren Paul Drake er ─ gys! ─ neger med alt, hvad det indebærer i tredivernes USA....Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

I anledning at Practical Magic 2 nu er kommet i danske biografer, valgte jeg at se den første, som nu hitter på streaming, selvom den oprindelig fik middelmådig modtagelse af både kritikere og biografgængere.

Søstrene Gillian (Nicole Kidman) og Sally (Sandra Bullock) er født ind i en familie af hekse, der er ramt af en forbandelse om at hvis en kvinde af familien rigtig forelsker sig, vil målet for hendes kærlighed dø en tidlig død. Det tackler de på hver deres måde: Gillian...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

"Speed" møder "Lethal Weapon 2" i denne sindssygt spændende thriller, hvor uret begynder at tikke, da en skrupelløs forbryder efter at have sprængt et par bilbomber ringer til forretningsmanden Matt Turner (Liam Neeson), som er ved at køre sine børn i skole, og fortæller ham, at der også er en bombe under hans bilsæde, og at den vil gå af, hvis han ikke adlyder en række ordrer. I en stedse mere sindsoprivende historie følger vi Matts kapløb med tiden for at redde sin familie.

Der er...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

De 10 afsnit leverer varen, men heller ikke mere. Nogle afsnit er bedre end andre, men alt er set før.

Der er ingen guld-afsnit som: Meeseeks and Destroy (sæson 1), Total Rickall (sæson 2) eller Pickle Rick (sæson 3).

Eller min egen, personlige favorit: One Crew Over the Crewcoo's Morty (sæson 4).

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Godt drejet krimigåde efter roman af Gillian Flynn, som også skrev “Gone Girl”, men hvor denne kunne koges ned til en biograffilm på 2½ time, skal vi her døje med 8 gange 50 minutter, og det er simpelthen for langt til en ret simpel historie, der kunne have været fortalt på halvanden time. Jeg var ved at stå af flere gange, fordi det simpelthen gik for langsomt, men holdt heldigvis ud til den overrumplende slutning, som i øvrigt kræver, at man ser rulleteksterne med, for ligesom i en Marvel-...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Sicario 2 er næsten lige så god som Denis Villeneuves mesterlige 1′er. Josh Brolin og Benicio del Toro gentager deres roller, men overtrumfes næsten af Isabela Moner som en mexicansk teenager, der er datter af den kartelboss, som dræbte del Toros familie, og som CIA kidnapper for at sætte lus i skindpelsen mellem bossen og et konkurrerende kartel. Planen mislykkes, og helvede bryder løs. Mere skal ikke ikke røbes her, men man er dæleme godt underholdt, og slutningen lægger op til en...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

James Gunns 'Superman' (2025) markerer en frisk start for DC-universet – ikke som reboot i klassisk forstand, men som en slags opfindsom ommøblering af figurer og prioriteringer. Vi får ingen lang oprindelseshistorie. I stedet åbner filmen med en kort tekstsekvens, hvor det hurtigt konstateres, at Superman kommer fra en anden planet og voksede op hos bønder i Kansas – og så bliver vi ellers kastet direkte ud i handlingen.

Superman er altså en etableret...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Overraskende god tv-film om Alfred Hitchcocks forhold til sin kone Alma og sine leading ladies, her specielt Tippi Hedren (Melanie Griffiths mor), som spillede med i "Fuglene" og "Marnie" og dagligt chikaneredes af det excentriske instruktørgeni. Hitchcock, som spilles overbevisende af Toby Jones, ender med at fremstå som en ynkelig og tragisk skikkelse, der ikke kan få filmtriumferne til at rime med afvisningerne fra de kølige blondiner, han gjorde til verdensstjerner.

Bedre end...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Romantisk thriller fra BBC. Hvis du er adrenalindrevet spændingsnarkoman, skal du muligvis droppe denne stilige og originale produktion, der giver sig rigtig god tid til at fortælle en uventet original historie om en arkitekt, der kræver noget nær det umulige af beboerne i et hus fyldt med mysterier. Det lønner sig dog at holde ud til den uventede slutning. Gefundenes Fressen for enhver, der tænder på moderne arkitektur

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

En mærkelig lille western skrevet af Eric ”The Hitcher” Red. En lavbudget-tv-film (lavet for HBO tilbage i 1993) med et vildt cast: Mickey Rourke, Ted Levine, David Keith, Steve Buscemi, John C. McGinley, Dermot Mulroney plus en håndfuld af Rourkes Hells Angels-venner.

På dette tidspunkt havde Rourke nogle års professionel boksning bag sig og var allerede begyndt at se rimeligt smadret ud. Han er en bankrøver og tidligere sydsstats-officer, der forrådes af sine mænd og vil have hævn....Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Ah, efter en lidt forsigtig sæson 1, kan der tages lidt flere chancer i sæson 2.

Vi præsenteres for en, i ordets bedste betydning, tåbelige origin story og serien introducerer et, om muligt, endnu væmmerligere og grotesk klædt prædikantpar.

Scenerne hvor de to fæle prædikantpar sidder og griner om kap, er blandt seriens bedste. Der er stor væmmelsesfryd.

Skuespillerne er igen i topklasse. De skal mestendels spille barnlige og usympatiske, men det bliver gjort...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Colin Firth er fin middelklassemand og Toni Colette er fin middelklassefrue. Hun ender for foden af trappen, ilde tilredt i en blodpøl. Var det manden, den gris?

I mordefterforskningen endevendes alt det, de fine middelklassemennesker helst så skjult. Det er dejligt og pirrende at se.

Skuespillerne er fine, der er behørig luksus og så er det baseret på virkeligheden - uden at følge den slavisk.

Seriefabrikken gør dette produkt lidt mere spændende ved at klippe med...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Dorian Gray møder Brundlefly i denne body horror-extravaganza af den franske auteur Coralie Fargeat, der lidt for ihærdigt prøver at gå David Cronenberg i bedene. 

Den begynder ellers meget godt med et skud, der skærer baggrunden ud i pap. En fortovsflise med en stjerne og navnet "Elizabeth Sparkle" lægges på Walk of Fame i Hollywood, og vi følger, hvordan den med tiden revner og forvitrer ─ en symbolsk beskrivelse af, hvad der også vil ske med den virkelige Elizabeth Sparkle, når...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Velsmurt actionthriller med Joel Kinnaman, Rosamund Pike og Clive Owen. Filmen kører hårdt på genreklicheerne, men er bestemt værd at se, hvis man gerne vil slå et par timer ihjel i godt selskab.

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Mange hadede sæson 2 oven på den fremragende første sæson. Men jeg synes tiden har været god ved toeren. Hatten af for ikke bare at lave en fortsættelse i samme rille.

I stedet for sydstaterne, serial killers og kosmisk pessimisme får vi klassisk LA Noir. En mørk, kompliceret storbykrimi der kan sin James Ellroy. 

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Jeg havde aldrig hørt om denne svenske science fiction-film fra 2022, før jeg så en trailer for den på Youtube og fandt den på HBO Max.

I modsætning til de fleste andre skandinaviske spændingsfilm virker den meget amerikansk, ikke bare på overfladen, men i sit DNA. Den spiller på hele registret af Spielberg-skolens kunstgreb: lommelygter i tåge, børn på opdagelse i en større, skjult virkelighed, og følelsen af, at verden kan tippe når som helst.

Historien er enkel: Denise (Inez...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Denne vidunderligt vulgære film er en grovkornet lystspilbagatel om en farceagtig brevskandale i den engelske kystby Littlehampton i 1920'erne. Fortællingen, der er baseret på en autentisk historie, handler om kvindehad, hykleri, undertrykkelse og vrede over restriktive og diskriminerende samfundsnormer. Instruktøren Thea Sharrock og manuskriptforfatteren Jonny Sweet serverer sådan set intet nyt, men filmen er både sjov, underholdende og hamrende godt castet.

Den dybt religiøse Edith...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

DC burde skamme sig over, at de overhovedet har overvejet at lave en film med deres lammeste superhelt, men Jason Momoa, Amber Heard og effektmagerne hiver med nød og næppe stikkene hjem i denne totalt smagløse, men ganske underholdende kitsch-extravaganza.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Nomadland for kannibaler. Fattigfolk kører velfotograferet rundt i den mindre spektakulære del af USA, og møder tilfældige mennesker, mens melankolsk musik spiller.

Her får de så også ædt en håndfuld mennesker for rullende kamera. Ret ulækkert. Men så får man da lidt drama. Ofrene har ikke lyst til at blive spist og æderne har, med nogen variation, ikke så meget lyst til at æde dem. Men de kan jo ikke rigtig gøre for det.

...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

På en fjern koloniplanet, hvor man har mistet forbindelsen til Jorden, nødlander et rumskib, og den eneste overlevende, Viola (Daisy Ridley), opdager, at hun er landet i mystiske omgivelser, hvor alle kvinder er forsvundet, og hvor de tilbageblevne mænd går rundt med synlige og hørbare tanker. Kun få er i stand til at skjule, hvad de inderst inde mener om tingene. Viola opdager også, at hun af en eller anden grund er jaget vildt, og sammen med bondedrengen Todd (Tom Holland), må hun flygte...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Hyggeligt gensyn med personerne fra den legendariske tv-serie, men desværre ikke den dramatiske klimaks, jeg havde håbet på. Skurken er igen den rådne forretningsmand og politiker George Hearst, en virkelig person, man ikke bare kan give en velfortjent kugle for panden, medmindre man gør som Tarantino og blæser på verdenshistorien. Det gør man ikke, og derfor sker retfærdigheden ikke fyldest, og historien ender slapt og åbent. Øv, siger jeg bare. Men det var som sagt et hyggeligt gensyn med...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Flot scenografi og fremragende cgi er hovedattraktionerne her, hvorimod selve historien (ligesom mange af Potter-filmene) er overlæsset med indviklede og (tilsyneladende) unødvendige sidehandlinger og bipersoner, som gør det svært at følge med. Det ville ikke være noget problem i en bog eller tv-serie, men J.K. Rowling, som er eneforfatter her, synes at have glemt formatets begrænsninger og gabt over flere plotelementer, end instruktøren (David Yates) har kunnet håndtere på tilfredsstillende...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Ligesom de fleste andre superheltehistorier er hele konceptet latterligt. Men filmen er godt lavet ─ bedre end dens eget fjollede manuskript baseret på DC-tegneserien. Apropos DC-tegneserier, så håber jeg, at de laver en Green Arrow-film en dag. Jeg kan godt lide superhelte, der ikke får deres kræfter fra gavmilde rumvæsener.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Samtlige skuespillere er i topform i Ridley Scotts fortælling om lejemordet på Maurizio Gucci, men hvorfor den absolut skal serveres som farceagtig italiensk soap opera med ironiske musikklip-kommentarer, er lidt besynderligt. Men det fungerer på sin egen skæve måde, ligesom “Stalins død” gjorde. Hvad der ikke fungerer, men dog forstærker farceelementet, er, at de engelsktalende skuespillere fremsiger replikkerne med cirkus-accent, så de alle sammen kommer...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Fed visuel extravaganza, som bestemt ikke er for lang, som de sagde i Go'morgen Danmark, men for kort, fordi vi ikke fik skåret detaljerne om hovedpersonens allersidste meriter ud i pap. Men selv om det var en wow-oplevelse, er der beklageligvis et hav af plothuller i handlingen. Du kan se et par af dem nede i spøjlerfeltet. Nolan har endda angiveligt brugt den berømte astrofysiker Kip Thorne som konsulent. Efter moden overvejelse ender jeg på tre point. Se "The...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
It
Bedømmelse:
3

Denne hollywood-genindspilning kommer tydeligt sejlende i kølvandet på Netflix-serien “Stranger Things”, men er dog Ikke helt så fænomenal, som den store succes antyder. Den er lidt for lang, og særlig uhyggelig er den ikke (selv om den nok skal få et par forskræmte teenagere til at hoppe i sæderne), men den er godt castet, yderst veldrejet og meget kingsk med flotte effekter og masser af firsernostalgi. Jeg vil slet ikke udelukke, at en vellykket 2′er kan hive den et lille stykke længere op...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Underholdende, men uoriginal og ligegyldig popcornfilm, der for mit vedkommende allerede er glemt. Produktionen er flot, og det er svært at sætte fingeren på noget som helst ud over, at det hele er set 117 gange før. Den første Reacher-film var bedre. Og tv-serien, som Cruise ikke medvirker i, er tæt på et mesterværk.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

"X-Men: 1st Class", nu med general Zod og neger (og det er selvfølgelig Samuel Jackson). Tim Burton har som sædvanlig lavet en endeløs parade af plothuller, men det er børn sikkert ligeglade med. Og så er Johnny Depp for en gangs skyld ikke med. Nyd det!

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Et satirisk, næsten absurd kammerspil om fire tech-moguler, som mødes til en privat venne-weekend i en afsidesliggende luksushytte.

Emnet er aktuelt, og skuespillerne er gode. Det er ikke svært at forstå, hvad filmen gerne vil fortælle os. De fire rigmænd er magtfulde, latterlige og usympatiske. Og samtidig meget normale.

Alligevel lykkedes det ikke rigtig for manuskriptet at ramme den samtid, det gerne vil advare os imod. Der er for meget teater og for lidt reel kynisme....Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Run of the mill-historie over formlen “Actionhelt møder kvik rolling”, her en niårig pige, hvis onkel er en eftersøgt forbryder, og derfor bliver familien overvåget af CIA-agenten Dave Bautista og hans umage comic relief-makker Kristen Schaal. Pigen er så kvik, at hun hurtigt opdager overvågningen og derefter afpresser agenterne godt og grundigt for ikke at sladre. Man behøver ikke være synsk for at vide, hvad det hele ender med, inklusive en romance mellem Dave og pigens smukke mor (Parisa...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Det er en amerikansk actionkomedie, så den er hverken medrivende eller morsom.

Den er til gengæld fyldt til randen med skydevåben, køretøjer og militær.

Plot: nogen jager hinanden af en grund.

De første to timer bliver der spillet fornøjet, dissonant klaver til de syrede og overdrevne optrin. Den sidste time kommer slagtøjet på banen for at gøre biljagterne og skyderiet mere interessant.

Skuespillerne spiller fortrinligt. Både A-listerne Leonardo DiCaprio, Sean...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Glimrende dokudrama om maratonbomberne i Boston 2013 og den efterfølgende intense menneskejagt. Sober fremstilling, der holder sig til virkeligheden og ikke kammer over i overdreven action, men af samme grund også dramaturgisk uinteressant, som den slags bundne opgaver ofte er.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

“Lad os lave en ny Terminator 3 i stedet for det bras, der blev lanceret i sin tid. Den skal være med Linda Hamilton og Arnold.”

“Okay, men Arnold var altså også med i den første Terminator 3.”

“Pyt med det. Vi skal bare have Linda med igen.”

“Men hun ligner jo min bedstemor i dag.” 

“Pyt med det. Vi supplerer bare pensionisten med et par unge heltinder. En af dem kunne være et menneske fra fremtiden med...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Jeg har aldrig brudt mig om Lars von Trier og hans stædige insisteren på at  lave “kunst” i stedet for underholdning, men denne gang er det næsten lykkedes ham med historien om seriemorderen Jack, selv om han (naturligvis) slutter af med en pseudointellektuel epilog baseret på Dantes “Inferno” for at vise, at det her skam er arthouse. Men indtil da lykkes det ham faktisk at servere fin grand guignol, hvilket han tidligere gjorde tilløb til i lortefilmen “Antichrist” uden rigtig at forløse...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

"The Marsh King's Daughter" er baseret på romanen af samme navn af Karen Dionne. Den fortæller historien om Helena Pelletier (Daisy Ridley) ,som for at sikre sin families fremtid går på jagt efter den mand, der i sin tid kidnappede hendes mor.

Filmen minder på overfladen lidt om "Hvor flodkrebsene synger". Der er masser af smuk natur, men historien er langtrukken og småkedelig, der er ikke mange overraskelser undervejs, og slutningen er præcis...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Denne HBO-serie i seks dele er en filmatisering af Philip Roths roman af samme navn fra 2004, som jeg ikke har læst, men den til sider gumpetunge historie synes at have haft svært ved at rive sig løs fra sit litterære forlæg. Det er en “What if”-fortælling: Hvad hvis Charles Lindberg havde slået Franklin D. Roosevelt og holdt USA uden for 2. verdenskrig og givet tidens antisemitiske strømninger medvind i Amerika? Tidsbilledet er ramt perfekt gennem scenografi og kostumer, produktionsværdien...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Denne agentfilm har fået på hattepulden af kritikerne, men jeg tog alligevel chancen, fordi jeg har været fan af Blake Lively siden “The Age of Adaline”, og selv om filmen ikke er noget at råbe vildt hurra for, fortrød jeg det ikke. Lively spiller Stephanie, en ung britisk kvinde der er endt som prostitueret stofmisbruger efter at have mistet hele sin familie ved et flybombeattentat. En graverjournalist, der er på sporet af de skyldige terrorister, hiver...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Komedieserie om en væmmelig, superrig (tv-)prædikantfamilie fra Sydstaterne i USA. Det ligger lidt tyndt med egentligt morsomme optrin. Men skuespillerne er virkelig gode, deres tøj er virkelig rædselsfuldt og alle er usympatiske og opfører sig enormt barnligt.

Der er i hvert afsnit mere kævl, fedteri og hykler, end man får på en gennemsnitlig dag i storrumskontoret. 

Walton Goggins' drivende falske tandpastasmil er en fornøjelse, og Danny McBrides gyselige, Elvis-agtige tøj er...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Familien bag gigantkirken og medieemmperiet Gemstones er stadig ulækre, usympatiske og vulgære.

Heldigvis bliver de spillet entusiastisk af gode skuespillere, hvilket gør det hele en smule mere morsomt. I gode passager ligger serien et stykke over seværdighedsgrænsen.

I denne sæson er der monstertruck og milits og endnu flere skrækkelige familiemedlemmer.

Den bedste nye tilføjelse er Stephen, spillet af Stephen Schneider. Hvilket navn! Han er både morsom og tragisk i...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Vi er i USA omkring 1960, hvor en kvinde, der har overlevet Anden Verdenskrigs rædsler, mener at genkende en mand som den SS-soldat, der voldtog hende og dræbte hendes søster i 1945. Hun tager ham til fange og begynder at afhøre ham, men han nægter at være den, hun tror.

De to svenskere Noomi Rapace og Joel Kinnaman spiller fremragende her, men lige fra starten undrede jeg mig over, hvorfor det skulle være så svært at konstatere, om manden virkelig var forhenværende SS-soldat, for de...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Vi danskere kan være stolte af Susanne Bier, som laver smukke, velspillede film og tv-serier med høj produktionsværdi, således også her, hvor hun har samarbejdet med David E. Kelley (Ally McBeals skaber). Serien er et flot og spændende kriminaldrama serveret som kombineret domestic noir/whodunit med cliffhangers og vildspor, der sætter en i Hitchcock-stemning, så man ivrigt iler videre til næste afsnit, men slutningen skuffer fælt, synes jeg. Uden at spøjle for meget kan jeg røbe, at...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Funktionærfamilien Höß - far, mor, fem børn - bor i en dejlig villa med tjenestefolk. Lige ved siden af fatter Hößs ⟲ arbejdsplads, udryddelseslejren Auschwitz...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Komedieserie om et par tabermellemledere, der - uden hæmninger - går efter stillingen som topleder.

Det ligger lidt tyndt med egentligt morsomme optrin. Men skuespillerne er virkelig gode, deres tøj er virkelig rædselsfuldt og alle er usympatiske og opfører sig enormt barnligt.

Der er i hvert afsnit mere kævl, fedteri og hykleri, end man får på en gennemsnitlig dag i storrumskontoret. 

Walton Goggins' drivende falske tandpastasmil er en fornøjelse, og Danny McBrides...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Tredje og forhåbentlig sidste del af “Fallen”-serien med Gerard Butler som Secret Service-agenten Mike Banning og Morgan Freeman som præsident Trumbull. Freeman ligger dog i koma det meste af tiden, mens Banning jagtes af FBI, fordi de tror, det droneangreb der tog livet af hele SS-korpset (undtagen I-ved-hvem), var orkestreret af I-ved-hvem. Både over- og underskurkens identiteter er uendelig nemme at gætte, og naturligvis ender det hele med, at de gode vinder. Handlingen er en parade af...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Jeg ville egentlig have givet den 3, men Jesse Eisenberg er så røvirriterende dårlig som Lex Luthor, at det trækker 1 ned, men så skal den lige have en ½ ekstra for Gal Gadot som Wonder Woman, selv om Wonder Woman er en håbløs figur.

Ja, det er en popcornfilm og leverer som sådan varen med et hav af forventelige plothuller, som man ser gennem fingre med, fordi det hele er så dybt åndssvagt i forvejen.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Lige så begejstret som jeg var for instruktøren Joe Carnahan og skuespilleren Frank Grillos forrige samarbejde, “Boss Level”, lige så skuffet blev jeg over denne ellers ganske velproducerede actionfilm, der hovedsagelig foregår i arresten på en politistation, hvor to mænd, der meget gerne vil slå hinanden ihjel (Frank Grillo og Gerard Butler), er spærret inde i hver sin celle. Der er megen snak i starten, og actionscenerne lader vente på sig, men der begynder at...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Jeg var glad for den første film, der er en rigtig god fattigmandsudgave af 'Heat', men toeren her er en sløv oplevelse. Der går en time, før der begynder at ske noget, og kuppet (diamanter) er ikke særlig spændende. Det bedste er en vild biljagt hen mod slutningen, som dog ender med en usandsynlig feberredning.

Dertil kommer, at man skal have set den første film for at forstå, hvad en del af plottet går ud på.

Alt for lang,...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Vinterbergs film handler om fire midtvejskriseramte skolelærere, som prøver at drikke problemerne væk, hvilket naturligvis kun kan gå galt. Undskyldningen for deres drukfælleskab er en teori af en norsk psykolog om, at alting ville gå meget bedre, hvis man altid rendte rundt med ½ promille i blodet, men det er og bliver en undskyldning. Lærernes hverdag er kedelig, deres omgivelser er kedelige, deres familier er kedelige, og det ville filmen også være, hvis det ikke var for de undertiden...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Plothuller og langhalm, sagde Niels Søndergaard om sidste Harlan Coben-serie på Netflix, Fool me Once. De 8 afsnit kunne være kogt ned til fire.

Det samme siger Sarah Dempster i en umådelig præcis og morsom anmeldelse af Du lever.

Samme plot som de mange forgående.

Glem serien. Indtag i stedet hele...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Den bedste film i denne serie var den første, og siden er det kun gået ned ad bakke. Historien her er rodet, uoplagt og meget konstrueret. De flotte effekter reddede en del for mig, men de kan ikke trække det tunge læs alene. Dog var jeg behørigt overrasket over Mads Mikkelsens fine præstation og forbedrede engelske diktion. Jeg var ret spændt på, hvad der skulle ske, da handlingen blev flyttet til Berlin 1939, men Himmler, Heydrich og Hitler udeblev. De dukker da forhåbentlig op senere. Alt...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Den sande historie om den navnkundige norske sabotørs bedrifter under Anden Verdenskrig og hans kamp for at overvinde sine indre dæmoner.

Flot film, men dramaturgisk makværk. Er der en manuskriptdoktor derude?

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Mord med krav maga og skydevåben på 100 måder. Ligesom 1'eren og 2′eren ren form og nul indhold med cirka syv pittoreske likvideringer i minuttet. Pas stadig på, du ikke får popcornene galt i halsen.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Mord med krav maga og skydevåben på 100 måder. Ligesom 1'eren ren form og nul indhold med cirka syv pittoreske likvideringer i minuttet. Spis popcorn til, men pas på, du ikke får dem galt i halsen.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Ole Christian Madsens fremstilling af de påståede terrorist-attentater ved Krudttønden og Synagogen i 2015 følger de to ofre, Finn Nørgaard (Lars Brygmann) og Dan Uzan (Adam Buschard), gerningsmanden Omar Abdel Hamid El-Hussein (Albert Arthur Amiryanand) og en (fiktiv) AKS-betjent (Nikolaj Coster-Waldau). Jeg undrer mig over, hvorfor en ikke-eksisterende politimands helbred og samlivsproblemer fylder mere end attentatmandens baggrund, som kun nævnes perifert. Måske fordi det var Coster-...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Velproduceret, men forudsigelig og ligegyldig tøsekrimi. Man ved, manuskriptforfatteren er på glatis, når historien ikke kan fortælles uden massevis af skilte.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Præcis lige så åndssvag og underholdende som forgængeren, Olympus Has Fallen. Min reptilhjerne nød gensynet.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Man skal være noget af en lokalpatriot for at sætte pris på denne udvidede spillefilm, som kunne være blevet så meget bedre med et hollywoodbudget, professionelle effektmagere, internationale skuespillere, flotte kampscener og en visuel instruktør som Ridley Scott ved roret. Nu får vi i stedet en provinsiel, småhyggelig danmarkshistorie pædagogisk serveret på nudansk af Tordenskjolds Soldater anført af Trine Dyrholm, som jeg personligt meget gerne ville sende på pension. Men bevares, det er...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

20 år er gået, siden den udmærkede high school-komedie Mean Girls så biografens mørke. Den har siden fået en dårlig opfølger eller to og er blevet lavet til en gangbar musical.

Men verdensmarkedet skal lige støvsuges helt for løstsiddende penge, så musicalen er nu blevet til en længererækkende film.

Hvad er så nyt 20 år efter?

Ikke så meget.

Manuskript og skuespillere er lige en tand mindre skarpe, men så er der flere lyserøde...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Musikvideoklippet effekt-extravaganza lavet over computerspillet af samme navn. Muligvis interessant for steampunk- og adventure-aficionados, men jeg havde svært ved at holde mig vågen. Instrueret af Hollywoods kitschkonge Paul W.S Anderson med fruen Milla Jovovich i hovedrollen og Ron Perlman på sidelinjen. Se “Love and Monsters” i stedet. Den er en anelse bedre.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

På trods af en fantastisk cast bestående af blandt andre Don Cheadle, Benicio del Toro, Matt Damon, David Harbour, Brendan Fraser, Jon Hamm og Ray Liotta, der alle sammen spiller røven ud af bukserne, lægger denne Soderbergh-produktion sig i kølvandet på andre stjernespækkede, men kiksede gangsterfilm som “Public Enemies” og “The Irishman” på grund af en rodet og dårligt fortalt historie. Teknikken er naturligvis i orden (bortset fra brugen af et distraherende fiskeøjekamera), men handlingen...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Titlen er en anakronisme, for russerne er ikke spor røde længere, selv om filmen gør alt for at genoplive den kolde krig, som den så ud i tresserne. Hovedpersonen (spillet af Jennifer Lawrence) er af sin onde onkel (Matthias Schoenaerts), der er højt placeret i Putins efterretningstjeneste, blevet tvunget til at uddanne sig til forførerisk agent, og hun bliver nu pudset på en CIA-mand for at få ham til at røbe, hvem amerikanernes muldvarp i Kremls inderkreds er. Filmen er flot og ambitiøs,...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Nogle usympatiske mennesker i et Texansk forlystelsesland spiller endnu mere usympatiske udgaver af sig selv i en art docusoap, der er halvt virkelighed, halvt fiktion. Kayfabe ⟲?

Chefen for Texas Renaissance Faire, KIng George...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Pseudosocialrealistisk action-adventure med Sly Stallone i hovedrollen som aldrende superhelt og Pilou Asbæk som led, fnisende skurk med Jacob Holdt-skæg. Begge spiller udmærket (Pilou er bedre her end i GOT), men historien er en uskøn kompilation af klicheer, og det hele virker gennemført discountagtigt. Hvis du tænder på køkkenbordsrealisme garneret med superkræfter, så se “Daredevil” i stedet; hvis du slet ikke kan undvære gigtplagede superhelte, så se “Logan”; og hvis du er til enlige...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Det er over en måned siden, jeg så filmen, og jeg havde besluttet mig til at se den en gang til, fordi jeg ikke rigtig kunne finde ud af, hvad jeg syntes om den, men jeg kan mærke, at jeg ikke gider ofre mere tid på den, og det fortæller vel alt. Den havner på 2½ (med pil nedad), fordi den er alt, alt for lang, fordi manuskriptet halter gevaldigt, og fordi man (igen) på tåbelig vis har prøvet at produktudvikle kendte og elskede tegneserieskurke. Pingvinen, som Danny de Vito udødeliggjorde på...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Tarantino er altid interessant, men sjældent virtuos. Selv når han er bedst, skal han absolut kaste grus i sit eget maskineri med mystiske verfremdungseffekter. Således også her, hvor han blandt andet lader en overflødig fortæller blande sig i historien, der begynder som western, fortsætter som krimi og ender som grand guignol. Underholdende? Ja, her og dér. Men der er for meget snak og for lidt kameraarbejde. Filmen foregår stort set i ét lokale, hvilket er meget mystisk, når man nu har...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

"The Running Man" for teenagere. Udmærket lavet, men den svage slutning trækker ned i karakterbogen.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Det allerbedste ved slutningen på serien er, at det er slutningen. Der er et par gode actionscener undervejs, hvorimod det emotionelle personfnidder aldrig bliver overbevisende. Det er sørgeligt, at man lod sig lokke af håbet om ussel mammon og lavede to halvdårlige film på fire timer i stedet for én god på to.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Joaquin Phoenix viste i The Master (2012) at han kunne være exceptionelt tynd, sølle, ulækker, ond og farlig. Her får han en chance til. I klovnesko endda.

I Joker spiller han meget overbevisende en fattig, sindssyg, ydmyget klovn, der får nok og begynder at skyde.

Det hele foregår, meget veldesignet, i et mystisk sluthalvfjerdser-startfirser New York mash-...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Eller: ”Lee Cronin’s Evil Dead: The Mummy”. Cronin havde det tilsyneladende så skægt med at lave den kedsommelige ”Evil Dead Rise”, at han hér benytter chancen til at lave en ”Evil Dead”-film mere: en alt for lang, men i det mindste herligt ulækker kamp mellem en lidt kedelig familie og mumiens forbandelse.

Lige som i ”Evil Dead Rise” er karaktererne helt utroligt...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Gumpetungt og kikset forsøg på at lave en ny “All the President's Men” gennem skildring af de angiveligt tunge sjælekvaler, der lå bag Washington Posts beslutning om at trodse Nixon og trykke The Pentagon Papers. Selv om alle spiller pænt og nydeligt, mærker man klart manglen på dramatisk sprængstof, og det er uforståeligt, hvorfor den spinkle historie skal trækkes ud til to timers længde. Den første fjerdedel er gabende kedelig og resten lala. Spielberg er helt klart bedst, når han laver...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Optrinene er ikke særlig sjove. Replikkerne er ikke særlig sjove. CGI-tissemændene er ikke særlig sjove.

Men skuespillerne er sjove og giver sig 100%. De kan vælte vulgariteter og skæve, klæge kærlighedserklæringer af sig med en imponerende overbevisning.

Danny McBrides bløde baryton...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Martin McDonaghs mesterværk “In Bruges” har vist sig at være et one hit wonder. Hans anden film, “Seven Psychopaths”, levede slet ikke op til forventningerne, og det gør den her bestemt heller ikke. En mors protest mod det lokale politis manglende evne til at finde den mand, der myrdede hendes datter, er den mcguffin, der sætter gang i en kaotisk historie, som ikke fører nogen som helst vegne – et antiplot med urealistiske situationer og fortænkte dialoger, som de normalt glimrende...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Jeg skulle lige til at råbe at jeg er ligeglad med de skide panseres alkohol- og familieproblemer.

Men så kom jeg i tanke om at det vist var 20-30% af handlingen i True Detective sæson 1. Som jeg var ret glad for.

Men så slem er sæson 2 ikke.

Der holdes ofte længere taler og udføres grov vold, så der er dog nogen afveksling fra dagligdagslivet.

Vince Vaughn er sej og Rachel McAdams er smuk. Colin Farrell har overskæg.

Den er dog ikke så...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Det er sgu' lidt som Barnaby eller Morse. Bare med uophørlig bøh-musik i baggrunden og en indie-sang til at starte på.

Og ja, efter en sæson 2 med masser af Store Taler og indviklede plots er de gået helt til sæsons 1 skabelon. Et pansermakkerpar. En mordgåde. Forsøg på at løse den i to-tre tidsaldre (her 1980, 1990 og 2015).

Der er gode skuespillere og en laber babe. Men spring sæsonen over. De otte timer burde kunne bruges bedre.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Det bedste ved sæson 3 er multitalentet Mahershala Ali, som ene mand redder dette års ørkenvanding fra HBO fra at løbe helt ud i sandet. De otte afsnit er mindst fire for meget, og selv om historien denne gang viser sig at hænge sammen, og de fleste løse ender samles, er den igen præget af forvirrende og  unødvendige spring i tiden og overflødige sidehistorier, der kun tjener til at trække tiden og tålmodigheden ud. Det, der gjorde den første sæson så fascinerende, var ikke den utilgiveligt...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Velproduceret, lallende idioti, der er tæt på at blive reddet af Tom Hardy og Michelle Williams, men også kun tæt på. Pop noget majs og slå hjernen fra, hvis du vil have den til at glide ned.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Optrinene er ikke særlig sjove. Replikkerne er ikke særlig sjove. tissemandtegningerne er ikke særlig sjove.

Men skuespillerne er sjove og giver sig 100%. De kan vælte vulgariteter og skæve, klæge kærlighedserklæringer af sig med en imponerende overbevisning.

Walton Goggins overbevisning, betoninger og timing...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Denne svære toer er en meget tynd kop te, som fuldstændig mangler den originalitet, magi og charme, som den første Wonder Woman-film med Gal Gadot kunne bryste sig af. Man har tyvstjålet W. W. Jacobs' grumme gysernovelle “Abehånden”, som handler om, at man skal tage sig i agt for, hvad man ønsker sig, fordi det kan gå i opfyldelse, forvandlet den til tegneserielystspil og skrevet et elendigt manuskript med håbløse dialoger til de stakkels skuespillere, som tydeligvis har haft store problemer...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Actionthriller instrueret af David Ayer og baseret på romanen Levon’s Trade af Chuck Dixon. Jason Statham...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Sam Raimis ”Evil Dead”-film var virkelig sjove. Da serien blev genoplivet i 2013 var det til en ny generation af horrorfans, som tilsyneladende hellere ville have nihilistisk vold end humoristisk splatter-slapstick.

Lee Cronins ”Evil Dead Rise” er mørk, splattet og helt utroligt humorforladt. Åbningsscenen er bedst, den foregår i den klassiske hytte i skoven og fungerer...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2

En afroamerikansk dokumentarist vil have mig til at føle mig snavset, beskidt og arveligt belastet, fordi jeg deler forfædre og kontinent med Columbus, kong Leopold, Hitler, Stalin og Milosevic. Som bevismateriale bruger han i fire udsendelser klip fra en stribe ugerninger begået af europæere og hvide amerikanere, men glemmer de osmanner, persere, mongoler, kinesere, japanere, cambodianere, arabere, azteker, mayaer, israelere og talrige andre folkeslag, der har gjort og gør præcis det samme...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Ja, ja, jeg ved det. Endnu en fantastisk præstation af Tom Hardy, men helt ærligt: Hvad er meningen med den film ud over at lære os noget om logistikken ved støbning af betonfundamenter? Jeg vil tro, jeg har glemt alt om den om cirka 1/2 time.

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Journalisten Fred Flarsky genforenes med sin barndoms babysitter, Charlotte Field, som nu er en af verdens mest indflydelsesrige kvinder. Da hun forbereder sig på at stille op til præsidentvalget, hyrer hun Fred som sin taleskriver, og parret tiltrækkes uventet af hinanden.

Det hele begynder egentlig meget godt, men historien klasker fuldstændig sammen, da hovedpersonerne mødes. Seth Rogen er overspillende pinlig, og der er nul kemi mellem ham og Theron. Resultatet er en dum, plat og...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Gerard Butler som Bruce Willis og Det Hvide Hus som Nakatomi Tower. Der er masser af ramasjang og dyre skuespillere, men fundamentet mangler. Filmen var helt klart blevet bedre, hvis man havde taget et par dollars fra cgi- og casting-budgettet og spenderet dem på en script doctor. Men måske havde man meget travlt med at få filmen i biograferne før "White House Down", der er stort set magen til og havde premiere tre måneder efter.

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Den eneste grund til, at jeg satte mig og så denne film, var, at Jessie Buckley, som jeg opdagede i går, da jeg så "Fingernails", hvor hun stråler i hovedrollen, faktisk blev nomineret til en Oscar for sin birollepræstation i denne film, men hun er dog kun med i små tilbageblik som en yngre udgave af hovedrollen, en 48-årig litteraturprofessor på ferie i Grækenland spillet af den altid fremragende Olivia Colman, som da også blev nomineret til en Oscar her.

...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Stephen Kings popularitet er ikke ufortjent. Hans person- og miljøskildringer er uforlignelige, og det er altid en stor fornøjelse at læse hans romaner og noveller. Til gengæld er han ikke særlig god til at komponere et plot, formentlig fordi han bare betragter det som et skelet, der skal bære alt det andet. Skidt med, hvordan historien ender; det er rejsen, ikke målet, der tæller. 

Af samme grund er hans historier svære at filmatisere, og derfor mislykkes det tit. Således også med...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Filmen er helt klart bedre end sin forgænger, som jeg ikke gad se færdig og derfor aldrig anmeldte. Den er velproduceret, altså pæn at se på med flotte effekter, men så er rosen også opbrugt. Problemet er, at historien er latterlig, personerne ligegyldige og inferiøre, humoren infantil og underholdningsniveauet på præpubertetsplanet. De medvirkende hovedkræfter (Idris Elba, Joel Kinnaman og Margot Robbie) skulle simpelthen skamme sig, men penge lugter som bekendt ikke.

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Et investeringsråd: hvis nogen anbefaler dig at se The Wizard of lies, så sig nej. Invester ikke så meget som en time i den. Selvom de viser dig et glittet prospekt med både Oscar-vinderne Barry Levinson og Robert de Niro. Selvom de lover jødiske svindlere i New York. Sig nej. Beskyt dine timer.

The Wizard of lies er makværk og venstrehåndsarbejde lavet til tv.

Bernie Madoff...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2

Man tager det perfekte manuskript og skriver lidt tilfældigt om på det. Man tager de mest mindeværdige replikker og drysser dem lidt tilfældigt rundt i den nu allerede ødelagte dialog. Nogle af karaktererne lægges sammen (man kan kun gætte hvorfor). 

Man tager en hel masse cyberpunk-klicheér (evigt mørke og regnvejr, monstrøse betonbygninger, overfyldte gader med små madboder, kinesiske/japanske tegn på skilte, paraplyer med lysstofrør, skærme og neon alle vegne, flyvende biler) og...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.