Bedste film på streaming lige nu: Filmstriben

Her har vi så Neil Jordans andet forsøg på at lave en vampyrfilm. Den første var "Interview with the Vampire". Jordan kan et eller andet, der hæver hans film over alt det genrelort, markedet ellers bugner med i kølvandet på "Twilight". "Byzantium" har intet med Konstantinopel at gøre, men er navnet på et nedslidt hotel i en anonym irsk kystby, hvor to kvindelige vampyrer, mor og datter (Arterton og Ronan) søger tilflugt efter at have været forfulgt...Læs hele anmeldelsen

Feelgood-film for gamle hippier. Og ja, jeg er selv en af dem.

En far laver sit eget lille familie-Christiania langt ude i skoven for at skærme sine seks børn mod verdens ondskab, men er nødt til at besøge den (u)civiliserede verden, da ungernes mor skal begraves.

Fin balancegang med glimt i øjet. Og Viggo er jo altid god.

Overraskende godt drama fra det virkelige liv om en søster (Hilary Swank), der tager en jurauddannelse for at få sin bror (Sam Rockwell) frikendt for et mord, han ikke har begået. Meget godt manuskript og solide, gribende præstationer.

'Dead of Winter' er en stram, kølig thriller reduceret til sin essens: Gammel kone som actionhelt.

Den aldrende Barb er på vej gennem sne og ødemark mod den fjerntliggende Lake Hilda for at sprede sin mands aske. Rejsen er tænkt som en afslutning, men i stedet bliver den en begyndelse, for undervejs opdager hun, at en ung pige, Leah, er blevet kidnappet, og fra det øjeblik skifter filmen fokus: ikke til gåden, men til overlevelsen. Hvordan skal Barb få både sig selv og pigen væk i...Læs hele anmeldelsen

Sandra Hüller er fin middelklassefrue og Samuel Theis er fin middelklassemand. Han ender for foden af indgangsdøren, ilde tilredt i en blodpøl. Var det konen, den gris?

I mordefterforskningen endevendes alt det, de fine middelklassemennesker helst så skjult. Det er dejligt og pirrende at se. Man tror, at det er krimi, men det er sladder og store eller små parforholdsproblemer og personlige problemer, der er den egentlige hovedattraktion.

Skuespillerne er fine og de 2½ time...Læs hele anmeldelsen

Der er ingen tvivl om, at det her er en god, velspillet og underholdende film. Jeg kan bare ikke rigtig finde ud af, hvad meningen med den er.

I en bjergrig egn ogle timers kørsel fra Tokyo ligger den lille by Mizubiki omgivet af udbredte skove. Her er luften klar, og den lokale restaurant får bragt vand fra en særligt ren kilde i nærheden. I skoven et stykke fra byen bor Takumi alene med sin otteårige datter Hana i en hytte, hvor opvarmning sker med brænde, som Takumi selv saver og hugger. Han har god forstand på skovens dyr, planter og farlige elementer, og han deler gerne sin viden med datteren og vennerne i lokalområdet....Læs hele anmeldelsen

Woody Allens eksistentielle krimidrama er glimrende serveret med en velspillende Joaquin Phoenix i rollen som livstræt filosofilektor, der finder en ny mening med tilværelsen som frelsende dødsengel, og Emma Stone supplerer ham glimrende.

Da forbryderen Johnny Amato (Vincent Curatola) planlægger et røveri i en spilleklub, der drives af mafialakajen Markie (Ray Liotta), hyrer han en småfisk ved navn Frankie (Scoot McNairy) til at udføre jobbet. Frankie vælger en  inkompetent bekendt (Ben Mendelsohn) som hjælper, og på trods af deres himmelråbende uduelighed lykkes det dem at slippe væk med mafiaens penge. Som hævn hyrer Markies chefer via en mellemmand (Richard Jenkins) lejemorderen Jackie Cogan (Brad Pitt) til at straffe de...Læs hele anmeldelsen

Som en af mine venner skrev forleden, er Alzheimer thrillergenrens nye sort. Det hele begyndte (vist nok) med Atom Egoyans "Remember" med Christopher Plummer (som efter min mening stadig har førertrøjen), og så kom "Memory" med Liam Neeson, og lige nu kan man muntre sig med "Sleeping Dogs" med Russsell Crowe, og allernyeste skud på (hjerne)stammen, denne gang med Creutzfeldt-Jakobs sygdom, som er endnu mere aggressiv...Læs hele anmeldelsen

Det var med blandede følelser, jeg så den film, for jeg har lige læst bogen og var virkelig irriteret over de ting, Arcel og Nørgaard har ændret og udeladt. Men i rulleteksterne står ganske rigtigt "BASERET på romanen Kvinden i Buret", og sådan må det jo være, når man koger en murstensroman ned til små to timer på det hvide lærred: Der klippes og skæres hæle og tæer. Men jeg forstår ved gud ikke, hvorfor en del af handlingen pludselig er henlagt til Sverige, medmindre det er for at behage...Læs hele anmeldelsen

Der er Predator-vibes i starten af filmen i en helikopterscene med et hold jægersoldater på vej ud i den filippinske jungle for at befri en CIA-mand, som holdes fanget af islamiske terrorister. Stemningen er anspændt, og de garvede krigere prøver at dæmpe nervøsiteten ved at drille den uerfarne Liam Hemsworth, som er med på afbud. Vi ser ingen usynlige aliens, men terroristerne er om muligt endnu værre. I hvert fald er det ikke action, det skorter på her, hvor alting går galt, og det...Læs hele anmeldelsen

"Lawless" er baseret på et manuskript af Nick Cave og instrueret af ham, der gav os "The Road", men denne film er meget mere farverig (overvejende blodrød). Et must for yndere af voldsfilm.

'Lee' er en fermt drejet film med stærkt håndværk hele vejen rundt. Den føles en anelse for lang, men Kate Winslet bærer den autentiske fortælling med sin rå og nuancerede præstation som Lee Miller, en kvinde med en usædvanlig livshistorie ─ fra tidligere fotomodel til krigsfotograf under Anden Verdenskrig. Hendes kamera blev hendes våben, og Europa hendes arena. Hun arbejdede som amerikansk fotojournalist for den britiske udgave af Vogue og var en af de første kvindelige fotografer, der...Læs hele anmeldelsen

Bergman. Så der er en sur stodder på 54, der eftersættes af en vildt lækker, varm, kvindelig, (noget neurotisk) babe på 37. Men næh nej, den sure pastor, der har tabt troen, vil ikke have skolefrøkenen.

Det er endnu værre fat med fiskeren.

Alt er elendigt.

Men Sven Nyquist har fotograferet fantastisk. Så Bergman redder den igen hjem på babes og godt fotografi.

Mageløst melodrama for tøser af alle køn og aldre om barnløst ægtepar, der tror, de kan slippe af sted med at stjæle en baby. Flot fotograferet følelsesporno med Fassbender og Vikander, der oven i købet blev kærester under optagelserne. Kan man overhovedet forlange mere?

Vidunderlig historie i Yojimbo-stil om en gruppe utilpassede medborgere, der tager kampen op mod to af dødens købmænd. Farverige personer og vild scenografi. Jeunet-fans vil ikke blive skuffede.

Denne Emmerich-film er betydelig bedre end sit rygte, og jeg ville egentlig gerne give den en højere karakter, men selv om instruktøren givetvis er klar over, at han er ude på overdrevet, og at hans fans elsker det, er der så meget sludder og vrøvl og tåkrummende følelsesporno ind imellem de fantastiske cgi-sekvenser, at det altså kun blev til 3½. Men sæt popcorn over, læn dig tilbage, slå hovedet fra og nyd endnu en rutsjebanetur fra Roland Emmerich. Jeg kedede mig i hvert fald ikke. Det...Læs hele anmeldelsen

Hovedpersonen i »Oddity« er Darcy, en blind clairvoyant, som mener, at politiet anholdt den forkerte mand for mordet på hendes tvillingesøster Dani, og at den skyldige stadig er på fri fod. For at hævne Dani ankommer hun til den afsidesliggende bolig, søsteren var i gang med at renovere, da hun blev myrdet.

Carolyn Bracken spiller begge søstre, og mange af filmens bedste øjeblikke er knyttet til hendes portræt af Darcy, som hævder at være synsk og driver en butik med kuriositeter i...Læs hele anmeldelsen

I Guy Ritchies nyeste spionkomedie præsenteres vi for en freelance-agentgruppe bestående af blandt andre briten Orson Fortune (Jason Statham) og amerikanske Sarah Fidel (Aubrey Plaza), som med hjælp fra hollywoodstjernen Danny Francisco (Josh Hartnell) sættes til at infiltrere et internationalt netværk styret af våbenhandleren Greg Simmonds (Hugh Grant). Simmonds er i færd med at sælge en ny og farlig computerteknologi til en flok internationale forbrydere, og det hele kompliceres af, at en...Læs hele anmeldelsen

Menig Dufourquet (Jean-Paul Belmondo) gør sig klar til en uges orlov fra flyvevåbenet. Lidet aner han, at han i stedet for at nyde en uges afslapning med sin kæreste (Françoise Dorléac) vil blive rodet ind i en sammensværgelse, der involverer tyveri, mord og kidnapning.

Tintin-historien "Det knuste øre" har tydeligvis været inspiration for Philippe de Brocas løsslupne eventyr, der begynder med et tyveri af en præcolombiansk statuette fra et museum i Paris ─ og apropos inspiration, så...Læs hele anmeldelsen

Som oversætter ved jeg, hvor mange nuancer der går tabt i en tekstning, så jeg undgår helst film på sprog, jeg ikke forstår. Men de gode anmeldelser, gyldne palmer og oscarnomineringer gjorde, at jeg krøb til korset med denne film, og det fortrød jeg (næsten) ikke, selv om jeg til hver en tid hellere vil se en god blockbuster.

Når jeg skriver “næsten”, er det, fordi filmen, som har en helt fantastisk første halvdel, knækker på midten og først hiver det sidste og afgørende stik hjem...Læs hele anmeldelsen

Hr. Hirayama er en charmerende mand i sit livs efterår. Han er en dygtig, respektfuld og samvittighedsfuld rengører af offentlige toiletter.

De fleste dage ser ens ud, men Hr. Hirayama møder dem som oftest med et smil.

Ude i felten har han sine små opgaver med toiletter, toiletbrugere og en ukvik assistent. I fritiden har han sine analoge hobbies og hyggelige vaner. Han hører Patti Smith, Van Morrison og spiser det samme sted næsten hver aften.

Vi får et lille indblik i...Læs hele anmeldelsen

Til popstjernen Jacks sidste koncert før han trækker sig tilbage, møder han littetarur-akademikeren Barrett, og hans tekniker Simon møder Barrets veninde Naomi. Sød musik opstår mellem Simon og Naomi, men Jack og Barrett kan ikke udstå hinanden. Derfor kommer det som en overraskelse for dem, da Simon og Naomi ti år senere beder dem være deres brudepige og forlover og sammen arrangere forlovelsesfesten. Ikke overraskende opstår der gnister mellem den perfektionistiske Barrett og den...Læs hele anmeldelsen

Medrivende drama om en jødisk holocaust-overlevende, der vender tilbage til Berlin efter krigen med et nyt ansigt og prøver at finde ud af, om det var hendes mand, der angav hende til nazisterne.

Filmen havde af uransagelige årsager premiere her i landet under den (ikke særlig) danske titel "May God Forgive Us". Jeg gætter på, at det var for ikke at skræmme folk væk ved at oplyse, at den er på spansk.

Det er en thriller om to politimænds jagt på en serieforbryder, der voldtager og myrder gamle kvinder, og selv om vi bestemt ikke spares for blodige detaljer, er fokus med held lagt på persontegningen. Jeg oplevede filmen som en anelse sløv i optrækket, men tredje akt er...Læs hele anmeldelsen

En frisk lille tv-film på 1:23, der viser hvordan man knækker under et sødt forhør.

Reality Winner, sprogofficer og oversætter med adgang til fortrolige oplysninger, lækkede nogle af disse (om russiske påvirkningsforsøg af det amerikanske præsidentvalg i 2016) til et medie i 2017. Allerede inden historien var blevet udgivet, var hun i FBIs søgelys.

I Reality følger vi første forhør i noget nær sand tid, og der...Læs hele anmeldelsen

Der er næppe mange af nutidens unge, der har hørt om Marcel Marceau, som regnes for alle tiders største mimekunstner og i hvert fald huskes, hvis man har set Mel Brooks' "Silent Movie", hvor han som den eneste mæler et ord ("Non!").

"Resistance" fortæller den ikke særlig kendte historie om den jødiske Marceaus indsats under Anden Verdenskrig , hvor han som ganske ung sluttede sig til modstandsbevægelsen i det besatte Lyon, som den berygtede Klaus Barbie (med tilnavnet Slagteren fra...Læs hele anmeldelsen

Steve Coogan både efterligner og karikerer Roger Moores stemme perfekt, og her er en mulighed for at høre på det i 1½ time. Det var nok for mig.

Dertil lærer man også om Roger Moores vidunderligt solbeskinnede liv i stor rigdom, eftersat af labre damer.

Hvad gjorde den fattig dreng fra London dog for at få SÅ 89½ overgennemsnitlige år på jorden?

Han var

• Høj
• Smuk
• Charmerende og morsom
• Venlig
• Tålmodig

De første...Læs hele anmeldelsen

Kejseren og filosoffen Marcus Aurelius (Alec Guinness) indkalder det romerske imperiums ledere til et møde i det sydlige Germanien. Han planlægger at bekendtgøre sit ønske om at overdrage magten til sin loyale general Livius (Stephen Boyd) i stedet for sin uberegnelige søn Commodus (Christopher Plummer). Men han bliver dræbt inden da, og imperiet smuldrer under Commodus og bliver aldrig det samme igen.

'Romerrigets fald' var enden på en æra med såkaldte sværd og sandal-film, der...Læs hele anmeldelsen

Rødhætte kommer cyklende til Bedstemors hus. I sengen ligger en ulv med bedstemor-maske. Det narrer ikke rigtig Rødhætte, som begynder at stille spørgsmål. Ulven kaster sig over Rødhætte, men så springer klædeskabet op, og ud vælter en svinebundet Bedstemor (og et egern). Netop da springer en skovhugger ind gennem ruden og svinger  brølende en kæmpestor økse.

Hvad foregår der egentlig? Det må politiinspektøren Nicky Flippers opklare. Han forhører de involverede en efter en, og i ægte...Læs hele anmeldelsen

Canadisk thriller over temaet “blind pige i fare”, som vi kender fra film som “Wait until Dark” (Audrey Hepburn) og “See No Evil” (Mia Farrow). Pigen her passer en kat i et stort og øde beliggende hus, da tre mænd bryder ind om natten for at tømme pengeskabet. Heldigvis har hun appen See for Me, der sætter hende i forbindelse med en tidligere marineinfanterist, Kelly (Jessica Parker Kennedy), der via mobilens kamera kan give hende de øjne, hun mangler for at overliste forbryderne, som...Læs hele anmeldelsen

Selv om den tydeligvis er inspireret af 'Casablanca', fortæller denne veldrejede og overdådige produktion instrueret af Mikael Håfström sin egen spændende noir/spion/krimi/krigs- og kærlighedshistorie, som foregår i den berømte kinesiske by kort før japanernes angreb på Pearl Harbor. God cast og masser af action, og jeg undrer mig over, hvorfor denne film fra 2010 tilsyneladende har undgået alles opmærksomhed.

Jason Statham spiller endnu en ensom hitman, der har gemt sig for sine forfølgere på en øde ø, da hans sti krydses af den 12-årige Jessie, som han modvilligt tager under sine vinger, indtil fortiden indhenter ham i form af skurke, der vil have både pigen og ham af vejen.

Filmens start er sjovt nok så sløv i optrækket, at man et øjeblik begynder at spekulere på, om Statham denne gang forsøger at henvende sig til slowburner-segmentet, men der går heldigvis ikke lang tid, før...Læs hele anmeldelsen

Hvis du tror, du skal se en historisk skildring af, hvad der foregik bag murene på de engelske kongeslotte, mens Diana var gift med Charles, kan du godt tro om igen. Det her er en psykologisk thriller om en kvinde i opløsning, og selv om meget af det sikkert er tæt på sandheden, er der også en del gætteværk og symbolik imellem. Hvorom alting er, gør Kristen Stewart, som jeg indtil nu har anset for en dum gås på grund af hendes medvirken i den rædsomme Twilight-serie, et fremragende stykke...Læs hele anmeldelsen

De sovjetiske paladsintriger efter diktatorens bortgang serveret som farce af et internationalt ensemble anført af en forbavsende kompetent Steve Buscemi som Nikita Khrusjtjov og Jason Isaacs som marskal Zjukov. Ingen af de medvirkende ligner fysisk de historiske personer, de portrætterer, og den slags trækker altid ned i min karakterbog. At det faktisk kan lade sig gøre, viste Gary Oldman og hans makeup artist for nylig med "Darkest Hour". Men vi får god politisk satire og et formentlig...Læs hele anmeldelsen

Den irske instruktør Neil Jordan lever ikke altid op til de høje forventninger, han i sin tid gav mig med “The Company of Wolves”, “Mona Lisa” og “The Crying Game”, men jeg har altid set hans film, senest vampyrhistorien “Byzantium” fra 2012, der var hans sidste, før han kastede sig over tv-serien “The Borgias”, og nu er han så tilbage. Originaltitlen “Greta” siger ikke så meget som den amerikanske (og danske) “Stalker”, der signalerer B-film, og det er præcis, hvad det er, selv om den...Læs hele anmeldelsen

Sprogforsker får Alzheimers. Surt show, især for familien. Stærk præstation af Julianne Moore.

I de tidlige år af nazisternes besættelse af Frankrig under Anden Verdenskrig blomstrer romantikken mellem franske Lucile Angellier (Michelle Williams) og tyske løjtnant Bruno von Falk (Matthias Schoenaerts).

Velproduceret krigsromance/melodrama med rigtig gode præstationer.

Fin politisk thriller af og med Robert Redford og den mest imponerende cast, jeg længe har set.

Zombiefilm går der tretten af på dusinet, men en original vinkel og gode præstationer af Gemma Arterton, Paddy Considine og Glenn Close gør den her bedre end mange andre.

Krimikomedie skrevet og instrueret af John Michael McDonagh, bror til en anden auteur, Martin McDonagh (“In Bruges”), og familieligheden skinner tydeligt igennem, både i personskildring og dialog. Handlingen foregår i og omkring Galway, og mere irsk kan det næppe blive med Brendan Gleason i den altdominerende hovedrolle som en utraditionel lokal strømer, der får en amerikansk FBI-mand (Don Cheadle) på slæb under jagten på en flok internationale forbrydere anført af Mark Strong og Liam...Læs hele anmeldelsen

Hvad historien egentlig handler om, afsløres først til allersidst, og indtil da er man godt og grundigt mystificeret, men da både billedsiden og skuespillet er tiptop, hænger man ved, og det belønnes. At man ikke rigtig ved, hvad der foregår, er både godt og skidt, og filmen har fået en blandet modtagelse, men jeg anbefaler den varmt som en god, smuk og anderledes oplevelse. Titlens nøgleperson er en niårig dreng, der åbenbart er født uheldig, for han kommer i tide og utide ud for alskens...Læs hele anmeldelsen

Dorian Gray møder Brundlefly i denne body horror-extravaganza af den franske auteur Coralie Fargeat, der lidt for ihærdigt prøver at gå David Cronenberg i bedene. 

Den begynder ellers meget godt med et skud, der skærer baggrunden ud i pap. En fortovsflise med en stjerne og navnet "Elizabeth Sparkle" lægges på Walk of Fame i Hollywood, og vi følger, hvordan den med tiden revner og forvitrer ─ en symbolsk beskrivelse af, hvad der også vil ske med den virkelige Elizabeth Sparkle, når...Læs hele anmeldelsen

Stærk og ubehagelig film om menneskehandel, serveret som stram thriller med en særlig paranoid atmosfære.

Familievirksomheden er et lille hul i væggen på en japansk undergrundsstation. Men sushi-restauranten har fået 3 Michelin-stjerner og serverer mad i topklasse. Chefkokken er 85 år og kan ikke rigtig afhænde biksen til sin 60-årige søn før denne er blevet tilstrækkelig dygtig. 50 års mesterlære er åbenbart ikke helt nok.

Fascinerende dokumentar fra en interessant (arbejds)kultur.

Siden dokumentaren blev optaget, har sønnen overtaget biksen....Læs hele anmeldelsen

Henrik Kaufmann var ambassadør i Washington, da Danmark blev besat af Tyskland, og han nægtede at acceptere statsminister Staunings samarbejde med nazisterne og gik i stedet egne veje ved at udnævne sig selv til repræsentant for "Det Frie Danmark" og tillade amerikanerne at bygge baser på Grønland. Til gengæld fik han rådighed over halvdelen af sit lands guldreserver, der befandt sig i USA, og kunne således finansiere andre danske ambassader (blandt andet i Argentina og Portugal), der...Læs hele anmeldelsen

Jeg havde aldrig hørt om denne svenske science fiction-film fra 2022, før jeg så en trailer for den på Youtube og fandt den på HBO Max.

I modsætning til de fleste andre skandinaviske spændingsfilm virker den meget amerikansk, ikke bare på overfladen, men i sit DNA. Den spiller på hele registret af Spielberg-skolens kunstgreb: lommelygter i tåge, børn på opdagelse i en større, skjult virkelighed, og følelsen af, at verden kan tippe når som helst.

Historien er enkel: Denise (Inez...Læs hele anmeldelsen

Dejlig kulørt sf-actionbasker fra Netflix med Noomi Rapace i syv forskellige roller. Skønsom blanding af "Soylent Green", "Repo Men", "In Time", "Orphan Black" og "Dimensionsdetektiven".

En kammerkrimi, der foregår på én lokalitet, et hotelværelse i et højhus? Det  lyder som et kedeligt, om end budgetvenligt stykke filmatiseret teater. Men overraskende nok formår Coster-Waldau og kompagni at vride citronen til sidste dråbe og holde spændingen uden de store fejltrin. Egentlig gav jeg gerne instruktøren Jens Dahls debutfilm fire point, men dens små og kiksede klip med kunstlet fuglesymbolik trækker voldsomt ned i min karakterbog. Dog har vi under alle omstændigheder her noget...Læs hele anmeldelsen

Ikke nogen helt almindelig Cronenberg-film. Nogle fans vil blive slemt skuffede, men det var jeg så ikke. Psykoanalysens fødsel er et spændende emne, og det er altid rart at se smukke, velvalgte eksteriører ─ og så får Fassbender oven i købet smæk af Knightley. Der er bare for mange snakkende hoveder her.

En 49 minutter længere version af Francis Ford Coppolas film fra 1979. Flotte billeder, ja, men hvis nogen kan fortælle mig, hvad meningen med det hele er, bliver jeg meget glad. En ydre og indre rejse, javel, men behøvede den forlænges til tre og en kvart time? Efter min bedste mening et mønstereksempel på kejserens nye klæder. Men nu ved jeg da i det mindste, hvor Lars von Trier har en del af inspirationen til sine "kunstfilm" fra.

Endnu en hitwoman-historie, denne gang med den smukke rødtop Jessica Chastain i hovedrollen i samspil med to af Hollywoods største frikadeller, John Malkovich og Colin Farrell. Det lyder lovende og begynder da også ret forrygende, men glider så stille og roligt over i et soap-familedrama centreret om morderskens privatliv, som naturligvis er noget forpulet rod. Det er manuskriptet desværre også. Plothullerne tårner sig op for at ende i en aldeles utroværdig slutning. En ting, der også...Læs hele anmeldelsen

Sexet og velfotograferet Hitchcock spion-thriller med underskønne Bergman og Grant i hovedrollerne. Også i høj grad en, for datiden, vovet kærlighedsfilm.

Den har det meste af det ønskede. Fæle spioner, dominerende mødre, store huse, cigarrygende mænd, der lægger planer. Men den er stadig ikke oppe på siden af Menneskejagt.

Havde den været fortalt lidt mere glidende, og...Læs hele anmeldelsen

Woody Allens kedelige, tyndbenede historie er den rene sultekur for en plotnarkoman som undertegnede, og havde det ikke været for Blanchett, der som sædvanlig leverer en pragtpræstation, var den allerede gået i glemmebogen. Nu sker det først i morgen.

Det er jo svært at sige noget grimt om en film med fremragende præstationer, men ser vi bort fra fra spillet, fandt jeg filmen lumsk kedelig og dårligt fortalt. Jeg ved faktisk ikke noget værre end politisk korrekte, socialrealistiske virkelighedsskildringer. Jeg var dog behørigt imponeret af Matthew McConaugheys totalt formidable præstation som den aids-ramte Ron Woodrof. Den må simpelthen give ham en Oscar. Også Jared Leto glimrer som den transseksuelle Rayon. Bravo til de to herrer. Men...Læs hele anmeldelsen

"Familien Gregersen" møder "Matador" i Anders Refns film fra 2020 om den danske overklasses meriter i de tidligere fyrrere. På bedste soap-manér har man samlet alle tidens fænomener i én familie: Patriarken har moralske skrupler over at handle med tyskerne, en af sønnerne er medlem af Frikorps Danmark, en anden frihedskæmper, en tredje swingpjatte, datteren forelsker sig i en tysk officer, og husholderskens søn er kommunist og tidligere spaniensfrivillig. Scenen er sat. Lad os se, hvad der...Læs hele anmeldelsen

Her får vi historien om Charles de Gaulles kvalitative spring fra lydig oberst til oprørsk general og leder af France Libre i løbet af foråret/sommeren 1940. Der er en del snak bag kulisserne, som belyser, hvad der motiverede marskal Pétain til at overgive Frankrig til tyskerne og de Gaulle til at begå mytteri og føre kampen videre fra England, hvilket formentlig er interessant for franskmænd og historikere, men næppe for familien Danmark, der nok vil hæfte sig mere ved scenerne fra de...Læs hele anmeldelsen

Udmærket skildring af de urimelige problemer, det giver at være intellektuel pakistaner med en amerikansk drøm. Rammen er en politisk kidnapning, og filmen flirter (uoverbevisende) med thrillergenren, men på trods af alskens filmiske virkemidler og gode skuespillerpræstationer lykkes det ikke at skjule, at det her er en filmatiseret bog for æggehoveder.

Nicole Kidman er sminket til noget nær ukendelighed som den hærgede, 17 år ældre udgave af den unge FBI-strømer, hun også spiller i en mere genkendelig udgave i filmens flashbacks, der skildrer den tragiske forhistorie til hendes menneskelige deroute. Det er tydeligt, at Kidman endnu en gang efter en række ret ligegyldige film og tv-serier prøver at brillere som karakterskuespiller, men det virker lovlig konstrueret og forceret, og historien er en metaltræt og langtrukken kompilation af noir...Læs hele anmeldelsen

En jazzmusiker fra New York (Tom Neal) blaffer sig gennem Amerika mod Hollywood, hvor hans kæreste prøver at realisere sine stjernedrømme. Undervejs løber han ind i diverse oplevelser, der ultimativt fører til hans undergang, især da han midt i filmen møder den samvittighedsløse Vera (Ann Savage).

Man ser en høj score blandt mange kritikere, og det er da også en film noir, der lever op til kriterierne med antihelt, femme fatale, ildevarslende stemning og tragisk udgang, men...Læs hele anmeldelsen

Det lykkes Bier, Nikolaj Coster-Waldau og kompagni at forvandle Anders Thomas Jensens uhåndterlige manuskript til en nogenlunde troværdig film, men også kun nogenlunde. En ellers retskaffen politimand bytter sit døde barn ud med en vanrøgtet baby fra et misbrugerhjem. Ville han gøre det i virkeligheden?  Det er en kamel, der var svær at sluge for mig, men ned kom den, mest på grund af gode skuespilpræstationer, og til sidst får et uventet twist det hele til at falde bedre på plads. Nævnes...Læs hele anmeldelsen

Først tænkte jeg, at den her film måtte være inspireret af "Oppenheimer", men så registrerede jeg årstallet (2018), og så måtte det jo snarere være omvendt. Historien begynder med, at politiet anholder en tidligere kvindelig atomfysiker, der før og under krigen udleverede hemmelige dokumenter om det britiske atombombeprojekt til russerne. Hun var blevet forført af en KGB-agent og ikke selv kommunist, men ville blot have, at alle havde samme adgang til det frygtelige våben. "Baseret på en...Læs hele anmeldelsen

College-læreren Gary Johnson (som var en virkelig person, der døde i 2022) havde i 80'erne et ekstrajob i Houstons politikorps, hvor hans opgave var at udgive sig for professionel lejemorder og lokke potentielle kunder i fælden og få dem anholdt. Det gjorde han over tres gange, og det er naturligvis en god historie, som nogen burde lave en film over, og det har Richard Linklater så gjort. 

I første akt præsenteres vi for Johnson (Glen Powell) og historien om, hvordan politiet opdager...Læs hele anmeldelsen

Veldrejet film, der minder os om, at fred og frihed er ting, vi ikke skal tage for givet.

Visse bøger fortjener ikke at blive læst, og jeg kom af vanvare til at starte på Lars Keplers (lyd)bog, indtil jeg opdagede, at størstedelen af den var skrevet i nutid. Fy fan, som man siger hinsidan. Man skriver altså bare ikke en roman i nutid, hvis man forventer, at jeg skal læse den, og lydbogen blev derfor prompte arkiveret lodret, men historien er jo blevet rost, så jeg fandt filmatiseringen og så den i stedet, og den er ganske spændende, om end vildt usandsynlig. Vi ved jo godt, at...Læs hele anmeldelsen

Filmen her fik på hattepulden af de danske anmeldere, så mine forventninger var ikke høje, men jeg blev glædeligt overrasket. Plottet hænger nogenlunde sammen uden de store huller, fotograferingen er ganske flot, og Tuva Novotny er mums. Jeg var godt underholdt, men har formentlig glemt det hele om en uges tid.

Det er helt åndssvagt så meget Immaculate og The First Omen ⟲ minder om hinanden. Hér er endnu en kloster-gyser om en ung amerikansk nonne i Italien, der gøres gravid med skumle hensigter. Der er OK splat, dumme jump scares og masser af onde...Læs hele anmeldelsen

Det er en smuk film. Smukt fotograferet, overdynget med smukke farver og hovedpersonerne er garanteret også både unge og smukke.

Det er så en smægtende, underspillet kærlighedshistorie med tilbageholdenhed og melankoli, nostalgi og poesi.

Filmen vandt et hav af priser og er højtelsket af filmkendere og skønånder.

Men den var lidt spildte Gud ord på Balle-Lars for mig.

Brødrene Coens film er altid værd at se, også selv om de (som her) ikke har nogen handling. Det er stemningen og personerne, der redder denne spinkle stiløvelse om en folkesanger fra Greenwich Village i starten af tresserne, dengang da Bob Dylan trådte sine barnesko i samme miljø (og i øvrigt er med i den sidste scene). Den ikke-eksisterende handling skildrer en uge i den fiktive sanger Llewyn Davis' liv og ender, hvor den begynder ─ uden nogen som helst personudvikling. Hvad meningen med...Læs hele anmeldelsen

Kneecap er et nordirsk rap-band, der med en solid energi rapper om stoffer, fattigdom, labre (dumme) damer og dumme englændere.

I anledning af deres andet album (Fine Art, 2024) fik de lige deres musikvideoinstruktør til at lave en overraskende god biografisk spillefilm om vejen til deres succes. 70% fakta, 30% dramaturg-klicheer/bindemiddel.

Det har de alle klaret virkelig godt!

Filmen sprutter af energi. Instruktør Peppiat har klart set tidligere generations ...Læs hele anmeldelsen

Ikke nogen dårlig film, men bestemt ikke god nok til at være "en af de 10 bedste film nogensinde", som en afstemning hos Sight & Sound afgjorde.

Den tragiske historie om de nødstedte russiske ubådsgaster på havsens bund er professionelt produceret, men det dramatiske emne til trods lovlig kedsommeligt håndteret af manusforfatteren Robert Rodat (kendt fra "Saving Private Ryan" og "The Patriot") og instruktøren Thomas Vinterberg. Det er en ensemblefilm uden egentlige hovedpersoner, og ingen af de medvirkende får tid eller lejlighed at levere andet end klichépræstationer. Se den en dag, hvor du trænger til at blive deprimeret over...Læs hele anmeldelsen

Et vaskeægte stumfilmsmelodrama med lyd og farver. I denne film, der kun har navnet til fælles med Shakespeares figur, gør Florence Pugh det rigtig godt som ond victoriansk frue, der spreder død og ødelæggelse, men filmen er ulidelig kunstlet, langtrukken og prætentiøs og af samme grund sikkert ren guf for Gloria-segmentet. Derudover er der i øvrigt noget for husarerne.

Romantisk thriller fra Belgien om en kvindelig racerkører (Adèle Exarchopoulos fra “Adèles liv”), der bliver forelsket i en umoden charmetrold (Matthias Schoenaerts) uden at slå op med ham, da hun opdager, han er bankrøver. Sammen styrer de direkte mod afgrunden, og tredje akt ender som følelsespornografisk melodrama. Historien svinger meget i kvalitet, men er stiligt fotograferet og klippet, hvilket redder seværdigheden.

Letbenet lystspil med forudsigelig handling og alt, alt for megen snak, men hey -- det er Woody og ikke Tarantino, så det er sgu okay. Og både Emma Stone og tyverstemningen er vidunderlig.

Efter en lang og nedadgående spiral som actionhelt så Liam Neeson umiddelbart ud til at have truffet et godt valg med en rolle som Chandler-detektiven Philip Marlowe, der tilmed skulle instrueres af Oscar-vinderen Neil Jordan (“The Crying Game”). Jeg har et indgående kendskab til Neil Jordans karriere, som jeg i mange år fulgte tæt via mit job som biograffilmoversætter. Jeg var begejstret for “The Company of Wolves” og “Mona Lisa” og fik en grim nedtur over hans kiksede spøgelseskomedie “...Læs hele anmeldelsen

To drenge møder en mand på flugt og indgår en pagt for at hjælpe ham med at undgå de selvtægtsmænd, der er på sporet af ham, og for at genforene ham med hans elskede.

Der er noget Huckleberry Finn over historien, som er godt drejet, men lovlig socialrealistisk efter min smag. Antifeminister vil dog elske den for dens påfaldende negative kvindeportrætter.

Indie-produktion om to unge af hver sit køn, der havner i en tidssløjfe og vågner op et utal af gange samme morgen, hvor de er gæster ved et bryllup i Palm Springs. Det er sjovt, veldrejet og romantisk de første ti-tyve gange, og så bliver det ensformigt og enerverende. De unge har en fin kemi og spiller godt, men filmen er og bliver en skæv og umotiveret efterligning af "Groundhog Day" uden at byde på noget nyt som eksempelvis "Edge of Tomorrow" eller "...Læs hele anmeldelsen

Historien om Jesse Owens' triumf ved De Olympiske Lege i Berlin 1936 fortalt lidt for pænt og politisk korrekt (bortset fra, at amerikanerne ikke er bange for at bruge N-ordet i historisk sammenhæng). Selv slynglen Avery Brundage (spillet af en lidt træt Jeremy Irons), der lavede en politisk studehandel med Goebbels, skildres neutralt. Og en ting, der irriterer mig grusomt i både denne og andre film, er skuespillernes mangel på ydre lighed med de nazistiske ikoner. Goebbels var ikke en høj...Læs hele anmeldelsen

En fortrinlig sovepille af en film.

Vi er i smukke Sydfrankrig, den store maler Renoir maler smukke, nøgne kvinder og der serveres dejlig mad i rige omgivelser.

Hovedpersonerne er unge og smukke.

Paradis.

Dramaet er næsten fraværende, og vi slipper helt for mord, blod og skyderi.

Ping Bing (kendt fra In the Mood for Love) fotograferer varmt og farvemættet.

En god film for kunstelskere, frankofile og...Læs hele anmeldelsen

Dokudrama om det gale skakgeni Bobby Fisher. Det tjener Edward Zwick til ære, at det næsten lykkes ham at gøre det klassiske brætspil lige så spændende som en actionfilm -- men også kun næsten. Er du bidt af skak, skal du endelig se den. Og glem heller ikke Dronninggambit.

Michael Douglas er rigtig god, fordi han formentlig bare spiller sig selv i rollen som uforbederlig scorekarl i galoperende midtlivs/alderdoms-krise.

En Hollywood-kærlighedsfilm med midaldrende mand i lederstilling og blå skjorte og en yngre, sexet kvinde. Den godmodige og let rebelske ⟲...Læs hele anmeldelsen

Jeg er født skeptisk og stort set uimodtagelig for overnaturligt pladder, så jeg formåede ikke at mønstre den suspension of disbelief, der skal til for at blive fejet omkuld af en historie om en danseskole styret af en heksekult i senhalvfjerdsernes delte Berlin. Den eneste grund til, at jeg gad se den, var, at jeg lige har nydt "Bones and All"...Læs hele anmeldelsen

Ganske charmerende lystspil, men dog ikke så godt, at jeg selv ville have givet det en eneste Oscar. Ikke desto mindre blev filmen nomineret til hele ti af slagsen og løb med de fem, blandt andet for bedste film, bedste mandlige hovedrolle, bedste instruktion, bedste kostumer og bedste score. Men den nominerede Bérénice Bejo, som stjal mit hjerte undervejs, fik ikke nogen Oscar.

"The Catcher Was a Spy" er baseret på virkelige begivenheder i 1930'erne og under krigen. Filmen følger baseballspilleren Moe Berg (Paul Rudd), som rekrutteres af Office of Strategic Services for at afgøre, om Tysklands førende fysiker, Werner Heisenberg (Mark Strong), arbejder på en atombombe. Hvis det er tilfældet, skal Moe dræbe ham. Filmen har altså ligesom 'Oppenheimer' en spændende præmis, men ender desværre med at være mere seværdig end mindeværdig.

...Læs hele anmeldelsen

Stjernespækket film om strømkrigen mellem Edison (Benedict Cumberbatch) og Westinghouse (Michael  Shannon) med Tesla (Nicholas Hoult) lurende i kulissen. Det er i modsætning til den kiksede Teslafilm med Ethan Hawke en opulent produktion, der kan ses som god fysikundervisning om forskellen på jævn- og vekselstrøm. Jeg hyggede mig, men synes ikke, det dramatiske potentiale blev optimalt udnyttet. Diverse omtaler har dog udnævnt denne udgave til at være en klar forbedring af den originale...Læs hele anmeldelsen

Den unge Gawain (Dev Patel, drengen fra Slumdog Millionaire) er nevø af Kong Arthur, men endnu ikke ridder. Han er lidt af en døgenigt, som hellere vil ligge i med den kønne Essel (Alicia Vikander) end dage ud på farlig ridderfærd. Han er gæst ved hoffets julegilde, da en sær, grøn ridder dukker op og udfordrer ridderne til en lille juleleg: En ridder må hugge på ham, mod at ridderen til gengæld næste jul skal drage til Det Grønne Kapel langt mod nord og modtage samme hug af den...Læs hele anmeldelsen

Nu var jeg jo på forhånd advaret om, at denne godt to timer lange postmoderne dekonstruktion af middelalderdigtet om Sir Gawain og Den Grønne Ridder var temmelig mystisk, så jeg opgav på forhånd at forstå den og forsøgte i stedet at føle den, og det virkede faktisk meget godt ikke at bruge energi på at vride hjernen med drømmetydning for viderekomne. Læs en synopsis af digtet herunder, hvis du vil være rustet til mødet med den grønne ridder, men vær forberedt på, at filmen går sine egne...Læs hele anmeldelsen

Jeg har aldrig brudt mig om Lars von Trier og hans stædige insisteren på at  lave “kunst” i stedet for underholdning, men denne gang er det næsten lykkedes ham med historien om seriemorderen Jack, selv om han (naturligvis) slutter af med en pseudointellektuel epilog baseret på Dantes “Inferno” for at vise, at det her skam er arthouse. Men indtil da lykkes det ham faktisk at servere fin grand guignol, hvilket han tidligere gjorde tilløb til i lortefilmen “Antichrist” uden rigtig at forløse...Læs hele anmeldelsen

James Gray har farvelagt og tonesat en sort-hvid stumfilm med Marion Cotillard som traumatiseret polsk flygtning i kløerne på en charlatan af en bordelvært. Knap så uspiselig som von Triers groteske Griffith-pastiche med Björk, men stadig lovlig melodramatisk for min smag på trods af solide præstationer af Cotillard, Renner og Phoenix.

En advokat, der forsvarer en rigmand, begynder at få en mistanke om, at hans klient er skyldig i mere end bare én forbrydelse.

Alt, inklusive plottet, er set hundrede gange før i et utal af tv-film, men det er en velcastet og dygtigt fortalt thriller.

Den er også let at glemme igen.

Jeg har ingen anelse om, hvad filmens budskab er, men ingen fingre kan sættes på casting og spil, så selv om jeg normalt er urimeligt krævende plot- og handlingsnarkoman, får den tre stjerner for Joaquin Phoenix' fremragende præstation, der i den grad skriger efter en Oscar.

Et Kinderæg af en film med hele tre historier i én. Kan man virkelig det? Nej, det kan man ikke, men hviden og blommen smager faktisk rigtig godt, selv om skallen er uspiselig. Jeremy Irons er som altid fremragende, og det svageste led, Bradley Cooper, er her en fupmager, der lader, som om han er god til noget, han slet ikke mestrer, så det fungerer sjovt nok. Men den yderste ramme er det rene vås, så dér ryger lige et par point.

Funktionærfamilien Höß - far, mor, fem børn - bor i en dejlig villa med tjenestefolk. Lige ved siden af fatter Hößs ⟲ arbejdsplads, udryddelseslejren Auschwitz...Læs hele anmeldelsen

Stjernespækket og velfortalt dokudrama om teamet fra 60 Minutes, der forgæves forsøgte at bevise, at George W. Bush havde fået hjælp til at undgå militærtjeneste i Vietnam. Skuespillerne (selv den normalt ulidelige Topher Grace) er så gode, at man bærer over med manglen på dramatisk sprængstof og spilletiden på over to timer, men det er ikke en film for hvem som helst.

Starter godt, men hakker noget i manuskriptet (ret urealistisk) og replikkerne.

Hitchcock har flair for meget, men dette indviklede krigseventyr, med en ikke videre velunderbygget romance, duer ikke rigtig. Selv med tilsætning af typiske Hitchcock-figurer (pludrende mor-typer, gustne lejemordere, selvsikre helte) og svimlende gadescener duer intrigen stadig ikke.

George Sanders er dog en fremragende...Læs hele anmeldelsen