Bedste film på streaming lige nu: Netflix
|
Ny forrygende film fra Jeremy Saulnier, som tidligere gav os 'Blue Ruin' og 'Green Room'. Terry Richmond (Aaron Pierre) cykler til en lille by i Louisiana for at få sin fætter ud af fængslet mod kaution, da han torpederes bagfra af en politibil. Han trues med en sigtelse for flugtforsøg, og panserne gennemsøger hans rygsæk og finder 36.000 dollars i kontanter: 10.000 dollars til kaution for en anholdt fætter plus lidt mere til at købe...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
En isnende velskrevet dansk miniserie, der tager udgangspunkt i et klassisk whodunit-plot om en ung filippinsk au pair-pige, der forsvinder fra et rigt hjem i Nordsjælland. Men selv om serien dyrker traditionelle spændingskurver med skiftende mistænkte, dykker den også ned i noget langt mere fundamentalt — nemlig de magtforhold, der hviler bag det danske velfærdssmil og den globale tjenestepigeøkonomi. I centrum står Cecilie, spillet med magnetisk...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Den snu sociale stræber er en populær figur i både virkelighedens og fiktionens verden, hvor publikum nyder at se ham (eller hende) tage røven på usympatiske overklasseløg. Hvis man har set Anthony Minghellas film "The Talented Mr. Ripley" fra 1999 med Matt Damon, Jude Law og Gwyneth Paltrow i hovedrollerne eller læst Patricia Highsmiths bestseller-serie, som den er baseret på, så ved man, at Tom Ripley er en af de mest ikoniske af slagsen på både papir og celluloid. Ud over Damons...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Intenst dokudrama, der skildrer ABC Sports' dækning af gidseltagningen under OL i München 1972. Filmen fokuserer på det amerikanske tv-hold, der pludselig må omstille sig fra sportsrapportering til live-dækning af en uventet begivenhed. Teknisk imponerer filmen via fotograferingen, der skaber en klaustrofobisk atmosfære. På skuespilsiden leveres stærke præstationer af Peter Sarsgaard, John Magaro og ikke mindst Leonie Benesch (kendt fra 'Lærerværelset...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Selv om præmissen ligesom al anden fantasy er det rene nonsens, har vi her en velproduceret og godt bemandet serie med flot scenografi, overdådige kostumer og cgi til den store guldmedalje. Det er tydeligt, at Netflix prøver at lave deres egen Game of Thrones, og forlægget er også her en bogserie, Leigh Bardugos Grisha-trilogi, som foregår i en parallelverden, der udviklingsmæssigt ligner Rusland i 1800-tallet, men altså med magi involveret. For eksempel er det område, det hele foregår i,...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
En ung kvinde, der er anbragt på en lukket institution af sin onde stedfar, trækker sig som en overlevelsesstrategi tilbage til en alternativ virkelighed og en lægger en plan, der kan hjælpe hende med at flygte. Hvad kan jeg sige? Zack Snyder på speed og svampe. Et vildt, psykedelisk mesterværk, der giver perfekt mening, når man først har forstået, at fortællingen foregår på tre niveauer. Smukke babes, stor produktionsværdi. Fremragende underholdning, som er blevet lagt for had af ...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
I sommeren 1979 er en gruppe venner vidne til en togulykke og udsættes efterfølgende for uforklarlige hændelser i deres lille by. Fed film! Spielberg og J.J. Abrams er et rigtig godt team. Anmelder: |
|
Historien er ligesom forgængeren sød, sjov, spændende og vidunderligt politisk ukorrekt, men originaliteten skal stadig findes i den første film, selv om det er fuldt forståeligt, at succesen skulle følges op. Næste gang kunne jeg rigtig godt tænke mig at blive overrumplet af noget helt nyt og uventet fra Matthesen. Anmelder: |
|
Brødrene Coen har lavet seks små novellefilm om det vilde vesten, billedskønt fotograferet af Bruno Delbonnel, kendt fra Jeunets “Amélie” og “En lang forlovelse”. Historierne er så skæve, som man kan forvente fra den kant, men også ret forskellige. Min egen favorit er “The Girl Who Got Rattled”, der skildrer skæbner i et vogntog med kurs mod Oregon over prærien. Det er noget af det bedste, brødrene har lavet i lang tid, og det siger ikke så lidt. Anmelder: |
|
The Brutalist er en film, der med klar røst siger “jeg vil være en klassiker”. Den er retro på en moderne måde, men den ligner også ganske overbevisende klassiske Hollywood-storfilm som The Godfather, The Deer Hunter, Once Upon A Time In America, There Will Be Blood og den slags. Episke film om den amerikanske drøm og dens bagside. Og instruktøren har faktisk øjet og talentet til at følge ambitionerne til dørs. Hatten af for at turde – og for at kunne realisere filmen på en brøkdel af...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Briterne Robert Pattinson og Tom Holland kappes om at tale hillbilly-engelsk i denne Netflix-film, der foregår i halvtredserne og tresserne blandt fattige hvide proletarer i et Edward Hoppersk landskab et sted i tusmørkezonen mellem Ohio og West Virginia. Jeg troede, Holland var en fløs, der næppe kunne agere meget andet end Peter Parker, men både han og Pattinson og resten af ensemblet (Jason Clarke, Bill Skargaard, Riley Keough, Haley Bennett, Mia Wasikowska) spiller røven ud af bukserne...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Overraskende veldrejet hollandsk epos om slaget ved Scheldes udmunding, der åbnede søvejen til Antwerpen for De Allierede i sidste del af Anden Verdenskrig. Produktionsværdien og fotograferingen er helt i top (vi er tæt på "1917", "Saving Private Ryan" og "Enemy at the Gates"). Det er en af de bedste og mest realistiske krigsfilm, jeg længe har set. Ligesom i "The Young Lions" følger vi tre forskellige personer, der mødes og interagerer til sidst: En ung lægedatter, som desperat forsøger at...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
En fantastisk western, der på én gang overholder genrens konventioner ─ ja, ligefrem gør sig umage for at få klicheerne med ─ og samtidig bryder med dem på stort set alle punkter. Den på én gang forrygende og chokerende indledning er som snydt ud af næsen på Sergio Leone, men undervejs tilsættes vildt originale verfremdungseffekter, som selv Tarantino ville kvie sig ved, og det bedste ved det hele er, at det virker. Selv musiksiden, som er et laset kludetæppe af gamle og nye sange, højner...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Vi befinder os på de britiske øer i årtierne omkring år 900, nærmere bestemt Alfred den Stores regeringstid og senere hans søns. Øerne er splittet mellem saksere, anglere, briter, irere, walisere og skotter, og det manglende samarbejde giver de danske vikinger frit spil til at hærge og erobre stadigt mere land. Det vil Alfred gøre en ende på, og med hjælp fra den unge og kløgtige kriger Uthred af Bebbanburg (Alexander Dreymon) kommer han nærmere opfyldelsen af sin drøm om et forenet England...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Det første, der rammer en som en våd klud, er formatet. Man har af uransagelige årsager valgt at rotoskopere ⟲billedmaterialet, så det fremstår som tegnefilm. Det giver smukke og unikke nærbilleder, men også kiksede passager, når kameraet zoomer ud...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Den 15-årige Kayla (Joey King), hendes veninde og hendes far (Peter Sarsgaard) holder ind til siden på en snedækket vej, fordi veninden skal forrette sin nødtørft. De to piger forsvinder ind i skoven, men kommer ikke tilbage. Faderen finder efter nogen tids søgen sin datter ved en bro over en flod, men veninden er væk, og datteren tilstår, at hun har skubbet hende ned i floden. Resten af filmen følger ham og hans fraskite kone (Mireille Enos) i deres desperate forsøg på at dække over...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Dette glimrende yakuza-epos bliver af uransagelige årsager flået af kritikerne på Rotten Tomatoes, men får en langt mere fortjent rating på 80% af brugerne. Jeg kunne virkelig godt lide filmen, som er stiligt og fermt instrueret af danske Martin Zandvliet ("Under sandet") og fortæller historien om en tidligere amerikansk soldat (Jared Leto), der bliver medlem af en japansk forbryderklan i halvtredsernes Osaka. Filmen giver sig rigtig god tid til at skildre...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
1830. Politimanden Landor (Christian Bale) bliver tilkaldt til West Point-akademiet, hvor en kadet tilsyneladende har hængt sig, hvorefter hans lig er blevet skændet af en eller flere ukendte personer. Landon løber ind i en mur af tavshed på akademiet, men bliver gode venner med en ung kadet ved navn Edgar Allan Poe. Sammen begynder de at udforske mysteriet, som kort efter kompliceres af endnu et drab. Selv om filmen er en slowburner på over to timer, emmer hver eneste scene af så...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
The Rookie er en amerikansk politiserie på indtil videre 8 sæsoner, Denne anmeldelse er baseret på de første tre sæsoner og første afsnit af fjerde. Vi følger John Nolan (Nathan Fillion), en mand som i moden alder har valgt at blive politibetjent. Han havner i hvad man må tro er et af de mest betændte kvarterer i Los Angeles. Ledelsen mener først at Nolan er for gammel og sat i sine veje, men får efterhånden mere respekt for ham, efterhånden som han tackler svære situationer...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Netflix byder på interessante og anderledes animationsfilm lige fra serien "Love, Death & Robots" til det grænseoverskridende steampunk-epos "Arcane", og her kommer en vidunderlig familiefilm skrevet og instrueret af Chris Williams, som tidligere har givet os blandt andet Bolt, Moana og Big Hero 6. Animationen er intet mindre end guddommelig, og historien er en skønsom blanding af “How to Train Your Dragon”, computerspillet “Monster Hunter”, David Finchers “Bad Travelling” og et hav af...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
En "Narkohandlere står og knurrer af hinanden / bang bang hvert 15. minut"-film. Los Angeles. Bander. Narkohandlere. Pansere. Pistoler. Gode skuespillere, standard plot. Falder lidt sammen i tredje akt. Fælt voldelig og med nogle mindeværdigt intense "Du er i yderste livsfare"-scener. Anmelder: |
|
Fantastisk god tidsrejseserie, der kører i tre sæsoner og stopper præcis, mens legen er god. Under ledelse af Eric McCormack (Will fra "Will & Grace") rejser et team af agenter fra en fremtid, hvor verden er ved at bukke under for klimaforandringer, tilbage til det 21. århundrede for at prøve at ændre historiens gang. Det foregår ved, at man sender den tidsrejsendes bevidsthed over i kroppen på en person, der alligevel skal dø, hvilket udløser interessante problemer med ægtefæller,...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Fremragende actionfilm med badass-cast anført af Ben Affleck og Oscar Isaac, skrevet og instrueret af to af branchens sværvægtere og produceret af Netflix, Fem krigsveteraner slår sig sammen om at røve en formue fra en narkobaron et eller andet sted i Sydamerikas jungle. Naturligvis går det galt, og de må flygte gennem Andesbjergene. God suspense, flotte billeder og høj produktionsværdi. Anmelder: |
|
For fremtiden vil jeg ikke længere lade mig vejlede af Imdb's brugere, der har givet denne miniserie fornærmelige 4.1 point ud af 10, hvilket er helt hen i vejret. Det er naturligvis ikke nogen garanti for succes, at den er produceret af BBC med gode skuespillere som Frances O'Connor og David Threlfall i bærende roller, men den nedadvendte brugertommel er altså gået viral på Imdb, selv om de indsigtsfulde kritikere på Rotten Tomatoes faktisk er oppe på 67 %. Der er intet at udsætte på manus...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Fortrinlig gavtyvetragedie. Ikke set bedre siden All That Jazz. Uncut Gems er American Hustles onde søsterfilm. Der er også lidt King of New York/Bad Lieutenant over farverne og synth-lydsporet. De fleste danske Netflix-tittende mænd vil også være smukkere, klogere og ærligere end end 96% af de mændene i denne film. Alle er realistiske grimme og anløbne. En både stilfuld og medrivende tragedie. Og realistisk. Dokumentaren...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Hjertekirurgen Zaid sidder fængslet for den selvtægt, han begik i Underverden, men får en chance for at komme ud, hvis han hjælper en PET-agent (Birgitte Hjort Sørensen) med at infiltrere en indvandrerbande. Mindst lige så god som den første film, måske endda bedre. Dar Salim er forbløffende troværdig, bandemiljøet virker realistisk skildret, og historien glider ubesværet hen over skærmen. Rigtig god underholdning.
Anmelder: |
|
Bittersødt drama, forholdsvis socialrealistisk, fra Norge. Julie nærmer sig de 30 og rokerer rundt på uddannelser, arbejde og kærester for at finde noget, der kan passe; en tilværelse der er nogenlunde værd at opholde sig i. Det bliver til et overraskende godt generationsportræt (faktisk portræt af flere generationer) og bolsjerne blandes så godt, at det altid er spændede at se hvor det store hverdagsdrama i 12 akter nu drejer sig hen. Filmen har, fuldt fortjent, fået...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
En af de bedste DC-filmatiseringer til dato (efter "Watchmen" og Nolans Batman-trilogi, der bliver svære at slå). Jeg har altid set lidt skævt til Wonder Woman på grund af hendes fjollede baggrundshistorie, men det er lykkedes filmskaberne at nedtone tåbelighederne til et antageligt niveau, og Gal Gadot, der spiller titelrollen, er ganske overbevisende og bakkes op af et fint birolle-ensemble i en velfortalt historie med flot scenografi og gode effekter. Anmelder: |
|
Det var Joss Whedon, der i 2017 færdiggjorde JL-biografversionen, som Snyder måtte forlade på grund af et dødsfald i familien. Whedon, som havde haft succes med Marvels Avengers, lagde stilen op ad dette, og filmen blev et flop. Jeg gav den selv 2½ point og tænkte, at Snyder umuligt kunne rette op på fadæsen. Men jeg tog fejl. Han har lavet en mørk og dyster 4 timers version over stort set samme historie, men uden Whedons tilføjelser og kvikke oneliners og med en masse nye scener (cirka 2...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Netflix' filmatisering af Stephen Kings kortroman (der tydeligvis er inspireret af Poes ‘Telltale Heart') er glimrende udført. En bonde fra Nebraska (Thomas Jane) får svære samvittighedskvaler efter at have myrdet sin kone (Molly Parker) og ledt sin søn i fordærv. Tidsbilledet er overbevisende, og skuespillerne rigtig godt castet. Anmelder: |
|
Herodot roterer formentlig i sin grav over de friheder, manuskriptforfatterne har taget sig her, men det ender da med, at Xerxes får tæv ved Salamis, og der er mindst lige så meget blod, indmad og hjernemasse som i den første film, og dertil sperm og bare patter, så stilen holder, og filmen er faktisk bedre end forventet. Anmelder: |
|
Efter en kort introduktion, som fortæller forhistorien, fortsætter beretningen fra 1'eren, og det er stadig velproduceret og spændende, men alt i alt blot stribevis af gentagelser. Familiefaderen, som døde i 1'eren, er blevet erstattet af familiens ven Cillian Murphy, men ellers kører det bare derudad med klamme, uhyggelige aliens, suspense og jump scares. Instruktør og forfatter John Krasinski har denne gang forelsket sig i krydsklip, hvilket er totalt forvirrende, når der klippes imellem...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Verden rammes af et mystisk fænomen, der sætter al elektronik ud af funktion og samtidig fjerner alles evne til at sove. Det lyder søgt og urealistisk, men der kommer en nogenlunde troværdig forklaring et stykke inde i filmen. Søvnløshed er en grim ting, der i løbet af nogle dage vil føre til forvirring, hallucinationer, hysteri og manglende logik og på længere sigt vil skabe organskader, der ultimativt medfører døden. Vi følger en lille familie, mor og to børn, gennem disse faser, hvor...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
36 år efter den oprindelige Beetlejuice, som gjorde både Michael Keaton og Winona Ryder berømte, kommer nu fortsættelsen, hvor begge stjerner indtager deres gamle roller i ældre udgaver (hvilket stiller spørgsmålet: Bliver spøgelser ældre?). Nu er Lydia Deetz (Ryder) blevet et berømt medium med eget show, hvor hun opsøger spægelseshuse og tager kontakt til spøgelserne. Hun er belemret med en dyster teenagedatter Astrid (Jenna Ortega, som også spillede dyster teenager i tv-serien...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
“Blonde”, der bygger på Joyce Carol Oates' roman af samme navn og skildrer Marilyn Monroe som viljeløst offer for verdens ondskab i skikkelse af en fraværende far, en psykisk syg mor og en endeløs hærskare af liderlige mænd er på mange måder mere en horrorfilm end en realistisk biopic. Teknisk er den imponerende godt skruet sammen, artsy uden at kamme over i fartsy, og Ana de Armas leverer en fantastisk præstation som Marilyn. Jeg var også imponeret over Julianne Nicholson som moderen,...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Quentin Tarantino møder Sergio Leone i denne kulsorte og fornøjelige nazisplatterfilm fra krigens sidste dage, hvor soldaten Heinrich, der er deserteret for at finde sin datter, bliver stoppet af SS-tropper og klynget op i et træ, men bondepigen Elsa redder ham i sidste øjeblik. En spændende og blodig søgen efter en stjålen guldskat begynder, og undervejs afsløres bitre hemmeligheder. Filmen er velproduceret og ekstremt underholdende, hvis man er i humør til at se nazister blive dræbt...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
“Snakes on a Plain” møder “Train to Busan” i denne tysk- og velproducerede Netflix-gyser. En flok pseudo-islamister, der kaprer et transatlantisk passagerfly for at lade det styrte ned i London, har beklageligvis ikke taget højde for, at en af passagererne er både mor og vampyr og vil gøre alt for at forsvare sin dreng. Det bliver en blodig og svært underholdende flyvetur. Husk popcorn! :-) Anmelder: |
|
Endelig kom der en både sjov og spændende Transformerfilm, denne gang en prequel, der foregår i 1987. Konceptet er stadig fuldstændig idiotisk, men Hailee Steinfeld og resten af holdet charmerer sig gennem den fjollede historie og redder Jorden. Selv John Cena spiller ordentligt denne gang. :-) Jeg tror, børn vil elske den, og det er nok også mest dem, filmen er lavet til. Anmelder: |
|
Jeg har aldrig været specielt glad for David Hare. Han er teatermanden, der tidligere (især med manuskriptet til The Reader) viste mangel på forståelse for, at man på film faktisk godt kan bevæge sig ud over scenekanten og vise tingene i stedet for bare at referere til dem. Show, don't tell, ikke? Jeg var derfor nær stået af, da jeg så, at det var Hare, der var forfatteren, ligesom jeg for nylig gjorde efter første afsnit af hans “Roadkill” på HBO. Men jeg holdt ud, fordi Carey Mulligan har...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Den spanske instruktør Juan Carlos Fresnadillo huskes nok bedst for den postapokalyptiske "28 uger senere" (2007) og horrorthrilleren "Intruders" (2011), og nu, efter 13 års pause, vender han tilbage med endnu en effektfuld film, denne gang i fantasygenren. "Damsel" er dog ikke for de mindste, for historien, der handler om en prinsesse på flugt fra en ildsprudende drage, rummer voldsomme og ubehagelige scener, og prinsessen, der er på skærmen 90 procent af tiden, er mere Lara Croft...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Efter et skibsforlis strander en intelligent robot ved navn Roz på en ubeboet ø. For at overleve i de barske omgivelser knytter hun bånd til øens dyr og tager sig af en forældreløs gæsling ved navn Brightbill. Filmen er et visuelt mesterstykke og nok DreamWorks Animations flotteste til dato, skrevet og instrueret af Chris Sanders, der også var medforfatter og medinstruktør på 'Lilo og Stitch' og 'Sådan træner du din drage'. Desværre er historien en rodebutik med mange...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Her har vi noget så originalt som en Sam Raimi-produktion om en ung mor (Kelsy Asbille), som er så fortvivlet over at have mistet sin lille søn, at hun tager ud i en skov for at begå selvmord, men bliver talt fra det af en flink og forstående mand (Finn Wittrock) der et øjeblik efter giver hende en bedøvende indsprøjtning og binder hende med strips. Meningen med den start er naturligvis at vise os, om en kvinde, der er træt af livet, overhovedet ønsker at gøre noget ved den situation...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Steven Moffat og Mark Gatiss, som fik stor succes med at vinkle og vride de kendte historier med Sherlock Holmes og anbringe ham og dr. Watson i det 21. århundrede, har nu (også for BBC) lavet en skæv og anderledes serie om en anden victoriansk legende, den blodsugende grev Dracula, og det gør de med den overraskende veloplagte dansker Claes Bang i titelrollen. I tre halvandentimes afsnit, der er præget af spænding, galgenhumor og gode oneliners, følger vi på nye og interessante måder 1)...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Miyazaki gør det igen og alligevel ikke. Miyazakis mange, tidligere film er som detaljeskønne oliemalerier, man uundgåeligt betages af og indfanges i. Drengen og hejren er snarere som en stak væltede puslespilsklodser, man har fået udleveret af børnepsykologen. Man skal selv sætte dem sammen for at finde ud af, hvad der er op og ned på det hele. Lidt som David Lynch. Puslespilsklodserne er velkendte: et mellemstort barn (her en dreng, som titlen antyder) flytter til...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Den stressede Peter Highman (Robert Downey Jr) bliver af omstændighederne tvunget til at tage et lift med wannabe-skuespilleren Ethan Tremblay (Zach Galifianakis) for at nå frem til sit barns fødsel i tide. Ikke"Røvtur på første klasse", men stadig vildt underholdende. Anmelder: |
|
Vi blev præsenteret for Sherlock Holmes' lillesøster Enola (Millie Bobby Brown) i Netflix-filmen Enola Holmes (2020), baseret på Nancy Springers ungdomsbøger. To år senere kom så denne efterfølger. Efter begivenhederne i den første film har Enola besluttet sig for at starte et detektivbureau ligesom sin berømte storebror (som endte med at få æren for hvad Enola opklarede i den første film). Men det er svært at få kunder når man er en 18-årig pige i det...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Ideen med at neddrosle det oprindelige bilræs-tema og i stedet fokusere på spektakulære røverier gav pote med Fast Five, der blev en kæmpesucces, som Universal naturligvis forsøgte at gentage, endnu en gang med Justin Lin ved roret. Filmen, der handler om et opgør med en konkurrerende bande ledet af Owen Shaw (Luke Evans), er bestemt ikke dårlig, og tredje akt, der involverer et militært transportfly, som skal forhindres i at lette, er intet mindre end forrygende. Letty (Michelle Rodriguez...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Rigtig god underholdning, hvis man er vild med at se folk dø på nye, interessante og voldsomme måder. Slutningen er en uventet hyldest til den første film i serien. Anmelder: |
|
Denne sjette film i rækken markerer et comeback for franchisen efter 14 års pause. Filmen starter med et flashback til 1969, hvor den unge Iris Campbell har en forudanelse om et tårnkollaps og redder en gruppe mennesker – en handling, der bringer uorden i Manden med Leens regnskaber og udløser en kædereaktion, hvor hendes efterkommere nu er i fare. I nutiden begynder barnebarn Stefani at få mareridt om ulykken i 1969 og...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Paul Walker omkom (ironisk nok i en bilulykke) under optagelserne til denne film, men den blev færdiggjort ved hjælp af cgi og standins, og det er så godt lavet, at man ikke bemærker det. Instruktøren er da også veteranen James Wan (bedst kendt fra Saw-serien), som sammen med Universal valgte ikke at lade Brian O'Conner (Walker) dø i et flammehav, men blot trække sig tilbage for at hellige sig familien. Slutningen er en smuk hyldest til Paul Walker. Historiens antagonist er galningen...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
I Ridley Scotts første Gladiator-film var hovedpersonen Maximus, en gladiator og tidligere general som havde en kærlighedsaffære med kejser Commodus' søster Lucilla og endte med at slå kejseren ihjel i en gladiatorkamp, der også kostede ham selv livet. Hans sidste ord til Lucilla var at hun skulle beskytte deres søn Lucius. I II'eren springer vi omkring 15 år frem. Nu er de to unge, korrupte og forlystelsessyge tvillinger Geta og Caracalla kejsere i fællesskab. De sender...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Endnu en stjernespækket Agatha Christie-pastiche skrevet og instrueret af Rian Johnson, en spøjs og underholdende whodunit-bagatel med en græsk ø som malerisk bagtæppe og et par uventede twists, igen med Daniel Craig som cajun-detektiven Benoit Blanc. Jeg synes, Johnson skulle være gået full Poirot, gerne med en anden skuespiller, men Craig ødelægger på ingen måde den velproducerede film, om end den næppe sætter varige spor i filmhistorien. Blandt stjernerne skinner især Edward Norton, som...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Glimrende western-serie i 7 afsnit fra Netflix, hvor både race- og kønsroller er tilpasset et nutidigt, politisk korrekt publikum. Dette trækker naturligvis ned i karakterbogen, men historien er godt fortalt med figurer, der ville være ganske troværdige i en moderne kontekst, men altså ikke sidst i 1800-tallet. Kan man se bort fra seriens kontrafaktiske udgangspunkt (at kvinder, homoseksuelle, indianere og negre blev betragtet som ligestillede med hvide, heteroseksuelle mænd i Det Vilde...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Den film var betydelig bedre, end jeg havde regnet med, da jeg så, at skrigeskinken Anne-Grethe Bjarup Riis havde instrueret. Aha-forklaringen kom i rulleteksterne (Teknisk instruktør: Anders Refn). Nå, men alt i alt er det faktisk en fin og velcastet lille film, der formår at male et overbevisende tids- og miljøbillede og bringe nogle eksistentielle spørgsmål i fokus. Anmelder: |
|
Velproduceret italiensk thriller, der ligger på Netflix under navnet “My Name is Vendetta”. En tidligere hitman, der tyve år tidligere har myrdet sin mafiachefs ældste søn og er gået under jorden og har stiftet familie under en hemmelig identitet, bliver nu fundet af klanen og forsøges myrdet. Det går i første omgang ud over hans kone og bror, og nu er han på flugt sammen med sin teenagedatter. Hans eneste chance er at få ram på klanens ledelse, før de finder ham. Blodig underholdning med...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Spøjs og velproduceret noir-krimi med science fiction-elementer og overraskende slutning. Mere kan jeg desværre ikke sige uden at røbe for meget. Er du til blod, hjernemasse og popcorn-action a la Terminator, er det her lige noget for dig. Hvis du bedre kan lide at se film i Grand end Imperial, så hold dig langt væk. Anmelder: |
|
Netflix’ nye version af den klassiske historie om krigens meningsløshed kan næsten betegnes som en horrorfilm med stor vægt på skrækeffekter. Kildematerialet er Erich Maria Remarques klassiske bestseller “Im Westen nichts Neues” fra 1929, baseret på forfatterens oplevelser som tysk soldat under Første Verdenskrig. Det er den tredje filmatisering af bogen. Den første fra 1930 vandt en Oscar for bedste film. Den anden fra 1979 vandt en Golden Globe for bedste tv-film. Denne nye version...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
“Scener fra et ægteskab” møder “Rolf Blåskæg” i denne glimrende thriller, som de amerikanske kritikere ganske uden grund har sablet ned. Freida Pinto fra “Slumdog Millionaire” opdager efter et hjemmerøveri, at hendes mand (Logan Marshall-Green fra “Upgrade” og “The Invitation”) har hemmeligheder, og så siger jeg ikke mere. Slutningen er ret nem at gætte halvvejs inde i filmen, men vi skal stadig gennem en god gang neglebidning, før vi udfries af rulleteksterne. Anmelder: |
|
Storartet underholdning instrueret af ingen ringere end Bryan Singer. Gode skuespillere i centrale roller - med undtagelse af Jack og den prinsesse, han ender med at få, som er lidt småkedelige, men pyt. Der er fuld knald på liggehønen og cgi-maskinen. Anmelder: |
|
Fem år efter Todd Phillips' første Joker-film kom denne fortsættelse. Det var ellers blevet spået at det ville være umuligt at lave en ordentlig fortsættelse, men Phillips er sluppet hæderligt fra det, blandt andet ved at gøre filmen til en musical, hvad der adskiller den en del fra den første. Vil en musical ikke trække ned på alvoren, vil nogle nok spørge, men det er faktisk ikke tilfældet, eftersom sang- og dansenumrene for det meste er noget der...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Clint Eastwood er dags dato fyldt 94 år, og det er imponerende, at han stadig kører for fuld udblæsning, denne gang med en thriller, der ligesom Sidney Lumets mesterværk '12 vrede mænd' handler om en drabssag med en nævning, der som den eneste er i tvivl om den anklagedes skyld og forsøger at vende stemningen til hans fordel. Filmen leverer stærke skuespillerpræstationer, men manuskriptet er en rodebutik, og der tærskes langhalm på juryens forudsigelige diskussioner. Men det værste er...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Justin Kemp (Nicholas Hoult) bliver udpeget som nævning i en mordsag, hvor den tidligere voldsdømte James Sythe er anklaget for at dræbt sin kæreste efter et skænderi på en bar. Justin er ikke meget for det, for hans kone er højgravid og har før mistet to børn sent i graviditeten, men der er ingen vej udenom. Efterhånden som sagen bliver fremlagt for nævningene, går det op for Justin at det muligvis er ham selv, der har dræbt Sythes kæreste ved at køre ind i hende, uden at være klar over det...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
En slags Scrooge-komedie, som ville have været fuldstændig ligegyldig, hvis den ikke havde været så woke. Eller måske snarere anti-manosfære. Og i disse tider vil mange sikkert hade den for det. Den er ikke rigtig sjov, og den er heller ikke rigtig vigtig. Den kommer i hvert fald ikke til at flytte nogen i den verserende kamp om de to (+ mange) køn. Anmelder: |
|
Den ligner Mad Max: Fury Road på disse punkter
Filmen ligger bekvemt der i fortiden hvor renhjertede fotomodeller med ret kan brokke sig over behandlingen af kvinder og sorte. Af hensyn til nutidige fjendebilleder har filmen også ændret den oprindelige...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Film som denne er tung kost for undertegnede, der foretrækker seriemord, biljagter, skibskatastrofer og pludselig død. Jeg kedede mig da også grumt på midten, hvilken en generel rundbarbering vel kunne råde bod på. Jeg er i hvert fald ikke tilhænger af, at alle film behøver være helaftensfilm. Alt i alt må jeg dog sige, at dette bittersøde drama, der skildrer kvinder på godt og ondt ved at følge fire søstre på hjemmefronten i Vermont under Den Amerikanske Borgerkrig, er pænt...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Enhver kritiker med respekt for sig selv er på forhånd tvunget til at elske instruktøren David Finchers nye film, der er en sort-hvid hyldest til det gamle Hollywood med fokus på tilblivelsen af Orson Welles' mesterværk “Citizen Kane”, som i 1942 af politiske grunde ikke fik den bedste film-Oscar, den havde fortjent (den gik til John Fords stort set glemte “Grøn var min barndoms dal”), men Orson Welles og Herman Mankievicz modtog sammen en for manuskriptet, der dog (i hvert fald ifølge...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
En amerikansk high school-komedie. Men faktisk ikke så rådden. Alt lægger op til det store afdansningsbal, hvor alt skal afgøres og tråde redes ud. Men historien stammer faktisk fra en rigtig bog af en rigtig forfatter med lidt rigtigt på hjerte. Og instruktør og skuespillere er klart over middel. Så det var en positiv overraskelse. Teenagepigernes Bridget Jones. Anmelder: |
|
“I'ma get medieval on your ass” kunne være slaglinjen til denne film, hvor blod, tarme og hjernemasse fedter skærmen godt til. Det er historien om krigeren Jan Zizka, der levede i 1400-tallet og blev involveret i en strid mellem to brødres kamp om tronen et eller andet sted i det mørke Midteuropa. Filmen er ujævn, men spektakulær, og især slagscenerne fungerer fint. Jan Zizka spilles af Ben Foster, der altid er god og intens i sit spil, og Roland Møller er en værdig modstander i rollen som...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Bong Joon-ho har med 'Mickey 17' skabt en science fiction-film, der prøver at balancere mellem sort humor, politisk satire og social kritik. Historien følger Mickey Barnes (Robert Pattinson), en "undværlig" klon, der konstant dør og genskabes for at udføre livsfarlige opgaver på en fjern rumkoloni. En konflikt opstår, da to versioner af Mickey kommer til at eksistere samtidig, hvilket skaber både komiske og dramatiske situationer. Pattinson leverer en god præstation ved at spille de...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Denne film har fået tæsk af de amerikanske anmeldere. Jeg forstår ikke rigtig hvorfor, for jeg fandt den underholdende og følelsesmæssigt medrivende. Og så er det oven i købet rigtig god science fiction. I en nær fremtid, hvor rige mennesker opvartes af android-tjenere, går det hele pludselig amok, og robotterne overtager magten og arbejder ihærdigt på at få udslettet menneskeheden. Den unge, højgravide Georgia (Chloë Grace Moretz) er sammen med sin kæreste Sam på vej gennem uvejsomme skove...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Veldrejet, men tung og deprimerende film om to mississippifamilier, en sort og en hvid, i depressionens og verdenskrigens vold. Det er (ligesom med “Get Out”) ganske uforståeligt, hvorfor Mary J. Blige er blevet indstillet til en Oscar for sin ubetydelige rolle. Academy Award-uddelingens troværdighed er ved at blive undergravet af politisk korrekthed, og måske var det på sin plads med en “bedste ikke-hvide skuespiller”-kategori. Det ville vel ikke være særlig underligt...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
"Night Always Comes" med Vanessa Kirby er en såkaldt 'ticking clock thriller". hvor en desperat hovedperson på kort tid skal skaffe en masse penge og blæser på alle regler for at gøre det. Genren er kendt fra film som "The Killing of a Chinese Bookie", "The Bad Lieutenant" og "Uncut Gems". Lynette (Vanessa Kirby) er en samspilsramt servitrice og deltidsprostitueret, der lever på samfundets bund i Portland, Oregon sammen med sin mor og mentalt handicappede...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Nimona er løseligt baseret på tegneserien af samme navn fra 2015, skrevet og tegnet af ND Stevenson, som nok er mere kendt som showrunner på den moderne udgave af tegnefilmserien She-Ra. Der er dog betydelige forskelle mellem tegneserie og tegnefilm, så der vil være meget nyt for dem, der har læst tegneserien. Vi befinder os i et kongerige, som blander middelalderlige normer og roller med futuristisk teknologi. Engang i fortiden reddede heltinden Gloreth kongeriget...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Filmen er en rammefortælling, i hvilken en forlagsredaktør (Amy Adams) læser en spændingshistorie (formentlig nøgleroman) indsendt af hendes eksmand (Jake Gyllenhaal). Denne spændingshistorie udgør hovedparten af filmen og skildrer, hvordan en familie på tre (Gyllenhaal, Isla Fisher plus teenagedatter) overfaldes af en flok voldsmænd midt om natten på en øde vejstrækning ─ plus efterveerne. Historien om overfaldet og den senere efterforskning, ledet af en terminalt kræftsyg politimand (...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Novocaine (2025) er en actionkomedie med Jack Quaid i hovedrollen som Nathan Caine, en genert og lidt kikset bankassistent, der lider af en sjælden lidelse: han kan ikke føle smerte. Da hans kollega og romantiske interesse Sherry (Amber Midthunder) bliver kidnappet under et bankrøveri, tvinges Nathan ud af sin tryghedszone og ind i en hæsblæsende redningsmission. Hans smerteresistens viser sig at være en uventet fordel, som filmen udnytter til både brutale og grotesk morsomme scener...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Når man hører navnet Miyazaki i forbindelse med tegnefilm, tænker man straks på mesteren Hayao Miyazaki, men hans søn Goro Miyazaki har også instrueret nogle tegnefilm for Studio Ghibli. Oppe på Valmuebakken er den anden, efter den ikke helt vellykkede Legenden om Jordhavet, Heldigvis har sønnike lært af sine fejl, for denne film er betydeligt bedre. Vi befinder os i Yokohama i 1963; en tid præget af optimisme efter at Japan er kommet på fode igen efter Anden...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Natten til D-dag den 5. juni 1944 bliver en gruppe amerikanske faldskærmssoldater kastet ned bag fjendens linjer for at udføre en mission, der er afgørende for invasionens gennemførelse: at ødelægge en radiomast, som Det Tredje Rige bruger til kommunikation mellem Berlin og Normandiets strandbunkere. Nær målet bliver flyet skudt ned, og de fleste soldater dør under landingen eller bliver dræbt af nazisternes natpatruljer, efter at de er landet. Men fire af soldaterne overlever, og sammen med...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
En kvinde vågner op i en lufttæt kapsel koblet til alskens medicinsk udstyr uden at kunne huske, hvem hun er, og hvordan hun er havnet der. En computerstemme fortæller hende, at hun er ved at løbe tør for ilt og har begrænset tid at leve i. Kan hun nå at gøre noget, før det er for sent? Mere skal ikke røbes her, men det lykkes faktisk gyserinstruktøren Alexandre Aja ("Haute tension", "Mirrors") at holde ens opmærksomhed og nysgerrighed fanget i de 100...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
I anledning at Practical Magic 2 nu er kommet i danske biografer, valgte jeg at se den første, som nu hitter på streaming, selvom den oprindelig fik middelmådig modtagelse af både kritikere og biografgængere. Søstrene Gillian (Nicole Kidman) og Sally (Sandra Bullock) er født ind i en familie af hekse, der er ramt af en forbandelse om at hvis en kvinde af familien rigtig forelsker sig, vil målet for hendes kærlighed dø en tidlig død. Det tackler de på hver deres måde: Gillian...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Hurra! En filmatisering af den ultimative tidsparadokshistorie, Heinleins "All you zombies". Alene det giver to stjerner. Skaberne er de australske brødre Spierig, der også stod bag den fremragende vampyrfilm "Daybreakers". Høj produktionsværdi og så naturligvis en god historie, som dog mere er et tankeksperiment end en fortælling, og det rækker ikke helt til en spillefilm, så de har udvidet løjerne med et overflødigt og ikke særlg vellykket terroristplot, og det...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
De 10 afsnit leverer varen, men heller ikke mere. Nogle afsnit er bedre end andre, men alt er set før. Der er ingen guld-afsnit som: Meeseeks and Destroy (sæson 1), Total Rickall (sæson 2) eller Pickle Rick (sæson 3). Eller min egen, personlige favorit: One Crew Over the Crewcoo's Morty (sæson 4). Anmelder: |
|
I denne tegnefilm befinder vi os i Midgård omkring 200 år før Bilbo rejste ud og hjem igen i selskab med en en troldmand og en flok dværge, nærmere bestemt i kongeriget Rohan, hjemsted for rytterfolket Rohirrim. Der er ufred i landet efter at fyrstesønnen Wulf er blevet udvist. han har samlet en hær af dysterlændinge og sydlændinge og prøver at rane tronen fra den stolte konge Helm Hammerhånd. Der er forræderi med i spillet, og da kongens hær bliver overvundet, må kongedatteren Héra flygte...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Vild cgi-extravaganza. Fed popcorn-underholdning. Anmelder: |
|
Nikolaj Coster-Waldau brillerer som lovlydig familiefar og bogholder, der efter en dom for spritkørsel tvinges til at hyle højt med andre og langt mere forråede indsatte. Temaet er set før i "An Innocent Man" med Tom Selleck og romanen "Glashuset" af Patricia Highsmith, men det er altid interessant at få det kritisable amerikanske fængselssystems umenneskelighed dissekeret og analyseret. Anmelder: |
|
Sicario 2 er næsten lige så god som Denis Villeneuves mesterlige 1′er. Josh Brolin og Benicio del Toro gentager deres roller, men overtrumfes næsten af Isabela Moner som en mexicansk teenager, der er datter af den kartelboss, som dræbte del Toros familie, og som CIA kidnapper for at sætte lus i skindpelsen mellem bossen og et konkurrerende kartel. Planen mislykkes, og helvede bryder løs. Mere skal ikke ikke røbes her, men man er dæleme godt underholdt, og slutningen lægger op til en...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Vi befinder os i 1930'ernes USA. De barske og cool tvillinger Smoke og Stack (begge spillet af Michael B. Jordan) vender tilbage til deres hjemstavn i sydstaterne med tasken fuld af penge, som det antydes at de har erhvervet på mindre end hæderlig vis. De bruger de fleste på at købe et gammelt savværk, som de vil lave om til en 'juke joint'; hvor de lokale sorte kan mødes for at spise, drikke, gamble, høre musik og danse. Til at spille musik hyrer de dels den aldrende bluesmusiker Delta Slim...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Fornøjelig hardcore krimi+horror med masser af god bluesmusik. Manuskriptet er lige så dumt som i Get Out, og giver både lidt woke racepirring og race-allegori for tumper og anmeldere. Men det overrasker også, der er dejlige damer, fine farver, mænd med store muskler, beskidte munde og skydevåben. Der er nogenlunde solide prygl og en moderne skal-forestille-at-være-sexscene (dvs. alle har tøj på, og det er ikke videre medrivende). Filmen skifter...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Vi befinder os på en ferieø i den svenske skærgård i sommeren 1985, i den uge hvor Live Aid blev sendt - en begivenhed som de unge på øen ser meget frem til. Idyllen tager imidlertid skade, da liget af en af øens store drenge skyller op på stranden, tilsyneladende myrdet. Hans båd findes drivende nær den lille, dystre klippeø Svärtan, og en flok drenge beslutter sig for at tage ud til øen. Der finder de et mystisk, halvdødt væsen bundet i en grotte ud til vandet. Det ligner lidt en havfrue,...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Ikke nær så helstøbt som “Spider-Man: Homecoming”, men okay sommerunderholdning for børn, teenagere og os voksne, der aldrig rigtig er blevet voksne. Anmelder: |
|
Endnu en af de mange ufortalte historier fra Anden Verdenskrig, som stadig dukker op, denne gang om den norsk-svenske skuespillerinde Sonja Wigert, som mistede al respekt fra sine landsmænd, da hun blev den tyske besættelsesmagts leder Josef Terbovens elskerinde. Først efter krigen kom det frem, at hun havde fraterniseet med fjenden for at redde sin far ud af koncentrationslejren Grini og samtidig havde spioneret for svenskerne. Men på trods af dette genvandt hun aldrig sine landsmænds...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
James Gunns 'Superman' (2025) markerer en frisk start for DC-universet – ikke som reboot i klassisk forstand, men som en slags opfindsom ommøblering af figurer og prioriteringer. Vi får ingen lang oprindelseshistorie. I stedet åbner filmen med en kort tekstsekvens, hvor det hurtigt konstateres, at Superman kommer fra en anden planet og voksede op hos bønder i Kansas – og så bliver vi ellers kastet direkte ud i handlingen. Superman er altså en etableret...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Makoto Shinkai har tidligere været aktuel i danske biografer med tegnefilmene Weathering With You (2019) og Your Name (2017), og denne film følger samme skabelon, hvor unge mennesker i nutidens Tokyo bliver blandet ind i overnaturlige begivenheder som kan have store konsekvenser for mange mennesker. Dramaet, der ikke er uden omkostninger for vores helte, bliver blandet med romantik og humor. I dette tilfælde følger vi gymnasiepigen Suzume, som på vej i skole på cykel...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Hvad nu hvis Rain Man var blevet trænet i krav maga og endt som badass-bogholder for mafiaen og kartellerne? Tja, det kan du se her. Selv om filmen på denne måde prøver at spille original og give sig selv et skær af seriøsitet, er det hele bare god, gammeldags popcorn-lamperøg og som sådan ganske vellykket underholdning med masser af blod og headshots. Anmelder: |
|
'The Annihilation of Fish' er et spøjst lille mirakel – og et eksempel på, hvordan en film kan blive lagt på hylden i et kvart århundrede, ikke fordi den er dårlig, men fordi den er ude af takt med sin egen tid. Optaget i 1999, skrinlagt efter Toronto-festivalen samme år på grund af hård kritik og først nu genopstået i restaureret form, efter at alle tre hovedkræfter, James Earl Jones, Lynn Redgrave og Margot Kidder har forladt os. Historien er enkel og vidunderligt skæv. Fish (Jones...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
På ingen måde perfekt, men stadig ganske sjov, og monstre og blod i massevis gør den til den mest splattede film, der nogensinde er lavet ... i hvert fald af Joss Whedon.
Anmelder: |
|
Jeg har været fan af Gareth Edwards, lige siden jeg så "Monsters" og især "Rogue One", der efter min mening er den bedste Star Wars-film siden 1983. Han begyndte som effektmager og lavede selv effekterne til "Monsters" på en laptop. Filmen, der var lavet på et budget på 500.000 dollars, endte med at indtjene 5 millioner dollars, og da også "Rogue One" blev en kæmpesucces, er det klart,, at der var store forventninger til "The...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Berlin 1946. Max, politimand fra New York, forsøger at danne et brugbart politikorps i den sønderbombede ruinby, men er oppe mod hævngerrige nazister, lokale forbrydere, internationale plattenslagere, paranoide russere og sin egen bror, Moritz, der er grebet af vanvid, og det er kun begyndelsen. Teknisk er serien imponerende flot, og ensemblet byder på stærke kræfter som Taylor Kitsch (Max), Logan Marshall-Green (Moritz), Michael C. Hall, Tuppence Middleton, Sebastian Koch og ikke mindst...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Historisk slowburnerdrama centreret om fundet af en enestående arkæologisk skat i Suffolk kort før udbruddet af Anden Verdenskrig med Ralph Fiennes og Carey Mulligan i hovedrollerne. Sidstnævnte spiller en rig enke, som ønsker en høj på sin ejendom udgravet, da hun mener, at den skjuler et eller andet, så hun hyrer førstnævnte, en lokal arbejdsmand, til at undersøge sagen. Jeg skal ikke røbe mere her, men naturligvis giver udgravningen bonus, og historien er i øvrigt hentet fra virkeligheden...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Det mest interessante ved denne science fiction- film fra brødrene Russo er baggrundsuniverset og dermed scenografien, der bygger på den svenske billedkunstner Simon Stålenhags ⟲ illustrerede roman...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
|
Vi befinder os i et alternativt 1994, hvor menneskeheden har været i krig med robotter, som i denne verden i årtier har lavet det meste arbejde for mennesker. Til sidst forlangte de rettigheder, men da de ikke fik dem, gik de til angreb og kunne have vundet, hvis ikke tech-industrialismen Ethan Skate (Stanley Tucci) havde opfundet en måde til at fjernstyre uintelligente robotter via virtual reality, hvorved mennesker kunne klare sig mod robotterne. De overlevende robotter blev anbragt i et...Læs hele anmeldelsen Anmelder: |
Sider
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.














































































































