Bedste film på streaming lige nu

Ifølge Niels Søndergaard og de andre anmeldere. Vælg kanal:

Bedømmelse:
4½

Endnu et actionmesterværk fra Pierre Morel, som gav os "Banlieue 13". Ligesom den er denne film produceret og skrevet af Luc Besson, og det kan ses.

I Paris kidnapper en bande kriminelle albanere den tidligere CIA-spion Liam Neesons 17-årige datter for at sælge hende til en rig araber - og ja, de kommer til at fortryde det, men ikke ret længe.

 

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

James Marsh har her begået den svære balancekunst at servere Stephen Hawkings liv som medrivende melodrama uden at kamme over i følelsesporno, hovedsagelig takket være Redmaynes fremragende præstation, der da også gav ham en Oscar.

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

En ung, kvik studerende ved navn Stephen eftersættes af verdens smukkeste kvinde i det solbeskinnede Cambridge. Min yndlingsfilm! Lige med det samme!

Han rammes af frygtelig sygdom, men hun står ved hans side. Alle lider i forrygende grad, men filmen hyller/hylder det i et blødt skær.

Overraskende dyb og langsom film. Den kunne jeg godt lide.

Ligner Oscar-leflen, men er klasser over fx. The...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Uventet godt drama med en fantastisk rollebesætning. Fire tilsyneladende uafhængige historier smelter til sidst overraskende sammen. Gode præstationer, selv af Fraser og Gellar.

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Jeg ved ikke, om jeg skal give førsteprisen for bedste spionserie til "Homeland" eller "The Americans", men sidstnævnte er i hvert fald en klar kandidat. Scenen er sat i 80′erne under præsident Reagan, hvor vi i seks sæsoner følger en ærkeamerikansk kernefamilie à la Busser og Blondie gennem tykt og tyndt. Hvad ingen (heller ikke børnene, en pige og en dreng) har nogen anelse om, er, at de to forældre, som driver et rejsebureau, i virkeligheden er sovjetiske agenter,...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Han er en fupmager og en synder. Han er også en dybt troende, stærk,  karismatisk mand, der frejdigt genopbygger sit liv efter at have mistet det meste som følge af egne svagheder.

Robert Duvall er fantastisk i The Apostle. En 66-årig energibombe af en mand, der lever for at tjene Gud ved at prædike, bygge og samle. Men også er en mand, der skal have brød på bordet og damer i sengen.

Birollerne spilles, som i en...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Der er ikke meget plads til persontegning her, men det er også ligegyldigt, for det er jo historien, der er i centrum. Vent... hvad for en historie? Der er ikke nogen historie, kun et ualmindelig søgt påskud for at slå i bolledejen. Nå, men pyt ─ så længe skidtet fungerer og underholder. Og det gør det. De virkelige hovedpersoner er cgi-teknikerne, som har overgået sig selv. Den film er total ramasjang for drengerøve.

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

'The Beast in Me' lægger fra land som en stramt anlagt psykologisk thriller, hvor sorg, mistanke og fortælletrang presses ind i et klaustrofobisk rum. Serien gør tidligt klart, at den ikke er interesseret i hurtige svar, men i den langsomme erosion af dømmekraft og moral.

Aggie Wiggs (Claire Danes) er forfatter og forsøger at fungere efter tabet af både sit barn og sin partner. Hun er kreativt fastlåst og leder desperat...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Dejligt gensyn med en overrumplende veldrejet perle af et drama i bedste Hitchcock-stil med Geoffrey Rush i en af sine allerbedste præstationer. Filmen er instrueret af mesteren Giuseppe Tornatore ("Cinema Paradiso"), og plottet, scenografien, Ennio Morricones musik… alt går i mindste detalje op i en højere, frydefuld enhed. Rush er en ældre maleriekspert, som narrer sine kunder ved at undervurdere deres billeder for selv at købe dem billigt via sin medskyldige, spillet af Donald Sutherland...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Hvordan ville verden se ud, hvis der virkelig fandtes superhelte? Det gav Alan Moore og Dave Gibbons et bud på allerede i 1986 med "Watchmen", og nu kan Garth Ennis' kyniske videreudvikling, "The Boys", ses som miniserie på Amazon Prime. Det er reality- og selfiegenerationen, der kommer under ætsende behandling her, og det er en vild og kulørt blanding af humor, satire og grand guignol, som får "Deadpool" til at ligne en vandkæmmet spejderdreng. Første sæson ender med...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Der er film, der fungerer, og film, der insisterer. 'The Bride!' hører til den sidste kategori. Den er ikke lavet efter reglerne – den er lavet for at bryde dem.

Handlingen er i sig selv enkel nok: Frankenstein-monsteret, Frank (Christian Bale), længes efter selskab og får det gale geni Euphronious (Annette Bening) til at skabe en kvinde til ham. Resultatet er Ida (Jessie Buckley), en genoplivet, splittet skabning besat af...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Guy Ritchie har lavet en meget uritchiesk film, og det klæder ham gevaldigt ikke at lege Storbritanniens svar på Tarantino. Denne gang handler det ikke om Soho-gangstere, men nutidige skæbner i Afghanistan efter amerikanernes ukoordinerede tilbagetrækning, og her er der ingen smarte flashbacks i slowmotion.

Og gud, hvor det klæder Ritchie.

Det er en rigtig god film. Jeg vil endda kalde den fremragende og kan forestille mig, at der er en del nomineringer i vente til både Guy...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Heath Ledgers enestående portræt af Jokeren som en vildt utilregnelig galning uden andet mål i livet end at skabe splid og kaos giver Jack Nicholsons klovneskurk i Tim Burtons første Batman-film seriøst baghjul, stjæler rampelyset og hiver alle stikkene hjem i en sådan grad, at man hjertens gerne tilgiver brødrene Nolan, at deres historie er forvirrende, fuld af huller, spækket med unødvendige digressioner og alt, alt for lang. 

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Endelig – en god, gammeldags amerikansk mainstreamgyser!

David Prior instruerede den absolut bedste episode af Netflix-serien Guillermo del Toros Cabinet of Curiosities, den oprigtigt skræmmende The Autopsy. Hans sikre hånd, når det drejer sig om krybende, kosmisk horror, er tydelig i ”The Empty Man”, hvor en ex-politimand kommer på sporet af en mystisk kult. Eller hvad det nu er...

Instruktøren kan sine forbilleder, og det ville spoile for meget at remse alle de film op, som...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Der er tidligere lavet fire Fantastic Four-film, fra Roger Cormans aldrig udgivne lavbudget-film fra 1994 til Josh Tranks højbudgetfilm fra 2015, men ingen af dem har været specielt gode. Siden har Marvel/Disney har generhvervet rettighederne, og så skulle der naturligvis gøres et forsøg til. Skulle denne gang være lykkens gang? Ja, det synes jeg, og et ret enigt anmelderkorps giver mig ret. Politikens anmelder kalder ligefrem filmen "et mesterværk" og kvitterer med 6 hjerter....Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Der er knald på liggehønen i Netflix' foreløbig dyreste film (200 millioner dollars), en agentthriller af brødrene Russo med Ryan Gosling som CIA-hitman, der ryger i unåde hos sin korrupte chef, som pudser freelance-psykopaten Chris Evans på ham, og så går den vilde jagt verden rundt: Thailand, Aserbajdsjan, Tyrkiet, England, Østrig, Kroatien for blot at nævne et par af stederne, og der er fuld gang i slagsmålene hele vejen igennem. Men naturligvis klarer Gosling i sidste ende ærterne, godt...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Forrygende (sp)lattergyser skrevet af Damon Lindelof og instrueret af Craig Zobel ─ et par, der også arbejdede sammen på tv-serien “The Leftovers”. Tolv hinanden ubekendte personer vågner op i en øde lysning og finder ud af, at de er udset til jagtbytte. Af hvem og hvorfor vides ikke umiddelbart.

Filmen har meget høj produktionsværdi og kan kun karakteriseres som gefundenes Fressen for personer med sans for udpenslet grafisk vold. Til gengæld er den givetvis ikke noget for sarte sjæle...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Fremragende biopic om et af det tyvende århundredes største genier. Oscarnominering til Cumberbatch.

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Fantastisk film, hvor spil, billede, lyd, klip, musik ─ alt ─ for en god gangs skyld går op i en perfekt enhed. Totalt gribende. Meget bedre kan det ikke gøres.

 

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

En af de bedste psykologiske thrillere ever. Har sjældent set suspense mere mesterligt opbygget.

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Mesterlig og til tider næsten uudholdelig studie af en psykopatisk politimand i halvtredsernes Texas. Casey Afflecks præstation er intet mindre end genial.

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Historien om kong George VI, hans uventede tronbestigelse i 1936, og den talepædagog, der hjalp den usikre monark med at overvinde sin stammen.

Lige så britisk som steak and kidney pie og langt mere spiselig takket være prægtige præstationer af Colin Firth og Geoffrey Rush.

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Jeg var meget begejstret for spillet og så frem til filmatiseringen, som da også er ganske fremragende på sin egen måde, men ligesom jeg ikke kunne forlige mig med Kubricks filmatisering af "The Shining", fordi jeg lige havde læst (ja, faktisk oversat) bogen, er der også ting her, som jeg bestemt ikke bryder mig om. Det værste er castingen af Bella Ramsey, der overhovedet ikke ligner spillets Ellie, som er en sød, sårbar pige, der har brug for hjælp, mens Ramseys...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

I en lille californisk provinsby i 1949 lever barberen Ed Crane (Billy Bob Thornton) et liv i tavshed og fravær. Han klipper hår, kæderyger og ser verden passere uden at gribe ind. Et tilbud om at investere i et nyt, “fremtidssikret” forretningsprojekt vækker ham akkurat nok til, at han begår en fatal fejl: afpresning. Derfra ruller en klassisk noir-skæbne i gang, hvor misforståelser, begær, vold og skyld driver Ed mod et uundgåeligt sammenbrud. Som i al god...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Her har vi så endnu en film fra 2022, som ikke blev nomineret til nogen Oscars, selv om den som social satire er lysår bedre end Ruben Östlunds "Triangle of Sadness", der ganske uforståeligt kom med på listen. Historiens mikrokosmos er dog ikke et krydstogtskib, men en gourmetrestaurant, og filmens skabere har formentlig besøgt danske Noma (der de sidste mange år har kunnet jonglere med Michelinstjerner) eller i hvert fald nærstuderet fænomenet "nyt nordisk køkken", som de gør tykt  og...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

The New Yorker er et højpandet, glittet magasin til højpandede læsere. De bedriver journalistik i verdensklasse, og pudser på artiklerne, til de er perfekte.

I en verden hvor folk ikke længere kan læse langt og hvor sandheden er mindre udbudt og efterspurgt end for 10 år siden har The New Yorker, i 2025, 29 faktatjekkere ansat. Magasinet kører endda med overskud!

Det er en opvakt og velfortalt...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

HBO har gjort det igen. Ny miniserie (8 afsnit) med stor originalitet og appel. Jeg var hooked med det samme, selv om den whodunit, jeg troede det var, fes ud til fordel for en persondrevet, socialrealistisk beskrivelse af en kriminalsags forløb i New York anno 2014. Jeg var flere gange fristet til at stå af, fordi det sgu gik for langsomt, men stemningen, klipningen, kameraarbejdet og især personskildringen tryllebandt mig, og heldigvis holdt jeg ud, selv om jeg egentlig hader historier...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Denne spionthriller, som er baseret på romanen af samme navn af Thomas Perry, trækker seeren ind i et net af mystik og spænding fortalt gennem to tidslinjer. Historien begynder i nutiden, hvor vi møder den 72-årige Dan Chase (Jeff Bridges), som bor alene med sine to elskede rottweilere Dave og Carol efter at have mistet sin hustru, og det går op for os, at Dan har andre problemer end gigt og inkontinens, da han en nat vækkes af en ubuden gæst, der er kommet for at slå ham ihjel.

Dan...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Prime Video har investeret massivt i dyre genreproduktioner som "Reacher", "Jack Ryan", "The Wheel of Time" og "The Rings of Power", som satser på store seertal, men hvis man leder efter noget ud over det sædvanlige, er der også nok at vælge imellem på denne streamingtjeneste, der i mine øjne for længst har overhalet både Netflix, Disney+ og HBOMax. En af disse nicheproduktioner er cyberpunk-serien "The Peripheral", der bygger på William Gibsons roman af samme navn fra 2014, en historie om...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Har har vi noget så originalt som en film, der handler om tilblivelsen af The Oxford English Dictionary, og den er ikke kun for sprognørder. Mel Gibson ses her for en gangs skyld i en seriøs rolle som James Murray, manden der i midten af det 19. århundrede får til opgave at kompilere en fuldstændig ordbog over det engelske sprog, og Sean Penn leverer en oscarværdig præstation som den sindsforvirrede drabsmand dr. William Minor, der hjælper ham med arbejdet fra sin celle på galeanstalten...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Fantastisk epos, der foregår et eller andet sted i den amerikanske ødemark i 1823, men mere ligner en græsk tragedie end en western. Filmen, der handler om en mand, som forrådes og lades i stikken og vender hævngerrigt tilbage mod alle odds, ejes i den grad af DiCaprio, og hvis han ikke denne gang får den Oscar, han så længe har bagt på, er der ingen retfærdighed til. Filmens anden hovedperson er ikke Tom Hardy, selv om han bestemt yder sit bedste, men den allestedsnærværende, vilde og...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Vidunderlig tegnefilmsudgave af "Lånerne", som lover rigtig, rigtig godt for Hiromasa Yonebayashis instruktørkarriere.

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

"The Skeleton Key" er en effektiv gyser med godt skuespil, uhyggestemning og en totalt overrumplende slutning. Historien udspiller sig i New Orleans' sumpede omegn og handler om den unge sygeplejerske Caroline (Kate Hudson), der flytter ind i et stort, gammelt hus for at passe ejeren Ben (John Hurt), der er lammet og ramt af afasi efter at have fået et slagtilfælde på husets mørke loft, og selv om det ser ud til, at det var på grund af alderdom, begynder Caroline at få en mistanke om, at der...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

"Det grusomme udefra" møder "Mytteriet på Bounty" i denne usædvanlige miniserie, der følger en britisk ekspedition, som leder efter Nordvestpassagen sidst i 1840′erne. De to skibe, Erebus og Terror, fryser fast i isen, mismodet sætter ind, og sammenholdet begynder at gå i opløsning i takt med, at provianten slipper op, gummerne begynder at bløde, og et gådefuldt væsen, der synes at komme fra en anden verden, går i gang med at slå den stadig mere desperate besætning ihjel. Jared Harris,...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

En tegneseriekunstner (Benedict Cumberbatch) er ramt af en ubeskrivelig sorg efter at han pludseligt mister sin hustru, Han magter dårligt at være alenefar til to uregerlige knægte i børnehavealderen. Tingene bliver ikke bedre, da han begynder at blive hjemsøgt af et uhyggeligt kragevæsen, først i mareridt og siden midt på dagen. Er det sorgen, der er ved at drive ham til vanvid, eller er det faktisk en dæmon, der næres af hans sorg og derfor puster til den? I hvert fald bliver hjemsøgelsen...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Stærkt gensyn. Filmen, som er fra 1999, holder stadig 100 procent. Ligesom Fassbinders 70′er-serie “Verden i en tråd” bygger plottet på Daniel F. Galouyes banebrydende roman “Simulacron-3″ fra 1964, en af verdens første virtual reality-historier. En programmør har skabt en computersimulation af Los Angeles 1937, hvor indbyggerne er programmeret til at tro, de er virkelige mennesker. Der sker et mord, og programmøren må besøge sin kunstige verden for at opklare forbrydelsen. Og undervejs...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

2022. Midt under en VM-kamp i Qatar dukker en flok tidsrejsende op på fodboldbanen, fortæller, at de kommer fra en nær fremtid, hvor menneskeheden er ved at blive udslettet af aliens, og beder alle om hjælp til at bekæmpe dem. Af sted til fremtiden ryger den tidligere soldat Chris Pratt og andre, og så vil jeg ikke røbe meget mere, ud over at der er fuld knald på liggehønen i krigen mod de klammeste aliens, jeg længe har set, en blanding af uhyrerne fra "Starship Troopers", de blinde bæster...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

De gamle venner burde gøre Grækenland usikker, men bruger det meste af tiden på at gøre hinanden usikre.

Turen til Grækenland bliver en tur hvor de igen kan gå glip af den storslåede natur og historie og koncentrere sig om indædt om deres placering i statushierarkierne og deres småbrokkeri.

Gylden underholdning.

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Åh, bare at sidde der på en solbeskinnet terrasse med udsigt over en smuk bugt og tjenere der presser sig på for at skovle den bedste mad og drikke, verden kan byde på, i en.

At sejle rundt på en sommersmuk Norditaliensk ø omgivet af babes.

At betræde historiske arenaer og følge Byrons...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Åh, hvor er det dog hysterisk morsomt. Bedre end Top Gear ⟲/The Grand Tour...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Zemeckis gør det igen! Jeg kan kun ærgre mig over, at jeg ikke så denne fantastiske tour de force i 3D, men på den anden side blev min højdeskræk rigeligt udfordret i 2D med dette drama fra virkeligheden om linedanseren, der gik en tur uden sikkerhedsnet mellem tvillingtårnene i New York i 1974. Det er en smule distraherende, at Gordon-Levitt lyder som Pepe Le Pew med sin franske accent, men det glemmer man hurtigt. Og selv om man godt ved, at Philippe Petit klarede linedansen uden at få...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Rige mennesker med huller i livet holder ferie på et tropisk luksushotel drevet af ansatte med knapt så vigtige huller i livet. Labre damer i badetøj til lillefar og strunke badejern til lillemor. Luksus og lediggang til alle.

Går lidt langsomt og måske lidt for poetisk. Men underholdende nok til at det ikke er helt tidsspilde. Mange af figurerne er virkelig underholdende.

De små spændingstricks fra skribentens værktøjskasse ("Hvem dør?", "Hvem springer ud som homoseksuel?") er...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Helt ekstremt sexede mennesker samles i ekstremt luksuøse omgivelser, og nu skal vi hjemme i sofaen gætte på hvem, der gafler hvem, og hvem der snyder hvem hvordan på det opulente fuglefjeld af et hotel.

Det er det eneste serien skal, og den kan tage sig velsignet god tid og svælge i hvert et solbeskinnet hvidvinsglas og halvblottet bryst. Alle statister er også gudesmukke.

Will they or won't...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Enormt smukke mennesker ankommer til luksushotellet langt fra bærmen og verdens vrimmel for at være omgivet af skønhed, velvære og en overflod af servicepersonale i en uges tid.

Gennem otte afsnit ser vi de tre gode veninder være skiftevis falske og oprigtige med hinanden, den succesfulde familie med skeletterne i skabene forsøge at hygge sig, og de friske unge og ældre mennesker gå på hidsig partnerjagt.

Vi skal også have et lille, men ikke for socialrealistisk, indblik...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Lige siden "After Hours" har jeg tænkt, at Scorsese burde lave sorte komedier i stedet for at lege genrekamæleon. Og endelig sker det, endda for fuld udblæsning i stive tre timer, hvor den selvhøjtidelige frikadelle DiCaprio pludselig viser nye og friske sider af sit trætte talent i rollen som et elskeligt og usympatisk røvhul, der scorer millioner på at sælge værdiløse papirer, mens han hygger sig med at knalde callgirls, kaste dværge og sniffe coke i meget lange baner. Mesterligt gået af...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Ubestridt årets hidtil bedste actionfilm. Mesterlig og velafbalanceret blanding af drama, spænding, action, romantik og endda et godt twist til sidst, som jeg (næsten) ikke havde forudset. Den bliver dæleme svær at overgå. Og så var der endda et fint lille teaseroplæg til "Days of Future Past...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

På overfladen er det en kinesisk kungfu-film fyldt med flotte kampscener og noget bittersød romance-drama, der binder det hele sammen.

Men i virkeligheden er det en meget europæisk/fransk film om eksistentielle livsvalg, selvrealisering og frihed. Blandet med buddistiske og taoistiske forsøg på visdom.

Man kan vel heller ikke forvente mindre fra Ang Lee.

Hovedpersonen er den unge Jen Yu, der hele tiden gør oprør. Hun vil ikke indgå i et arrangeret ægteskab (forståeligt...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Selv om jeg har forbehold over for den forvirrende, 'Pulp Fiction'-agtige klipning af Viggo Mortensens imponerende westerntragedie, blev jeg straks suget ind i historien. Men jeg vil lige advare om, at der hoppes flittigt rundt imellem flashbacks, flashforwards og drømmesekvenser. At Mortensen faktisk slipper godt fra det, siger meget om hans evner som historiefortæller.

Mortensen har ikke bare skrevet og instrueret filmen; han spiller også den mandlige hovedrolle og har desuden...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Selv om filmskaberne hylder Tintins skaber Hergé i starten af filmen, begynder de kort efter at manipulere hans perfekte plot i "Enhjørningens hemmelighed". Sådan er Hollywood, og det har de gjort i årevis. Så læn dig tilbage og forbered dig på en spielbergsk rutsjebanetur, der matcher "Jagten på den forsvundne skat".

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

I første afsnit, som er instrueret af Michael Mann, som også har produceret serien, hopper vi direkte ind i historien i 2001, hvor den amerikanske journalist Jake Adelstein trues på livet af en yakuza-bande i Tokyo. Derefter springes der to år tilbage til 1999, hvor Adelstein forbereder sig på at søge arbejde på en stor lokal avis efter at være flyttet til Japan fra Missouri tre år tidligere. På dette tidspunkt er vi 10 minutter inde i episode 1 og godt og grundigt hooked, og det bliver vi...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

En lille film om en heroinmisbruger fra Edinburgh, der forsøger at holde op, spækket med sorte optrin og anekdoter fra miljøet.

Men samtidig også en utrolig velfortalt og medrivende sort komedie med et fandenivoldsk manuskript (baseret på en rigtig bog af en rigtig forfatter), instrueret af en ferm instruktør og spillet af dygtige og perfekt castede skuespillere.

Filmen kan på 90 friske minutter underholde og oplyse langt mere end nok så mange pseudoalvorlige Hollywood-film på...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

'Tre døgn for Condor' er en fint afstemt spionthriller, som holder seeren hen i det uvisse lige til det sidste. Historien handler om Joe Turner (Robert Redford), en ung CIA-analytiker, hvis job sammen med andre medarbejdere er at læse forskellige bøger, både skøn- og faglitteratur, i et hyggeligt gammelt hus på Upper East Side i New York for at indsamle ideer til spiontjenesten.

Men en dag bliver der fra hans arbejdsplads sendt en tilsyneladende uskyldig rapport, som får nogen oppe i...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

John Hustons fabel om griskhedens pris. Et af filmhistoriens helt store mesterværker, der stadig holder 100 procent. Så enkelt kan det gøres, og så svært er det.

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Før i tiden regnede man med, at Homers epos "Iliaden" var pure opspind, men efter fundet af Trojas ruiner i 1870'erne har man anset Den Trojanske Krig for en historisk begivenhed, der fandt sted omkring 1200-1300 før Kristi fødsel. 

Krigen er skildret i Wolfgang Petersens epos "Troja" fra 2004 med udgangspunkt i Homers lange digt, men man skal ikke forvente, at guder som Athene og Apollo deltager i løjerne, for "Troja" er et forsøg på en en realistisk skildring af krigen.

En...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Biografudgaven af Troy (2004) var en udmærket actionfilm med masser af sværd og sandaler. Men Wolfgang Petersens director’s cut fra 2007 er langt mere ambitiøs: et storladent, brutalt og overraskende sørgmodigt epos om mænd, der ofrer alt for ære, magt og et navn, som måske vil blive husket, når de selv er blevet til støv.

Instruktørens omklippede udgave er 33 minutter længere og varer lidt over tre timer, men føles ikke spor lang. Tværtimod. De ekstra scener giver historien den ro og...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Fantastisk gensyn med en stjernespækket Tarantino-historie instrueret af Tony Scott. Især scenen med Christopher Walken og Dennis Hopper er guld værd. Selv nu, 27 år senere, swinger alting stadig såre smukt, inklusive Hans Zimmers iørefaldende marimba-score.

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Original og dejlig labyrintisk spændingshistorie uden væsentlige plothuller. Persongalleriet er perfekt castet (især Bruno Ganz som tidligere Stasiagent). Hitchcock ville have elsket denne fremragende thriller. Rigtig godt gensyn, der gav den en ekstra halv hovedstad.

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

En mand, der er lam i hele kroppen (Logan Marshall-Green), indvilliger i at deltage i et eksperiment, der via en indopereret chip ikke blot giver ham førligheden tilbage, men forvandler ham til en computerstyret kampmaskine, der går på jagt efter de personer, der lammede ham og dræbte hans kone. Det lyder kulørt, og det er det skam også, når blodet begynder at sprøjte, men samtidig ualmindelig begavet og underholdende fortalt med Matrix-lignende kampscener, som får Keanu Reeves til at ligne...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

For 20 år siden sprang Lukas Moodysson ind på verdensscenen med mesterværket Fucking Åmål. Den nænsomme og sympatiske skildring af sarte følelser vakte berettiget opsigt og glæde. De stjålne blikke og de pludselige usikkerheder fik lov til at tale og rørte et stort publikum.

Efter Fucking Åmål kom endnu et mesterværk, Tillsammans, om livet i et kollektiv i 1975.

Og så gik det ned ad bakke. Moodysson blev sur svensk...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Fed film! På min top 3 eller top 5 over Michael Mann-film. Jeg forstår godt at kritikerne begejstredes i sin tid.

En dygtig juveltyv skal balancere arbejde, familie og uafvendelig død i en hård verden.

Sjovt at se første iteration af nogle af Manns yndlingsscener, og alle skuespillere spiller røven ud af bukserne.

Anmelderne har helt ret. Det er en meget blæret og selvsikker film, der ved præcis hvad den vil fortælle hvornår og hvordan.

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Perfekt skrevet, instrueret, fotograferet (dokumentarisk håndholdt), colourgraded, klippet og tæsket.

Mænd med fantastiske ansigter. Svulmende musik. En tæske- og tudefilm for rigtige mænd.

Det er på ret mange fronter gået galt for to brødre og deres drankerfar, og de kan kun håbe på at kampsportskonkurrencen (passende placeret i slutningen af filmen) kan give dem oprejsning (og penge).

Nick Nolte (nu 83) var lige ved at høste en inden-lukketid-Oscar for den....Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Zack Snyder har faktisk fået lavet en rigtig god biograffilm efter Alan Moore og Dave Gibbons' tegneserieforlæg ⟲, som mange ikke mente kunne filmatiseres. Den er en fryd for øjet hele vejen igennem med fantastiske effekter og masser af blod, sved, tårer...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

HBO har med denne serie lavet en fortsættelse af Alan Moore og Dave Gibbons' banebrydende tegneserie af samme navn. Historien er udtænkt og skrevet af Damon Lindelof, som opnåede herostratisk berømmelse med tv-serien "Lost", der godt nok tiltrak millioner af seere, men også leverede verdens dårligste slutning, så det var med blandede følelser, jeg tog hul på HBO-versionen. Den foregår 30 år efter tegneserien i Oklahoma og slår en helt anden tone an end Moore og Gibbons' forlæg ved at...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Jeg har tilbragt det meste af dagen i selskab med West Side Story, først Steven Spielbergs nye version (IMAX) og bagefter Robert Wise-versionen fra 1961 (Filmstriben). Begge film er mesterværker, og hvis jeg skal vælge, vinder Wise nødtvungent, selv om hans version er filmatiseret teater (om jeg ikke rigtig bryder mig om) i modsætning til Spielbergs, der er en rigtig film med stort F. Spielberg har også skruet ned for badutspringeriet eller i hvert fået det ind i...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Filmen, der omsider fik mig til at fatte jazz. Ubeskrivelig fantastisk. Se den!

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

En fortrinlig maskulin film ⟲. Wind River er en velskrevet krimi, af manden der skrev Sicario: nogen er blevet myrdet, og nogen må gøre noget ved det. At det hele foregår i en frossen ødemark, gør bare det...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Fremragende BBC-serie fra 2015 om Thomas Cromwell, som var søn af en grovsmed og endte som Henry VIII′s højre hånd. Serien koncentrerer sig (med Cromwell i fokus) om Henrys brud med paven, der var foranlediget af, at kongen ønskede at skille sig af med sin mangeårige hustru, Katharina, og gifte sig med sin unge elskerinde Anne Boleyn i håb om at få en mandlig tronarving, men paven ville ikke annullere ægteskabet, hvorefter England brød med den katolske kirke. Det skabte stor splid i landet,...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Nu har jeg godt nok stadig “The Gentlemen” på træskolisten, men for mig er det her den bedste Guy Ritchie-film, jeg har set efter den dybt skuffende “King Arthur: Legend of the Sword”, ja, måske endda den bedste Ritchie-film nogensinde, fordi den stort set er blottet for irriterende Ritchie-manerer og bare fortæller en fed action-historie med gode gamle Jason Statham som karismatisk katalysator i en papirtynd...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Kun ét ord her: Superoptimægtigfantafænomenalistisk! Og se den for guds skyld i Real3D. Det fungerer ─ i modsætning til Captain America 2 og The Amazing Spider-Man 2, der er lavet i Skod3D ─ helt perfekt.

Okay, lidt flere ord efter et gensyn, hvor jeg lige havde set de foregående film og kunne spotte plothullerne. Xavier blev jo dræbt i "The Last Stand", men er stadig levende her, og det er der er en forklaring på efter slutteksterne i TLS, som bare ikke holder. For selv om hans sjæl...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4½

Efter i en snes år at have optrådt i småroller på amerikansk tv besluttede skuespilleren Taylor Sheridan i starten af tierne at dyrke en anden side af sit talent og begynde at skrive. Han brød i 2015 igennem med manuskriptet til den mexicanske narkokartel-thriller “Sicario”, der blev instrueret af Denis Villeneuve og hittede i Cannes. Året efter fik hans moderne western “Hell or High Water”, som blev instrueret af David Mackenzie, hele fire Oscar-nomineringer, inklusive “Bedste originale...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Efter succesen med "1883" stod det klart, at der måtte komme mere om Dutton-familiens saga, formentlig hele vejen op til nutidsdramaet "Yellowstone", som også er en publikumsfavorit, der snart blænder op for femte sæson. Taylor Sheridan har fået så meget blod på tanden, at han ikke længere kan nøjes med miniserier, men allerede har bebudet sæson 2 af "1923", ligesom "1883" også kommer til at fortsætte. Det næste projekt bliver jo så nok "1963", hvis 40-års-logikken skal holde.

"1923"...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Af grunde, man måske kan regne ud, fik jeg trang til at gense 1984, også for at nyde de to faldne kæmper, Hurt og Burton, sammen. Den er bedre, end jeg husker den. Miljøet er næsten for gråt på enhver måde, men det accentuerer naturligvis trøsteløsheden. Bør være tvangspensum på alle skoler sammen med "Schindlers liste" og "Gå og se".

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Et mislykket røveri ender med otte politimord, og så går menneskejagten ind.  Manhattans 21 broer og 4 tunneler spærres af, og Chadwick Boseman går i aktion i en af de bedste og mest hæsblæsende politithrillere, jeg længe har set. Boseman brød (efter min mening ganske ufortjent) igennem i titelrollen i Marvels fjollede og latterlige "Black Panther", men her viser han, at han faktisk kan spille skuespil, og der er andre stjerner som Sienna Miller, J.K. Simmons og Taylor Kitsch på menuen i en...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

En pensioneret gangster (Jean Reno) går på hævntogt, efter at hans tidligere barndomsven har gennemhullet ham med 22 kugler.

Velproduceret hævn-extravaganza. Fremragende karakterudvikling, smuk filmkunst og en overflod af ultravold.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

"Crank" møder "John Wick" i denne sprudlende actionfilm om den bestialske lejemorder Travis Conrad (Ethan Hawke), som efter at være blevet slået ihjel genoplives midlertidigt, så hans skurkagtige arbejdsgiver (Liam Cunningam) kan få hevet vigtige oplysninger ud af hans hukommelse. Men Travis er ikke helt den samme, som før han døde …

Hawke er altid god, men her er han i topform, og filmen er flot og veldrejet med en god, original historie og så mange headshots, man kan ønske sig.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

3. juni 1944. I en skov i Bayern har nazisterne bygget et amerikansk militærhospital for at lokke hemmeligheder ud af bortførte fjender. Det sker ved, at personalet taler engelsk og bilder 'patienterne' ind, at krigen er slut og vundet af de allierede.

Den senest ankomne er efterretningsofficeren major Jefferson Pike (James Garner), en af de få personer, som ved alt om den kommende invasion i Nordfrankrig. Han er blevet bedøvet i Lissabon og bragt bevidstløs til hospitalet, og da han...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Allison (Florence Pugh) er en livsglad ung kvinde med en lovende fremtid, som brat involveres i en ufattelig tragedie, der kommer til at koste menneskeliv. Et år senere bringes den sønderknuste og nu medicinmisbrugende Allison ved et tilfælde sammen med den pensionerede eks-alkoholiker Daniel (Morgan Freeman), som har problemer med at styre sit 16-årige barnebarn (Celeste O'Connor). Sammen opdager de, at venskab, tilgivelse og håb kan blomstre på de mest usandsynlige steder.

Selv om...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Både Le Carré og Anton Corbijn har det med at give sig god tid til at fortælle en historie, og her bruger sidstnævnte godt to timer på at afvikle det forholdsvis enkle plot, men det gøres klart, lineært og i smukke billeder med afdøde Philip Seymour Hoffman som bærende hovedperson i en af denne fremragende skuespillers sidste og bedste præstationer.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

En af årets bedste gysere med en god og original historie. Vi befinder os i et postapokalyptisk samfund, men får ikke på noget tidspunkt at vide, hvad der egentlig er sket, og det er også ret ligegyldigt. Verden er brudt sammen, og klamme, blinde uhyrer, der kaster sig frådende over enhver lyd, har tvunget de overlevende mennesker til at være musestille. Flot fotografering, stram klipning og masser af jump scares.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Tredje genindspilning af det gamle melodrama i en særdeles vellykket version med Lady Gaga som funklende midtpunkt, godt bakket op af Bradley Cooper, der både kan instruere, synge og spille guitar og mandlig hovedrolle. Godt manuskript og fin cast med Sam Elliott og Andrew Dice Clay i fokus. Måske en anelse for lang, men også kun måske, og soundtracket er forrygende.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

De morsomste skandaler er jo dem der sker for andre mennesker.

Her er Hugh Grant solidt underholdende som en engelsk politiker, der ikke vil have sin gamle homoseksuelle affære frem i lyset og måske/måske ikke betaler en klovn penge for at skaffe ex-elskeren af vejen.

Hugh Grant er lun, charmerende, snusket, med perfekt komisk timing.

TV-serien er skrevet af Russel T. Davies (kendt for It's a Sin...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Efter at have set denne film ved vi, at slaget ved Gettysburg blev vundet med sølvkugler mod en hær af sydstatsvampyrer. Det er jo herligt, at nogen gider gøre verdenshistorien mere underholdende, end den var i virkeligheden. Mere af den slags, tak. Klart bedre end Spielbergs aktuelle (og uendeligt kedsommelige) dokudrama om samme begivenheder.

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Da Zentropa i sin tid filmatiserede de første fire bind af Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-serie, var det med stor publikumsbevågenhed, men også med voksende frustration hos forfatteren selv, der følte, at filmene fjernede sig fra bøgernes sjæl og substans. Med Nordisk Films efterfølgende reboot – 'Marco effekten' og 'Den grænseløse' – blev han selv drivkraften bag projektet, men udtrykte senere skuffelse over, at heller ikke disse film...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Solbeskinnet melankoli og pop, der bliver meget dyb, når depressionen forkrøbler.

Filmen tager 7 kvarter og der sker meget, meget lidt. Vi er ude i noget formgivning i tid ⟲.

Min ilde fungerende hjerne så krimitråde, hvor...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Hyggelig tv-doku fra ITV om Agatha Christie og hendes detektiv Hercule Poirot med Richard E. Grant som vært. Klip fra film og tv samt interviews med fans af forfatteren. Glimrende og underholdende introduktion til både forfatterskab og filmatiseringer plus nye og interessante oplysninger om den berømte dames privatliv.
 

Anmelder:
Bedømmelse:
4

'Anklagerens vidne' er lavet i en del forskellige versioner med forskellige slutninger, først som novelle (Agatha Christies original fra 1925), så omskrevet til skuespil (af Christie i 1953), dernæst som film (af Billy Wilder i 1957) og nu som tv-miniserie i to afsnit (af Sarah Phelps i 2016). Det er Phelps-udgaven, jeg anmelder her. Den er også udsendt som samlet film.

Min favorit er stadig Billy Wilders vidunderlige udgave med Charles Laughton, men...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Efter at have arbejdet som assistent for franske avantgarde-instruktører som Truffaut og Chabrol brød Philippe de Broca med den nye bølge og begyndte at lave actioneventyr som 'Cartouche', 'Orlov i Rio' og 'Ih, du store kineser', alle med Jean-Paul Belmondo, og i 1973 tog han et skridt i en anden retning med spionkomedien 'Le Magnifique' (vi undskylder den idiotiske danske titel), der udadtil er endnu en James Bond-spoof, som...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Jeg har hele tiden syntes, at det er totalt idiotisk af Disney at lave live action-udgaver af tegnefilmsklassikerne, men jeg må indrømme, at den her er ekstremt vellykket, og så er den endda instrueret af Guy Ritchie, som skrabede bunden med “King Arthur: Legend of the Sword” for nylig. Will Smith er bestemt ikke Robin Williams, men får sig alligevel charmeret igennem en svær rolle, og cgi-holdet har hygget sig. Familien var glad, og det er jeg...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Plakaten siger næsten det hele. Ridley Scott har lyttet til kritikken og lavet en film med de aliens, der manglede i "Prometheus". Dem får vi flere af end nogensinde før, og samtidig erfarer vi, hvorfor de ikke var med i forgængeren. Det efterlader et gigantisk plothul i den samlede saga, som vi kan diskutere andetsteds, men pyt – hvis du går i biffen for at blive skræmt fra vid og sans, er filmen her et godt bud. Den hænger en anelse på midten, men det glemmer man...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Fede Alvarez, som fik mig ud på kanten af sædet med 'Don't Breathe', imponerer igen med 'Alien: Romulus', der på en tidslinje ligger et sted mellem 'Alien' og 'Aliens'. 

Alvarez' film er forrygende god underholdning, der vil begejstre alle seriens fans. Instruktøren, som også er medforfatter, har hentet inspiration og scenografi fra stort set alle andre film i serien. Der er easter eggs hvert andet minut, både hvad billeder, lyd og dialog angår....Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Vi befinder os i år 2563, 300 år efter at en krig med Mars-kolonien har lagt meget af verden øde. Kun én af Jordens svævende byer, Zalem, har overlevet, og her lever eliten. På jorden nedenunder ligger Iron City, en dyster industriby beboet af mere eller mindre cyborgiserede mennesker. De sejeste cyborger dyster i den brutale sport motorball (inspireret af Rollerball) om at få en plads i det paradisiske Zalem, hvor folk fra Iron City ellers er forment adgang, Dr. Ido (Christoph Waltz) lever...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Intens psykologisk spionthriller serveret som slowburner uden en eneste actionsekvens. Det lyder måske lidt kedeligt, men et fremragende samspil mellem Chris Pine (som jeg aldrig har set bedre end her) og den altid vidunderlige Thandiwe Newton, suppleret af suveræn fotografering og klipning, hiver alle stikkene hjem. Det er danske Janus Metz (“Armadillo”), der har instrueret filmen efter manus af Olen Steinhauer (som også skrev romanen). Fremragende underholdning for voksne og følsomme...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Gérard Oury, der gav os 'Undskyld, vi flygter' og 'Det rabler for rabbi Jacob', begik senere denne spændende og ret så underholdende actionkomedie, der foregår under De Olympiske Lege i Berlin i 1936. Inden da skal vi dog et smut tilbage til 1916, hvor den franske pilot Jo Cavalier (Jean-Paul Belmondo) duellerer med tyske Günther von Beckmann (Frank Hoffmann) i luften over Vestfronten, overvåget af en ung korporal Hitler nede fra en skyttegrav. Duellen...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Vi kender genren "Katten efter musen" til bevidstløshed, og jeg taler ikke om Tom & Jerry, men den variant, hvor en mandlig psykopat jagter et skrækslagent kvindeligt offer i øde omgivelser.

Jessica, en kvinde midt i trediverne, som netop har mistet sin ægtemand, vender sit gamle liv ryggen og begiver sig ud på en lang biltur til et nyt hjem. Fra Portland i Oregon kører hun nordpå gennem øde skove og opdager snart, at hun har en stalker, der følger efter hende i en sort SUV og til...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Året er 1944. Nazisterne har stadig herredømmet over Saint-Malo på Bretagnes nordkyst, men de allierede er på vej. En museumsinspektør og hans blinde datter flygter fra det nazi-besatte Paris med en kuffert fuld af museets uvurderlige juveler. Især én ædelsten kaldet "Flammehavet" er meget eftertragtet, da den, der besidder den, efter sigende vil opnå udødelighed, så en nazistisk officer, som er guldsmed i det private liv, er kommet til Saint-Malo for at finde den. Vi møder også her en ung,...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Cyberpunk-krimi, der foregår 300 år ude i fremtiden i en verden, hvor man kan digitalisere mennesker og sende dem over i en ny krop, når den gamle bliver for nedslidt eller ødelægges på anden vis. Det er dyrt, og kun de rige har uindskrænket adgang til nye, unge kroppe og dermed evigt liv, hvorimod de fattige må gå i hi i femkronestore beholdere, indtil deres slægtninge kan få sparet op til en ny krop til dem.

I denne verden vågner asiaten Takeshi Kovacs (Joel Kinnaman) efter 250 år i...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Blid komedie med fint bid og hyggeligt, langsomt udfoldende manuskript.

Skal den talentfulde person give det til verden, han vil, selvom det hverken giver belønning eller anerkendelse? Eller skal han give verden det skrammel, den vil have, og blive belønnet rigt?

Det er et af grundspørgsmålene i komedier som Tootise (1982) hvor uomtvisteligt mandlige Dustin Hoffman klæder sig ud som kvinde, og i Amercan Fiction, hvor uomtvisteligt middelklasse Jeffrey Wright klæder sig ud som...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Jeffrey Wright spiller den livstrætte Thelonious 'Monk' Ellison, en afroamerikansk litteraturlektor, som ikke kan finde nogen, der vil udgive hans nye, intellektuelle bog.

Imens har en anden sort forfatter, Sintara Golden (Issa Rae), til hans væmmelse succes med, hvad han betragter som en billig roman fyldt med race-stereotyper og "ghettosprog".

Han forfatter derfor for sjov en vild parodi, der har til formål at gøre op med alt det, han hader ved hvides opfattelse af sorte...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Ganske fin svindlerkomedie. Doug Liman ⟲ kan sit kram og det er underholdende kinetic cinema i lige under to timer.

Filmen foregår i 80'erne...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:
Bedømmelse:
4

Miniserien, der foregår i Utah i 1857, tager udgangspunkt i en historisk begivenhed (Mountain Meadows-massakren) og følger Sara Rowell, en mor på flugt (Betty Gilpin) og hendes lille søn Devin (Preston Mota), der ankommer til en handelsstation på jagt efter en guide, der kan føre dem sikkert gennem ødemarken til en by ved navn Crooks Springs, hvor hendes mand befinder sig. Hun møder og hyrer en lokal eneboer ved navn Isaac Reed (Taylor Kitsch), som er hendes diametrale modsætning: Barsk,...Læs hele anmeldelsen

Anmelder:

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.