Bedste film på streaming lige nu: Netflix

Ifølge Niels Søndergaard og de andre anmeldere. Vælg kanal:

Bedømmelse:
3½

Pludselig skifter man hovedperson i serien. Væk er Paul Walker, og i film nummer 3 kommer Lucas Black ind fra højre i rollen som Sean Boswell, en skidt 18-årig knægt, der sendes over til sin udstationerede far i Japan for at undgå at blive fængslet for gaderæs i USA. Lucas Black var på indspilningstidspunktet 23 år og lidt for gammel til rollen, men pyt ... det er jo bilerne og damerne, det drejer sig om her ─ og ikke mindst det japanske bagtæppe samt vinklen hjulspind eller drifting...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

En dreng kommer i pleje hos en velhavende familie, efter at hans mor er blevet dræbt i et bombeattentat på Metropolitan Museum of Art, hvor han i forvirringen stjæler det uvurderlige maleri "The Goldfinch ⟲", en handling der...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Dette er en amerikansk genindspilning af den danske film Den skyldige (2018). Manuskriptet er skrevet (eller snarere kopieret) af Nic Pizzolatto ("True Detective"). Handlingen er stort set identisk med originalens, og Jake Gyllenhaal har overtaget Jakob Cedergrens altdominerende rolle som den suspenderede betjent, der tager mod opkald, men selv om der ikke er den store forskel på de to film, husker jeg den danske som bedre og mere intens, måske fordi det var...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Selv om historien ikke er så intens og dyster som John Woos egen blodige original af samme navn fra 1989, er 'The Killer' (lavet til streamingtjenesten Peacock) stilistisk en nedtonet tilbagevenden til hans velkendte stil fra halvfemserne og begyndelsen af nullerne (som set i 'Broken Arrow', 'Face/Off' og 'Mission: Impossible 2')

Woo har været en stor inspiration for filmskabere som Quentin Tarantino og Robert Rodriguez, og det er en fornøjelse at se, at den nu 77-årige instruktør...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

En sær hybrid af englandshistorie og shakespearesk fiktion, som hverken er det ene eller andet, men alligevel imponerer. At man ikke bare har taget Shakespeares henriade og filmatiseret den, beror jo nok på, at dette allerede er gjort til noget nær fuldkommenhed af både Olivier og Branagh, så her har man valgt at stryge Shakespeares replikker og beholde historien, der dog stadig er som snydt ud af næsen på den gamle digter, for den fiktive John Falstaff er stadig med, og den unge tronarving...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Glimrende dokudrama i seks dele om familien Romanovs skæbne før og under den russiske revolution. En anelse til den kulørte side et par steder, men stort set flot og seriøs produktion.

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

En charmerende og flot tegnet animationsfilm for hele familien. Historien, der bygger på en børnebog af Kate DiCamillo, handler om en en forældreløs dreng, der af en spåkone opfordres til at lede efter en elefant, der kan hjælpe ham med at finde en forsvunden lillesøster.

Der leges opfindsomt med genrens klicheer i et på én gang moderne og feudalt eventyrunivers befolket af hvide og sorte borgere, men hvis det absolut skal være så skidehamrende woke, hvor er så asiaterne?

Nå,...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Ja, Marilyn Monroe tog ved en fejltagelse eller med vilje for mange sovepiller og døde af det. Nej, hun blev ikke myrdet. Ja, hun havde affærer med både JFK og RFK, og det blev efterfølgende forsøgt skjult.

Alt dette ved vi allerede, men denne dokumentarfilm er stadig interessant, hvis man interesserer sig for den berømte, men dybt ulykkelige Norma Jean Bakers liv og skæbne.

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

En flok udødelige krigere prøver forgæves op gennem århundrederne at hemmeligholde deres eksistens og længes måske i virkeligheden efter at stille kampstøvlerne. Hvor har vi hørt det før?

Filmen, der er ekstremt voldelig på den seje måde, bygger på en tegneserie, jeg ikke kender, men enhver kan se, at det er Highlander-serien, der er forlægget. Den eneste forskel er, at de udødelige i denne film vist nok ikke dør af at få hovedet hugget af, selv om spørgsmålet klogeligt nok ikke tages...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Furiosa møder Beatrix Kiddo i 'The Old Guard 2', som jeg så med nedskruede forventninger på grund af en tsunami af dårlige anmeldelser. Men hvis man er popcorngnasker og kunne lide etteren, kan man roligt kaste sig over toeren, der er mindst lige så kulørt, underholdende og teknisk imponerende.

Handlingen tager fat nogle år efter etterens begivenheder. Den udødelige kriger Quynh (Ngô Thanh Vân) er vendt tilbage fra sin dybe...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Der  var engang nogle rigtige pansere, der fandt en ordentlig masse gysser under en efterforskning. Det var spændende, men ingen blev skudt og de skulle heller ikke råbe ad hinanden på kontorerne og lave biljagter.

Den historie har nu fået den helt store Hollywood-behandling, så der nu affyres en ordentlig masse skud, kamphanerne i uniform slås (fysisk) ordentlig meget indbyrdes, der er labre damer, biljagter, rivaliserende brødre, døde børn, døde kærester og omtrent alle konflikter...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

'Den hemmelige kvinde' følger Louise Andersen (Natalie Madueño), der driver en lille café sammen med sin kæreste Joachim (Pål Sverre Hagen) på en norsk ø. Louise lider af hukommelsestab og husker intet fra tiden, før hun kom til Norge. Da en dansk turist genkender hende som Helene Söderberg, en velhavende dansk kvinde, der forsvandt sporløst tre år tidligere, bliver hendes tilværelse vendt på hovedet. Hun opdager, at hun har en mand, Edmund (Claes Bang), en lille søn og en familie med...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Colin Firth er fin middelklassemand og Toni Colette er fin middelklassefrue. Hun ender for foden af trappen, ilde tilredt i en blodpøl. Var det manden, den gris?

I mordefterforskningen endevendes alt det, de fine middelklassemennesker helst så skjult. Det er dejligt og pirrende at se.

Skuespillerne er fine, der er behørig luksus og så er det baseret på virkeligheden - uden at følge den slavisk.

Seriefabrikken gør dette produkt lidt mere spændende ved at klippe med...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Dybt åndssvag, men veldrejet og underholdende spionkomedie. Sæt en spand popcorn over, folkens.

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

Walter opfinder en mekanisk havenisse, som skal hjælpe Trofast med at holde have - hvad hunden hverken har bedt om eller lyst til. Nissen viser sig at være så effektiv, at alle nabolagets haveejere spørger om de kan hyre den til at lave deres haver.

I mellemtiden sidder den forbryderiske pingvin Feathers McGraw, introduceret i kortfilmen De forkerte bukser, i fængslet, (dvs. Zoo) og ser om havenissen på lokal-tv. Det lykkes ham at fjernprogrammere havenissen og få den til at...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3½

“You” er en psykologisk thriller maskeret som romcom. Ligesom i “Dexter” fortælles historien af en psykopat, og psykopaten er den mandlige hovedperson, en flink og venlig antikvarboghandler, som vi straks fatter sympati for. Han er forelsket i en af sine kunder, den smukke Guinevere Beck, som han beslutter at komme til at eje med hud og hår, koste hvad det vil … Mere skal ikke røbes her, men har man set første afsnit, er man hooked. Det er en romantisk, uhyggelig, modbydeligt spændende og...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Det første, der undrede mig her, var at Vin Diesel, der jo var med i 1'eren, ikke figurerer på rollelisten. Men på dette tidspunkt var der ingen, der havde nogen anelse om, at filmserien ville udvikle sig til filmhistoriens pt. syvendestørste franchise. Men Diesel var med i en cameo i 3'eren og derefter i alle de efterfølgende film. Efter Paul Walkers død blev han seriens ubestridte frontfigur. Til gengæld præsenteres vi for endnu en fast figur, Roman Pearce (Tyrese Gibson), som er blevet...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Vi befinder os i en fransk forstad i noget der ligner 1980'erne. En sygdom er i omløb, der forstener ofrene, så de langsomt bliver til noget der ligner marmorstatuer (eller en tegning af Enki Bilal). Sygdommen er en virus, der smitter via blod, men der er udbredt panik om andre smitteveje. Parallelen til AIDS er tydelig, blandt andet fordi mange ofre findes blandt narkomaner og homoseksuelle. Jeg vælger at se sygdommen netop som en metafor for AIDS.

Vi følger den 13-årigerodløse ...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

'Pretty Woman' møder 'En, to, tre og et lillebitte hop' i 'Anora', der fortæller historien om en 23-årig sexarbejder fra Brooklyn (Mikey Madison), som møder og impulsivt gifter sig med Ivan, en 21-årig forkælet søn af en russisk oligark, hvilket skaber kaos, da Ivans magtfulde forældre hører om det og forsøger at få ægteskabet annulleret. 

Instruktøren prøver vaklende og uforløst at finde en troværdig balance mellem humor og alvor. Kritikerne har generelt rost filmen for dens blanding...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

DC burde skamme sig over, at de overhovedet har overvejet at lave en film med deres lammeste superhelt, men Jason Momoa, Amber Heard og effektmagerne hiver med nød og næppe stikkene hjem i denne totalt smagløse, men ganske underholdende kitsch-extravaganza.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Filmen er absolut bedre end sit rygte, selv om historien er rent (og meget forudsigeligt) vås. Den første time, indtil man når Andromeda-galaksen, er faktisk nogenlunde okay, og beskrivelsen af JLo's hverdag nede på Jorden er underholdende, men da man når frem, drukner det hele i cgi og bliver lige så kedeligt som at se et computerspil spillet af andre. Alt for meget tjubang og overspil af en hysterisk, grådlabil JLo, der spilder en halv time af vores tid på at etablere et neurolink til et...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Manuskriptet er ikke det store, men Edgar Wright har som instruktør visuel flair og rytme. Så folk er pæne, der er fed 70'er musik, sadismen og hastigheden er forholdsvis høj.

Et hit blandt publikum, en art jukebox film og ok til at fordrive nogle overflødige livstimer med.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Underholdende, men problematisk skildring og hvidvaskning af en mere eller mindre hjernedød ungdomsforbryder, der arbejder som flugtchauffør for en flok røvere og mordere. Der er ingen tvivl om, at filmen er fremragende drejet, klippet og fortalt med et forrygende lydspor, men den påklistrede slutning om, at forbrydelse ikke betaler sig, er godt nok noget af et postulat, og selve historien stritter i alle retninger. Biljagterne er sindssygt flotte, ingen tvivl om det, og den vidunderlige...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Festlig, fornøjelig og forudsigelig action/spionkomedie for hele familien. Klicheerne står i kø, men agentægteparret Cameron Diaz og Jamie Foxx har en uventet god kemi, og det hele starter for fuld udblæsning med et vildt flystyrt i Alperne, fortsætter med kidnapning af parrets børn og ender med, at bedstemor (Glenn Close) træder i aktion. 

På trods af, at det hele er set 117 gange før, var jeg fint underholdt, men også godt irriteret over Jamie Demetriou som bedstemors kiksede filejs...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Fattigmandsudgave af Lethal Weapon. Udmærket tidsfordriv, mens man venter på noget bedre.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Her har vi den kulørte udgave af slaget i Teutoburgerskoven, som stoppede romernes ekspansion mod nord i Germanien og fik Augustus til at udbryde: “Varus, giv mig mine legioner tilbage!” Det kunne Varus ikke, for han og hans 15.000 mand var døde, dræbt af barbarer i skovene nær Osnabrück. Slaget finder sted i sjette afsnit, og de fem inden da er ren Seifenoper. Intrigen (én kvinde og to mænd, hvoraf den ene på et tidspunkt formodes død) er tyvstjålet fra Michael Bays “Pearl Harbor...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Freddie Mercury var et unikum på en scene, og "Bohemian Rhapsody" er en flot parade af Queens mange hits. Rami Malek gør det godt som spankulerende påfugl på afstand, men tæt på fungerer hverken han eller det overfladiske manuskript bare ikke, hvilket han dog sikkert er bedøvende ligeglad med efter at have scoret den Oscar, som Bale, Dafoe, Mortensen eller Cooper burde have haft. Men musikken tager stikket hjem, selv om den serveres lovlig montageagtigt.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Canadisk actionfilm, der foregår i en parallelverden, hvor folk med diverse grader af superkræfter (cirka fire procent af befolkningen), behandles som undermennesker. Jævnt underholdende og lynhurtigt glemt X-Men ripoff.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Far og datter kæmper mod alligatorer i oversvømmet hus midt i en rasende orkan. Veldrejet katastrofethriller af Alexandre Aja. Spændende, mens den ses. Bagefter straks glemt.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Et tiårigt vidunderbarn forlader i al hemmelighed sin families ranch i Montana, hvor han bor sammen med sin cowboyfar og forskermor, og rejser tværs gennem USA med et godstog for at modtage en pris på Smithsonian Institute.

Meget mærkelig historie om en dreng, der opfinder en evighedsmaskine. Ikke Jeunets bedste film, men dog stadig Jeunet, og hver en scene er en fryd for øjet.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Sherlock Holmes er den mest filmatiserede af alle fantasifigurer, og her har vi historien om hans hidtil ukendte lillesøster, som naturligvis også omfatter den berømte detektiv himself og hans korpulente og endnu mere geniale storebror Mycroft … Vent! Sagde jeg “korpulent”? Ja, for sådan er han beskrevet i Conanen, den oprindelige samling af Holmes-historier af Conan Doyle, men det har skaberne af denne film blæst på. I deres version er Mycroft mager, og Sherlock selv spilles af Superman...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Det pæneste, jeg kan sige om Netflix' mini-krimidrama 'Eric', er, at den er temmelig original. 

I en del af 1980'ernes New York, som er ved at bryde sammen under vægten af stigende kriminalitet, politikorruption, aids-epidemi, hjemløshed og racisme, forsvinder en niårig dreng, Edgar, på vej til skole. Hans forældre, Vincent (Benedict Cumberbatch) og Cassie (Gaby Hoffman), er i de sene stadier af et forlist ægteskab, og Edgar (Ivan Howe) er fanget i krydsilden. 

Som om det ikke...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Biopic. Zac Efron er rigtig, rigtig god som seriemorderen Ted Bundy, der narrede alle med sin charme og sit gode udseende og nåede at myrde mindst tredive unge kvinder, før han blev afsløret, men vi kommer aldrig ned under huden på ham, og det var der vist heller ingen, der gjorde i virkeligheden. Lily Collins er også god i rollen som Liz Kendall, der var uhyrets kæreste og senere ekskæreste, men selv om filmen bygger på Kendalls selvbiografi “The Phantom Prince: My Life with Ted Bundy”, der...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Hæsblæsende musikvideoklippet popcorn-action med hjernedødt plot, der reddes af godt cgi-arbejde og dygtige skuespillere og stuntfolk. Det er en fornøjelse at se machotrioen Statham, The Rock og Idris Elba i samme film, vellykket suppleret af Vanessa Kirby, der både kan se godt ud og uddele spark og håndmadder. Også Helen Mirren brillerer som søskendeparret Statham og Kirbys mor ─ en rolle, den aldrende diva tydeligvis har hygget sig med.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Jeg så denne film sent i går aftes på Netflix uden på noget tidspunkt at opdage, at jeg havde set den før, men det havde jeg, for jeg fandt bagefter ud af, at jeg havde anmeldt den på Rotten Tomatoes i 2011. Her er anmeldelsen, som jeg så slipper for at skrive igen: "Stilfuld, men klichéfyldt film om en hævner (Johnson), der går amok i en blodrus, forfulgt af en ekstremsportsfreak af en lejemorder og en strømer på heroin. Nonstop-action og et godt plottwist til sidst."

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Endnu en Netflix-miniserie bygget på en whodunit af Harlan Coben, som altid er god for et kringlet mysterium. Problemet er dog ofte, at hans sindrige plots kommer til at fremstå som lovlig konstruerede og dermed mister troværdigheden. Således også her, hvor usandsynlighederne og plothullerne langsomt får tingene til at smuldre. Det hjælper ikke på det, at historien trækkes i urimeligt langdrag, så man får rigtig god tid til at tænke over kunstgrebene, mens man utålmodigt skæver til uret....Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Percy Jackson versus The Third Reich. Et langt stykke hen ad vejen en god skildring af krigens grusomhed, men så ender det alligevel i hollywoodaction til sidst. Hvis du vil se en aldeles afskrækkende krigsfilm, så giv den bedste af dem alle, den hviderussiske "Idi i smotri" fra 1985 en stor chance.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Filmen følger Joseph Goebbels i hans sidste syv år ved Hitlers side. Mens Hitler er på sin magts højdepunkt, er Goebbels iscenesætteren af heilende folkemængder og antisemitiske film som 'Jud Süß' og 'Der ewige Jude', som forbereder folket på masseudryddelsen af jøderne. Efter nederlaget ved Stalingrad og den stadig mere håbløse situation i slutningen af 1944 planlægger Goebbels (Robert Stadlober) sit mest radikale propagandaprojekt: Hitlers standhaftige undergang, mordet på sine fem børn og...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Gladiator II er mere af det samme i en sådan grad, at det ligner en genindspilning. Hovedpersonen er en soldat, der ender som gladiator og brænder efter at tage hævn over den person, som dræbte hans hustru og slavebandt ham. Altså stort set samme historie med få variationer, blot dårligere fortalt med en kikset slutning. En bleg afskygning af den mesterlige original (og lige så fuld af historiske unøjagtigheder). 

Tiktok-generationen, som måske aldrig har set den første film, vil...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Ligesom de fleste andre superheltehistorier er hele konceptet latterligt. Men filmen er godt lavet ─ bedre end dens eget fjollede manuskript baseret på DC-tegneserien. Apropos DC-tegneserier, så håber jeg, at de laver en Green Arrow-film en dag. Jeg kan godt lide superhelte, der ikke får deres kræfter fra gavmilde rumvæsener.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Kasinokup går galt, og røverne kaprer en rutebil med passagerer. Solid underholdning med Jeffrey Dean Morgan og Robert de Niro. Hurtigt glemt.

 

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Sidst i halvfjerdserne samler en ældre holocaust-survivor en gruppe af hævntørstige jøder, som skal finde og dræbe en flok nazister, som efter krigen slog ned i USA og nu forbereder Det Fjerde Rige. Der er fuld knald på liggehønen, og stilen er tydeligt inspireret af Tarantino: Snak, snak, snak og blodig, udpenslet vold. Man er godt underholdt det meste af tiden, men indimellem kammer historien over i tøjlesløs farce, og andre gange går den næsten i stå. Det er kort sagt en skønsom blanding...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Visse bøger fortjener ikke at blive læst, og jeg kom af vanvare til at starte på Lars Keplers (lyd)bog, indtil jeg opdagede, at størstedelen af den var skrevet i nutid. Fy fan, som man siger hinsidan. Man skriver altså bare ikke en roman i nutid, hvis man forventer, at jeg skal læse den, og lydbogen blev derfor prompte arkiveret lodret, men historien er jo blevet rost, så jeg fandt filmatiseringen og så den i stedet, og den er ganske spændende, om end vildt usandsynlig. Vi ved jo godt, at...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Det var ikke noget glædeligt gensyn. Lige siden jeg så Indiana Jones #4 til premieren, har jeg ment, at folk var for kritiske over for filmen, men nu kan jeg godt se, at det er en af Spielbergs dårligste overhovedet. Manuskriptet er klart hovedskurken her, men hele produktionen virker uigennemtænkt og sjusket udført. Der er skam masser af god action, især i den forrygende indledning, hvor Indiana overlever en atombombesprængning, men historien er det rene nonsens med flere huller end en...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

"Cast Away" møder ""Escape Room" i denne usædvanlige film, der handler om en indbrudstyv, som ved et uheld bliver spærret inde i en penthouse-lejlighed, hvor han er i gang med at stjæle uvurderlige kunstværker fra en bortrejst arkitekt og samler. Lyder det spændende? Ja, jo ... men det er det sådan set ikke. Naturligvis er der en vis suspense i at følge, om tyven kan finde en vej ud af den topsikrede og hermetisk lukkede lejlighed, før han dør af sult, tørst og spirende mentalt sammenbrud,...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
It
Bedømmelse:
3

Denne hollywood-genindspilning kommer tydeligt sejlende i kølvandet på Netflix-serien “Stranger Things”, men er dog Ikke helt så fænomenal, som den store succes antyder. Den er lidt for lang, og særlig uhyggelig er den ikke (selv om den nok skal få et par forskræmte teenagere til at hoppe i sæderne), men den er godt castet, yderst veldrejet og meget kingsk med flotte effekter og masser af firsernostalgi. Jeg vil slet ikke udelukke, at en vellykket 2′er kan hive den et lille stykke længere op...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Intenst, om end lovlig usandsynligt gidseldrama.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Jeg er enig med Jussi Adler Olsen i, at Zentropas filmatiseringer er mislykkede og ikke får bøgernes nuancer med. Assad, som er fejemand på Politigården og tidligere Saddam-torturbøddel, er i Zentropas udgave fuldbefaren dansk betjent med politiskilt, og Carl Mørch er en meget endimensional, sur gammel mand. Det fungerer ikke særlig godt, og jeg forstår godt, at Jussi har skiftet til Nordisk Film og ønsker Kaas kasseret. 

Når det så er sagt, er Hr. Boes filmatisering af "Journal 64"...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Filmens titelfigur er baseret på Marvel Comics' figur Sergei Kravinoff, også kendt som Kraven, en af Spider-Mans mest ikoniske fjender. Kraven er en storvildtjæger, der ønsker at besejre Spider-Man for at bevise sin overlegenhed. Han debuterede i The Amazing Spider-Man #15 i august 1964.

Andre figurer inkluderer Rhino, en superskurk kendt for sin næsehorn-lignende kampdragt, og The Foreigner, en snigmorder uden superkræfter, men med et imponerende cv, samt Calypso, der er voodoo-...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Civilisationen er gået under, de overlevende er gået under jorden, og overfladen vrimler med monstrøse dræbermutanter. Alligevel beslutter en naiv ung mand at drage ud for at finde sit livs store kærlighed syv dages fodrejse borte. Man kan se historien som en kondenseret udgave af Odysseen eller opdateret kopi af Hobbitten (“ud og hjem igen” er temaet). Den er lavet med et forsonende glimt i øjet, men dens påtaget finurlige humor og temmelig tynde historie prellede af på undertegnede, som...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Romantisk julefilm med den nuttede Nina Dobrev fra “Vampire Diaries” som Natalie, der finder sin drømmefyr via en dating-app, beslutter at overraske ham med et julebesøg og opdager, at hun er blevet “catfished”, altså narret af falske fotos, for fyren er en bebrillet nørd ved navn Josh, der bor hjemme hos sine forældre. Det viser sig dog, at den mand, hun er brændt varm på, Tag, er en af Joshs venner, som han har brugt billederne af, og nu tvinger hun ham til at agere giftekniv og præsentere...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

John Luther uden Alice Morgan er som Sherlock uden Watson, og efter at vi har måttet tage afsked med den forstyrrede Alice (Ruth Wilson) er der ligesom ingen grund til at videreføre serien, som var en af BBC's allerbedste i 2010'erne. Ikke desto mindre har seriens skaber og forfatter Neil Cross gjort forsøget, denne gang med en tv-film, selvfølgelig igen med Idris Elba i titelrollen, og det er godt. Problemet er bare, at handlingen er helt på månen, og alle personerne (undtagen Luther) er...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Dette er den femte filmatisering af en af Jussi Adler Olsens bøger, og skuespillerholdet er skiftet ud efter anmodning fra forfatteren, hvilket er både godt og skidt. Godt er det, at Ulrik Thomsen har fået hovedrollen som den gnavne og uempatiske Carl Mørck i stedet for Nikolai Lie Kaas, som ikke rigtig fangede figuren. Skidt er det, at Assad er blevet en bifigur, og at den comic relief, der lå i den sproglige pingpong mellem Mørck og Assad, er pist væk. Også sekretæren Rose er trådt i...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

John Woos MI2-udgave skæmmes (i hvert fald for mig) af de mange John Woo-manerer, der er mindst lige så irriterende som Guy Ritchies. Jeg hadede den første gang, men synes faktisk nu, at den er okay, især på grund af den purunge og pivlækre Thandie Newton, der giver actionfilmen et romantisk løft. I film #1 går Cruise formentlig i seng med Emmanuelle Béart, men det antydes kun. Her er der ingen tvivl. Ethan får sin Bond-babe, men det er så også sidste gang, man spilder tid på lir i denne...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Velproduceret film om premierminister Chamberlains rejse til München, hvor han gav Hitler lov til at erobre Sudeterlandet. Vi får de historiske kendsgerninger ridset op ─ og derudover en opdigtet historie om en ung engelsk embedsmand og hans tyske studiekammerat, der forsøger at overbevise Chamberlain om, at Hitler er fuld af løgn, når han lover fred. Det har premierministeren selv senere har sagt, han godt var klar over, men at England havde brug for et pusterum for at kunne opruste før den...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Tom Hanks er en tidligere sydstatskaptajn og bogtrykker, som i kølvandet på Borgerkrigen lever af at rejse rundt og læse avisnyheder op. En dag løber han ind i en lille hvid pige, der har været fanget/adopteret af Kiowa-indianere, og nu skal han mod hendes vilje transportere hende hjem til hendes onkel og tante gennem det vilde og uvejsomme Texas. Vi præsenteres undervejs for stort set alle westerngenrens klicheer. Det tager to timer og er lige så pænt og nydeligt, som det er langtrukkent og...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Filmen er en genindspilning af F. W. Murnaus skrækromantiske stumfilms-mesterværk 'Nosferatu, eine Symphonie des Grauens' fra 1922, verdens første seriøse vampyrfilm, som i øvrigt var et Dracula-plagiat, der modtog et sagsanlæg fra Bram Stokers arvinger. 

Historien er stort set den samme. En ung kontorist, Thomas Hutter, sendes til Transsilvanien for at sælge et gods til en derboende greve, her kaldet Orlok. I denne version har vampyren et overnaturligt bånd til Hutters hustru, som...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Vi er et par årtier fremme i tiden, hvor Ukraine og Rusland (stadig) er oppe at toppes, og amerikanerne har oprettet en såkaldt demilitariseret zone midt i området bemandet af mennesker, kamprobotter og en enkelt prototype-cyborg. Sidstnævnte drager ud for at forhindre en atomkatastrofe ledsaget af en desavoueret dronepilot, der kender området som sin egen bukselomme. Filmen er udmærket popcornunderholdning med realistiske effekter, der formidler krigens gru på bedste vis, men ud over...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Denne genindspilning af Hitchcocks melodrama har fået på puklen af alverdens kritikere, men jeg synes faktisk, den er okay. Den vidunderlige Lily James spiller den unge selskabsdame, som bliver gift med den rige og feterede Max de Winter, der gemmer på dystre hemmeligheder om sit ægteskab med den afdøde Rebecca. Han spilles af Armie Hammer (kendt fra “Lone Ranger”), som bestemt ikke er nogen Olivier, og kemien mellem parret forbliver af samme grund et postulat...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Denne originale Netflix-serie, instrueret af den visionære Zack Snyder, er en farvestrålende festforestilling, der tager seerne med på en spændende rejse gennem et fjernt galaktisk Imperium kaldet Moderverdenen. Både de fantastiske visuelle effekter og den spændende historie, der tydeligvis er en hyldest til Kurosawas mesterværk "De syv samuraier", er et klart must for enhver sf-fan.

"Rebel Moon - Part One: A Child of Fire" foregår i en fjern fremtid og...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Filmen har fået klø af de amerikanske kritikere, så jeg havde sådan set opgivet at se den, indtil jeg fandt ud af, at den er skrevet og instrueret af Robert Zemeckis (med Guillermo Del Toro som medforfatter). Zemeckis rangerer i min bog på højde med Spielberg, Villeneuve og Ridley Scott, så jo, den skulle bare ses. Den viste sig at være bedre end sit rygte, men meget amerikansk (handlingen er flyttet til sydstaterne), og Chris Rock som fortæller er ikke nogen god idé. Alt i alt er det dog en...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
RRR
Bedømmelse:
3

Over-the-top Tollywood bromance action storfilm om to meget stærke og meget dedikerede mænd, der kæmper mod de onde, britiske imperialister. Plottet er skåret ud i pap, og mange scener er alt for lange. 

Filmen føles som én stor drengefantasi. Der tæskes, skydes og dræbes løs. Der løbes, springes og køres på motorcykler. Alting kan overvindes med viljestyrke og overmenneskelige evner. Som da den unge Ram, uden nogensinde at have løsnet et skud før, rammer plet på meget lang afstand....Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Bestemt ikke noget mesterværk, men hvis man kan leve med dumme plothuller, romantisk pladder, forudsigelige twists og utroværdige personskildringer, er man såmænd godt underholdt af dette britiske actionbrag, der handler om en terroristaktion i kanaltunnelen mellem England og Frankrig. Produktionsværdien er uventet høj, og der er stjerner som Tom Wilkinson, Andy Serkis og Ruby Rose (“Batwoman”) på rollelisten. Rust dig med slik og popcorn, tag hovedet under armen, flad ud på sofaen og tænd...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Fantastisk flot billedfabel, som kunne have været så meget bedre med næsten enhver anden end den talentudfordrede Kristen Stewart som Snehvide. Men Theron er formidabel som den onde, onde dronning.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

En Hollywood-kærlighedsfilm med midaldrende mand i lederstilling og blå skjorte og en yngre, sexet kvinde. Den godmodige og let rebelske ⟲...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Habilt actionhåndværk og så heller ikke mere.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Flotte damer, flotte farver. Velinstrueret. God (kung-)fu og tju-bang. Ikke noget shakycam ⟲, og cgi'en bruges fint. Klart over ...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

For et år siden bad jeg ChatGPT fremstille den perfekte Oscar-madding. Det blev til Conductor’s Escape, hvor Adrien Brody (jøde, stor næse) flygter fra nazisterne flankeret af smukke Scarlett Johansson.

Opfølgeren, Architect's Escape, er nu blevet indspillet under titlen The Brutalist. Adrien Brody (jøde, stor næse) flygter fra nazisterne flankeret af smukke Felicity Jones...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Positivt gensyn (2023) med den første film i serien, der med tiden er blevet Hollywoods syvendestørste franchise, hvilket ingen formentlig havde drømt om på det tidspunkt. I filmen møder vi en del af seriens blivende hovedpersoner, først og fremmest Brian O'Conner (Paul Walker) der som politimand i Los Angeles får til opgave at infiltrere en subkultur af gaderæsere under mistanke for at stå bag kapring af lastbiler på byens motorveje. Han forelsker sig i både miljøet og den skønne Mia (...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Vin Diesel bliver pludselig sin elskede families værste fjende. Hvorfor? Ja, det er det, historien handler om, og der er som sædvanlig smæk for skillingen. Hvis du hele dit liv har ønsket at se en vild actionfilm med Diesel, Charlize Theron, Jason Statham og The Rock, har du den her. Og du bliver næppe skuffet. Maskinerne bliver større og større, og vi er efterhånden meget langt fra den subkultur, serien oprindelig blev lavet til, selv om bilerne stadig er med. Det er fotografering, klip,...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Woody Harrelson og Kevin Costner er begge fremragende skuespillere, og det er, præcis hvad er skal til for at få denne tunge Jumbo til at lette. Historien tegner ellers umiddelbart spændende, da den skildrer jagten på Bonnie og Clyde (og hvis nogen ikke ved, hvem de var, så brug Google), men selv om det hele handler om det berømte røverpar, ses de stort set ikke. Den oprindelige film med Warren Beatty og Faye Dunaway populariserede dem ud over alle grænser, og i samtiden var de også vellidte...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Jeg har aldrig brudt mig om Lars von Trier og hans stædige insisteren på at  lave “kunst” i stedet for underholdning, men denne gang er det næsten lykkedes ham med historien om seriemorderen Jack, selv om han (naturligvis) slutter af med en pseudointellektuel epilog baseret på Dantes “Inferno” for at vise, at det her skam er arthouse. Men indtil da lykkes det ham faktisk at servere fin grand guignol, hvilket han tidligere gjorde tilløb til i lortefilmen “Antichrist” uden rigtig at forløse...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Filmen begynder i Paris, hvor en navnløs lejemorder spillet af Michael Fassbender rammer og dræber den forkerte person, hvorefter han selv bliver jaget vildt. Ad diverse omveje når han tilbage til sit skjulested i Den Dominikanske Republik, hvor nogen i mellemtiden har ransaget hans hjem og  været tæt på at dræbe hans kæreste. Og så går han på hævntogt.

Det lyder spændende, men er desværre kedsommeligt. Filmen begynder i bedste noir-stil med en voice over, men dette bliver ved og ved...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Hvis man er ligeglad med klichéprocenten og bare gerne vil se action, mens man guffer popcorn på sofaen, er det her et udmærket bud.

JLo spiller en højgravid forhenværende finskytte, der stikker to tidligere elskere til FBI, da hun opdager, at de driver menneskehandel. Hun ved, at slynglerne, som er velorganiserede, vil finde hende, men de skråsikre FBI-agenter, som skal passe på hende, tager det ikke alvorligt nok, og så bryder helvede løs. Syv agenter bliver dræbt, og kun én...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Jeg fatter ikke kritikkens sønderlemmelse af denne ganske udmærkede action-adventure-komedie. Det er jo bare en fjollet B-film og som sådan ganske underholdende. Sagde jeg B-film? Det er næppe rigtigt, for den oser langt væk af dyr produktion, og bortset fra en temmelig åndssvag slutning er der ikke ret meget at sætte fingeren på. Sindssygt flot hele vejen igennem, hæsblæsende ud over alle grænser, og det vrimler med mumier, som er betydelig sjovere end zombier, og det er endda lykkedes at...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Historien om Robert the Bruce, som efter henrettelsen af William Wallace (Se “Braveheart”) overtog kampen mod englænderne. Hvad lige Chris Pine laver i den rolle, er lidt af en gåde, men han gør det ganske udmærket, og det samme gør Florence Pugh, der altid er dejlig at se på både med og uden tøj, og som her spiller hans hustru, Elizabeth Burgh. Godt tidsbillede med fine slagscener fra omkring 1300, hvis man alligevel ikke har andet at lave.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

En krimi med et mord og 5-10 mistænkte der er æltet ud til at vare seks timer.

Timerne går nu meget godt. For ligesom i The White Lotus og Paradise Hotel foregår intrigerne mestendels i badetøj og enorm luksus.

Der er affærer på kryds og tværs og hele tiden en ny morder at gætte på.

For at kunne få spektaklet til at vare seks timer (og gøre det lidt mere underholdende) har man...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Denne agentfilm har fået på hattepulden af kritikerne, men jeg tog alligevel chancen, fordi jeg har været fan af Blake Lively siden “The Age of Adaline”, og selv om filmen ikke er noget at råbe vildt hurra for, fortrød jeg det ikke. Lively spiller Stephanie, en ung britisk kvinde der er endt som prostitueret stofmisbruger efter at have mistet hele sin familie ved et flybombeattentat. En graverjournalist, der er på sporet af de skyldige terrorister, hiver...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Veldrejet film, der desværre befinder sig på grænsen mellem heist movie og karakterstudie. De medvirkende er strålende, især Rebecca Hall og Jeremy Renner, men der er alt for mange urealistiske skudvekslinger og biljagter til at gøre det til en seriøs historie, og alt for meget snak og gråd til at gøre det til en anstændig actionfilm. Værd at se, men ikke så god, som jeg havde håbet.

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Nok mest for papister eller folk der elsker klassiske engelske skuespillere (Hopkins&Pryce) i klassiske dramaer.

Den konservative, fungerende pave taler om embedets tyngde med den formentlig mindre konservative og mere tilgivende pave.

Replikkerne er oppe på tæerne og Hopkins og Pryce er fornøjelige at se på.

Filmen kom midt i sexskandalerne...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Marseille 1940. Krigen raser i resten af Europa, men denne del af Frankrig er stadig ikke besat af Tyskland og bliver opsamlingssted for tusindvis af flygtninge, der prøver at komme videre til USA, hvis officielle repræsentanter stadig er neutrale og forsøger ikke at træde nazisterne over tæerne ved at udstede visa til Gud og hvermand.

En lille flok idealister anført af to amerikanere, Mary Jayne Gold (Gillian Jacobs) og Varian Fry (Cory Michael Smith), forsøger at hjælpe den voksende...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Flot og effektiv actionfilm med gode spillere, men handlingstrådene er lidt for kaotiske og klicheerne lidt for fortærskede. Det vil dog være synd at sige, at man keder sig, og jeg har aldrig før set Kate Winslet som russisk mafiaboss. 

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Wake Up Dead Man er præcis det samme som de to foregående Knives Out-mysterier:

  • Kulørt og tryg
  • Gode skuespillere i uventede roller
  • Knudret og ligegyldigt plot strukket - noget smertende - til ca. 2 timer og 20 minutter
  • sociale/politiske tematikker behandlet mere eller mindre direkte

 

Folk ser den helt sikkert ikke for plottets, men for hyggens skyld. Kan man lide skuespillerne og hyggekrimier, og er man ikke for kræsen, hvad angår...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Tænk at spilde så mange gode skuespillere i så lang tid på så lidt.

Jeg havde heldigvis ikke set de tidligere film, og det blev alligevel en hyggelig aften foran det store OLED-tv sammen med familien. Og det kan jo også noget.

På et tidspunkt giver præsten et typisk Hollywood-svar til den stærkt ateistiske Benoit Blanc:

"Do these stories convince us of a lie? Or do they resonate with something deep inside us that’s profoundly true? That we...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
3

Pænt animeret, men uoriginal og dårligt fortalt fattigmandsudgave af Aladdin, som er henlagt til nutidens Kina. En knægt får fat i en magisk tepotte, der ikke indeholder en lampeånd, men en tepottedrage, som kan opfylde tre ønsker, og så kan han komme i kontakt med sin barndoms legekammerat, som han vel ellers bare kunne have sendt en mail. Men kineserne har det med at lægge store hindringer i vejen for sig selv for at undgå at tabe ansigt, og det er måske lidt svært for os vesterlændinge at...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Michael Bays Netflix-actionfilm kunne have været uendelig meget bedre, hvis klipperen ikke havde taget epo. Produktionsværdien er høj, spillerne er i hopla, og det hele starter i det underskønne Firenze med en vildt imponerende biljagt, som desværre skæmmes af en hæsblæsende musikvideoredigereng med maskingeværsalver af ultrakorte klip, og sådan bliver det ved i to timer. Se “Room With a View” i stedet eller snif et par baner først.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Alle børn ved, at Julemanden bor på Grønland. Jeg har selv som barn siddet og besvaret breve fra engelske og amerikanske børn til Santa Claus, Greenland, på min skole, så det er ganske vist. Ikke desto mindre prøver finnerne at bilde verden ind, at Julemanden bor i Finland, og denne film om Julemandens oprindelse er med til at udbrede vrangforestillingen. Det er en fjollet, men velproduceret gang hjernevask med gode skuespillere, men scenografien (især nisselandsbyen) lader en del tilbage at...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Jeg har set de fleste Grisham-filmatiseringer, og på trods af en fremragende cast er den her nok den værste. Hovedpersonen er sydstatsadvokaten Jake Brigance (spillet af en ung og meget selvsmagende Matthew McConaughey), som skal forsvare den sorte arbejdsmand Carl Hailey (Samuel L. Jackson), som har myrdet to hvide fyre, efter at de voldtog hans tiårige datter.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Serie, der efter et rigtig godt pilotafsnit langsomt fiser ud som en våd og slatten lynkineser. En FBI-agent har været forsvundet i seks år og er formodet død, da hun pludselig dukker op igen og skaber ravage i familien, hvor hendes mand i mellemtiden har giftet sig med en ny kone. Spørgsmålet er, hvem der har holdt hende fanget i seks år og hvorfor. Det tager ti meget lange afsnit at nå frem til svaret på det spørgsmål. Manuskriptet er utilgivelig rodet, og den klichéfyldte historie kunne...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

En psykologisk krimidrama-miniserie, der følger en 13-årig britisk dreng, Jamie Miller, anklaget for at have myrdet en klassekammerat. Serien, som er i fire dele, er skabt af Jack Thorne og Stephen Graham og udforsker temaer som giftig maskulinitet...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Personlig har jeg lige så svært ved at føle sympati for en snigskytte, der på sikker afstand har dræbt 160 mennesker i en ulovlig krig, som jeg har det med Eastwoods kvalmende nationalisme. Og da der derudover absolut ikke er noget filmisk epokegørende ved dette værk, kan jeg kun undre mig over, at det overhovedet kom med i oscarkapløbet.

Anmelder:
ARQ
Bedømmelse:
2½

Science fiction-udgaven af "Groundhog Day" er allerede lavet, og der skal en hel del mere til for at overgå "Edge of Tomorrow". Men folk, der spiller computerspil og er vant til at blive slået ihjel for at komme et lille stykke videre, vil muligvis sætte pris på dette lille timeloop-kammerspil. Og Rachael Taylor er som altid en fryd for øjet.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Med Asterix & Obelix: Tvekampen lander vi lige midt mellem en ret så overbevisende animationsudgave af det kendte tegneserieunivers og et næsten lige så deperat forsøg på at pakke samme tegneserieunivers ind nutidens kommercielle formkrav.

Selv min 11-årige søn undrede sig over de alt for mange meta-referencer: musik, (bedste)forældregenerationens årtier (dog ikke firserne!), memes, computerspil, Marvel, Looney Tunes og så videre. Især i seriens to sidste afsnit får den...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Som så mange 3'ere. Utallige scener skal genbesøges, samme pinlige optrin genopføres. Hugh Grant gad ikke være med. Så de fik "a dreamy, wavy-haired television hunk" fra eksportmarkedet Amerika til at være Mr. Darcys konkurrent og Bridgets mest ophidsende dilemma i denne omgang.

Svagt bedre end 2'eren. Klart mere uinteressant end den 18 år gamle 1'er.

Blundede lidt - skidtet varer grundløst over to timer -  men kunne sagtens følge med.

"...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Houdini udlover en belønning til den, der kan fortælle ham, hvad hans mors sidste ord var, og fupmagersken Mary McGarvie sætter sig for at snøre udbryderkongen. Lyder lovende, men historien er simpelthen for tynd til at fylde filmen ud, så det hele kommer til at hænge på kemien mellem Pearce og Zeta-Jones, og den er stort set fraværende. Gode præstationer af alle, inklusive Timothy Spall og Saoirse Ronan, men det er skønne spildte kræfter.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Denne film er ligesom bogen en fortsættelse af “The Shining”, en fortælling om den synske Danny Torrances videre liv efter de traumatiske begivenheder på Hotel Overlook. Som voksen er han forfulgt af dæmonerne fra hotellet (der er blevet nedlagt), som nu søger nye ofre ude i den virkelige verden, og ligesom faderen ender han som alkoholiker, men får dog ved hjælp af kokken Dick Halloran styr på det og beslutter at gøre front mod en ny fjende, en ond gruppe af andre synske, som finder, myrder...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Sød, underholdende og lidt lang varmt-krams-historie om smukke tabere, der bliver smukke vindere. A Futile and Stupid Gesture med lidt bedre musik og tøj.

Ok hvis man vil se lidt ufarligt og sort.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Stjernespækket, sort politisk satire om verdens undergang, hvis pointe går hjem i løbet af de første tyve minutter, hvorefter alt er monumentalt spild af tid og skønne kræfter. Se “Dr. Strangelove” i stedet. Den er lysår bedre.

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Vinterbergs film handler om fire midtvejskriseramte skolelærere, som prøver at drikke problemerne væk, hvilket naturligvis kun kan gå galt. Undskyldningen for deres drukfælleskab er en teori af en norsk psykolog om, at alting ville gå meget bedre, hvis man altid rendte rundt med ½ promille i blodet, men det er og bliver en undskyldning. Lærernes hverdag er kedelig, deres omgivelser er kedelige, deres familier er kedelige, og det ville filmen også være, hvis det ikke var for de undertiden...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
2½

Nolans pseudodokumentariske krigsfilm kan slet ikke leve op til hypen og er mindst en halv time for lang. Selv om der er en del bulder og brag, som det sig hør og bør, virker historien alligevel langtrukken og kedelig med uendelig dokumentation af vand, land og luft og ventende soldater og ikke ret meget andet. I virkeligheden deltog hele 700 private fartøjer i den berømte evakuering, så det er ganske uforståeligt, at den med spænding ventede småbådsarmada kan tælles på to hænder i filmen,...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.